Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Adhémar Skyggevandrer
Kaldet: Skyggevandrer, Adhémar
Køn: Mand
Alder: 99
Fødselsdag: 26. August
Tilhørsforhold: Neutral Ond
Tro: Han har forkastet guderne, da han ikke kan lide idéen om at noget almægtigt kan styre hans liv.
Erhverv: Dusørjæger og lejemorder
Nuværende levested: Rubinien - Omstrejfende, på vej mod Nord fra Rubinien
Race: Menneske

Udseende

Højde: 184 cm
Vægt: 75 kg
Adhémar er for et menneske, en ganske høj mand, der dog, trods træning i sin ungdom, ikke er specielt bredskuldret. Hans temmeligt smalle figur giver ham en ganske elegant skikkelse og blandet med de klæder han som regel begår sig i kunne han nemt gå for at være højadel, til trods for at dette ikke er tilfældet. Hans hud er lys, men hærdet af mange timer tilbragt udendørs og særligt i solrige måneder har han fregner, der dækker hele hans krop, dog hovedsaligt i ansigtet. Øjnene er grønlige og i useriøse stunder ofte ganske legesyge. Rammes han af alvor er man med et enkelt kig i hans øjne heller ikke i tvivl og til trods for det milde blik han kan besidde, kan de synes helt dræbende når først den stemning rammer ham. Det samme gælder hans læbers smil, der enten kan synes charmerende og muntert ellers ondskabsfuldt og hånende.
Han har et tykt hår, der bliver holdt i en længde, hvor det går ham knap til skuldrene. Sjældent er det sat op, hvis ikke det er under en hjelm. Det har en lys brun (til tider rødlig) farve og krøller desuden let, særligt hvis det nyligt har været fugtigt.

Magi

Magisk evne (1): Udødelighed: Dette er ikke en medfødt evne, men derimod en evne som Adhémar har tilegnet sig gennem en amulet han stjal for mange år siden. Amuletten har givet ham en udødelighed, der minder om elvernes, hvilket betyder, at han kan slås ihjel og såres på samme måde som alle andre mennesker. Hvor udødeligheden viser sig er ved, at han ikke ældes. Siden han opdagede effekten har han aldrig haft amuletten af, så han ved altså ikke om effekten stopper, hvis amuletten mistes, da han ikke har turde eksperimentere.

Hvordan den virker er dog ved, at han ikke ældes så længe han bærer den. Tager han den af vil han ældes almindeligt og uden bivirkninger fra brug af amuletten. Da dette ikke er en evne han selv er herre over, betragtes den som passiv.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Ondskaben har ikke altid været en del af Adhémar og det kan egentlig også argumenteres, at det snarere end ondskab faktisk blot er en afreaktion på den magtesløshed han oplevede i sin ungdom. Han har et enormt behov for at føle kontrol i sit liv og det er et behov, der ofte går ud over andre, hvis de står i vejen for at han får hvad han vil have. Han er målrettet og udspekuleret og har ingen grænser for, hvor meget han vil gå på kompromis med sin morale for at tingene skal ordne sig lige præcis som han gerne vil have. Men selvom han sagtens kan siges at indeholde onde sider, betyder det ikke at han som sådan er tilhænger af nogen form for ondskab. Han gør onde handlinger uden at fortryde dem, men kan sagtens knytte sig til gode personer og er ingen fortaler for uretfærdighed. Hans morale er dog ofte vægtet mod hvad de fleste vil kalde ondskab.

Han er typen, der nyder at sidde i hjørnet på en kro og holde øjne med kroens gæster. Han lytter opmærksomt til andres samtaler for at spore sig ind på informationer han kan bruge til noget. Aldrig har han set sig for fin til at berøve diverse eventyrere for deres profitable fund og hører han et navn ønsket død dukker han gerne op med den omtaltes hoved og forlanger en løsesum. "Målet helliger midlet" er et ordsprog han lever højt på, selvom hans mål ikke ligefrem kan siges at være ærefyldte.

Temperament er ikke noget han som sådan er i besiddelse af. Han nyder at stikke til andre med sine ord og er meget sjældent den første til at hæve stemmen. Selv hvis han pirres med emner, der går ham på, er han ikke typen hvis vrede er eksplosiv. Man skal dog gøre sig selv den tjeneste at dobbelttjekke sit værelse og låse sin dør, skulle man i løbet af dagen have tirret ham.

I sit daglige liv, når han ikke har et mål for øje og blot er ude på at more sig, er han et munter mand, der gerne drikker og taler med enhver, der skulle ønske at tale. Han deler gerne sin seng med diverse mænd og kvinder, selvom han nu har svært ved ikke at udnytte situationen når han kan og også lokke diverse penge og værdigenstande ud af sit selskab. Han elsker væddemål, men deltager sjældent i nogle han ved han ikke kan vinde og elsker at udfordre andre til at gå over deres grænser.

De hændelser der er sket ham i løbet af de sidste par måneder har gjort ham en smule paranoid. Han ved godt, at det ikke er alle kriminelle eller alle adelsfolk, der ved hvem han er, men han frygter dem der gør, da han godt er klar over, at hans liv hænger i en tynd tråd hvis han kommer for tæt på folk han før har gjort ondt.

Styrker

Han er generelt ganske våbenkyndig, men er bestemt en mand man bør frygte, når han trækker sit sværd eller en kniv. Godt nok er det ikke store våben han ejer og godt nok er han intet muskelbundt, men han er hurtig og han er dygtig.

Den opvækst han har haft har hærdet ham og man skal være både ihærdig og dygtig for at ramme hans ømme punkter. Han er ikke bange for synet af blod og kan klare selv slemme lugte uden at må trække sig.

Mange års træning og med viden om, at det er en nødvendigvis, har lært Adhémar at være tæt på så lydløst som et menneske kan være uden brug af magi. Han ved hvordan han skal træde for at skabe så lidt lyd som muligt og er i en god kontrol af sin krop på det punkt.

Han besidder en charme som han nok i høj grad kan takke for, at det endnu ikke for alvor er gået galt for ham. Det er ingen sjældenhed at han har fået andre til at tale over sig ved at trække netop på denne charme.

Svagheder

Han har ingen chakra overhovedet og altså ingen mulighed for nogensinde selv at kunne udføre magi. Mange defensive og helende evner virker derfor heller ikke på ham, fordi hans krop ikke kan arbejde med magien. Det betyder også, at han er forsvarsløs over for offensiv magi, da han intet magisk værn har til at beskytte sig skulle han først rammes af noget skadende.

Ofte er han forblændet af sit eget had til sin opvækst og af behovet for at vise sig overlegen. Det gør, at han ofte både overvurderer sig selv og undervurderer sin modstander og mere end én gang har han måtte tigge for sit liv, for ikke at få det taget.

Som en fugl er han tiltrukket af guld og som en korrupt adelsmand er han tiltrukket af hæder. Han er nærmest helt besat af storhed og der er efterhånden ikke dét han ikke vil gøre for den rette pris. Det har forkastet hans morale til et punkt, hvor han helt kan skræmme sig selv.

Hans egen livsstil og mangel på loyalitet er skyld i, at han ikke har mange i Krystallandet som han kan vende til, skulle han have brug for hjælp. Han har også svært ved at stole på andre og må i stedet tage sig til takke med et relativt ensomt liv, selvom han så absolut er et socialt menneske.

Baggrundshistorie

Langt mod nord blev Adhémar født som den ældste søn i en højtstående familie ved navn Dalir. Hans forældre var begge dygtige magikere og hans familie havde stolt tradition for en brug af magi, der stammede mange generationer tilbage. Helt fra hans fødsel, kunne hans mor dog mærke, at Adhémar ikke levede op til familiens kunnen. Han fik sidenhen 2 søskende og de viste begge tegn på evner han end ikke havde været i nærheden af og med tiden blev han derfor skubbet mere og mere til side til fordel for sine søskende. Hans yngre bror blev gjort til arving, søsteren blev erklæret nummer to i rækken, hvilket efterlod Adhémar med svage forhåbninger om at arve, til trods for at han var både ældst og en søn. Det efterlod ham bitter, men han blev trods alt hos familien og måtte bare prioritere våbentræningen over at blive lært i brugen af magi.

