Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Prins Abel Alfera
Kaldet: Han tiltales altid med rette titel (Deres Kongelige Højhed), men nu, hvor han forsøger at holde sin identitet skjult, går Abel an for de, der er uvidende om, hvem han er.
Køn: Mand
Alder: 28
Fødselsdag: 5. november
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Isari-troende
Erhverv: Prins
Nuværende levested: Omrejsende - Strejfer omkring, men holder sig fra steder, hvor en prins kunne tænkes at opholde sig.
Race: Alf

Udseende

Højde: 20 cm
Vægt: 1 kg
Højde (menneske): 168 cm
Vægt (menneske): 55 kg
Højden er hverken betydelig i menneskeform eller som alf. Uanset form, ender hans hoved et par centimeter under sine medfolks, men den slanke bygning gør, at han ikke ser kompakt og lav ud. Står han alene uden sammenligning, kan højden med lethed snyde.

Håret er så lyst, at det ved første øjekast kan synes næsten hvidt, og det falder i lange, bløde bølger ned over den spinkle ryg. På trods af længden, har håret fylde, idet han er opmærksom på at klippe tjavsede spidser af og give hårpragten den pleje, den behøver. Det indrammer et ansigt med høje kindben, fyldige læber og mørkeblå øjne.

Tøjet bærer tydeligt præg af hans status, og er syet i de fineste stoffer, der er udsmykket med dyrebare ædelstene og guld- og sølvtråd. Smykkerne bliver der dog sparet på, da ædelmetaller er tunge for ham, men enkelte ringe pryder alligevel fingrene, hver og en med sin egen betydning eller historie bag. Imellem næseborene hænger en lille guldring.

Hans vinger er gennemsigtige på samme måde som en guldsmeds med et svagt perlemorsagtigt skær der gør, at deres farve kan synes anderledes, hver eneste gang de skues i et nyt lys.

Magi

Magisk evne (1): Forvandling til menneske. Intet andet forandrer sig øjensynligt, end at hans vinger forsvinder, og at han vokser til en størrelse, der går bedre ind under menneskelige normer. Det tøj, han er iført, udvider sig dog ikke under forvandlingen, og det er derfor nødvendigt for ham at finde et nyt sæt, når han når sine fulde 168 centimeter. Evnen har han haft, så længe han husker, og den har tilladt ham at færdes trygt udenfor alfernes hjem. Det falder ham derfor naturligt at bruge den, og han er endnu ikke stødt på problemer under forvandlingen.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Plantevækst. Tilknytningen til naturen er altafgørende for Abel, der synes at kunne kommunikere med plantevæksten omkring sig uden ord. Blot ved tankens kraft kan han få planter og træer til at føje sig for ham, bøje sig efter hans ønske, voksne frem af øjensynligt ingenting og visne bort igen. Brug af evnen i større omfang kræver enorme mængder chakra, og det er ikke ofte, at han tager den i brug, da det efterlader ham udmattet og drænet for energi. Evnen fungerer desuden kun, hvis han har kontakt til jorden, hvad enten det er igennem fødderne, fingrene eller noget tredje, og kontakten er selvsagt ikke til stede, hvis hans fødder er dækket af sko, eller hænderne er gemt bag et par handsker.
Dygtighed til at kontrollere evne: Middel

Personlighed

Hans væsen holdes i skak af anstændighedens bånd, og den virkelig Abel gemmes af vejen bag nænsomt udformede sætninger og høflighedsfraser, der sjældent tillader hans personlighed at skinne igennem. Opdragelsen har lært ham at være afmålt og føre sig frem på en sømmelig manér, som han finder det svært at fralægge sig selv nu, hvor han kan drage fordel af ikke at lade fremmede vide, hvem han er.
Det eneste der synes at slå skår i den møjsommeligt opbyggede ydre facade er, når situationer vækker tragiske fortidsminder, og mareridtene overvinder ham, efterladende ham i et stadie af ren og skær indre panik. Under disse episoder opleves den rå, ægte Abel i al sit kaotiske tankevirvar, idet han ej formår at samle styrke til at opretholde facaden.

Styrker
- Han er yderst intelligent, men det er desværre ikke meget af denne erfaring, han har formået at overføre fra bøgernes gulnende sider til den virkelige verden, for han må erkende, at ting skal erfares og ikke blot læses.
- Ærligheden løber dybt i hans årer, og han er blevet opdraget med, at løgne aldrig er godt for noget. Af og til er en lille, hvid løgn dog den letteste vej ud af et ømt samtaleemne, men han finder det svært at fordreje sandheden, uden at alle hans små nervøse træk straks afslører ham.
- Han er forstående og formår altid at placere sig selv i andres sted, hvor langt fra hans egen virkelighed deres moralske kompas end måtte befinde sig.

Svagheder:
- Af åbenlyse årsager ejer han stort set ingen fysisk styrke. Han har aldrig før været i kamp (eller haft et behov for at beskytte sig selv), så kampfærdighederne er ligeledes ikkeeksisterende, skulle han finde sig selv stående overfor et fjendtligt individ af sin egen race. Den fysiske styrke vokser med kroppens størrelse, når han påtager sig sin menneskelige form, men den er selv da ikke noget at prale af.
- Sjældent har han haft andre individer tæt nok inde på livet til, at de kunne gøre ham ondt, og tiltroen til at der findes godt i alle er derfor stor. Nogen ville betegne ham som naiv, og den godtroende udstråling skal nok ende med at få ham i problemer.
- Den manglende erfaring om, hvordan verden hænger sammen og sociale normer fungerer udenfor barndomshjemmets trygge murer viser sig ofte som et benspænd, som han endnu ikke har formået at overkomme.
- Humor går ofte over hovedet på ham, da han har hang til at tage alting lidt for bogstaveligt.
- Han er let at slå ud af den, hvis man vælger sine ord ret og formår at overrumple ham.

Baggrundshistorie

Barndomsårenes bekymringsfrie glæde var håbløst begrænsede for Abel, der i en meget tidlig alder måtte sande, at kongelige børn ikke har samme frihed som de venner, han begik sig iblandt. Presset var enormt, og han blev påduttet så mange høflighedsfraser, lektioner i etik og formaninger om, hvordan en prins burde opføre sig, at han syntes at modne langt hurtigere end sine jævnaldrende. Imens de tilbragte dagene med solsorteræs og dovne eftermiddage henslæbt ved søens bred, sad Abel med snuden i bøgerne og forsøgte at lagre kongerækker, vigtige titler og våbenskjold i sin hukommelse.

Som han blev ældre, fandt han en bedste ven i den jævnaldrende alf, Nym, hvis far var kongens bogholder. Nym var en vovehals, der aldrig skænkede konsekvenserne en tanke, og hans tilstedeværelse var et friskt pust i Abels vatindpakkede liv, der sjældent bød på farer og eventyr. De to vovede sig ofte ind til menneskebyer sammen, men en dag var uheldet ude, da det lykkedes en grisk slavehandler at fange Abel. Alfen blev sat til salg på slavemarkedet, men adskillige potentielle købere genkendte prinsen, og snart var Abel hjemme i god behold. Han tog derefter aldrig mere på eventyr med Nym, og frygten for verden udenfor Alfelunden indfandt sig.

Med Kong Regiras sygdom og de voksende politiske problemer, der opstod i kølvandet, blev det mere og mere usikkert for Abel at opholde sig i sit barndomshjem. Han udgjorde en konkurrent for sine søskende, der alle ønskede retten til tronen, og frygten for, at et attentat skulle finde sted, fik Abel til at overvinde sin frygt og forlade Alfelunden sammen med Nym, der svor at beskytte ham med sin liv.
Hvad Abel ikke kunne have forudset var, at Nym snart derefter skulle møde sit endeligt, da de to rejsende havde et sammenstød med en flok tyve. Abel kunne intet andet gøre end at se til, imens de nådesløse barbarer rev vingerne af hans bedste ven og dernæst knuste det blonde hoved med en sten. Prinsen formåede at flygte med nød og næppe, men er nu overladt til sig selv.

Familie: Han er søn af Kong Regiras Alfera og Dronning Gaiala Lux. Derudover har han seks søskende og en del andre familiemedlemmer. (Læs evt. her.)

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Elendig
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Under middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Under middel
Chakra: Over middel