Jyoti

Krystalisianer

Status: Arkiveret

Godkendt: 03.11.2018

Antal posts: 185

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Jyoti
Kaldet: Ved race eller anden status (fx. Herre)
Køn: Mand
Alder: 400
Fødselsdag: 13. februar
Tilhørsforhold: Kaotisk Ond
Tro: Ingen
Erhverv: -
Nuværende levested: Rubinien - Underjordisk grotte i Rubinien.
Race: Elemental

Udseende

Højde: 198 cm
Vægt: 78 kg
Jyoti er for det meste ét med sit element og kan derfor skifte fra at være en lille glød til en hel ildebrand, alt efter hvor mange kræfter han har tilbage. Han har også en nogenlunde menneskelig form, som man kan møde, hvis man er heldig. ”Heldig” fordi det betyder, at han er rolig.

Hans menneskelige figur har form som en høj, slank og muskuløs mand, med et markeret, stift ansigt og onde, opspilede øjne. Øjenfarven er ravfarvede, men er det første, der lyser op, før han går i et med sit element. Hudfarven er rødglødet, og hans skulderlange hår er glat og mørkerødt.

Magi

Magisk evne (1): Ét med sit element. Dvs. at han kan smelte sammen med sit element totalt og på den måde usynliggøre sig eller bevæge sig lynhurtigt fra den ene ende af en brand til den anden. Han kan sågar standse en brand ligeså hurtigt som han kan starte den. På grund af hans kropsvægt som flammende karakter, kan han bruge den termisk opvarmede luft til at svæve let hen over jorden.

Hans magiske evnes styrke afhænger af hvor mange kræfter han har, og eller temperatur og luftfugtighed.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Telepati. Da elementaler ikke har et sprog, er det hans eneste måde at komme i kontakt med dyr og mennesker på. Når han bruger telepati til at komme i kontakt med folk på, lyder det som en hvislende, hæs stemme, som kan få mange til at gyse ved oplevelsen. I tilfælde hvor han skal optræde mindre uhyggeligt, foretrækker han at lade sine slaver tale for sig.
Dygtighed til at kontrollere evne: Middel

Personlighed

Talenter Hans eneste talent er hans kreative måder, at bruge sin første evne på. Han er næsten ustoppelig, når han først er kommet i gang med at sprede en ild.


Svagheder Han kan ikke opholde sig fugtige eller kølige steder. I disse tilfælde, hvor han alligevel er endt i kolde og våde områder, bliver han helt svagelig og i allerværste tilfælde vil han blive til en lillebitte glød. I den sidstnævnte tilstand, skal der ikke meget til, for at slå ham ihjel. Derfor frygter han at bevæge sig væk fra sit skjul, under jorden eller i vulkanen. Vand og ISÆR vandelementaler er hans værste mareridt.

På grund af, at han er nødt til at isolere sig, har han absolut ingen viden omkring hvordan et samfund fungerer, og hvordan verdenen udenfor egentlig er bygget sammen. Han er heller ikke åben for at lære noget nyt, da mange nye informationer på én gang forvirrer ham og gør ham rasende.

Han har sjældent lyst til at være sammen med andre værdiløse væsner, men han har alligevel brug for sine udvalgte slaver til at underholde ham. Han elsker at høre børnesalmer og historier, som omhandler naturen og som er lette at forstå.

Han kan godt se en mening i, at handle sig til slaver og pæne ting til hans hjem, men han er ikke nogen god handelsmand. Han laver helst kun en handel, hvis personen der vil købe eller sælge noget, gør et godt indtryk på ham. På den måde kan han nemt lade sig selv blive snydt.

Personlighed Jyoti lever ikke efter menneskelige regler og samfund, men handler udelukket efter egen vilje. De uheldige stakler, der ender med at møde ham, vil opdage, at han er svær at kommunikere med, og man skal virkelig kunne overbevise ham om, hvorfor man skal overleve. Hvis det lykkes at tilfredsstille ham, vil man nok overleve, men formentligt ende som hans slave eller personlige legetøj. At se andres pinsler er kun underholdning for ham, indtil han finder noget der er sjovere...

Baggrundshistorie

År 1618, var det en kold og tåget februar morgen, blev en lille, varm glød født ud i ingenting. Den ufarlige ildkugle havde et hjerteslag, der kæmpede for at holde sig i live, og den farede rundt i skoven, for at søge et tilflugtssted. Den banede sig vej ind i en forladt egernhule, inde i et træ, hvor der var isoleret fra alt det våde, og herinde var der dejlig, tørt og rart, men den var stadig bange og sårbar. Det varede dog ikke længe, før gnisten fik rørt ved de tørre blade i bunden af hulen, og lærte ham om, hvordan han kunne starte en ild ved en simpel berøring. Flammerne voksede sig større, og kæmpede mod den fugtige bark, for at få lov til at bryde ud. Gløden, der nu var triumferende brand, vandt umådelige kræfter til sig, og den lod sine lange arme række ud til det næste træ, det næste krat og de næste buskadser. Dyrene vågnede op fra deres skjul og flygtede i alle retninger, og det varede ikke længe, før deres gemmesteder blev jævnet med jorden.

I år 2010 under, under det, som bedre er kendt som “Elementernes hævn”, drog Jyoti ud i Krystallandet og lod hele verden opleve hans styrke og hans vrede. Det var først her at han efter mange års levetid i ensomhed, rigtig blev opdaget, og det var her hans navn opstod. Jyoti var temmelig tilfreds, da han fandt ud af, at menneskene genkendte ham, når hans ild fratog dem deres hjem, dyr og kære. Han var en af de første elementalere til at trække sig fra kampens hede, da menneskene blev for talstærke.

Jyoti bosatte sig på vulkanen på Topalis, hvor nogle af øens beboere spottede ham, og begyndte at give ham offergaver. Det gik op for ham, at der fandtes overtroiske mennesker, der tilbedte ham, som havde han været en eller anden form for gud. Selvom han egentlig ikke brød sig om al opmærksomheden og egentlig ikke forstod hvad der foregik, levede han sig glædeligt ind i rollen og tog imod gaverne. Han var særligt glad for krystaller og andre skinnende ting, trods han ikke havde en fjerneste ide om deres værdier. Dårlige gaver, som mad og geder, straffede han med vrede og flammer.

År 2016, hvor tørken ramte alle magiske væsner, blev Jyoti bevidst om, at hans magi ikke længere var tilstrækkelig nok til at holde ham i live, og han kunne ikke længere blive på vulkanen, fordi mange af øens beboere så deres snit til at gøre en ende på hans liv. Enkelte tilbedere og slaver, som stadig troede på, at Jyoti var deres gud, hjalp ham med at flygte, og altid have ild og varme omkring ham. Han blev fragtet til Rubinien, hvor der altid er tørt og varmt, og her byggede hans slaver et underjordisk skjul, hvor han kunne finde kræfterne igen.

Få år senere er Jyoti stadig svækket, men han har genvundet sine kræfter i en sådan grad, at han kan få frygten tilbage i folk. Han er dog stadig afhængig af sine tilbedere, selvom det ikke ligger naturligt for ham, at have folk omkring sig.

Familie: Han blev skabt af en højere magt, så der har aldrig været noget der hedder familie i Jyotis verden.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Elendig
Smidighed: Fantastisk
Fysisk udholdenhed: Elendig
Kløgt: Under middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Fantastisk
Chakra: Fantastisk
Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: jack, Mong
Lige nu: 2 | I dag: 6