Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Luca Frenjir Sayasøn
Kaldet: Luca, natmanden, manden med kniven
Køn: Mand
Alder: 28
Fødselsdag: 22. juni 1991
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Tilbeder ikke nogle guder, men tror måske, at de er der
Erhverv: Løsarbejder, kan hyres til praktisk arbejde og beskidte jobs, også kendt som en ”natmand”
Nuværende levested: Omrejsende - En lille hytte i skoven sydøst for Azursøen som base, men ellers hvor hans vej nu fører ham hen
Race: Varulv
Uddybende om race: Var menneske før forbandelsen

Udseende

Højde: 182 cm
Vægt: 91 kg
Luca er en meget muskuløs mand. Han virker ikke så høj, fordi han samtidigt virker ret bred, men han er ikke nogen helt lille mand. Det er tydeligt, at han lever af hårdt fysisk arbejde, og musklerne kan tydeligt ses under hans gyldne hud, der virker til at være solbrændt hele året, da han tager godt i mod som sommeren og også får lidt sol om vinteren.

Hans hår er mørkebrunt og langt. Ofte har han det sat op sådan, at hans pandehår er trukket tilbage i en hestehale/knold og resten hænger frit, men det er lige så ofte sat i en hestehale eller en løs knold i nakken, så det ikke hænger i vejen under hans arbejde.
Skægget, der altid er groet til et kort fuldskæg, har samme mørkebrune farve som håret. Det dækker for hans runde hage og firkantede kæbe, og er med til at få hans ansigt til at virke lidt blødt. Han har tydelige kindben, men de er ikke skarpe, og hans næse er lige. Det er sket, at den er blevet kaldet nuttet. Hans brune øjne ligger lidt dybt under fremtrædende øjenkamme med mørke øjenbryn. Ser man nøje efter, er det som om, at der er en gylden farve omkring pupillen.
Når han ler, kan man se, at hans tænder er lidt mere spidse end gennemsnittet for mennesker. Det skyldes, at han fik sine voksentænder efter at han blev varulv.

Han har lidt ar spredt ud over kroppen, og han har et par skæve tæer efter at være blevet jokket på af en hest. Om hans ene skulder sidder der en række mindre ar, der næsten er usynlige, fordi de er så gamle. Kigger man godt efter, vil man nok komme frem til, at han måske er blevet bidt af en stor hund, da han var barn. Hen over hans ene side er tre lidt større, lange ar, der er lige så gamle, men noget tydeligere.

Han har som sådan ikke rigtigt noget fast tøj – han går i, hvad han kan få fat i, og hvad der passer efter årstiden. Dog er tøjet aldrig nyt eller rent og pænt, det er hans arbejde for beskidt til, og han for fattig til.
Man ser ham gerne i bar overkrop, også når de fleste ville synes, at det var lidt for koldt til den slags. Han har bare ikke svært ved at holde varmen.
Han ejer ikke et sværd, men har altid en kniv i bæltet. Han slæber også altid rundt på en stor, ret tung taske, der indeholder hans arbejdsredskaber og de ting han skal bruge for at klare sig i naturen.

Under forvandlingen bliver han til et stort, ulvelignende væsen med en lang mørkebrun pels og gule/gyldne øjne.

Magi

Magisk evne (1): Tilbagekald – Luca har en evne, hvor han kan forbinde til en ting, og den vil komme tilbage til ham, når han kalder på den. Han kan kun forbinde til én ting af gangen, og evnen har en rækkevidde på omkring hundrede meter. Er tingen længere væk end det, sker der intet. Han kan ikke styre tingens bane, så er der noget i vejen, vil den ramle ind i det. En spids ting, der sidder fast f.eks. i et træ, kan han rykke fri, men kun hvis den ikke sidder meget fast. Han kan derfor heller ikke rykke den fri, hvis nogen holder godt fast i den.
Selve tilbagekaldelsen kræver næsten ikke noget chakra og han har ikke oplevet at blive træt af det endnu.
At forbinde sin magi til en ting er krævende og er ikke noget, han bare lige kan gøre. Han skal bruge et stykke tid med en god koncentration, inden det sker. Nogle ting er sværere at forbinde med end andre, han har aldrig fundet ud af, hvorfor. Nogle ting føles bare uvillige. Kniven han har været forbundet til i de sidste år, skulle han ikke sidde med ret længe.
At slippe tingen igen er noget lettere og han behøves ikke at røre ved tingen.

