Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Alix Esra Giovanni
Kaldet: Alix, Ash
Køn: Kvinde
Alder: 25
Fødselsdag: 25. Marts
Tilhørsforhold: Retmæssig God
Tro: Alix tror lige på alle guder, men det er mere i form af respekt end egentlig tilbedelse
Erhverv: Byvagt
Nuværende levested: Dianthos - Hovedstaden
Race: Menneske

Udseende

Højde: 180 cm
Vægt: 77 kg
Udseende: Alix er solidt bygget. Hun er stærkere end de fleste kvinder og det kan ses på hendes ikke særligt feminine træk, men sådan er det når ens gener er mest på faderens side. Hun har venlige, imødekommende øjne, men hendes ansigtstræk er kraftige og lidt kantede i det, hvilket giver hendes et hårdt ansigt der virker til at være lettere fremturende og intenst. Hendes hud er lettere solbrændt og en kende mørk i det og hendes rødbrune hår er fuldstændig kortklippet i siderne men lidt længere på toppen af hovedet. Hun går for det meste i byvagtens uniform og rustning. Når hun ikke gør det, er det typisk praktisk tøj i form af bukser og skjorter, hun går i. Hun er ukomfortabel i kvindetøj såsom kjoler, mest fordi det ikke er praktisk at gå i, og så længe det er upraktisk, så vil hun det ikke, da hun efterhånden har lært at forvente det værste.

Ar og-eller særlige kendetegn: Alix har et langt ar op ad venstre arm fra et uheld med en større økse. Hun har også et lidt voldsomt ar i nakken, også fra en kamp. Derudover har hun et par forskellige tattoveringer rundt omkring på kroppen, fordi det er sådan hun bedst kan lide at ”udsmykke” sig.

Magi

Magisk evne (1): Ingen magisk evne

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Talenter: Våbenkyndig, taler de fleste af Krystallandet sprog og dialekter, trænet matros, meget dygtig menneskekender.
Svagheder: Kan hverken læse eller skrive, har ingen evner inden for husarbejde, tendens til selvopofrelse, meget akavet omkring intim snak med hankønnet.

Personlighed: Alix er en godhjertet kvinde, der tror på det bedste i de fleste. Hun kan derfor godt virke ret naiv for de fleste, selvom dette langt fra er sandt. Hun har flere gange brændt sig på ilden og er derfor blevet mere en vant til at tage sine sikkerhedsforhold over for folk, selvom hun stadig tror at ethvert individ må have noget godt inderst inde i deres sjæle. Hun skærer de fleste over samme kam, dette værende sig både engle, varulve og dæmoner, samt helt normale mennesker. Hun tror virkelig ikke på at en dæmon kan være ond helt ind til benet, for hun synes selv at enhver person med tankegang og uddybet personlighed må og absolut KAN have én eller anden form for samvittighed, lige gyldigt hvor indegravet den så end måtte være.
Hun er reserveret som førstehåndsindtryk, og er for det meste typen der først vil se folk an før hun åbner op over for dem. Derfor kan hun godt virke overfladisk, selvom det langt fra er sådan sat sammen i hendes hoved. Hun tror på retfærdighed og hader at se folk lide, ligegyldig stand og race, hvilket derfor også betyder at hun for det meste afholder sig fra at dræbe folk. Skal dette endelig ske, så mener hun at en hurtig død er det bedste. Hun er svær at gøre vred, ja, faktisk er det næsten umuligt, for hun ser ingen grund til at lade andre få hende ned på et sådant vildt plan hvor hun ikke kan tænke sig om og holde hovedet koldt. Det sagt, er det ikke sådan at hun ingen følelser har. Hun er for det meste meget glad og vittig, men har dog en tendens til at blive melankolsk til tider, især hvis hun ser en person, som hun ikke kan ”redde” fra hans/hendes ondskab. Hun er loyal og ville til enhver tid tage et sværdhug for en ven.
Hun tror for det meste på andre før sig selv, hvilket vil sige, at hun altid har et eller andet kompliment oppe i ærmet. Hun elsker at hjælpe folk. Det er bare sådan, hendes hoved er skruet sammen. Hendes evne til at stille sig empatisk til et andet individ er indgroet. Hun vil hellere end gerne omfavne en ven såvel som fjende, skulle denne vise sig at angre sine handlinger, men hun er også streng. Har man forbudt sig på landets love, er man stadig en forbryder i hendes øjne, og skal og bør tage straffen dertil. Det sagt, er hun ikke særlig glad for at skulle give denne straf til nogen som helst, men hun gør som hendes pligter byder hende at gøre.
Alix er en meget varm kvinde. Hun er dog ret akavet omkring det med at skulle være romantisk anlagt over for det modsatte køn, da hun godt ved at mange mænd ikke interesserer sig i en kvinde af hendes kaliber. Derfor er hun altid meget nervøs når en mand endelig skulle gå hen at give hende komplimenter samt være interesseret i hende som mere end bare en ven.
Hun er altid positiv, men forventer samtidig også altid, at der vil være problemer hvis hun er på arbejdet. Selv når hun har fri ved hun godt at en person med hendes pligter er et mål for mange kriminelle, og derfor er hun meget seriøs omkring at tage forholdsregler for at beskytte sig selv. Hun har desværre oplevet mange grusomme ting i sit liv, der har sat et præg på den ellers venlige og imødekommende kvinde, som hun er.

