Barakat abu Jalid

Søn af handelsmogul

Status: Inaktiv

Godkendt: 12.05.2020

Antal posts: 26

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Barakat abu Jalid ibn Atallah al-Balzera
Kaldet: Den Hvide Løve, Isløven, Barakat
Køn: Mand
Alder: 30
Fødselsdag: 11.5 år 1994
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Isari, Thatos, Shara, Leander
Erhverv: Søn af handelsmogul
Nuværende levested: Rubinien - Balzera
Race: Menneske

Udseende

Højde: 185 cm
Vægt: 85 kg
Det første man lægger mærke til hos Barakat er hans ukarakteristiske hvide hår, siden han er rubinier. Håret er vedligholdt meget nøje med kortklippede sider, med en nøje stylet længere top. Hans hud er også blegere for en rubinier, men har generelt altid en mørkere lød end udefrakommende. Hans øjne er ravfarvede til gyldne hvilket giver ham et rovdyrsagtigt blik.
Han er ret muskuløst bygget, men tydeligt mere som en del af en overordnet æstetik end reel funktionalitet.
Han har to lange ar over hans højre øje, som går fra over hans øjenbryn, ned til hans kindben under øjet. Øjet er dog ikke skadet på nogen måde.

Magi

Magisk evne (1): Frost: Han er i stand til at krystalisere vand til is. Så snart der er vand til stede kan han benytte sig af det til at skabe is omkring sig. Når isen først er skabt og projiceret på et punkt, så kan han ikke længere kontrollere den. Han kan benytte alt fra søer, den naturlige luftfugtighed, til hans egen væskebeholdning - hvilket kan dehydrere ham meget hurtigt. Hans yndelingsbrug af evnen er at tage frugtsaft og forvandle det til læskende sorbet til forskellige selskaber.
Dygtighed til at kontrollere evne: Lidt trænet

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Styrker: Han er en dygtig vært og historiefortæller. Han ved hvordan man skal underholde gæster og få dem at føle sig velkommen. Han eksellerer i improvisation og overdrivelser. Han ved hvordan man kan tilføje vanvittige detaljer, uden at det virker for absurd. Han er rigtig god til at tale folk efter munden og finde ud af hvad han skal gøre for at glæde andre, og dermed er ret god til at skabe venskaber og sociale kontakter.
Svagheder: Han forstår sig ikke på handel og økonomi. Han vil ikke kunne se hvornår noget er en fair handel, og han vil ikke vide hvordan man får en solid indtægt.
Han har en lammende skræk for edderkopper, og selv andet kryb og kravl med lidt for mange ben efter hans smag giver ham kvalme.
Nogle gange oplever han at få black outs hvor han ikke ved hvad han har lavet i nogle gange op til flere timer. Han ved det begyndte efter en af sine eventyr.

Generel beskrivelse af personlighed: Han er blevet født med syv guldskeer op i røven. Han har altid fået at vide at han er den bedste til alt. Gennem sin uddannelse har han altid brilleret har han fået at vide, og det har gjort ham pralende og arrogant. Han elsker at fortælle om sine bedrifter, og han overdriver alt omkring sig selv. Han er meget bevidst om sit udseende, og han udnytter de gode gener han har fået. Han er højlydt og opmærksomhedskrævende. Han bliver sur hvis han ikke bliver set eller ignoreret. Til gengæld er han drøn charmerende, og han er god til at smigre folk, og han kan derfor slippe af sted med overraskende mange ting.
Han er meget stolt, og han kan ikke klare at han ikke kan bevise sit værd, og gør alt for ikke at se ud som om han har fejlet. Så meget at han kan finde på at gøre skade på sig selv for at bevise noget for andre. Han har også en enorm følelse for personlig ære, og hvis han giver nogen et ord, så holder han det også, så vidt muligt. Hvert fald så længe folk der kender til hans løfte er til stede.

Baggrundshistorie

Han er den eneste søn af en succesfuld handelsmogul i Balzera. I hans unge år er han under uddannelse, hvor hans fader har betalt for de bedste mentorer inden for filosofi, poesi, fægtekunst, historie og matematik. Ud over uddannelse bruger han meget tid med jævnaldrende rige børn, og lærer hvordan man knytter kontakter den vej. Han virker til at kunne blive en fornuftig ung mand.


Som 15-årig får han lov til at prøve sine første arena kampe. Han besejrer selvfølgelig sin modstander, en ret erfaren arena kæmper. Han ved dog ikke at hans fader har betalt hans modstander for at tabe. Hans sejr giver ham blod på tanden, og han deltage mere og mere, og hver gang vinder han, og han begynder at få et omdømme som en dygtig kriger. Hans popularitet blandt de jævnaldrende eksploderer også, sammen med hans ego. Han praler med sine bedrifter, som han beskriver i levende detaljer, og han underholder med spektakler med sine magiske evner, hvor han trakterer med frosen frugtsaft til sine venner. Mange snakker om hvor stor en mand han bliver.


Som han bliver ældre og myndig skal han naturligvis på eventyr. Han skal ud og opleve noget vildt i den vilde verden. Kæmpe mod drager eller lignende. Noget som store krigere som ham jo gør. Han beslutter sig for at drage ud i ørkenen for at finde skjulte ruiner og oaser med magiske skatte. Hans eventyr er dog alt andet end spændende. Han finder intet andet en en sølle oase, hvor en enkelt dromedar drikker af vandet. Nedslået drager han tilbage, men inden da tager han en beslutning. Han kan ikke komme tilbage fra et eventyr uden at der er sket noget. Han skal have et bevis for at han har bedrevet noget. Han tager sin egen klinge og giver sig to lange sår over ansigtet. Det kunne godt ligne skader fra en kamp med en vild løve. Nej vent! Fem løver! Hvert fald! Ja! Det er noget som store krigere gør.


Livet er kaotisk i nogle tider, men han mærker knap nok til det. Han underholder sine gæster under de forskellige problemer landet gennemgår, og han lader sig ikke nedslå af plager, krig og død. Så længe han står, så kan han klare alt! Hvert fald så længe som fader betaler folk bag hans ryg. Det går så godt at den rigeste mand i Balzera, selveste Sephyran af Kazimi tilbyder ham sin smukke datter som en hustru. Det tilbud kan han ikke sige nej til, og hans fader giver også sin velsignelse til ægteskabet. Inden længe skal brylluppet stå!

Familie: Fader: Atallah ibn Ghayth al-Balzera
Moder: Aziza ibn Fajah al-Balzera

Forlovede: Kaatima af Kazimi (Eli)

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Under middel
Kreativitet: Fantastisk
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Under middel
Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 1