Grundlæggende Oplysninger
Fulde navn: Roman HawkeKaldet: Rom
Køn: Mand
Alder: 27
Fødselsdag: 09.08
Tilhørsforhold: Sand Neutral
Tro: Aladrios
Erhverv: Spion
Nuværende levested: Dianthos - Hovedstaden
Race: Menneske
Udseende
Højde: 184 cmVægt: 78 kg
Roman er bredskuldret med pjusket mørkeblondt hår, som krøller ud i pandehåret. Øjnene er mørkeblå og med et latterfyldt glimt i sig, ligesom et smil som regel er at se på hans læber. Han har et markeret kæbeparti og en spids næse. Han har et par tatoveringer fordelt over sine arme og sin brystkasse. Han foretrækker at gå afslappet klædt, i form af løse skjorter og bukser, spændt fast med en læderrem om livet.
Magi
Magisk evne (1): Ingen magisk evneMagisk evne (2): Ingen magisk evne
Personlighed
Roman er én af de mest selskabelige fyre man overhovedet kan komme i kontakt med. Han er ekstremt udadvendt, og har en vane med at finde en vis fornøjelse i at placere sig selv i grupperne med mest liv og lyd. Han er langt fra genert når det kommer til kvinder, og har ingen skam i åbent at betragte en kvinde som falder i hans smag. Lige så skamløs er han overfor sine egne rødder, hvor han ikke har det mindste imod at bekræfte at hans mor er en hore, og yderligere uddybe at hun er ’den bedste hore i hele byen’ (ligemeget hvilken by han befinder sig i der og da).Roman elsker også at fortælle historier, og hans spionrapporter bliver ofte forklædt som en historie han fortæller videre til sin arbejdsgiver. Det er derfor ekstra besværligt for udenforstående at bedømme om hvad han siger faktisk er en rapport eller skrøner. Yderligere er han en særdeles god løgner og ved hvordan ordene kan spinde historien han vil have den til.
Hvis man først er blevet venner med Roman, skal der meget til før han bliver uvenner med én. Han er en ekstremt tålmodig mand, men det skal ikke siges at han finder sig i hvad som helst. Han stoler kun på folk så langt som han kan kaste dem, og hvis han får nok grund til at vende én ryggen, gør han det. Men det skal der som sagt meget til før det overhovedet bliver aktuelt, og desuden finder han det meget mere behageligt at have mange venner at drikke med, end mange fjender at holde sig fra.
Styrker:
- Intelligent
- Karismatisk
- Evig optimist
Svagheder:
- Ikke fysisk stærk
- Egoist
- Har svært ved at knytte sig tæt til folk
- Dårlig med penge
Baggrundshistorie
Romans opvækst var så normal som den nu kan være, når ens mor var prostitueret i hovedstaden uden et klart svar på hvem ens far var. Han tilbragte sine tidlige år med at hjælpe til i det bordel hans mor arbejdede i, ved at hjælpe med at vaske sengetøjet og rydde op efter hvert kundebesøg. Normalt ikke de opgaver man ville give en horesøn, men det var aldrig opgaver som gjorde Roman noget. Det betød også at han meget hurtigt gjorde sig gode venner med kvinderne der arbejdede i bordellet, noget som fulgte med ham lige indtil hans unge teenageår, hvor han tog skridtet videre og forlod bordellet. På det tidspunkt havde han allerede fået en masse finurlige tips fra kvinderne på bordellet om hvordan man kunne læse folk på deres kropssprog og hvordan man kunne spille på det, og han begyndte at eksperimentere med at finde ud af præcis hvordan de skulle bruges. Da han blev 15 begyndte han at arbejde som spion. Hans arbejde blev gjort nemmere af en medfødt høj intelligens, som blandt andet har givet ham enormt godt sprogøre, en høj karisma som gør det nemt for ham at få folk til at åbne sig for ham, og en generel positivitet som smitter af på dem omkring ham.Roman tilbød sine tjenester til alle som kunne betale sig til det, uden meget omtanke for hvem han spionerede for. Han gik aldrig meget op i hvem der blev påvirket af hemmelighederne han delte, så længe det ikke gik ud over ham selv.
Familie: Sorya (mor, i live)
Færdighedspoints
Fysisk styrke: Under middelSmidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel
Chatboks
IC-chat▽