Kan lide:
Mennesker
At snakke med folk
Byvagten
Havet
Sin familie
Lyset

Kan ikke lide:
Mørket
Arrogance
Fordomsfulde folk
Smerte
Ondskab

Baggrundshistorie

Alix er vokset op det meste af sit liv på et skib. Hendes fader var kaptajnen på dette handelsskib og havde en del success med sin handel. Derfor kunne Alix allerede fra barnsben op til flere sprog og dialekter. Hun har aldrig lært at læse og skrive, for i stedet for at være en god datter, og lære dette som lille, havde hun en romantiseret drøm om at være som piraterne i de mange eventyrshistorier, som hun hørte fra sin far, der ikke ønskede at hun skulle være bange for disse, nu hvor familien teknisk set boede på havene. Dette hjalp ikke på hendes higen efter at lære at slås og være en bølle mens hun var helt lille. Hun sparkede ofte matroserne over skinnebenene, hvis de blev sure over hvor kæphøj hun var og heldigt for hende, var det faktisk først da hun nåede en alder af 12 at hun faktisk skulle lære, at pirater ikke bare var nogle man lavede sjov over. Hun lærte det på den hårde måde da hendes faders handelsskib blev overfaldet af pirater. Heldigvis overlevede de hændelsen, men en del matroser måtte lade livet og fordi Alix stak af fra sin mor og underdækket, endte hun med et meget voldsomt sår på sin arm, fordi hun kom for tæt på én af disse pirater. Dette var en stor nok skræmmefaktor til at hun aldrig igen ønskede at være som piraterne. De var koldblodige mordere og hun var faktisk vred på sin far over at han sådan havde løjet. Hun ville langt hellere have haft den hårde, kolde sandhed, så hun vidste, hvad hun skulle gøre i tilfælde af, at de skulle dukke op igen.
Som hun blev ældre fik hun også langt mere vokseværk end sine søstre og faktisk også hendes ene lillebror. Hun voksede sig større og stærkere end dem, til sin faders store overraskelse, og fordi hun havde fået det på hjernen, at hun selvfølgelig ville beskytte sin familie, koste hvad det end ville, begyndte hun også at træne hårdt og snart opbyggede hun en muskelmasse, der så lettere unaturlig ud for en person af hendes køn. Dette var Alix egentlig lidt ligeglad med. Hun trænede bare videre med det sværd, som hun havde taget fra én af de mange pirater der i sin tid havde overfaldet deres skib.
I denne periode af sit liv var Alix stærkt imod tanken om, at en pirat også kunne være et menneske, og hadede dem for et godt ord. Hver gang hun så meget som hørte om dem, bragte det hendes blod i kog, for de havde været særdeles grumme mod skibets besætning og det havde faktisk været det rene helvede for hende at se op til flere besætningsmedlemmer, som hun havde talt med før, være døde. Hun havde et stort problem med disse pirater og igennem denne periode af hendes liv afskyede hun dem, forbandede dem. Men det skulle hurtigt ændre sig.
Hun var 15 år gammel da det skete. Skibet var nået ind i en storm uden lige, men Alix’ far forsikrede hende og resten af besætningen om, at de ikke ville kæntre. De skulle nok klare sig, det var sikkert. Der var bare ét problem: Alix, som ellers var typen der sagtens kunne klatre op i masterne, og få deres sejl ned, havde en af de dårligere dage. Hun snublede og mistede taget. Endte først med at sidde i klemme i nogle reb, men fik dem skåret over med sin kniv, før en voldsom bølge fik hende slynget af skibet, ned i vandet. Ganske vidst var det iskoldt, som forventet, og Alix kunne faktisk ikke helt huske hvad der ellers skete, andet end at hun vågnede op flere timer efter i en seng der ikke tilhørte hende. Det var en feltseng tilhørende et underdæk hvor det var nemt for hende at se at dette sted var lavet til at kunne hjælpe sårede folk. Det eneste problem var bare, at hun ikke genkendte stedet, og da hun så hvem der var læge, samt kvindens påklædning kunne der ingen tvivl være: Hun var en pirat, men før Alix så meget som tænkte tanken om at angribe piraten, gik det op for hende, at hun var udmattet, så udmattet at hun ikke helt var i stand til at gøre meget andet end at stønne lavt mens hun rodede rundt i sine tæpper i et forsøg på at komme op.
Piraten havde et flinkt smil på læberne og præsenterede sig høfligt for Alix der ikke kunne andet end at stirre forbløffet. Det var en helt ny verden for hende. Pirater burde jo være blodtørstige galninge, men her sad en kvinde med et varmt smil og forklarede hvad der var sket.
Alix blev på piraternes skib i flere måneder, til de nåede kysten i syden hvor de lod hende stå af. Hun var blevet gode venner med folkene på skibet i løbet af disse måneder, havde endda lært en ting eller to omkring sværdfægtning af piraternes bedste sværdkæmper. Så mens hun ventede på at hendes familie ville komme til denne kystby, havde hun mange ting at tænke over.
Hun ventede længe, for egentlig var det ikke hendes faders skibs oprindelige destination, men så snart Alix havde sendt et brev af sted i håb om at nå frem til dem, havde hendes fader tilsyneladende vendt skuden fra kystbyen til øst som Alix vidste de var ved. De skulle sælge ting der.
Og da hun endelig blev genforenet med sin familie, følte Alix sig som et nyt menneske, med et nyt syn på mange ting. Hun blev ved sin familie til hun blev tyve år gammel og da de nåede land denne gang, traf Alix det hårde valg, at hun ville prøve noget nyt. Hun sagde farvel til sin familie og drog ind mod land. Her forsøgte hun først at være udsmider på en kro, da hun havde størrelsen til det. Det var godt arbejde, men det var åbenbart ikke nok for hende, så hun forsøgte sig som dusørjæger derefter. Dette arbejde påviste sig at være lidt for farligt, og Alix brød sig ikke om at gå rundt alene i Krystallandet. Så hun endte i hovedstaden efter en del år i det embede. Her valgte hun at søge arbejde som byvagt og hun har været på den post siden. Hun var både oplevet krigen i hovedstaden, samt de mange plager fra dæmonerne, da Kzar Mora blev åbnet. Faktisk var hun tæt på at dø i løbet af den første plage, men overlevede ved at modtage den eneste kur: Dæmonblod. Dette gav hende også et nyt syn på dæmonracen. Hun er stadig byvagt den dag i dag, selvom hendes familie savner hende. Selvom Alix er født på et skib føler hun, at dette er hendes skæbne. Dette er, hvad hun er ment til at gøre, og hun elsker det.


Familie: Far: Torian Giovanni
Mor: Quarin Giovanni
Storesøster: Eurika Giovanni
Lillebror: Thomas Giovanni
bLillebror: William Giovanni
Lillesøster: Deidre Giovann

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Elendig