Han er lige nu forbundet med en kniv, hvilket han har været, siden han var 22. Den lander altid i hans hånd med skæftet først, selvom den søger tilbage mod ham med spidsen først.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Man kan ikke påstå, at Luca har en lang lunte. Han har skulle kæmpe for sine rettigheder og sin værdighed hele livet, og der skal ikke ret meget til, før han bliver voldelig i forsøget på netop det. Han deler gerne øretæver ud, hvis han føler, at folk behandler ham dårligt, også selvom han måske er i undertal eller egentligt ikke har den store chance for at vinde.
Om den lidt ustyrlige vrede altid har været en del af ham, kan han ikke huske, men han har en fornemmelse af, at den er kommet som varulvens forbandelse har fået fat i ham. Og derefter er blevet pustet til ved hans livssituation.

Det er ikke fordi, at han hader sit liv. Det giver ham en masse frihed og han føler ikke, at han som sådan mangler noget. Han har prøvet at bo fast et sted i en længere med en seng og varm mad hver dag, men han endte med at føle sig for rastløs. Han hører til på vejene.
Og arbejdet rører ham ikke, selvom det nogle gange bliver lidt blodigt, lidt kvalmt og lidt ulækkert. Han har gjort det siden, han var barn, og han er koldt i røven overfor lugte og for at blive beskidt. Det gør ham heller ikke noget at kastrere dyr og klare deres dårligdomme. Det er bare noget, der skal gøres. Det værste ved hans arbejde er dog, hvis han bliver sat til at skulle tage en syg kropsdel hos en person, det er brutalt og faren er der altid for, at personen ikke overlever det, hvis der ikke er en healer til stede.

Nej, det er ikke livet i sig selv, men hvordan andre ser på ham og det, han laver. Han er absolut ikke i tvivl om, at han er lavest i samfundet, og folk lader ham det gerne at vide. Det pisser ham af, for han er ikke mindre værd en andre, slet ikke de rige svin, der aldrig rører en finger!
Så det er ikke ligefrem med den største respekt, at han møder sine arbejdsgivere, selvom han altid opfører sig så pænt som muligt, da han har brug for de jobs, han kan få.

For det meste holder han sig bare for sig selv, men efter at Halfdan døde, har han måtte lære at tage kontakt til folk og socialisere lidt, for ikke at blive for alene. Den gamle mand var god til det, men Luca har aldrig følt, at han har hørt til eller været en, folk ville snakke med, heller ikke selvom de var ligeglade med hans arbejde og ikke vidste, at han var en varulv.

For han er selv meget opmærksom på sin forbandelse. Han ønsker ikke at give den videre og gør alt hvad han kan, for ikke at være i nærheden af væsner, når fuldmånen kommer. Det har ikke altid været muligt, og han går rundt i den evige uvished om, hvor mange han har slået ihjel eller forbandet. Det piner ham mere, end man lige kan se på ham.
Samtidigt er frygten for at blive opdaget ret stor. Han ved, at varulve er jagtet vildt, og han har mere end én gang set en mand eller en kvinde blive hængt, fordi der var en mistanke om, at de var varulve. Så den hemmelighed holder han tæt ind til livet.

Så selvom han er tilbøjelig til at dele slag ud, er han ikke glad for at gøre folk ondt. Han har bare en lidt pragmatisk tilgang til tilværelsen, når vreden ikke får overtaget. Han forventer ikke at få så meget mere ud af livet, end det han allerede har, og drømmer ikke rigtigt om mere.
Han er ikke typen, der vil kaste sig ud i at hjælpe folk omkring sig, for verden er noget lort, det kan han ikke ændre, men en gang i mellem springer han dog til, hvis der er brug for en stærk hånd til at udrede et problem.

Styrker:
- Fysisk styrke
- Viden om en masse forskelligt, også lægevidenskabelige ting
- Evner til at overleve på landevejen

Svagheder:
- Sin position i samfundet
- Manglende tro på folk
- Tendensen til vredesudbrud, der får ham i problemer

Baggrundshistorie

”Aiwen, løb!” Lucas råb druknede i lyden af hans fars skrig, som kløer gik igennem hans tøj og hud. Deres mor lå allerede på gulvet og stirrede ud i intethed med et tomt blik og blodsprøjt i ansigtet. En varulv blokerede vejen ud, og hans lillesøster stoppede op, for bange til at løbe forbi, selv i sin hvalpede ulveskikkelse. Luca var næsten frosset til stedet i skræk, men han måtte redde sin lillesøster. Han måtte! Så han sprang frem og væltede ind i varulven i et forsøg på at få døren fri. Nåede hun at komme ud? Han så det ikke, for smerten væltede igennem ham som kløer borede sig ind i hans side og tænder begravede sig i hans skulder og hele verden blev sort.
Det næste han kunne huske var, at han vågnede op inde i skoven, blødende og i smerter. Med kræfter, han ikke vidste, at han havde, kom han på benene og begyndte at gå. Han vidste ikke i hvilken retning, men han kunne ikke blive liggende. På et tidspunkt nåede han en mindre vej, og hans ben gav op under ham. Som om det ikke var nok med smerterne fra sårene, var hele hans krop begyndt at gøre ondt, feberen raserede ham, og han begyndte at glide ud og ind af bevidstløshed. I en af hans mere vågne perioder, så han en mand, mærkede ham løfte ham op og… alting var væk igen.

Han burde være død. Han var kun syv år gammel, da han modtog varulvens forbandelse, og hans lille krop kunne ikke holde til forandringen. Men efter en lang uge, hvor han flere gange følte dødes klamme hånd nærme sig, begyndte det at gå fremad. Efter tre uger var han stærk nok til at sidde op selv og holde på en skål.
Manden, der havde plejet ham under sygdomsforløbet, var en ældre mand ved navn Halfdan, der trods sit lidt vilde udseende, var en venlig sjæl. Og selvom han vidste, at drengen ville blive til en varulv ved første fuldmåne, havde han allerede besluttet sig for at tage ham til sig.
Og ganske rigtigt, skiftet kom. Manden havde lukket ham inde i en gammel kælder, der hørte til et faldefærdigt forladt hus. Han sad ved lemmen ned og lyttede til drengens skrig, som hans krop flåede sig selv fra hinanden og blev til et monsters. Og som solen stod op, hentede han ham op igen og sørgede for ham. Noget der ville gentage sig en gang om måneden flere år ud i fremtiden, også selvom Luca blev større og mere farlig. Meget mere farlig.

Halfdan viste sig at være en omrejsende mand, der tog de jobs ingen andre ville have. Han kastrerede bondemænds dyr, flyttede møddinger, gravede nye lokummer og fyldte de gamle. Han slog dyr ihjel og flåede dem, og sørgede for at kødet blev gjort klar til at blive spist. Han vidste også lidt om at behandle syge og skadede dyr, og endda også mennesker, når der ikke var en healer i nærheden. Det skete mere end én gang, at han tog en arm eller et ben, når skade eller sygdom enten blev til et manglende lem eller døden. Somme tider blev han hyret til at hjælpe en tømrer eller murer til det hårde arbejde. Eller til at sidde vagt om natten ved forskellige lejligheder.
Og alt dette lærte Luca. Det var et hårdt utaknemmeligt arbejde, for selvom folk var taknemmelige for, at det blev gjort, skyede de også både han og Halfdan. De var urene. Og man måtte være et slemt væsen, når man kunne gøre det, de gjorde? Nogle steder blev de dog taget godt i mod. Halfdan var lidt speciel, men hjertevarm, og han havde mange fortællinger at dele ud af.

Årene gik. Halfdan blev ikke yngre, og til sidst kunne han ikke mere. En sommermorgen, da han var omkring toogtyve, vågnede Luca op til fuglefløjt. Halfdan gjorde ikke. Han blev begravet under et stort egetræ og en bunke sten blev hans gravmarkør. Luca sørger for at komme forbi, når han kan. Manden var blevet hans far, og han savner ham stadig.

Men livet fortsatte, og Luca udførte nu arbejdet alene, mens han rejste rundt. Han har bygget sig et hjem i en skov sydøst for Azursøen, hvor han forsøger at tilbringe dagene omkring fuldmåle, stadig låst inde, denne gang i en solid tilbygning til den lille hytte. Selvom han ikke husker det helt store fra sin forvandling, kan han konstatere, at der er lidt tanker tilbage i hovedet på ham, for det lykkes ham med jævne mellemrum at bryde ud, fordi han selv skal kunne komme ud som menneske og er alene og derfor ikke kan barrikere udgangen udefra. Det er et problem, han stadig arbejder på at få løst.

Han færdes mest i Azurien, men det sker, at han trækker længere vest på i søgen efter arbejde.


Familie: Så vidt han ved, er hele hans familie død, mor, far og lillesøster

Andet

Som andre varulve har Luca forbedrede sanser. Især hørelse, lugtesans og så ser han rimeligt godt i mørke, dog ikke på niveau med dværge eller vampyrer.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Fantastisk
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel