Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Rivera Kaliosses Lamir
Kaldet: Fru Lumine.
Køn: Kvinde
Alder: 2048
Fødselsdag: 1.1 år 23 f.kt.
Tilhørsforhold: Retmæssig Ond
Tro: Zaladin | Kile
Erhverv: Handlende | Døddsynd
Civilstatus: Gift
Seksualitet: Biseksuel
Nuværende levested: Kzar Mora: Dæmonriget -
Race: Dæmon

Udseende

Højde: 168 cm
Vægt: 67 kg
Klædt i dyrt tøj med et gennemgående rødt tema, Lumine er en ret så iøjefaldende kvinde. Hendes kærlighed til guldsmykker og fløjls-klæder gennemsyrer hendes garderobe, og kun hvad hun bedømmer som det smukkeste er godt nok til hendes kritiske standarder. Udover rød, kan hun også tage violet eller blålige toner på men går helt sikkert primært i rød og orange.
Det komplimenterer også hendes hudfarve godt, der for det meste er brunlig eller mørk, når hun er i sin menneskeform.
Lumine's hår er - overraskende nok også rødligt, og hænger ofte løst bagved hende i små bølger og krøller. Hun bruger gerne over 2 timer (hvis det er hvad det kræver) for at sætte og holde det pænt, og det samme kan generelt siges om resten af hendes personlige pleje. Alle hendes guldsmykker er dog ikke det primærer blikfang, da øjnene er dog det mest fremtrædende hos dæmonen. Røde og utroligt fremhævede af den makeup Lumine bruger; du kan ikke undgå at se dem studerer dig grådigt.

Overraskende nok, er det meste af Lumine's tøj dog også udvalgt med det praktiske i mente. Udover at holde overarme, bryst, hår og ben fri for stof, er hendes korsætlignende overdel er dekoreret med glimtende drageskæl, hvilket også gælder for mange af hendes kjoler generelt. Dæmonen har nemlig en dårlig vane med at gå op i flammer, og de beskyttende skæl holder hendes tøj i live. Udover at det beskytter hende, finder hun også dyb tilfredsstillelse i at det kommer fra de dragefødte - hvilket er en race Lumine kort fortalt hader.

Magi

Magisk evne (1): Ild og lava | Lumine er i stand til at skabe og kontrollerer flammer
Lumine kan manipulere ild, og antænde det på sig selv såvel som andet materiale - dog ikke levende væsner
Hun kan skabe store ildkugler, flammehav, flammekastere, mindre gløderegn etc. og kan bruge sin magi offensivt såvel som defensivt. I kontakt med jord, kan Lumine hæve temperaturen nok til at danne lava, hvis hun har lang nok tid vel og mærke.

Lumine's flammer har en utrolig høj temperatur, og vil i kollision med vand/is fordampe en stor del af det. Dog vil vand selvfølgelig altid være en svaghed for hende, og store mængder vil slukke ilden.

Igennem flere århundreders træning, har Lumine også fundet ud af hvordan hun manipulere med flammens farve.

Lumine's krop er dog utrolig påvirket af hendes magi.
Lumine's fysiske form er utrolig påvirket af hendes magi og følelser, og det er ikke uvant at dæmonens hud begynder at krakelere i lysende revner, gløder drysser fra hendes håndflader og hår eller jorden svitses under hendes fødder under et vredesudbrud.

Bliver Lumine følelsesladet nok - både negative såvel som positive følelser, vil hendes fysiske form begynde at smelte og Lumine er tvunget over i sin dæmonform.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): -
Dygtighed til at kontrollere evne: Ingen træning

Magisk evne (3): Aura af Synd: Vrede

Da Dæmonen arvede titlen som Dødssynd, begyndte en aura at opstå omkring vedkommende. Auraen spreder følelsen af den synd, der er tilknyttet dæmonen: Vrede, Lyst, Frådseri, Misundelse, Grådighed, Hovmod eller Dovenskab. Den strækker sig omkring ti meter fra Døddsynden, og er stærkere, jo tættere man kommer på vedkommende.
Folk med svagere mental udholdenhed, lader sig lettere påvirke af auraen, og de, som opholder sig længe i Dødssyndens selskab, vil have auraen hængende over sig et stykke tid efter. Dæmoner af Syndens egen slægt lader sig ikke påvirke af auraen, men kan fornemme dens tilstedeværelse.

