Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Vanya Glanlotiel
Kaldet: Vanya, Van
Køn: Kvinde
Alder: 350
Fødselsdag: 17 April
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Avanya
Erhverv: Jæger og læderarbejder
Nuværende levested: Omrejsende - Omrejsende
Race: Skovelver

Udseende

Højde: 180 cm
Vægt: 70 kg


Vanya er middelhøj efter elverstandard. Hun har langt kridhvidt hår der går hende til omkring taljen. Ofte er det flettet eller på anden måde sat så det ikke kommer i vejen for hende når hun er på jagt. Vanya er som de fleste elvere slankt bygget, hun har lange lemmer og pæne kvindelige former der dog ikke er voldsomt markante. Hun er stærk og man kan tydeligt se at hun er van til fysisk arbejde i skoven.

Vanyas ansigt er meget feminint som mange elveres er, hun har spidsede øre og helt isblå øjne, med lange øjenvipper der af ukendt grund er mørke i modsætning til hendes hår. Hun har lidt smalle læber og en næsten fejlfri hud.

Vanya går som oftest i et par brune lærredsbukser, læder støvler der når hende til knæet, en grå trøje, grønne handsker med læder og en lang grøn kappe der gør det nemmere for hende at skjule sig i skoven. Derud over bærer hun altid sin elver bue og pilekogger, samt to små knive hun oftest bruger til at skinne dyr og forberede kød med.

Vanya har en evne der gør at hun kan tillære sig forskellige dyreskikkelser. Hun har dog kun lært tre ind til videre og fælles for alle skikkelserne er at de er snehvide som hendes hår og bære hendes isblå øjne.



Credit for elver billeder: ScarletWonder88

Magi

Magisk evne (1): Formskiftning. Vanya kan skifte skikkelse efter behov. Hun kan lære flere skikkelser men det er ekstremt krævende for hende at tillære sig en ny skikkelse og det efterlader hende ofte drænet over en længere periode hvor hun ikke er i stand til at tage sig ordentligt af sig selv. Når hun har mestret en skikkelse, kræver det ikke ret meget af hende at skifte rundt mellem dem. Hun har på sine 350 år mestret 3 skikkelser; En snehvid ulv der er hendes fortrukne skikkelse, en hvid mår og en hvid fugl. Dog fortrækker hun at bevæge sig rundt som hun er. Skikkelserne giver hende højnede sanser men hun er ikke i stand til at kommunikere med andre dyr da hun bevare sin elver personlighed og sjæl. Skikkelserne bliver stort set kun brugt til jagt og opsporing af dyr og væsner.
En del af hendes magi er også at hendes beklædning og hvad hun måtte have i lommerne og sin rygsæk, følger med.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Vanya er en stolt person. Hun er meget overbeskyttende over for sin søster og dem der står hende nær – men specielt sin søster. Hun vil gøre hvad som helst for dem om så det koster hende sit eget liv. Hun har svært ved at løsne op, er altid på vagt og kan virke temmelig vred og hård ved første hånds indtryk. Men de sjældne gange hvor hun faktisk sænker paraderne og lader folk komme tæt på sig er hun en kærlig og omsorgsfuld person men den eneste der faktisk har oplevet hende således, er hendes søster Melda.

Vanyas største svaghed er derfor også hendes søster. Derud over er hun meget usikker på sig selv, hun vil gøre det så godt som hun kan for Melda men tvivler på at hun gør nok. Men den største trussel mod hende er hvis man fanger hende uden sin bue eller de to dolke, for hun er ikke specielt god til hånd-til-hånd kamp da hun fysisk ikke er specielt stærk.
Dog er Vanya meget dygtig med sine hænder og kan lave forskellige ting ud af læder fra de dyr hun jager. Hun er meget praktisk anlagt og har ofte gang i et eller andet. Hun kan læse og skrive elvisk og krystalliansk, men hun fortrækker elvisk. Hun har en rimelig basis viden om planter men eftersom at Melda er den af de to der står for plante delen er det efterhånden sjældent at hun selv roder med det.

Baggrundshistorie

Vanya er født i Elverly af en omsorgsfuld kvinde ved navn Glanlot. Hun tog sig altid godt af Vanya og lod hende udforske den voksende interesse for både bueskydning og den langsomt voksende evne som Vanya er født med. Glanlot fandt det faktisk ganske spændende første gang datteren forvandlede sig til en smuk hvid mår, men hun var også bekymret. Hun frygtede at Vanya ville komme i problemer. Vanya var og er nemlig meget nysgerrig og specielt i hendes unge elverår var denne nysgerrighed umættelig. Hun forsøgte ofte at overhøre hemmelige samtaler og nu med hendes mår skikkelse var det hele meget nemmere.

Dog viste det sig at Vanya ikke var dum nok til at få sig selv i problemer de første mange år – men nysgerrigheden skulle nok snige sig ind på hende. I sine tidlige teenageår tillærte Vanya sig endnu en skikkelse, en smuk hvid fugl med store blå øjne. Det var drømmen om at svæve højt over træerne der drev hende, Vanya ville så gerne ud at se verden men moderen frygtede hvordan menneskene og de andre væsner i verden ville tage imod den lyshårede elver og derfor blev Vanya lært at hun ikke måtte forlade elverlys område. Den anden forvandling var dog ved at koste hende dyrt. Indlæringen fik hende til at være sengeliggende i to hele uger hvor hun stort set intet kunne spise, ikke kunne stå eller gå og drev ind og ud af ubevidsthed. Hendes mor var så bange for at hun ville dø hvis hun prøvede det igen at hun forbød Vanya at udvide sin evne mere.

Da Vanya var 209 blev Glanlot gravid igen og hele familien frydede sig over den kommende familie forøgelse. Med Glanlot så optaget af det kommende familiemedlem begyndte Vanya at opsøge sin nysgerrige side igen. Men denne gang gik det galt – mere galt end hun havde kunne forstille sig.
En dag hvor Vanya havde sneget sig rundt i mår form for at kunne holde øje med det hele opfangede hun noget i udkanten af Elverly. Hendes nysgerrighed tog over og hun forvandlede sig til fugle skikkelsen og fløj hen til et nært stående træ. Det var en elvermand, med langt lyst hår der stod og snakkede med en mørkere skikkelse, en skikkelse hun vurderede måtte være en mørkelver. Hadet til mørkelvere lå dybt i hende som i alle andre skovelvere og hun tog nysgerrigt et par skridt nærmere. Mørkelveren havde et mørke omkring ham, som bestod han halvt af skygger. Hun kunne ikke finde ud af hvorfor dog, men nu fokuserede hun mere på deres samtale;

Skovleveren ”..Jeg sørger for at vagterne er væk ved midnats skiftet. Så kan I komme usete ind.” Mørkelveren svarede ”Og hvor bor hun..” Skovelveren pegede op mod det største træ. ”Det største træ, i kronen. I kan ikke misse det…” Vanya spærrede de isblå øjne op, det var der deres leder boede. ”Vi tager hvad vi kommer efter. Hendes vilje. Før nogle ved af det vil deres egen leder lede sit folk til Kzar Mora”

Kzar Mora... Det var dæmonriget! Det gav mening efter som mørkelveren var hvad han var, men hvorfor ville han lede skovelverne i fordærv? Mørkelveren hævede blikket og stirrede mod stedet hvor Vanya sad og pludselig lyste hans øjne op i en rødlig farve og hun fornemmede en stærk mørk kræft omkring sig. En Dæmon! Før hun så sig om, hev en voldsom kræft hende ud af træet. Den klemte om hendes lille fugle skikkelse og hun fornemmede at hun mod sin vilje blev tvunget til at transformere sig tilbage til sin elverskikkelse. ”Jeg syntes du sagde at dette sted var sikkert!” Snerrede dæmonen af elveren og smed den unge teenager på jorden mellem dem. Hun ømmede sig og hævede sig op på knæ og hænder.

”..Vanya…” Hun hævede blikket og mødte sin fars blik. ”Hvis du vil have denne handel til at gå igennem... Så slå hende ihjel” Sagde dæmonen og faderen løsnede sin dolk fra bæltet. ”Fint nok. Glanlot bære alligevel en ny” Vanya spærrede øjnene op i panik i det hendes far greb hende i håret. Hun mærkede bladet mod sin strube og lukkede øjnene. Hurtigere end nogensinde forvandlede hun sig til måren og vred sig ud af hans greb. Hun styrtede afsted og mærkede dæmonen række ud efter hende med sin ubehagelige kraft igen. Men hun var hurtigere. Hun skød afsted gennem græsset, gennem trærødder og buske. Og snart kunne hun ikke mærke dæmonens magi mere.

Hun transformerede sig til fuglen og satte af, hun fløj direkte til lederens hjem og fortalte hende grådfyldt hvad hun havde oplevet og set. Lederen sendte vagter afsted for at pågribe de to andre men der var intet spor af dem. Det var sidste gang Vanya så sin far, og hun har fortrængt mindet så meget hun kunne. Faderen bor nok i Kzar Mora disse dage, men for Vanya er han død.
Få måneder efter gav Glanlot liv til en lille elverpige der lignede sin søster. Glanlot døde desværre i barselssengen, selvom at Vanya havde bedt om lov til at flyve ud og hente en healer der kunne hjælpe – men elverne ville ikke have fremmede ind i Elverly og hun måtte se sin mor dø.

Vanya var fra den dag ikke glad for elverne. Men hun forgudede sin søster og blev derfor i Elverly så hun kunne passe på hende. Vanya blev ofte set på med et sært blik. Hun havde anklaget sin far for at handle med dæmoner. Hendes far var forsvundet. Hendes mor var død – og rygterne gik hurtigt. Melda og Vanya boede hos deres moster, men Vanya var kun hjemme når hun kunne være sammen med Melda, og når Melda sov, var hun ude i naturen. Her tillærte hun sig endnu en skikkelse. En hvid ulv – en ulv så hun kunne beskytte Melda. Da Melda blev gammel nok tog Vanya hende med ud af Elverly, vendte elverfolket ryggen og tog ud for at se verden.


Familie: En lille søster ved navn Melda som hun rejser rundt med. Deres mor døde da hun fødte Melda og Vanya forsøger at skærme søsteren mod sandheden om deres far og har blot sagt at han er død.

Andet

Vanya rejser som bekendt rundt med sin søster. Søsteren ejer en Morv som dermed også rejser rundt med dem.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel