Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Arkman Ahmsa
Kaldet: Arkman
Køn: Mand
Alder: 30
Fødselsdag: 24/2
Tilhørsforhold: Sand Neutral
Tro: Aladrios og Chance.
Erhverv: Stalddreng
Nuværende levested: Dianthos - Et par km SØ for Dianthos
Race: Menneske

Udseende

Højde: 180 cm
Vægt: 80 kg
Brunt halvlangt hår. Ligeledes brunt skæg. Ikke meget kort, men heller ikke helt halvlangt. Brune øjne. Lettere solbrændt, da han er født som slave i Rubinien brugte han mange timer ude i solen, som har gjort ham nærmest permanent gylden.

Han er muskuløs, men ikke overdrevet. Men han vil sagtens kunne klare sig i en slåskamp. Han har på sine overarme tatoveret: En firkant, et primitivt skib og et hestehoved som signalement fra dengang han var slave. Og som referer til den slavehandler han var født under, at han var skibs slave og at han var slave i en stald.

På hans venstre håndled har han et ar som går fra midten af håndleddet og op til albuebøjning.

[img] https://lh4.googleusercontent.com/-UeuadcDGxWc/U707rk0glaI/AAAAAAABm_M/FfEVEAq3nEs/w928-h1080/douglas-booth-noah-2014-movie-as-shem-hd-1920x1080-1.jpg [/img]

Magi

Magisk evne (1): Usynlighed.
Udviklede sig for første gang i en alder af 10 år. En dag blev han pludselig usynlig, og var ''fanget'' sådan i flere timer. Under hans opvækst som slave, var denne evne både en gave og en forbandelse. Men han udnyttede den så ofte som han kunne, og lærte derfor mere og mere om at kunne udnytte den til sit fulde potentiale, dog skal han genoplade sig selv hvis han bruger det over tre timer, og det tager en dags tid inden han er helt genopladet.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Kan fornemme dyrs sindstilstande.
Dette gør sig udelukkende gældende for dyr, og er stærkest ved de mest almindelige husdyr såsom hest og hund. Han ved ikke hvad de tænker og hvad de har tænkt sig at gøre, men han kan fornemme deres sindsstemninger og derudfra reagere hurtigere på hvad de end gør. Det gør det også lettere for ham at samarbejde med dyrene.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Styrker
Dyr: Dyr er både hans styrke og svaghed. Da han altid føler sig stærkere og mere fri sammen med dyr og særligt heste har han et særligt bånd til.
Hans muskler: Da han har udført en del hårdt arbejde igennem årene har han veludviklede muskler og han ved præcis hvordan han skal bruge dem! Dog gør han det sjældent medmindre det er helt uundgåeligt.
Smidighed: Han er okay smidig hvilket helt klart giver ham en fordel i forhold til at skulle undgå folk som er ude på ballade.

Svagheder
Dyr: Grundet hans evne til at fornemme dyrs sindstilstand har dyrene en særlig plads i hans hjerte, og han er generel dyre elsker.
Børn: En af hans største drømme for fremtiden er en dag at blive far. Han har også fungeret som far eller i hvert fald storebror for en del af dem som han voksede op med i slavelejren.
Mennesker i nød: Han hader at se mennesker i nød, det minder ham for meget om hans egen hjælpeløshed dengang han var slave. Og han er så godhjertet at han forsøger at hjælpe alle, så godt han kan.

Interesser
Sprog: Under sine rejser som slave hørte han af og til andre sprog eller dialekter. Skønt han ikke taler nogle af disse sprog har det altid vakt hans interesse at høre dem. Dog tvivler han på at han får muligheden for at lære dem selv.

Ridning: Under sine rejser som slave lærte han at ride, da det hurtigt gik op for hans ejere at det gik meget hurtigere hvis han fik sin egen træk hest frem for at han bare løb, selvom han alligevel var hurtigt og kunne holde længe.

De andre racer: Under sine rejser som slave stødte han ofte på andre racer, han nåede ganske sjældent at tale med dem, og da slet ikke at lære mere om deres racer. Derfor har dette meget stor interesse for ham.

Fremtidsdrømme
Skønt han ikke fik mange år med sin egen familie, eller måske præcis derfor, har han altid ønsket sin egen familie. En partner at elske og overøse med kærlighed, og børn at kunne kalde sine egne.

Derudover drømmer han også om at slaveriet bliver forbudt i Rubinien, da han selv er derfra ved han præcis hvordan det er.

Elsker
Kærlighed/ medmenneskelighed: Han elsker at se kærlighed imellem partnere og mennesker generelt, hvad enten det er mennesker eller dyr. Han bliver simpelthen så glad og får nærmest bekræftet at livet trods alt er bedre end døden.
Hans hest Njatuk, som har fulgt ham siden hans ungdom hvor han hjalp føllet til verden og reddede den fra at blive slagtet da den ofte var utilregnelig og vild.
Hunkøn: Hvilken mand ville ikke gøre det?

Hader
Slaveriet: Grundet hans opvækst hader han det inderligt, selvom hans opdragelse gør det svært for ham helt at slippe det ad.
Hans første ejer: Herren som han var født under, og som altid sørgede for at behandle slaverne så dårligt som han kunne, uden at dræbe dem.
Autoritære menneske figurer: Han hader dem ikke direkte, men han har et meget anstrengt forhold til dem. Men underkaster sig i en vis grad til guder/ gudinderne.

Generel personlighed:

Generelt er han en yderst hjælpsom sjæl, skønt han altid er på vagt over hvad der sker. Han er utrolig rolig, og der skal meget til at hyle ham ud af den, noget som har været nødvendigt at lære igennem hans barndom og ungdom.
Han har en lang lunte, og der skal meget til at han kommer op i det røde felt, medmindre det har noget med slaveriet at gøre, så er det næsten nok bare at nævne ordet.
Han er en ven som vil gå gennem ild og vand for sine venner. Han er loyal og vil ikke røbe dine hemmeligheder om så det kostede ham livet.

Baggrundshistorie

Barndom:
0 - 5 år.
En regnfuld dag i Rubinien, nærmere betegnet Balzeor kom en lille velskabt dreng til verden. Moren smilede kærligt ned til den lille dreng som blev lagt op på hendes mave. Hendes partner stod ved siden af og så lige så stolt ned på den lille dreng. Men begge forældre var bekymret, de var begge slaver og de vidste at også deres lille dreng ville være slave. Men lige nu var de bare glade for at der ikke var noget galt med ham, for det havde betydet drengens død.

Drengen voksede op, men modsat så mange andre børn skulle han trænes i at servicere og opvarte folk, han blev beregnet lavere end de hunde som rendte rundt i de store byer. Drengen lærte dog hurtigt at holde sin mund, der havde ellers været massere af slag og spark forud for dette.

I en alder af fem år blev drengen solgt fra den herre han var født under, til en omrejsende trup kaldet Ahmsakja. Som optrådte rundt omkring i Krystallandet. Deres sidste slave som tog sig af dyrene var netop død på vejen til Balzeor, så en ny en var nødvendigt.

Drengen mor forsøgte at holde ham så tæt ind til hende som hun kunne, men han blev alligevel vristet fra hende. "Mama!" råbte den lille spinkle stemme " Arkman!" råbte moren grådkvalt og løb efter drengen, men blev slået i gulvet af nogle af de vagter der var hyret til at holde styr på slaverne.

Morens stive krop som lå sammenkrøllet på gulvet med faren som forsøgte at vække hende var det sidste drengen kunne huske af sine forældre.

5 - 15 år.
Som tiden gik indordnede drengen sig til livet som slave. Han var nu hurtigt til at pakke sammen og kunne løbe lange distancer i et nogenlunde hurtigt tempo. Han løb altid bagerst og havde derfor også øvet sig i at undgå at blive ramt af hove når nogle af hestene blev for irriterede og sparkede ud.

Han lærte også at reagere på det navn som var blevet ham givet, nemlig Arkman. Der var kommet flere og yngre børn til truppen, så nu var det navne som de skulle reagere på.
Han havde hurtigt påtaget sig rollen som storebror og hjalp de nyeste med at falde til og med diverse forskellige opgaver, som han allerede kendte til. Og hvis der var nogle som skulle have pisk eller afstraffes på anden måde sørgede han altid for at det var ham det gik ud over i stedet for de andre børn.

I en alder af ti år kom hans evne for første gang til syne. Han sad bagerts i vognen og var i gang med at lappe noget af seletøjet som var gået i stykker dagen forinde. " Arkman!" lød det vredt udenfor. " Kommer Herre!" råbte han og skyndte sig ellers at ligge seletøjet fra sig og væltede næsten ud af vognen, og smed sig på knæ foran den brede mand med fipskægget. " Rejs dig. Jeg hører fra Shizka at du med vilje har givet Zhnat for meget at spise på trods af at du fik ordre på det modsatte. Hent pisken ved træet derovre og kom så tilbage" brummede manden vredt. Zhnat var deres nyeste hest, og Arkman havde en mistanke om at hun var med føl, så han havde sørget for at hun fik rigeligt med foder og vand. Og selvfølgelig havde Shizka, deres såkaldte slange pige, sladret. Han rejste sig og luntede hen og greb pisken, som stadigvæk havde indtørret blod på sig, om det kom fra en af de andre slaver eller et af dyrene var usikkert. Han rakte den brede mand pisken og lukkede øjnene og ventede på slagene, men de kom aldrig. " Hvor fanden er du knægt?!" brølede den brede mand hidsigt. Arkman åbnede forvirret øjnene. Kunne han ikke se ham?
Ganske langsomt listede han over til en spand vand og kiggede ned i. Der var ikke noget spejlbillede!
Forvirret og fortvivlet kravlede han ind i vognen som tilhørte ulvene og lagde sig derinde og lukkede øjnene og forsøgte ihærdigt at få sig selv til at blive synlig igen, det endte dog med at han faldt i søvn. Først engang ved mørkets frembrud hvor der bankede på vognens sider og ulvene begyndte at knurre åbnede han øjnene og så sig omkring. Han kravlede langsomt ud af vognen og blev grebet hårdt om skuldrene og vendt rundt. Han stirrede lige ind i øjnene på en af de andre slaver, en pige med isblå øjne og lyst hår, hendes navn var Mesh. " Hvor er vi?" spurgte Arkman forsigtigt, stedet var helt anderledes end det havde været tidligere.

" Vi er en halv dagsrejse fra Balzeor. Alle os som kommer derfra skal mærkes i morgen" sagde Mesh og rykkede væk fra ham. " Hvor er Herren med fipskægget?" spurgte han nervøst. Mesh pegede på vognen bag dem. Han nikkede tak og begav sig mod vognen og kravlede ind " Herre" sagde han tydeligt men underdanig og lagde sig helt fladt på gulvet. " Din lille lorteunge!" brummede Herren og trak pisken frem. Og det sidste Arkman kunne huske var følelsen af pisken mod hans hud...

Han vågnede næste dag ved at han blev hevet ud af vognen i fødderne. To af de store vagter havde fast i ham og trak ham med hen til et lille læskur som lugtede kraftigt af blod, sved og noget andet som han ikke kunne placere. " Hvad skal han have lavet?" spurgte en ældre mand med spidse øre mens han så bagved hen på Herren med fipskægget. " En firkant for slavehandleren Merk. Et hestehoved for han tager sig primært af hestene, og han er god til det." sagde manden, det var ikke en ros, det var blot en konstatering, på samme måde som man konstatere at en tæve kan passe godt på sit kuld. En surt lugtende i en lille grøn skål blev presset ned i hans mund, og hele hans krop blev følelsesløs.

Da hans krop endelig begyndte at kunne mærkes igen var han tilbage ved vognene og de andre slaver. Der var nogle af de andre slaver som var væk, og nogle som stod og snakkede med de forskellige herre. Pludselig dukkede en ung mand med hår som havde samme farve som modent korn op ved siden af ham og trak ham med sig. " Tak Brack. Han skal nok blive en god skibsdreng" sagde han og kastede en sæk mønter hen til manden med fipskægget. Endnu en gang blev han trukket hen til det lille læ skur. " En båd. Knægten er lige blevet købt" brummede manden til den ældre mand med de spidse øre. Denne gang var der ingen væske, og smerten brændte igennem hans arme mens den ældre mand hamrede den lille pind med blækket ind i armene på ham. Til sidst blev han hevet ud af skuret og ned mod kajen. Det sidste han husker fra den nat var da han blev ført ombord på et skib med nye ansigter, alle sammen var nye.


Ungdommen:
15- 20 år.
Han var slave på et skib de næste fem år, han lærte at tyde vinden og her lærte han også bedre at kunne styre sin evne med at blive usynlig. Han var blevet mere fortrolig med den, og kunne nu blive usynlig og synlig igen ved sin egen vilje.

20 - 27 år
Blev solgt igen til en ældre velhavende familie. Herren var en bastard af en adelsmand, Herren havde ikke arvet adelstilten, men havde fået en mellemstørrelses gård til rådighed 10 km sydøst for Dianthos og bestyrede den selv. Her blev Arkman sat til i stalden. Og her gik det op for ham at han kunne fornemme dyrenes sindstemning, noget som han nævnte overfor de andre, som dog ikke havde samme fornemmelse. Det var første og sidste gang han nævnte det for nogen.


Nutiden:

Arkman blev frigivet kort før hans 28 år, men han blev så i stedet fastansat som stalddreng med mulighed for at blive staldmester når den nuværende staldmester dør. Han er dog ikke sikker på om det er noget som han har lyst til. Men indtil videre som bliver han der og tager sig af dyrene, de andre som han arbejder sammen med og den lille hytten han har fået købt sig til.


Nuværende levested:
Et par km sydøst for Dianthos

Familie: Amora Ahmsa. Moder. Sidst set da Arkman var 5 år. Formodes at være død.
Marken Ahmsa. Fader. Sidst set da Arkman var 5 år. Formodes at være død.
Kender ikke til nogle søskende, men han har sikkert nogle da han lærte at de fleste slaver bliver brugt til opdræt hos hans føde Herre.

Andet

Udseene lavet på baggrund af Douglas Booth fra filmen Noa ( 2014)

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Fantastisk
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Over middel