Når Dødssynden bliver klar over auraens tilstedeværelse, kan den til dels styres. Den kan aldrig fjernes helt, men Dæmonen kan vælge at beskytte individer i sin nærhed, så de ikke påvirkes.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Styrker:
| Kærlig | Stærk | Smuk | Empatisk til en grad | Følelsesladet |
Svagheder:
| Besidderisk | Ilter | Forfængelig | Skødesløs | Grådig |

Generel beskrivelse af personlighed:
Lumine er en dæmon med et øje for de materielle goder livet har at byde på, og har grådigt raget til sig af hvad hun kan igennem sit lange liv; hun er måske lidt en mærkevarer. Hun nyder at tjene penge, hun nyder at bruge penge og elsker udover det også alt der er luksuriøst, blødt, lyst, æstetisk smukt eller unikt på nogen måde - herunder både genstande såvel som finurlige personer. Hun er derfor lidt af en samler med et evig lyst til mere - og lidt af en perfektionsit oveni. Generelt afspejler hvad hun samler på også hvad Lamia værdsætter i folk omkring hende, og omvendt også hvad hun hader.
Hun trives ikke i uhumske, mørke eller indelukkede områder, og gør meget for ikke at sætte sig selv i sådanne situationer eller omgåes sådanne væsner. Uden at vide det, kan hun på det punkt være utrolig dobbeltmoralsk givet hendes egne rødder og familie.

Generelt overfor de folk hun har omkring sig, sin familie og sine venner er Lumine en utrolig kærlig og empatisk dæmon med en brændende lyst til at gøre livet ligeså nemt for dem, som det kan være for hende. Hun elsker sine 'samleobjekter', hun elsker sin datter og familie og går gerne langt for at passe på dem, hvis de først har fået en plads i hendes mørke hjerte. Måske endda lidt for langt, når hun i værste tilfælde er villig til at kontrollere dele af deres hverdag og liv - men alt sammen i god mening fra hendes side af.
Møder man Lumine for første gang, vil mange ofte beskrive hendes selskab som både flamboyant, højlydt og til delst irriterende, og hun nyder skam også opmærksomhed skulle den falde hendes vej. Men man kan ikke komme uden om at Lumine har et iltert temperament, der kan vende på en tallerken hvis noget der er for meget ifølge hende, og der er dæmonen heller ikke bleg for at afstraffe, brænde eller på anden måde sætte et eksempel - ligesom mange af sine artfæller.

Lumine er til sidst - men bestemt ikke mindst, en håbløs romantiker med stort H og kan blive helt blød i knæene ved romantiske ballader fra skjalde, digte fra digtere og historier fra forfattere. Hun elsker åbenlyse kærlighedserklæringer fra hjertet og vil altid have en svaghed for dem. Sæt en romantisk scene for hende, og hun smelter - måske endda bogstavelig talt.

Baggrundshistorie

Lumine blev født i Kzar Mora, og afstammer fra en af de mere naturbundne dæmonslægter der fandtes i landet. Dybt under jorden og skabt af de varmeste magmastrømme er Lumine's slægt, og unionen af hendes forældre var sat sammen med fokus på at styrke opdrætten af fremtidige dragefødte så godt som muligt, og fremavle magien indenfor ild og magma. Det lykkedes i og med at hun var født med ilden, og hun var de tidlige år af sit liv næsten bundet og viet til Værket i mørket.

Som mange andre dæmoner var hendes opvækst ikke noget at råbe hurra for, og med tanke på at Lumine mest af alt var brugbar fremfor ønsket, udviklede hun med tiden en nagende irritation over den retning der var lagt ud for hendes liv. Dog gjorde hun ikke noget ved det, da Lumine ikke kendte til nogen anden måde at leve på... og det var ikke førhen dæmonerne for første gang invaderede krystallandet i år 6, at Lumine så en anden vej.
Ved synet af den åbne himmel, de frodigere egne, smukke væsner og glimtende genstande følte Lumine med et trylleslag at hun var trådt ind i en ny verden, og da pligterne bød hende at vende tilbage til Værket, var det med en sur smag i munden og en længsel efter ikke at være i underverdenen mere. Dog skulle der til hendes store glæde - og mange dæmoners store ærgelse, ikke gå længe førhen at hendes ønske gik halvt i opfyldelse.

I år 16 lukkede Værket ned og Lumine var hermed frisat fra de pligter hun oprindeligt havde, og fik som alle andre arbejdere slettet sin hukommelse og minder om Værket. I friheden der fulgte brugte Lumine tiden på at danne alliancer, stifte bekendtskaber såvel som fjendskaber og mødte en mand ved navn Orpheus. Som tingene så ud i Kzar Mora lige nu, var det som om at begge ikke havde noget decideret formål, og om det var dét, eller en udefinerbar ting som skæbnen - eller noget helt tredje - det ved Lumine stadigvæk ikke til den dag idag men de havde en forbindelse. Der skulle ikke gå lang tid førhen at Lumine fandt sig selv hovedkuls forelsket i den ældre dæmon, og på trods af dæmoniske traditioner og skikke, lod de sig begge binde til hinanden i ægteskab.

