Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Rava La’eetus (Ishnogar'hara Allmoch Mallmunnun Ogralé)
Kaldet: Mareridtets elsker
Køn: Intetkøn
Alder: 2989
Fødselsdag: Ukendt.
Tilhørsforhold: Neutral Ond
Tro: Rava tror skam på guderne og gudinderne, men det er ikke ensbetydende med, at der bliver lagt noget i troen andet end genkendelse af deres tilstedeværelse.
Erhverv: Trickster
Nuværende levested: Omrejsende - Intet fast.
Race: Dæmon

Udseende

Højde: 147 cm
Vægt: 32 kg
Rava blev ikke velsignet med en fast krop, da den blev skabt. I stedet blev den givet den naturlige evne til at tage hvilken som helst form, som den nu engang ønskede, så længe det blev holdt under begrænsningen af intelligente væsner som mennesker eller lignende. Den har dog eftersigne valgt en primær form, som den altid vender tilbage til: Nemlig formen af en 12 årig pige, hvilket har gjort, at den oftest bliver tiltalt som værende af hunkøn.
Højde: 147 cm.
Vægt: 32 kg.
Hudfarve: Ligbleg.
Hårfarve: Ravnesort.
Hårstil: Det er glat og er 'klippet' til at være længere foran end bagpå. Og så er der et helveds masse af det.
Øjenfarve: Gennemtrængende sølvgrå med en tynd graduerende kant af lavendel-lilla, der til tider kan se ud som, reflektere de månelyset i mørket.
Kropsbygning: ’Hun’ er meget spinkelt og letter magert bygget uden nogle markante former. ’Hun’ er fladt som et bræt, men til trods for at bagdelen ikke er fyldig som en voksen kvinde, er den fast og rund.

Magi

Magisk evne (1): ”It can mess with your mind. Don’t trust it. And do not listen to it.”
Rava kan trænge ind i folk hoveder. Lytte til de tænkte tanker, der nu engang måtte flyde rundt i overfladen. Men ’hun’ kan også grave dybere. Dybere ind til hukommelsens minder. De gemte og de glemte. De ønskede og de fortrængte. ’Hun’ har ikke kræften til at ændre noget eller styre nervesystemet, til gengæld kan ’hun’ lade sin egen stemme lyde iblandt tankerne, hvilket har vist at skabe sindssyge i visse tilfælde.
Det har dog sine begrænsninger. ’Hun’ kan ikke træde ind i et sind på den person, hvis hendes blik ikke er rettet direkte og fokuseret mod ofret. Så snart ’hun’ så meget som ser væk, vil linket blive brudt.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): ”Be aware. It can appear anywhere.[ i]
Rava besidder en mild grad af teleportation. Det vil sige, at ’hun’ kan forsvinde ud i ingenting og derefter dukke op igen et andet sted. ’Hun’ har dog begrænsninger, eftersom at ’hun’ kun kan teleportere sig til et sted, som hun fysisk kan se fra sit startpunkt. Det er også en magi, der dræner ’hendes’ energi mere end andre, hvilket også betyder, at jo mere udmattet ’hun’ er, jo mere upræcis bliver ’hun’. Samtidig kan ’hun’ medbringe, hvad ’hun’ rører. Det vil sige, at ’hun’ egentlig vil være nød til at give et let hop fra jorden, før ’hun’ aktivere evnen for ikke at risikere at tage ALT omkring sig med.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Styrker: Rava’s største styrke ligger i ’hendes’ formidable manipulationsevne, men det er ikke det eneste, som ’hun’ er lavet ud af. ’Hun’ har en klart overmenneskelig fysisk styrke, som til tider kan blive undervurderet ud fra hvilken form ’hun’ har. ’Hun’ behøver ikke menneskelig føde for at overleve - heriblandt vand. Derudover har ’hun’ en ufattelig god regenereringsevne.
Svagheder: Rava er ikke uovervindelig. Ikke det mindste. Det er før troet, at ’hun’ var rørlig grundet ’hendes’ mangel på en fast krop, men sandheden er, at ’hun’ kan skades som en hver anden. Samt vil en skade altid forblive til stede på ’hendes’ krop ligemeget, hvilken form der bliver ændret til, indtil såret er helet. Med det sagt, så flyder der en tand mindre blod rundt i ’hendes’ årer, hvilket gør at ’hun’ hurtigere end andre af ’hendes’ slags bliver svækket af blodmangel i tilfælde af større skader. ’Hun’ kan heller ikke blive fysisk stærkere ved at tage en muskuløsform. Det skal nok også nævnes, at ’hendes’ hud er ufatteligt overfølsomt overfor slimet, der findes i en bestemt plante: Mælkebøtten.
Personlighed: Rava’s personlighed kan meget vel passe udmærket til ’hendes’ primære udseende. ’Hun’ er som et stort legebarn helt ind til kernen. Men ikke ligefrem i den forstand som man ville håbe. For de så kendte psykopatiske træk ligger mindst lige så tydeligt hos ’hende’. ’Hun’ nyder at knække selv de stærkeste på det mentale niveau, og det bliver der heller ikke langt skjul på. ’Hun’ er, hvad man ville kalde a master in the arts of acting. ’Hun’ kan sætte en falsk og yderst overbevisende facade op på ingenting. Mange har været offer for skuespillet, og det har sjældent endt godt. Godt sagt: så er ’hun’ langt fra en man kan regne med.
Det kan dog også henne, at ’hendes’ humør kan vende ret drastisk. For oven i den overlegne og arrogante leg, kan ’hun’ ligeledes føle vrede og aggressivitet. Specielt overfor en bestemt race: Alfer. ’Hun’ har et enormt had til disse små væsner og ser kun på dem med afsky. Ingen tid til at lege. Ifølge ’hende’ skal de bare udryddes, hvis de er i nærheden.

Baggrundshistorie

Der er ingen der ved helt med sikkerhed, hvornår Rava kom til verdenen. Eller hvor ’hun’ kom fra. ’Hun’ var der bare lige pludselig. Som skabt ud af skyggerne hos de fortvivlede og de fortabte. Der er ingen registrering af ’hendes’ fødsel og med den viden, der blev skrevet i fortællingerne om ’hende’, tvivlede mange, at ’hun’ overhoved havde blevet givet sådan adgang til det levende liv. Ikke engang ’hende’ selv kan forklare princippet af hendes dannelse. Men for ’hende’ var det heller ikke en vigtig del i ’hendes’ liv. Det vigtigste var, at ’hun’ var blevet givet livet. Og ’hun’ kunne gøre med det, hvad end ’hun’ ønskede. ’Hun’ havde frie tøjler. Ingen regler. Ingen begrænsninger. Intet andet end lyst og leg.
Der gik ikke mange år, før ’hun’ udviklede sin første oprigtige magiske evne. Evnen til at trænge ind i folks hoveder. Det startede ud som en simple evne, der gav hende muligheden for at hører de direkte tanker, som blev tænkt i øjeblikket. Men senere, som ’hun’ samlede mere og mere styrke, voksede størrelsen af hendes magiske ydelse også. ’Hun’ blev i stand til at efterlade sin egen stemme i hovedet på sine ofrer. Og det blev kun bedre med tiden, som ’hun’ lærte sig selv de andre små fif, der hang sammen med hendes indtrængen. ’Hun’ fandt minder i hukommelsen, som ejeren selv havde glemt eller fortrængt. Og ’hun’ var ikke et eneste tidspunkt i tvivl om, hvilke muligheder, det gav hende.
”She could turn a believer into a damned, dirty sinner..”

Rava spildte ikke sin tid, før ’hun’ begyndte at vise tænder. Men i modsætning til mange andre af ’hendes’ slags følte ’hun’ ikke den kraftige fornemmelse af, at ’hun’ var den værdige leder af Krystallandet. ’Hun’ søgte ikke den endelige magt. For ’hende’ var det blot en leg. Og landet, ’hun’ var endt i var ’hendes’ enorme legeplads. Til trods for at ’hun’ ikke søgte større magt, så benægtede ’hun’ ikke at hungre efter den individuelle magt. Som et barn, der fandt morskab i at træde på myrer.
Hvad der før havde været et ukendt dæmonisk væsen, skulle vise sig at være en sand plage for folket. Rygterne spredte sig som visne blade i en vild storm. Om hvordan ’hun’ bragte synder ind i de hellige templer ved at friste præsterne. ’Hun’ tog form som, hvad ’hun’ fandt, at de lystede allermest efter i deres sind. Og hun skabte dybe traumer ved at vende tilbage til sin primærform midt i klimaks. ’Hun’ lokkede uskyldige borgere og bønder til at stole på ’hende’, så ’hun’ kunne udnytte dem. Få tilfælde nåede der rygter om ’hendes’ omgang med kvinder. Og hvordan ’hun’ tvang dem til at gøre et dæmonisk barn.

Der blev sat en pris på ’hendes’ hoved til trods for frygten, som ’hun’ spredte’. Og efter utallige mislykkedes forsøg, blev jagten endelig en succes. Men det lykkedes dem ikke at dræbe ’hende’. Kun ’hendes’ fysisk form blev neutraliseret til dens laveste stadie og skilt og forseglet væk i fem adskilte dele. Sendte ’hende’ i et evigt fængsel. Gemt i en åben grav under jorden i Den Forladte Ruinby i Rubinien. Og her forblev ’hun’ i næsten 500 år. Lige indtil det værst tænkelige skete og den magiske ladning forsvandt.

En efter en blev de fem olympiske lerkrukker knust uden den mindste indikation, at nogen havde stået for det. I stedet var det som om, at de blev sprunget åbne indefra, som havde presset indvendigt steget markant. En tyk grålig sort tåge sivede stille ud fra skårene med en mærkværdig og næsten uvirkelig ynde. Fra hver sin plads i cirklen sneg tågen sig tættere og tættere på midten, hvor en åben stenkiste stod oplyst af månens lys, der lige akkurat skinnede igennem hullet i toppen af den underjordiske grav. Den gled glat op ad væggene og videre ned i den støvede kiste som en slange. Inden længe var den fyldt og tågen var atter samlet efter så mange års separation. Den hvirvlede rundt imellem sig selv. Og med ét skød en tynd og ligbleg arm op fra, hvor der oprindeligt havde været tomt, inden tågen havde gjort det til sit hjem. Armen faldt roligt ned igen og hånden med de spinkle fingre greb omkring kistens kant. Toppen af hovedet viste sig så. Efterfulgt af resten. Langt glat sort hår beklædte det og hang langt ned over den kvindelige skikkelses magre skuldrer og videre ned over hendes nøgne barnekrop, der kom til syne, som hun langsomt og sikkert satte sig mere og mere op. Tågen satte sine sidste præg på den unge pige, inden den ikke længere var at finde.
”Arh..” lød det fra hende, idét hun åndede lettet ud, som havde hun ikke suget friskt luft ned i sine lunger i utallige af år. Hovedet lænede hun tilbage. Op imod det høje loft i hendes så kaldte grav. De mange fine hårstrå gled straks væk fra hendes ansigt og fremviste dets ungdommelige træk. Øjnene blev åbnet op og afslørede deres fangende blik. Mundvigene klækkede og rejste sig atter op i det ikoniske smil. Hun kunne ikke længere lugte den – magien, der ellers altid hang tykt i luften. Den var forsvundet fra dette sted. Dette fængsel. ”Foolish creatures.”

Familie: Ingen biologisk.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Under middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Over middel