Vlassis ZimaVlassis Zima
Krystalisianer

Retmæssig Ond
Race: Dæmon
Alder: 142

Status: Inaktiv
Godkendt: 31.08.2018
Antal posts: 12
Skaber: Sunny

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Vlassis Brernaman Zima
Kaldet: Vlassis, Dragen
Køn: Mand
Alder: 142
Fødselsdag: 31. august
Tilhørsforhold: Retmæssig Ond
Tro: Azur
Erhverv: Handelsmand med ekspertise indenfor rusmidler og slaver
Race: Dæmon

Udseende

Højde: 182 cm
Vægt: 85 kg
Fysisk fork: Vlassis' form er en ung udseende mand i midten af tyverne med sort hår med en tæt klippet side med en længere top. Ansigtet er elegant og lettere androgynt, men med en skarp hage og tydeligt markerede kindben. Øjnene er blæksorte der afslører hans dæmoniske side. Kroppen er muskuløst bygget og tonet til en nærmest sygelig perfekt symmetri. Tøjet er lavet til at have en balance mellem at afsløre kroppens perfektion og beskyttelse af "væsentlige" dele af kroppen, for at sørge for at kroppen ikke bliver unødig skadet.
På ryggen har han tre tatoveringer. En af en feral ulv der er på spring mod hans højre skulder og den anden af en en serpentin dragelignende væsen der snor sig op mod venstre skulder. Disse tatoveringer er et kendetegn for alle hans tidligere fysiske former. Den tredje er en nyere tilføjelse af en kniv der sidder mellem skulderbladende placeret mellem dragen og ulven.

Åndeform: Åndeformen er en mangearmet skygge med glødende øjne. Armene tyder på hans behov for at rane til sig af skønhed og magt. Skyggens hoved kan variere mellem ulv, drage og menneskelignende.

Magi

Magisk evne (1): Fenrir: Vlassis kan vække ulvetatoveringen til live og sende den på jagt efter et bytte. Han skal have set byttet eller have noget på sig som byttet har berørt for nyligt. Jo nyere og tættere det har været på personen desto lettere er det for ulven at finde byttet. Når ulven vækkes til live tager den form af en skyggeulv med hvide øjne som lusker i mørket. Når den finder sit bytte vil den springe på byttet og knytte sig til byttet. Tatoveringen vil dukke op på byttet hvor ulven har "bidt sig fast". Vlassis kender lokationen af ulven til enhver tid, og ulven kan "fortælle" Vlassis når den har fundet byttet. Når den har bidt sig fast til byttet kender Vlassis lokationen af byttet.
Ulven kan ikke træde ind på velsignet jord.
Dygtighed til at kontrollere evne: 8

Magisk evne (2): Nidhug: Vlassis kan vække dragetatoveringen til live. Den kan ikke forlade hans krop, men snor sig rundt på Vlassis krop. Dragen kan bide hvis Vlassis byder den det. Dragens bid er giftigt og kan paralysere et offer hvis offeret ikke er modstandsdygtig mod giften. Giften slår meget sjældent ihjel, og kun meget svage folk kan dø af dragens bid. Den er beregnet for at paralysere så byttet er lettere at få låst inde og gjort klar til salg.
Dragetatoveringen vågner nogen gange af sig selv, og Vlassis er ikke altid sikker på at den vil lystre hans bud og forbud.
Dygtighed til at kontrollere evne: 6

Personlighed

Vlassis er en meget kalkuleret dæmon og handelsmand. Han analyserer gerne situationerne for at se hvad han kan få mest ud af, og han gider ikke at risikere unødig meget for at få den smule mere fornøjelse for det. Han har kun sin egen interesse i mente, og han har ingen problemer med at træde andre over tæerne for at få det han gerne vil. Ikke at han træder alle over tæerne, da han også kender vigtigheden af alliancer og loyale kunder hvis han skal få mest ud af sine geschæfter. Derfor har han også valgt at slutte sig til Det Sorte Laug for at have rigelig samarbejdspartnere at arbejde med.
Men han er utrolig forfængelig og han gør meget for at passe på sit fysiske udseende. Derfor er han heller ikke alt for glad for at gå i direkte fysisk kamp for at undgå at få ar på hans smukke og glatte hud. Han prøver heller at tale sig ud af situationer for at undgå at hans fysiske form skal tage alvorlig skade. Derfor er det heller ikke ualmindeligt at han skifter krop ofte, da han går efter fysisk perfektion. Og ligesom sin egen fysiske skønhed har han ret høje standarder for sine varer. De skal være smukke og gerne uskadte, så vidt muligt.
Man skal ikke undervurdere hans manipulerende side. Hvis han ser nogen som er let at påvirke og udnytte så benytter han sig hjertens gerne af muligheden. Han udnytter ofte folk ind til de har mistet værdi for ham, og så har han ingen problemer med at efterlade dem i rendestenen og han vender sig ikke tilbage for at se om de lever eller dør. Det er deres problem.

Baggrundshistorie

Vlassis er et yngre medlem af klanen Forfængelighed, en mindre søsterklan af Hovmod. Som så mange andre af sin klan er han besat af skønhed. Hans besættelse har manifesteret sig i fysisk perfektion af sin fysiske form, og indsamling af fysisk perfektion.

I sin mission for at opnå fysisk perfektion er han gået mange veje. Som Besætter har han altid været kræsen efter at skaffe sig den smukkeste krop, men det var ikke nok med at have sin egen smukke krop. Han ville have flere smukke kroppe, og som ganske ung dæmon opdagede han slavehvervet. En slavehandler handlede i kroppe, og på den måde kunne han håndtere de smukkeste kroppe, forskønne dem og oven i købet få en profit for det. Slavehandel var dog ikke ufarlig, og han måtte finde måder at forsvare sig på. Han måtte opnå nogle kampfærdigheder for at kunne forsvare sig mod vrede konkurrenter og slaver, men også måder at skaffe sine varer på. Ud over våbentræning han fik erhvervet sig, så overtalte han en elvisk troldkvinde i at give ham to magiske tatoveringer, til gengæld for en tjeneste som han stadigvæk skylder. Han venter stadigvæk på at hun gør krav på sin del af aftalen.

Tiden gik, men han begyndte at kede sig, og han begyndte at fange interesse for rusmidler. Flere aftaler blev lavet for at han kunne lære mere om rusmidler for at få endnu en indtægt, og muligvis komme i kontakt til flere interessante kroppe som han kunne samle på. Med alle disse færdigheder fik han en find formue som han brugte på et palæ og andre fine ting, men de kedede ham, som så meget gjorde når man blev så gammel. Så han valgte at starte forfra med alle de færdigheder han havde, men denne gang med en anden strategi, for at prøve at udfordre sig selv. Han ville prøve at alliere sig med andre kriminelle for at se hvordan den strategi virker, og om det kunne bringe ham nye former for spænding ind i livet. Men han kan ikke slippe at prøve at få fat i flere skønheder til sine samlinger.

Familie: Klanmedlemmer af Forfængelighed
Nuværende levested: Dianthos

Færdighedspoints

Fysisk styrke: 7
Kampteknik: 8
Smidighed: 5
Fysisk udholdenhed: 5
Kløgt: 3
Intelligens: 5
Kreativitet: 4
Mental Udholdenhed: 10
Chakra: 3

Chatboks

Gæst
[smilies]

IC-Chat