I en alder af fjorten blev han bedt om at tjene i familiens vagtværn fremfor at have sin daglige gang på godset. Undskyldningen lød på, at han ville gøre mere gavn således, men i virkeligheden handlede det mere om, at forældrene frygtede for hans søskendes sikkerhed. For hvert år der gik var Adhémar blevet mere mørksindet og han truede ofte sine yngre søskende på livet, hvis de prikkede for meget til ham eller var for meget på tværs.

Hos vagtværnet fik han hørt så rigeligt sladder om både sig selv og sin familie. Der blev talt ned til ham og hver gang han insisterede på at blive tiltalt med respekt blev han hånet og fik påpeget, at hans familie helst så han bare forsvandt, så han ikke var der til at skæmme dem. Med tiden fik han nok og kun kort efter at have færdiggjort sin træning tog han afsted. I ly af natten stjal han en hest og stak af mod syd.

I Azuriens Lazura stiftede han for første gang for alvor bekendtskab med livet som nedrerangsborger. Byen viste ham ingen nåde og han fandt sig selv i rendestenen hurtigere end han han overhovedet selv kunne nå at opdage. Han havde sin kunnen med våben som sit eneste forsvar og havde det ikke været for den træning han gennem sin opvækst havde fået ville han næppe have overlevet. Tiden på gaden hærdede ham og han lærte hurtigt hvordan man stjal for at overleve.

Det første liv han tog var et resultat af en anden gadeknægt, der påstod han ikke turde. På det tidspunkt var han sytten år gammel og blev til sidst ophildnet til at stikke en kniv i halsen på en tigger og fik dermed bevist, at han altså havde det i sig. Naturligt nok stak knægten, der havde udfordret ham til det, af og Adhémar var til gengæld efterladt med blod på tanden. Han tog den døde tiggers pung med sig og købte en nats overnatning på en kro for pengene.

Tyverierne var hvad der fyldte mest hos ham i de kommende år. Han begyndte at gå længere for at få hvad han ville have og det blev ikke en sjældenhed, at han trak en kniv for at gøre sit job lettere. Med tiden fandt han også ud af, at han kunne tjene ekstra på at stjæle for andre og stille og roligt blev han et navn i de kriminelle samfund. Han blev kaldt 'Skyggevandrer' på grund af sin diskrete måde at få gjort sine jobs på og som selvsikkerheden blev større tog han også sværere og langt mere risikable jobs. Han begyndte også at rejse længere rundt i Krystallandet, da han hurtigt fandt ud af, at det kunne give ham endnu mere mellem hænderne. Desuden havde han endnu en grund til at se hvad Krystallandet kunne byde på.

I sine tyvere fik han til job at stjæle an amulet fra en troldmand. Efter at have set den fandt han den så betagende, at han ikke kunne få sig selv til at aflevere den til hende, der havde givet ham ordren. Han inkasserede i stedet pengene og skar så halsen over på hende for at tage amuletten med sig, til trods for at han ikke vidste hvad den egentlig kunne. Alt han var klar over var, at troldmanden den havde tilhørt var mægtig.

Han rejste længere sydpå og fortsatte sit erhverv, der kun udvidede sig mere og mere. Han blev dygtigere til at være diskret og udnyttede sin dygtighed til også at slå ihjel for penge. Det viste sig, at amuletten stoppede hans krop i at ældes og selvom flere år gik forandrede han sig ikke. Af samme grund blev han blot mere sikker på hvad han lavede, da han ikke behøvede frygte at kroppen svigtede og navnet Skyggevandrer blev efterhånden mumlet i hjørnerne. Det var måske ikke den storhed han havde drømt om, da han var en ung dreng, men en storhed var det og det gav ham endelig en følelse af kontrol over sit eget liv.

