Elyon Howes

Healer hos sumpkentauerne

Status: Arkiveret

Godkendt: 03.06.2017

Antal posts: 35

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Elyon Howes
Kaldet: Ely
Køn: Kvinde
Alder: 36
Fødselsdag: 1 december
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Leander og Avanya
Erhverv: Healer hos sumpkentauerne
Nuværende levested: Sumplandet - Kentaur landsbyen
Race: Kentaur

Udseende

Højde: 180 cm
Vægt: 433 kg


Øjne: Hendes øjne er store og himmelblå; irisen i hendes øjne er en smule større end hos de fleste "mennesker" så hun får en meget nuttet og dådyrs-agtig effekt. Hun har lange vipper, og øjenbrynene er ligeså grå, men i en lidt mørkere nuance.
Hår: Langt og glat. I en grå farve som går hende til under brysterne. Pandehåret er langt og oftest strøget til en sideskildning bag øret. Når hun kan, vil hun som oftest have flettet sit hår i en løs fletning, og pyntet fletningen med små blomster. Ligesom sit hår, er hendes hale også grå.
Hud: Den del af hende som er menneske er huden noget i stil med den lyse perlemors agtige farve ligesom hestekroppen. Hendes ører er lettere spidse, ligesom en elvers, men ikke særlig lange. Læberne er lyserøde, hvor underlæben er en lille smule større end overlæben.
Hestekrop Hestekroppens pels er en cremefarvet art, også kaldet Perlino så den har et perlemor agtigt skær. hudfarven under pelsen er lettere lyserød, og pga. genet kaldet sooty; er hendes hår og hale grå hvilket ikke er set ofte. Hendes hestekrop er en lethest, og det er derfor hun ikke er så høj igen.
Hverdagstøj: Ofte er hun egentlig nøgen på kroppen, hvor hendes lange grå lokker dækker hendes bryster. De fleste nomade kentauer finde det irritabelt at have klæder på, men fra tid til anden kan hun godt finde på at pakke sig ind i et sjal, eller lave en lille bh af net, blade og blomster.
Ar, permanente skader el.lign: På venstre kindben, under øjet har hun en skønhedsplet.
Særlige kendetegn: Den perlemorsfarvede hestekrop, og det grå lange hår,


Magi

Magisk evne (1): Healing - En simpel og meget typisk evne hos naturelskende kentauere. Ved hjælp af sin Ocarina spiller hun en meget smuk melodi, der omkranser personen som hun skal heale. Det er først når hun er færdig med at spille melodien at personen er healet. Jo større skrammer og sår, jo mere tærrer det på Elyons stamina. F.eks. hvis hun skulle heale en person som var døden nær, ville hun typisk besvime, og være meget svag i nogle dage efter at have healet personen. Det er noget hun ikke må gøre for ofte, for så kan det ende med at slå hende ihjel.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Jeg er din ven - Det er ikke så meget en evne, men mere en aura som er omkring Elyon. Det gør at folk har lyst til at opsøge, eller tale med hende. Samtaler med hende er meget naturlige, og oftest kan folk føle at de har været venner med hende i meget lang tid. Det gør at hun er meget elsket af sin omgangskreds.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

“Det interesserer mig ikke hvordan du tjener til føden. Jeg vil vide hvad du brænder for – og om du har mod til at møde dit hjertes længsel. Jeg er ikke interesseret i din alder. Jeg vil vide om du vil løbe risikoen for at ligne en tåbe – for kærlighed – for dine drømme – for det eventyr det er at være i live.”
-Oriah Mountain Dreamer



STYRKER:

SOCIAL | UDADVENDT | EN GOD LYTTER | LOYAL | OPTIMISTISK | ÅBENSINDET | ENERGISK | NYSGERRIG

SVAGHEDER:

SÆTTER ANDRE FØR SIG SELV | NAIV | DISTRÆT | JALOUSI | MINDREVÆRDSKOMPLEKSER | OVERTÆNKER | SENSITIV


Elyon er lidt en fri ånd, men en der samtidig ønsker stabilitet, og sikkerhed; Dog, er hun også eventyrlysten og kreativ. Hun er rigtig glad for at spille på Ocarina, og elsker at lytte til historier. Hun sætter stor pris på at skabe sociale og emotionelle forbindelser til andre omkring sig, og hun er en rigtig venlig pige. Der er ikke dét hun ikke ville gøre for andre, og nogle gange glemmer hun at sætte sig selv først.

Elyon har et kærligt sind og elsker dyr og naturens smukke vidundere; hun prøver aldrig at tage noget for givet. Selvom Elyon nogle gange kan fremstå en smule sukkersød, er hun også meget emotionel og kan let blive styret af sine følelser; hun er også en smule jaloux anlagt og har lidt af det man kalder mindreværdskomplekser, men det holder hun for det meste for sig selv.

Elyon har en meget naturlig evne hvor hun kan kommunikere med folk om dybe emner og bare ren og skær smalltalk, uden at det føles tvunget eller akavet. Derfor er mange glade for at tiltro sig til hende, da de ved at hun kan holde på hemmeligheder, og så er hun også bare rar at snakke med. Dette gør så at hun har let ved at få mange forskellige typer bekendtskaber, da hun er rigtig god til at forme sig efter personen hun snakker med, og er meget åben overfor andre.

Desværre har hun let ved at miste fokus på ting der ikke opfanger hendes interesse. Elyon kan også komme til at overtænke noget som er sket, eller noget som er sagt. Hvorfor nogle har behandlet hende på en bestemt og så videre. Selv de simpleste ting overtænker hun.

Hun har også nemt ved at blive stresset i bestemte situationer da hun er meget sensitiv og andres følelser betyder meget for hende; derfor er det svært for hende at hjælpe alle som hun har lyst til at hjælpe.

Elyon er meget interesserede i andre væsener, som f.eks. mennesker da hun jo synes at hun ligner dem, men så er hun også en hest. Nogle gange har hun tanker om at hun gerne vil være et menneske, men det er heller ikke noget at hun nævner for sine medkentauere.

Baggrundshistorie

Elyon voksede op med et nært sammenhold til sin familie; De fleste af Nomadekentaurerne som hun var iblandt var alle mere eller mindre relateret til hende; Selvfølgelig var der også andre familier i flokken på cirka 30 kentauere. De var bjergnomader, men holdte sig også tæt til skovene. Ligesom andre nomader rejste de fra sted til sted, og blev højst 1-2 måneder før de tog videre igen. Elyon var rigtig tæt med sin kusine, Rothild, som var datter af flokkens høvding-inde. De legede tit sammen som børn og teenagere og var bedste venner.

For nylig da flokken skulle rejse videre, valgte de at tage en smutvej igennem et bjergområde, hvor de fleste orker holdt til. Suline, høvding-inden, mente ikke at det var noget problem for dem at rejse igennem da det ville gå hurtigt. Ingen ville komme til skade; så længe alle tog den med ro.
Men, uheldigvis skete der et stenskred, og det var med nød og næppe at stenene havde ramt flokken. Efter nogle minutter besluttede de sig for at faren var drevet over og de tog videre. Men stenskredet havde vækket nogle trætte og vrede orker, og de var ikke just glade ved synet af Kentauere som var kommet ind på deres område.

De gik til angreb, og tog fat i de fleste kentauere og kastede dem ud over skranten. Andre blev banket ind i bjerget og slået ihjel. Elyon og Rothild og nogle af de andre unge kentauere blev gennet væk af Suline.

Desværre blev Suline dræbt, det samme med Elyons mor og far. Mange af de unge faldt og blev trampet på pga. panikken da blev skabt, og Elyon faldt ned ad klippen, inden Rothild kunne nå at tage fat i hendes hånd. Hun faldt og faldt, og ramte så jorden. Det var sidste gang at hun så sin familie, og sin flok igen.



Familie:
- VIGTIGE FAMILIEMEDLEMMER -


Moster: Suline Howes | Høvdinginde af flokken | Afdød, slået ihjel under angrebet af orkerne
Mor: Guntina Howes | Døde under slaget med orkerne
Far: Daran Kuunis | Døde under slaget med orkerne
Kusine: Rothild | Levende (NPC)


Andet

Hun er 36 år i kentaur år, men i menneskeår er hun det der svarer til omkring start 20'erne

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Elendig
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Under middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Under middel
Chakra: Over middel

Elyon || Kentaur || 180 cm || 36 år i kentaur år


art by WLOP 
Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 1