Lui

Iagttager

Status: Inaktiv

Godkendt: 13.02.2020

Antal posts: 31

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Luioiuio Cordylos
Kaldet: Lui
Køn: Mand
Alder: 16
Fødselsdag: 1. februar 2004
Tilhørsforhold: Neutral Ond
Tro: Ikke troende.
Erhverv: Iagttager for Verbatim
Nuværende levested: Omrejsende - Det vestlige Krystalland
Race: Halvdyr
Uddybende om race: Hvidt firben

Udseende

Højde: 162 cm
Vægt: 48 kg
Lui er normal af højde, men utrolig spinkel. Han har kort, hvidt, pjusket hår, blå øjne og lys hud. Han er koldblodet og føles derfor altid utrolig kold.
Under de almindelige øjenlåg, har Lui et par gennemsigtige. Man ser ham derfor ikke blinke særlig tit.
Hans kendetegn er den sorte tunge, de spidse negle og den lange, tynde, hvide skællede hale.


Lui går oftest klædt i lidt mørke farver, for bedre at kunne skjule sig.
Faceclaim: Victor (Yuri on Ice)

Magi

Magisk evne (1): Camouflage

Fra det hvide firben, er Lui i stand til at camouflere sig.
Dette indebærer ikke at kunne falde i ét med enhver baggrund, men at kunne ændre både hud- og hårfarve til lysere eller mørkere, alt efter hvad der er mest brugbart i situationen. Farven kan skifte helt fra kridhvid, til kulsort og alle grå nuancer inden for.
Lui kan ikke nøjes med kun at ændre sin hudfarve eller hårfarve.
Evnen kan være aktiv i en dags tid, men konstant brug af evnen vil resultere i ekstrem træthed.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Firbenets tunge

Luis tunge er normalt ikke længere end et normalt menneskes, men når denne evne bliver aktiveret, kan den blive op til 3 meter lang. Det er ikke en evne han som regel bruger på andet end at skaffe sig føde.
Ligesom hos mennesker er tungen en muskel og derfor er den utrolig effektiv, når han får fat i sit bytte med tungen og derefter også bruger tungen til at trække byttet til sig.
Lui er fuldkommen immobil så længe han haler et bytte ind.
Evnen kan kun bruges én gang om dagen.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Personlighed

Lui er stadig meget ung og det kan fornemmes på hans lidt barnlige personlighed. Han er typen der morer sig lidt for meget, når han ser folk komme tilfældigt til skade eller udvise smerte, men han får ingen decideret glæde af at påføre smerten selv. Alligevel bliver han nogle gange lidt for nysgerrig på hvordan en person ville reagere, hvis han nu lige spændte ben for dem, eller skubbede dem ned i springvandet og han tøver ikke med at gøre det.
Grundet sit dårlige syn kan Lui også virke en del nærgående, når han forsøger at se en person an, men kun kan hvis han kommer helt tæt på. Han har aldrig rigtig forstået konceptet af personligt rum og har en tendens til ikke at respektere det, når folk informerer ham om det.
Af samme årsag, når Lui ikke lige er opmærksom på sin hale, bliver han engang imellem lidt forskrækket over, at den er der. Engang imellem er uheldet sket og han har fået trådt sig selv over halen. Når disse situationer opstår, reagerer Luis krop ligesom et firbens. Han taber halen, men den vokser altid ud igen efter en lille måned.
Oftest er Lui flink og venlig, men der skal vitterligt ikke meget til at pisse ham af. Han vil hellere end gerne kommunikere med andre, men det falder ham mere naturligt at observere dem lidt først. Han undgår helst at deltage i konflikter, men nyder at kigge med, når andre starter dem. Er han sikker på stadig at kunne holde sig på afstand, kommer han gerne med kommentarer for bevidst at gøre konflikten værre, for dem der er involveret.
Fordi Lui er koldblodet, finder han det behageligt at røre ved andre der ikke er. Han opholder sig også gerne i solen, når han kan.

Styrker:
- Stille. Ligesom firbenet, er Lui ekstremt god til at være og sidde helt stille. Det viser sig oftest som en fordel, når han venter på et forbipasserende bytte.
- God til at tilpasse sig. Lui tilpasser sig hurtigt, fordi han tager sig god tid til at observere først.
- Hurtig. Lui kan løbe hurtigere end de fleste. Han er generelt meget mobil.
- God hørelse. Luis dårlige syn har tvunget hans hørelse til at blive forbedret en smule.

