Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Lelay Mourn
Kaldet: Lelay, Lay og Mourn.
Køn: Mand
Alder: 141
Fødselsdag: 24.September
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Laurana, Avanya, Leander & Haldis er dem han oftest går til hvis han endelig går til dem. Tidligere var hans fortrukne Thatos, men det var af ren kultur.
Erhverv: Grif-Opdrætter, Tidligere; "Ruthaer" af hans Bjerg-Klan. (Han var bare medlem, ikke leder)
Nuværende levested: Omrejsende - Krystalbjergene, specifikt; Reden
Race: Bjergelver

Udseende

Højde: 199 cm
Vægt: 87 kg
Hudfarve: Han er kaukasisk.
Hår: Hans hår er langt og rødt. Det er ikke tit det sker for bjergelvere at det er deres hårfarve, men det har løbet i hans familier i nogle generationer. Det plejer at springe 2 generationer over dog. Han plejer ikke at gøre meget ved sit hår ud over at klippe det en smule når det bliver lidt for langt.
Øjne: Han har brune øjne.
Kropsbygning: Han er atletisk muskuløs af kropsbygning. Det kan godt ses på ham at han tidligere var en kriger som har trænet i meget i hans liv. Han er dog ikke længere lige så trænet som før i tiden, stadig meget, men han træner nu kun forsjov og som hobby når han vil.
Beklædning:
Særlige Kendetegn:
- I hans højre øre har en en lille rød ørering.
- På hans nakke er en tatovering som hentyder til hans fortid i en af bjergklanerne.
- Ved hans øjne er to ar. Hans klan brugte ar over øjnene som tegn for overtrædelser af deres regler. Det første fik han efter at have brudt en regel, det andet gav han sig selv for at trosse dem da han forlod dem.

Magi

Magisk evne (1): Sjæle-Resonans: Lelay kan danne magiske bånd til dyr der tillader ham at tage kontrol over deres krop og derved styre dem. Båndet kan kun dannes til et dyr der på et følelsesmæssigt plan passer sammen med ham og som tillader ham det. Tillader de det ikke kan han tage kontrollen, men det kræver meget af ham.
Båndende tager tid at skabe og kommer ikke bare ud af ingenting, men de kan ikke brydes ved at andre tager kontrol over væsenet. Tager nogen kontrol over en af hans kan han smide dem ud af kroppen.

OBS: Lelay kan ikke bevæge sig mens han selv styre et andet dyr og kan højst have kontrol over et dyr af gangen i maks et kvarter.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Telekinese: Lelay kan bevæge/løfte ting der vejr op til 30 kilo til sammen ved tankens kraft. Han kan løfte flere ting af gangen, men det kan ses hvad han påvirker da det får et svagelig rødt skær af lys om sig. Han kan ikke kun gøre det ved at tænke, men har et brug for hans hænder hvorfra selve energien af hans magi kommer fra.
Med hans telekinese kan han sende bølger af den næsten usynlige røde energi som kan skubbe eller holde folk op af ting som vægge.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Generelt:
Lelay er en venlig sjæl som prøver at gøre det bedste for alle. Han har dog nogle ømme punkter som hans ikke så lyse fortid, men det bliver tit overtumblet af hans kærlighed for griffe og hans elskede kæreste Gwendalyn.
Han har dog haft knas med loven før og hen da han var en del af klanen, men det er bag ham. Han vil helst aldrig skade andre, hverken fysisk eller psykisk og nu hvor en forbandelse hænger over hans hoved er det en smule svære også at gøre, ihvertfald fysisk, hvilket han faktisk har det fint med.

Styrker:
- Han er en dygtig kæmper, både med bue og pil, men også bed de bare hænder eller en økse. Dog er hans fortrukne våben buen.
- Hans kendskab til griffe, hvordan de opføre sig, hvordan man træner dem og hvordan man kan hjælpe dem med forskellige ting som sygdomme der kan lide under og så videre.
- Hans hjerte. Han har en stor og varm personlighed og i hans hjerte er der en plads til alle som ikke har vidst sig skyldige i andet. Han er venlig, storsindet og meget åben overfor folk.
- Han er fysisk meget stærk efter hans mange, mange, mange år i hans klan med træning.

Svagheder:
- Kan ikke læse
- Han sætter tit sig selv i fare for at beskytte andre levende væsner
- Han kan ikke skade eller dræbe et andet væsen uden først at sige en bøn til Thatos. Dette er en forbandelse han blev ramt af.
- Hans åbenhed kan tit tages som naivitet. Han håber på det bedst i folk, men det er ikke altid folk vil en det bedste.

Interesser:
- Grif-Opdrætning
- Fysisk Træning
- Stille flyveturer uden en destination i tankerne.

Drømme:
- At fri til Gwendalyn, men fortæl det ikke til hende.
- At sikre sig Cynthia lever sin sidste dage ud i bedste velstand.
- At se Oridan vokse sig større og stærkere endnu.

Elsker:
- Griffe
- Gwendalyn
- Forår
- Sommer
- At træne
- Hans Forbandelse
- Duften af Frisk Bagt Brød!
- Cynthia
- Oridan
- Magus, også selvom han er virkelig dum.

Hader:
- Mørket
- Unødvendig Kamp
- Vinter
- Havet
- Udnyttelse af Griffe
- Sexchikane
- Hans Klan

Baggrundshistorie

Barndom (Fødsel til 20 år): Lelay voksede op i en bjergklan af elvere som også var de originale ejere af jorden som idag er døbt "Reden". Hans familie var venlige mod ham og han gjorde alt som en godt barn af hans klan burde for at udvise hans far hæder og ære han fortjente. Dog var det ikke særlig tit hans far havde tiden til ham da han også var en af dens leder. Men når hans far havde tiden var det at Lelay blev trænet til at han på hans tyve års dag skulle tage sin manddoms prøve som alle andre i deres klan. Han blev fysisk presset til sine grænser et umenneskeligt antal af gange af hans grusomme far, men han elskede ham nu alligevel. Morgener ville starte med fysisk træning, efter hvert måltid ville det komme til en disciplin af enden kamp med bue eller økse og efter mange års træning lå begge også godt i hånden, men buens simple form var meget mere behagende til Lelay.
Dog var ikke alt træning i hans barndom. Hans mor, også kendt som klanens troldkvinde og heksedoktor, havde båret Lelay og spået at han ikke bare ville bære mændene i klanens oldgamle magi, men han også ville bære en gave mere. Og da hans mor opdagede denne gave som han en dag sov og sten, sand og støv var luftbåren omkring ham begynde hun også på sin træning af den uskyldige knægt.

Det var nok med morgen og middags træningen, men når hans far forsvandt om aftenen til møder med de andre mænd af klanen ville hans mor snige ham ud af det lokale område og hærde hans magiske kræfter. Se, i hans klan var kun hans Sjæle-Resonans en gave som mænd måtte bærer og de mænd der ikke havde den var set ned på, men under ingen omstændigheder måtte mænd kunne andet end det. Kun kvinder var hellige nok ifølge dem til at bære endnu en af gudernes gave og derfor måtte hun træne ham i smug.
Men det kom bare ikke naturligt til ham som han nægtede at det overhovedet var noget han kunne. Kun hans mor så magien i effekt under disse unge dage når hans øjne var lukkede og hans hoved lå på puden.
Dog ville de vise sig senere at hans magi ville blive kendt for nogle og styrken af det ville vokse.

I perioder af hans barndom ville han være et ret aggeresivt barn og han var tit oppe at toppes med andre i nærheden af hans alder, især hvis nogen havde trådt på hans ære eller havde sagt noget forkert om hans familie, men omkring 15 års alderen stoppede det da hans fætter Elion overtog hans træning og han straffede ham hvis han ende med at slås med andre. Præcis hvad han havde haft brug for og derfor ende ham og Elion med at have et fantastisk bror forhold hvor Elion lærte fra sig og Lelay lærte. Og året op til Lelays manddoms prøve begynde den strænge træning af hans mands-evne; "Sjæle-Resonans". Han var tvunget ind i hovederne på hunde, rotter, fugle, vortesvin, hjorte og til hans prøve skulle det for første gang bruges på en grif.

Manddoms prøven (20 år): I Lelays klan bestod manddoms prøven af tre prøver der gav manden sin respektive plads i deres samfund.

Den første prøve - "Prøven af Luft" - Var en prøve som hvis man kun bestod denne blev man kaldt "Farae" (Jæger). Prøven selv handlede om at tage på jagt alene i tre dage og vende tilbage til klanen med noget af værdig. En kronhjort, eller to vildsvin ville accepteres. Lelay bestod ved fangsten af en kronhjort som han bragte tilbage efter de tre dage, og han bragte også et vildsvins skind med tilbage, men han var blevet sulten på selve jagten og den måtte derfor spises. Men det vandt ham også en del ære da det gav bevis på han havde fanget mere end det han fremviste.

Den anden prøve - "Prøven af Bladet" - Var en prøve som hvis man bestod den kunne man vælge at blive kaldt "Belegohtar" (Kriger). Det var en af de svære prøver da den selv var bygget til at kun tre ud af fire ville kunne bestå. Ikke fordi den var slem, men fordi prøve var mod de andre der var kommet til alderen af 20.
Kun grundet hans egen far og Elion kunne Lelay heldigt komme igennem uden det store besvær, for prøven var skabt til at de deltagende kæmpede mod hinanden med deres foretrukne klanvåben - Øksen - Og nok måtte man ikke fortælle yngre om selve prøverne, men træning til prøverne var gyldigt og under den var Lelay tæt på for første gang at myrde en person. Kun med held nåede han at stoppe det sidste slag mod sin modstander som var faldt og lå på jorden. Og han kastede også øksen væk derefter. Han ville aldrig dræbe en af hans klan, men det blev godtaget at hans fjende ikke skulle dø, så Lelay kom med til den sidste prøve selvom nogle mente det var forkert.

Den tredje og sidste prøve - "Prøven af Sjælen" - Var den som bragte Lelay og hans første grif, Brutus sammen. Den bestod af at skulle kunne finde en grif på bjerget kendt som "Reden" og tvinge den under ens magt, på den ene eller anden måde. Kun tre deltagere var og ud af dem var kun to forberedte og trænet til den. Så da de mødte griffen som en dag ville kaldes Brutus stoppede Lelay de andre og fortalte at det ville være hans. Men de var ikke helt enige.
Uden magi eller andet ved hans rådighed løb den sidste deltager mod Brutus og med et elegant slag af sin hale slog Brutus ham fra en klippeskrænt og i chokket løb den anden deltager også mod sin vise død for at hævne den faldne broder. Men hurtigt reagerede Lelay og borede sig ind i dens sind og fløj den til ham, hvorefter han slap den af hans greb. Den tilbage værende deltager så chokeret til som Lelay og Brutus så hinanden an og Lelay efter et godt kvarters tid kunne lægge hans hånd roligt på den. De bandt sig hurtigt og prøven var heldigt klaret med kun et dødsfald. Heldigt da det ikke var uhørt at den tredje ville dræbe 4 eller 5 deltagere.
Ved gennemførelsen af den tredje prøve kunne han vælge titlen af "Ruthaer" (Torden) da de blev betragtet som de eneste der måtte ride på griffe og var som klanens torden fra oven.

Klan-Kriger Tid (20 år til 123 år): Efter prøverne blev Lelays træning ændret for de næste par år. Han blev lært op i at passe på hans grif og træning af den til kamp og ridning. Han lærte at hjælpe den hvis den blev syg eller skadet og det bandt ham godt sammen med den.
Og efter prøverne begynde hans første reelt livsfarlige kampe. Kampe mod klanens oldgamle fjende som blot var en anden klan hvor de ikke havde griffe, men alligevel blev kampene hede. Mange liv gik tabt, både "Ruthaer" og "Belegothar" men Lelay kom helskindet ud af det hver gang, dog ikke hel sindet ud.

Under en af kampene hvor flammer faldt fra himlen som deres heksedoktor kæmpede bragt med døde hans elskede fætter Elion og faldt fra himlen med hans Grif Toorea. Og det var den første dråbe der satte et tandhjul af tanker igang. Hvorfor dræber vi folk som os? Hvad er meningen med det? og den aften blev kun være da de kom hjem og Lelay blot gik ind til hans far under mødet med de andre medlemmere af klanens mænd.
Hans far talte om hvordan de kæmpede med mod i deres hjerter, men det var løgne alle sammen. Løgne spundet af Nalish'Ra og plantet i hans tanker og da Lelay havde hørt nok af løgnene og mødet var over tog han fat i sin far der prøvede at understøtte løgnene igen overfor hans egen søn.
Sandheden var at de alle havde frygtet døden, flere skrig gennem flammerne som deres venner, brødre, fætre og bekende brændte op i deres flammer, men alligevel overbeviste det ikke hans far som bragte en hånd til hans søns kind i formen af en lussing.

Uden omtanke greb Lelay ud i luften bag hans far og en stol løftede sig fra jorden som den skød afsted mod hans far og ramte ham i armen. Eldrins - Hans far - Arm gik af led, men efter han havde opdaget at Lelay havde evner brugte han den anden arm til at kvæle Lelay op af deres store hyttes væg og true ham på livet hvis han nogensinde gjorde det igen.
Lelay mistede ikke sin titel, men hans far skar et ar over hans ene øje som signalerede at han havde forbudt sig mod en af klanens regler. Desværre vidste ingen hvad så rygter spredte sig om hvad han havde gjort. Voldtægt, Tyveri, Mord? Intet af det var sandt, men det var ulideligt at hører på efter flere år af det.

Sejrs Fejringen, Den sidste dråbe (123 år): Det tog dem over hundred år af kampe mellem de to klaner og under det hele var en tredje trådt ind mellem dem og prøvede at stoppede dem men den blev ikke bare udslettet. Den blev slettet fra historie bøgerne med den hagl af destruktion der pludseligt regnede ned fra begge sider. Men efter de utallige år var kampene over. Og selvom mange liv var gået tabt og Lelays tro på Thatos var forsvundet med tiden havde han overlevet, men ikke uden ar på sjælen og de konstante mareridt der har plaget ham et utal af gange siden.

Efter kampene endeligt var over var tiden til at fejre det kommet.
Et stor gilde blev sat op og over den næste uge var mad og drikke i hobevis til alle af klanens medlemmer. Folkene var glade og aldrig havde der været mere fred, dog kaos på samme sted. Tre dage fejrede de det og efter folk havde drukket i tre dage i streg var blufærdighed forsvundet, venskaber styrket og folk forsvundet, men kun få drak ikke. Lelay og hans fader var to af disse og så også Lelays egen mor.

På dette tidspunkt var Brutus død, men han havde fået sig Cynthia som var datteren af hans tidligere Sylvia. Men på den tredje aften af fejringen faldt den sidste dråbe i bærret og Lelay skred fra klanen da de bragte en grif, bundet i kæder, til ceremonien. Som tak til Thatos havde de tænkt sig at skære dyret åbent og bade i dets blod. Noget Lelay komplet nægtede. Han skulle intet have med det og gøre og han havde derfor gemt sig i sin hytte. Den bare tanke om hvad der skete havde fået ham til at pakke alt han havde i frustration. Han ville ikke længere leve med folkene der kunne dræbe en af deres egne. Et væsen som de hele deres liv hjalp, trænede og tog sig af. Væk. Ved hans egens mors knivblad!

Dog som han skulle til at forlade og var på vejen til Cynthia så han til festlighederne og der så han så at de ikke havde nøjes med den første. To andre lå også døde på jorden og en fjerde blev trukket ind i kæder. Den fjerde var Lelays egen Cynthia og der knækkede han.
Hurtigt banet han sig en vej gennem folkene og de to fyre der trak Cynthia i kæderne skubbede han ved et enkelt løft af hagen væk fra hende. Hun bukkede sig og hans og hendes pande mødtes. Aldrig før havde han følt så meget for et væsen som for Cynthia. Aldrig ville han lade sit eget folk skade hende. Men han havde ikke tænkt over hvad han lige havde gjort. Alle så på ham med vanvid i deres blikke, for han havde lige vist han havde haft trolddom i årene hele tiden. Det ville kun kunne betyde dødsstraf. Desværre måtte kun hans mor udføre sådan en straf ifølge deres traditioner. Kun hun måtte dræbe så uhelligt et væsen som ham, men hun ville ikke. Det var jo hendes egen søn.

Fra ryggen af Cynthia satte han af fra klanens bjergside og vende først tilbage på dagen hvor Reden ville blive til.

Som han rejste og de havde prøvet at stoppe ham nåede han med minimale skader væk. Men hans sjæl har altid båret et mærke af det. For som hans mor ikke kunne dræbe ham måtte hun ifølge alle i klanen gøre noget mod ham. For han havde skadet deres folk og hun forbandede ham derfor til aldrig igen at kunne skade noget levende væsen uden først at bede til den gud han hadede mest af alle: Thatos.

Elverly (123 år til 124 år): Lelays flugt tog ham til det eneste sted han følte han kunne få fred. Han tog til elvernes rige, til Elverly. Han vidste godt at skovelvere sædvanligt ikke var særlig rare overfor udbudene gæster i deres skove, men han havde ingen andre steder at tage hen. Så skulle det da lige være menneskenes steder og han ville helst være blandt et folk han følte han var del af, bare på det mindste plan og derfor var Elverly stedet han tog hen.
Både ham og Cynthia var trætte efter den lange rejse og stikken af, og Cynthia var hellere ikke kommet lige så heldigt ud af det da hun var blevet ramt af en pil eller to som han hev ud og skulle finde ud af at heale uden der kom infektion i såret. Men han havde ingen remedier til det.

Heldigt for ham var det også i Elverly han ville møde Gwendalyn. Hans livs kærlighed.
Han husker stadig klart første gang han så hende. Han og Cynthia var slået sig ned i en af skovens mange lysningener og som han hørte skridt og vende sig, forventende at møde et fjendtligt ansigt så han hende som en brise ramte og så som hendes hår bølgede i vinden. Han kunne allerede der føle en underlig tiltrækning til hende og hendes blå øjne havde også fanget hans.

Hun virkede forvirret over at se en som ham i skoven hvor hun boede, men hun virkede sammenstidig venlig. Hun spurgte ind til hvorfor han var her og hvem han var og uden at ligge låg på forklarede han at hans elskede grif Cynthia var kommet til skade under en flugt fra hans klan og han måtte stikke af til et sted han kunne føle sig fredet i forhold til hvor han kom fra. Hans historie måtte have rørt hende, for hun virkede sørgmodig over det som han var tvunget fra hus og hjem og senere på dagen kom hun også tilbage for at hjælpe med sårene på Cynthia.
For en som Lelay var det betagende at se hende tage sig af en grif, og især når det var Cynthia. Hun var kommet tæt ind på Cynthia der havde genkendt at det var urter hun havde bragt med tilbage og Cynthia tog det som en god ting og derfor lod hun hende komme hende tæt på livet. Det var ikke tit at Cynthia bare gjorde sådan overfor folk, for hun kunne være en smule overbeskyttende, især med Lelay omkring, men her var det anderledes. Så Gwendalyn kunne jo ikke være en slem person af karakter.

De følgende uger kom Gwendalyn på besøg nogle gange og de talte tit om ting som hinandens baggrunde, hvordan han havde levet, omkring hans klan, hvad han kunne lide, hvad hun kunne lide, omkring hendes dårlige helbred og opvæksten hos hendes bedsteforældre. Alt mellem himmel og jord. Men vigtigst af alt fik han introduceret mange ting om griffe til hende og som hun blev mere interesseret i dem og ham og ham i hende ende de sammen.
Sammenstidig fandt han ud af at Cynthia havde været gravid under selve flugten og hun lagde et æg efter nogle dage i Elverly.

Nogle måneder gik med dette og han havde gemt sig i Elverly, selv ikke hendes bedsteforældre kende til ham, indtil ugen før de ville flytte. Sammen havde Gwen og Lelay valgt at de ville gøre en forskel for griffene. De ville redde dem fra klørene af hans klan og de ville gøre det sammen. Derfor valgte de at de ville flytte til Hovedstaden hvor de ville få hjælpen de skulle bruge.
Cynthias æg ende også i hænderne på Gwen som han havde givet hende det i gave kort efter de var kommet sammen. Og det varede hellere ikke længe før de var på vej til hovedstaden viste selv samme æg knækkede åben og viste Timus, Gwens første grif.

Hovedstaden, Mødet og Livet (124 år til 126 år): Lelay og Gwen flyttede derefter sammen til hovedstaden og hurtigt var mange øjne på dem. De havde ikke tænkt sig at være der længe, men de prøvede at leve der. Det var en smule besværligt med to griffe og den ene værende en unge som Timus.
Der gik ikke længe før de som bosat sig i Hovedstaden fik spurgt om audiens med den tidligere Lysets Dronning. Men måneder gik før deres møde med hende ville stå og de spilte ikke bare tiden væk, men lagde istedet en plan for hvordan de ville overtale hende til at hjælpe dem med deres problem. De skulle have en bjergklan væk der i generationer havde boet der og det kunne da ikke være nemt at få hende overtalt om det.

Dog som månederne passerede kom dagen hvorpå de mødte hende. Personligt viste de Cynthias skader. Og med fortælling om hvad klanen havde gjort gennem tiden fik de vundet Lysets Dronning til deres sag, men endnu engang blev de bedt om at vente. Hun ville lade dem låne en gruppe af lysets krigere til at befri stedet og give Gwen og Lelay landet, til at de kunne bo på bjerget, derpå døbt "Reden" hvis de ville begynde at opdrætte griffe til Lysets hær.
De havde ikke det store valg, men vilkårene var også acceptable, så de takkede ja til dronningens tilbud og året efter rejste de så igen.

Selve bosættelsen var for Lelay en drøm. Han boede med kvinden han elskede og gennem en fælles kærlighed for griffe kunne han ikke undgå at føle hans hjerte voksede mere og mere for hende. Især når han så hende med Timus i hendes arme. Barnet af Cynthia, Timus. Det var et lille mirakel, en humør kugle og Cynthia kunne hellere ikke altid lade hendes lille kære Timus være. Men som en familie med to børn kom de gennem det. Også selvom børnene faktisk var store løve-fugle, men sådan var kærlighed jo. Man valgte ikke sin familie, de var bare i ens hjerte.

Kampen om Grunden (126 år): Hurtigt som Lyset stod klar til at hjælpe var de på vejen til Reden hvor Lelays klan holde til. Han frygtede at klanen ikke ville forstå Lysets magt og ville begynde at tage kampen op mod dem, for deres voldlige adfærd havde været meget tydelig for ham især. Og som de kom tæt på stedet blev en lejr sat op. Et sted hvor de kunne hvile inden dagen hvor kampen ville ske.
Lysets Krigere og Lelay tog afsted for at prøve på fredeligt at fjerne klanen, men som forventet af Lelay tog de det ikke godt og kamp brød ud. Kvinderne af klanen forsvandt ud i skoven og spredte sig med børnene af klanen til alle verdens hjørner som Lelays far og klanens leder på daværende tidspunkt døde og fra bjergsiden faldt. Men mange af klanens krigere var ikke færdige med at holde deres våben højt, og for Lelay betød det også hans egen fætter som stadig fløj højt i himlen som den "Ruthaer" han var.

Lelay havde efterladt Cynthia uden for kampens hede, tilbage i lejren sammen med Gwen, men da han havde mest brug for hende kom hun som en engel sendt for at hjælpe ham. Hans fætter havde forsøgt at ramme ham men Cynthia fik grebet på hans grif og kampen ende på jorden da Cynthia bed ned om den stakkels grifs vinge og et knæk lød fra den.
Lelay selv skulle til at tage kampen op men det var der ingen grund til som en pil fra en af Lysets Krigere passeret gennem ham og Lelay greb ham i faldet. Med hans fætter døende i hans arme nåede han tag se ham tage sine sidste åndedrag mens Cynthia gjorde det klart for den anden Grif at den i forhold til hende var ingenting. Og efter en af Lelays forbandet bønner til Thatos satte han sin fætter ud af smerterne som han lå i hans arme med.

Der gik noget tid, men det gik op for selv klanens mænd at de ikke havde styrken til at overleve hvis de blev ved så de tog benene på nakken og forsvandt ud gennem skovens træer, en efter en, til kampen var over og Lelays tidligere klan ikke længere eksisterede som de hver især var sat i løb hver deres retning. Lelay sørgede over at det var sket, at hans klan aldrig igen ville blive det samme som den engang var men han havde forventet det en dag ville hænde for dem. At han måtte være indblandet på den anden side af det var dog et stød i hjertet som han måtte gå med som endnu et ar på hans sjæl.
Dog var det endeligt over og griffene kunne være sikre for første gang i en evighed.

Mørket Era, Fred og Opdrætning (126 år til 135 år):
Efter kampen blev Reden officielt til Gwens og Lelays, under fredelsen af Lysets Dronning. Dog boede de ikke helt alene de første fem år. Tre af Lysets krigerne boede der for at sikre sig at stedet ikke bare ville blive taget tilbage af klanen, men fred herskede over stedet og Gwen og Lelay prøvede at træne de yngre griffe da mange af nogle af de ældre var døde under kampen, mens var de tilbageværende lidt svære at lære ting og opdrætte ordentligt, men i det lange løb klarede de den og de mandlige griffe af 40 år og opefter blev givet til Lysets Hær, for Lelay og Gwen ville ikke lade dem få fingrene i en eneste kvinde for det ville bare sætte processen af at rede racen bagud.

Tiden var dog ikke helt fredelig på bjerget da Lord Sabbatin overtog magten i Krystallandet og mørket havde magten. Krigerne af Lyset havde et formål med at være på bjerget og de ville udføre den opgave, for nok var Lyset ikke længere i magt, men hvis Mørket så blot tog stedet her også ville kun mere magt blive givet til dem. Derfor blev de stadig i den tid de skulle, men selv Gwen og Lelay var blevet rørt af Mørkets kommen. De frygtede at griffene igen var i fare, men heldigt for dem havde hæren ikke nogen viden om at Reden var blevet til mens kampene var stået på og Sabbatin nu sad på tronen.

Dog var tiden for det meste fredelig på bjerget og efter de fem år flyttede tog de tre krigere også tilbage til Hovedstaden, slog sig sammen med Lyset igen og fortsatte kampen for Lyset, men Lelay holder til den dag idag stadig kontakten til de to tilbage levende af dem og de er også betragtet som nogle af hans nære venner.

Men som de blev hans venner var der en ung grif som han navngav Oridan. Den blev ikke bare hans ven men en del af familie som dens personlighed og Lelay selv gik så godt i spænd. Han passede og plejede den ekstra og de legede tit sammen når han var i selve Reden af griffenes. Og som den en dag valgte at følge ham hjem til Gwen og hans hus flyttede den mere eller mindre helt ind og sov den dag på gulvet ved hans side.
Fra den dag af har de været næsten uadskillelige og han elsker stadig Oridan som tog Cynthias plads efter hun blev ældre og begynde at fungere som griffenes alfahun.

Da Lelay blev 135 år opdagede han og Gwen at de havde fejlet i deres egen opgave. Hele deres ide med at få hjælpen til at fjerne klanen, til at begynde at opdrætte dem, til at rede deres art, det var alt sammen for at beskytte dem. Men aftalen med Lyset stred mod alt det. Så med den nuværende Lysets Dronning på sin trone brød de aftalen i håbet om at hun ville forstå det.
For hvorfor ville de sende griffe med i kampen mod mørket når det blot bragte mere død til racen end gavn?

Kontrakten Brydes (135 år): Som forventet forstod Lysets Dronning deres bekymring og med sit hjerte det rette sted accepterede hun det. Et brev blev sendt til dem personligt fra hende hvori hendes accept omkring deres valg at bryde aftalen stod på med hendes segl bindende det. Dog blev krigerne af Lyset aldrig informeret om hvorfor de ikke længere fik griffe og til den dag idag er der staidg tidspunkter hvor de møder op og kræver en grif. Men Lelay og Gwen har intet problem med at vise dem døren, især hvis de kommer med anklager om forræderi og trusler.

Selve området var stadig fredet så kun Lelay, Gwen, Lysets Krigere og gæster af Redens måtte træde på jorden. Men det var ikke tit at folk kom og dem der endeligt gjorde forstod det vel da Gwen eller Lelay forklarede dem præcis hvad der skete her og hvad der var sket for at det idag var som det er.

Nu (135 år+): Nu om dage er Gwen og Lelay lykkelige sammen som deres familie af tre griffe, dem selv og en hund ved navn Magus lever fredeligt sammen med de andre griffe som de stadig håber på at kunne hjælpe i mange mange år endnu.
Lysets Krigere kommer stadig nogle gange og forpester deres luft med krav på griffe som de pænt respondere til med en dør i fjæset og et meget fint brev. Forstår de det stadig ikke har der været tilfælde hvor de har måtte vise dem vejen ned af bjerget med enden Timus eller Cynthias hjælp.

En enkelt gang har der også været en tyv der troede det var ham muligt at stjæle en af griffene, men Gwen viste ham pænt hvordan skovelvere ordner sådanne ting. Men heldigt har de ikke set noget til Mørkets Hær, men frygten af det hænger nogle dage i luften som især kan mærkes når en af Lysets står der.

Familie: Lelay har intet med sin gamle klan familie at gøre og ærligt talt ønsker han dem intet godt i fremtiden, men det er nok også bedst da de fleste medlemmer af klanen enden er døde eller spredt til alle verdens hjørner.

Klan-Familien
Eldrin Mourn - Fader, Død; Se - "Kampen om Grunden" (624 år †)
Nyra Mourn - Moder, Ukendt (Hvis Levende; 620 år)
Sylvia Caira - Moster / Mors Søster, Ukendt (Hvis Levende 567 år)
Katar Caira - Fætter, Død; Se - "Kampen om Grunden" (319 år †)
Elion Caira - Fætter, Død; Se - "Klan-Kriger Tid" (128 år †)
OBS: Han har mere klan-familie end beskrevet, men hvis det er af interesse for nogen så skriv en PM til undertegnet.

Familie
Gwendalyn - Kæreste, Levende (137 år)
Magus - Hund, Levende (4 År)

Andet

Dyr:
Herunder står de af griffene som Lelay personligt bruger til at flyve/ride på, træning af de andre griffe osv... Reden har selvfølgelig langt flere end der lige er beskrevet herunder og på Gwendalyns.
Dem han har haft gennem tiden står her ikke alle sammen. Faktisk står kun dem han har nu.

Cynthia:
- Dyrerace: Grif
- Alder: 58 år (Meget Gammel)
- Højde: 1.78 Centimeter
- Længde: 1.98 Centimeter
- Vægt: 224 Kilogram
- Personlighed: Cynthia er den ældste af Redens nuværende griffe. Hun er betragtet af mange af de andre griffe som mor-agtig og hun fungere også som en alfahun for nu. Hun er dog meget gammel og hun har ikke fløjet i meget lang tid da hun spiller livet på sine sidste takter. Meget til Lelays sorg. Han har haft hende siden hun var blot et æg og vil savne at have hende ved hans ide efter som hun altid har været der for ham. Nu er hun en meget kedelig grif i andres folks øjne, men hun vil ikke tøve på at beskytte andre griffe eller Lelay og Gwen for den sags skyld.


Oridan:
- Dyrerace: Grif
- Alder: 17 år (Teenage Grif - Endnu ikke kønsmoden)
- Højde: 1.70 Centimeter
- Længde: 1.89 Centimeter
- Vægt: 204 Kilogram
- Personlighed: Oridan er en af griffene som Lelay klikkede godt med siden han kom til Reden og gjorde den til hvad den er idag. Han har altid været en meget legesyg grif og han prøver tit at gøre sig bemærket. Han kan være en smule misundlig på Gwen nogle gange når Lelay giver hende opmærksomhed, men dens mave kan overtale den.
Lelay og den leger tit og flvyer da også en gang om dagen hvis Oridan ikke bare lige dovner den. Det kan mærkes på den at den gerne vil være alfahan, men den tør ikke rigtigt nærme sig Cynthia fordi hun engang nappede ham da han pustede sig op. Så han er lidt af en kujon når det kommer til kvindelige griffe.

NOTES:
- Lelay kan tale; Elvisk (Bjergelvisk, Normal Elvisk) & Krystaliansk, han kan dog ikke læse eller skrive det da det var forbeholdt kvinderne i hans klan. Han har ingen intentioner om at lære det da nogle af hans gamle traditioner stadig sidder lidt fast.
- I hans klan var Thatos guden de hyldede mest. Dette er også grunden til at Lelay hader Thatos med et brændende had af tusinde sole!
- Kvinder i hans klan havde/har også prøver. Dog har de fem som er: "Prøven af Hjertet, Hjemmet, Stien, Sindet og Stemmen."

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Under middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Over middel