Larmira var lykkelig... de fik en datter, og århundreder gled forbi i et ubekymret og frit ægteskab, i hvert fald for hendes vedkommende.

Spol tiden flere hundreder år fremad, året var nu 2008. Lumine og Orpheus havde bygget et ret så fantastisk liv op i dæmonriget, men en lille ting nagede Lumine. Hendes datter havde spurgt hvorfra hun kom, og det var gået op for ild-dæmonen at det var et spørgsmål hun ikke kunne svare på. Det var ikke som sådan en unormal ting imellem dæmonerne at dele af dit liv var fjernet - Lumine havde set det før, men aldrig overvejet hvorvidt hun selv var en af de dæmoner det var sket for. En sen aften delte hun den tanke med Orpheus, og ved deres næste bryllupsdag fik hun en helt speciel gave. Hendes minder.
Det gik dog ikke som Orpheus havde forventet... så snart minderne fra Værket væltede tilbage til Lumine, løb temperamentet af med hende og hun følte sig på en underlig måde forrådt, vred og arrig. Så han havde ledt værket? Så han var en af dem der havde fjernet minderne til at starte med? Hun huskede ham som en frygtelig fokuseret og kold skikkelse i de år Værket havde eksistere - stik modsat hvordan han var nu, og det skræmte hende - det kunne da umuligt være den samme dæmon? Dog havde de to dæmoner haft skænderier før, og selvom det nok var et af de voldsommere, fandt de hurtigt sammen igen når Lumine havde løbet sin vrede af. Det var dog uden tvivl en vigtig brik, i forhold til det næste store skænderi de havde.

I år 2016 - kun 8 år efter et af deres sidste store og voldsomme skænderier, skete der noget forfærdeligt. Ærkedæmonerne valgte at genåbne Værket og dets produktion af Dragefødte, og i spidsen for det hele skulle hendes mand stå. Og der var ikke megen diskussion om det... han kastede sig atter over arbejdet, og Lumine så hvordan dæmonen fra hendes fortidsminder langsomt skubbede hendes mand til side. Han blev så seriøs, så vred, så kynisk og så... besat. Besat af sit arbejde og blind for den forargelse Lumine følte. En skæbnesvanger nat bad Orpheus dog om det forkerte; han bad hende om at arbejde i Værket igen.
Lumine følte sig atter forrådt af sin mand igennem flere århundreder - han vidste godt at hun hadede at have arbejdet i Værket, og nægtede at finde sig i det eller den behandling mere! Hun tog sin datter i hånden, og flygtede langt ud fra Kzar Mora's sorte grænser og stoppede først da hun nåede grænsen til Nordlandet.
Her smigrede dæmonen sig ind på livet af en rigmand, og bosatte sig i løbet af få år i hans hjem. Selvom de ikke giftede sig, var det den almene opfattelse. Det mindre palæ han boede i flyttede de også ind i, og en tragisk nat døde han af mystiske årsager i sin egen seng.

Lumine bor nu med sin datter i palæet i Azurien, og har tilraget sig de rigdomme han havde bygget op omkring sig. Hun er en dygtig handlende og klarer sig overraskende godt, skjult imellem menneskerne i Azurien og langt væk fra Orpheus og hans dragefødte.


Familie: Lumine er gifit med dæmonen Orpheus, og har været der i flere århundreder. Selvom hun er utrolig vred på ham, kunne hun aldrig finde på at bryde ægteskabet og det er en kompliceret blanding af had og kærlighed hun har til en mand.
Sammen har de en datter, som de begge elsker højt.

Resten af Lumine's familie, har hun ikke noget specielt eller nævneværdigt forhold til.

Andet

Dragefødte | Lumine hader alle dragefødte som pesten og plagen på samme tid. Ser hun en mulighed for at 'aflive' dem, gør hun det - men først efter at have trukket enhver mulig fortjeneste eller gevinst ud af dem.
Palæet | Det 'palæ' Lumine bor på, huser slaver, tjenere og 'samleobjekter'. Sidstnævnte er dog lidt mere skjult for omverdenen, og er ikke noget hun viser frem til tilfældige gæster, da samlingen kan indeholde alfer i glas, eksotiske halvdyrs slaver, havfolk osv. alt efter hvad hun har kunne få fat i.
Kroppen | Lumine's fysiske form er skabt af dæmonen Zen, og er skabt med tanke på at hun kan finde på at bryde ud i flammer. Det gør den mere resistent overfor hendes passive magi, og kroppen kan derfor heale sig selv i et lille omfang, givet at hun ikke er begyndt at smelte fuldkommen.
Reference | Fuld krop

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Under middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Over middel