Det hele kørte på skinner, da han besluttede sig for at købe et hus i Balzera. Dette gjorde han for at have et sted han kunne kalde sit eget og hvor han blot kunne nyde godt at de rigdomme han havde optjent, uden at skulle se sig over skulderen. I lang tid fungerede det da også for ham og han kunne leve en form for dobbeltliv, hvor hans dagligdag slet ikke afspejlede det arbejde, der tjente ham pengende. Det skulle dog endelig vise sig at være et uovervejet og dumt valg af ham. Personer i undergrunden begyndte at undre sig over hvor denne nye rigmand kom fra og det varede ikke længe inden andre beboende i de store palæer omkring ham stillede de samme spørgsmål. En nat blev han opsøgt af en person, der var sendt for at få information omkring ham og i refleks slog Adhémar ham ihjel. Først efter at have fjernet hans maskering indså Adhémar at det var en håndlanger til en han før havde tjent som snigmorder og drabet endte da også med at sætte noget igang han ikke selv kunne styre.

Det var ikke svært at regne ud, hvorfor den stakkels udsending var forsvundet og inden længe blev Adhémar da også opsøgt af den overordnede, der ville have ham til at betale. Han dukkede op ved Adhémars bolig ved højlys dag, hvilket med det samme startede snakken blandt de omkringboende. Der boede adelsfolk omkring ham hvis familiemedlemmer han havde røvet, truet på livet, sågar slået ihjel på andres ordre og mistankerne begyndte at vokse. I frygt for sin egen fremtid gjorde Adhémar det eneste han kunne; han lukkede døren, lod den kriminelle overmand tale ud og skar halsen over på ham så snart han spottede et øjebliks uovervågenhed.

I ly af natten måtte han stikke af og efterlade alt han ikke kunne bære på sig i huset. Han fik sig et nyt mål for øje i form af at finde ud af præcis hvor langt de alt for sande rygter havde spredt sig. I første omgang konkluderede han, at han ihvertfald var nødt til at komme væk fra Rubinien for at være på den sikre side og har nu sat sig for at bevæge sig opad i landet og være ekstra påpasselig med de job han tager. "Skyggevandrer" er stadig et navn i kriminelle kredse og det er stadig det navn han bruger når han på maskeret vis tager jobs i natten, men han er langt mere opmærksom end nogensinde. Inden han nåede ud af Rubinien havde han et uheldigt sammenstød, der resulterede i, at han måtte opgive sin sjæl. Dette blev endnu en ting han nu må kæmpe med at forholde sig til selvom han er kommet væk fra hvor det skete.

Familie: Adhémar har for længst overlevet sine forældre og venter også kun på at finde ud af, at samtlige af hans søskende også er faldet for alderdommen. Han har ikke kontakt til noget familie og har heller ikke interesse i at få det.

Andet

Amuletten
I en kæde om halsen, til dagligt dækket af hans tøj, har Adhémar amuletten hængende, som han stjal da han var i sine tyvere. Den tilhørte tidligere end troldmand, der havde skabt den for at give sig selv evigt liv. Så længe den bæres ældes vedkommende der har den på ikke. Den har en tiltrækningskraft på andre, der dog er svagere jo højere chakra man har, dog kan dette kun mærkes, hvis man kigger nærmere på amuletten.


(Billedet stammer herfra)

Skyggevandrer
For over 70 år siden fik Adhémar tilnavnet Skyggevandrer og det er et navn der i visse kredse kendes som navnet på en effektiv og nådesløs dusørjæger og lejemorder. Som regel skjuler Adhémar sit ansigt når han tager jobs og holder derved navnet i lidt af et mysterium, da han er klog nok til ikke at tilknytte sig det til dagligt. Foruden det gør hans liv lettere kan han dog også godt lide mystikken.
Det eneste sted det er dukket op hvem han er, er i Balzeras undergrund, hvor det dog stadig kun betragtes som rygter.

Sjæleløs
En uheldig episode i Balzera har resulteret i at dæmonen Vargas har fået fat i hans sjæl. Det betyder at han generelt føler sig som et tomt menneske og der skal ikke meget til før han føler livet er meningsløst.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Elendig