Svagheder:
- Større skade. Skulle Lui blive udsat for større fysisk skade, er han ude af stand til at bruge sin første evne, camouflage. Først når skaden er helet igen, kan evnen bruges igen.
- Brug af den lange tunge. Så snart Lui har fat i et bytte og er i gang med at hale det til sig, er han fuldkommen ude af stand til at bevæge sig, hvilket gør ham sårbar over for ethvert angreb.
- Temperamentsfuld. Der skal ikke meget til at irritere ham.
- Dårligt syn. Lui ser en tredjedel dårligere, end et almindeligt menneske, hvilket vil sige at han ser alt meget sløret.
- Kan hverken læse eller skrive.

Baggrundshistorie

Lui er en dreng ud af et kuld på 17 halvfirben. I hans familie var det ikke unormalt, at alle unger blev overladt til dem selv, så snart de kom ud, men alle unger blev som regel i deres skjul indtil de var 2 år. Før det, var de nemlig alle helt blinde. Derefter begyndte synet at udvikle sig og som 3-årig stoppede udviklingen, da Lui kunne se en tredjedel dårligere, end andre almindelige mennesker.
Lui brugte de første 4 år af sit liv i sumplandet, hvor han mere eller mindre levede som et vildt dyr, lige som alle sine søskende. Takket være den dybe tåge, lærte Lui hurtigt at udnytte sin evne til at camouflere sig. Den anden evne viste sig også i en meget ung alder, da Lui forsøgte at bide sig fast i et flygtende bytte og fik fat med tungen i stedet. Evnerne har siden hen vist sig nyttige til andre formål.

Som 5-årig fik Lui forvildet sig mod Amazonitskovene, i et forsøg på at finde mere føde. Der blev han, trods sit ihærdige forsøg på at slippe væk, snuppet af en trold, der åbenbart havde en stor fascination af halvfirbenet. De første par uger blev han holdt i fangeskab, fordi han var så aggressiv. Men der kom et punkt hvorpå Lui ikke længere havde energien til at kæmpe imod og grundet simpel træthed, fik han lov til at komme ud. Det var grunden til, at han gav trolden en chance.
Trolden viste sig utrolig fredelig og venlig. Den gav Lui et sæt tøj, der godt nok var alt for stort og meget slidt, men det var alt den havde liggende. Hvor trolden havde tøjet fra, fik Lui aldrig at vide. Det var hos samme trold Lui lærte de mest basale ting. At man, som en af hans race, helst skulle dække sig til. Hvordan man spiste ordentligt, så det ville blive accepteret af andre mennesker. Han lærte endda lidt skævt krystalisiansk, men flydende kunne trolden ikke engang selv.

Efter Lui var fyldt 9, søgte han lidt længere ind mod den nærmeste by. Han boede på gaden, hvilket han ikke så som et større problem, efter at have levet alene de første 4 år. Til gengæld var han blevet en del mere menneskelig end dengang. Han var stadig klædt i det lasede tøj, men stjal sig til noget mere passende, da han så hvordan andre gik klædt. Han holdt sig ellers på afstand i skyggerne og observerede. På den måde fangede han langt mere af deres sprog og opførsel, men også deres lidt skumle hemmeligheder. Det var dem, der fik Lui til at tro, at det var helt normalt at leve som han gør i dag. Langt de fleste havde jo ikke helt rene tanker, men ingen af dem ville indrømme det over for andre. Lui lever og opfører sig bare, som han mener alle andre også burde. Han ser ingen grund til at skjule de lidt for skumle sider.
Sproget har Lui fået trænet en god del, når han har brugt tid på de små, billige kroer. Der lærte han også lidt mere til hvordan det var acceptabelt at opføre sig blandt andre, men socialt fungerer han stadig ikke helt optimalt.

En tilfældig tur i de nærtliggende skove, resulterede i en masse sladder om en organisation. Efter at have luret på de to fremmede flere gange, blev han opdaget. Han fortalte dem hvad han havde hørt og hvor mange gange han havde siddet og luret på dem. Efter flere dage opsøgte de to fremmede igen Lui. Der blev han tilbudt den laveste position i organisationen Verbatim. Siden den dag har Lui været iagttager.
Han kan endnu ikke helt flydende krystalisiansk, engang imellem må han lige bruge et øjeblik på at lede efter ordene og det lykkes ikke altid. Han gør dog en indsats for at lære mere.

Familie: Far, ukendt.
Mor, ukendt.
Søster, Lunaliluna.
15 andre søskende.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Fantastisk
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Under middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Fantastisk
Chakra: Over middel


~ What doesn't kill you just isn't finished yet ~
Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat