Faida Hvergi

Krystalisianer

Status: Inaktiv

Godkendt: 27.09.2016

Antal posts: 27

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Faida Hvergi
Kaldet: Faida
Køn: Kvinde
Alder: 20
Fødselsdag: 13. december
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Ikke-troende
Erhverv: Omrejsende
Nuværende levested: Tusmørkedalen - Tusmørkedalen, det vestlige Krystalland.
Race: Menneske

Udseende

Højde: 162 cm
Vægt: 57 kg
En lille, relativt spinkel ung kvinde. Er ikke særligt fysisk stærk, men meget udholdende.
Har halv langt sort hår, som stort set aldrig er redt eller sat. Faida har store sølvgrå øjne, og en meget lys hud.
Hun har altid røde tegn malet på kinderne, dét er hendes kendetegn.

Magi

Magisk evne (1): Usynlighed
Faida kan blive usynlig, og på grund af de mange timers træning, kan hun være usynlig ret længe. Men jo længere tid hun er det, jo længere tid tager det hende at komme tilbage til kræfterne bagefter. Så selvom at det er en evne hun nyder at bruge, så overvejer hun altid i hvilken situation evnen er fornuftig.
Når Faida er usynlig, kan hun stadig både høres, lugtes og røres.

Dygtighed til at kontrollere evne: Middel

Magisk evne (2): Telekinese
Faida kan også løfte små objekter ved tankens kraft. Det kræver dyb koncentration for hende at bruge denne evne, det er ikke ligefrem noget hun har let ved. Evnen tager meget af hendes energi, så det er ikke en evne hun bruger i situationer, hvor hun kan være i fare. Selv efter lang tids træning, er hun ikke nået længere end at løfte et objekt ad gangen - det går dog langsomt fremad.
Dygtighed til at kontrollere evne: Lidt trænet

Personlighed

Styrker
Faida er utroligt udholdende og generelt meget energisk. Hun er smidig og adræt. Hun er fantastisk med bue og pil; rammer næsten altid plet - når hun koncentrerer sig, vel og mærke.

Svagheder
Selvom at Faida er udholdende, smidig og adræt, så er hun absolut ikke stærk. Faktisk er hun grænsende til at være svag, i form af råstyrke.
Faida har det med at fornærme folk. Man kan sige, at hun aldrig rigtigt tænker før hun taler. Dette gør også, at hun sjældent får venner.
Meget impuls-styret, hvilket vil sige at hun ofte tager dårlige valg, udfra hvad hun har lyst til lige i dét øjeblik.

Generelt
Faida kan bedst beskrives som værende kaotisk og over-energisk. Hun har svært ved at holde sig i ro i længere tid, og desværre kan det også til tider være svært for hende at holde koncentrationen. Hun er meget styret af sin lyster og impulser, hvilket sommetider kan få hende til at virke barnlig, når det kombineres med hendes stædighed.
Faida har ikke altid let ved at være social. Hun er dårlig til at finde grænsen for, hvad der er okay at sige - og hun er ikke særlig god til at læse andre. Faida er egentlig ikke ond, men kan hurtigt komme til at fremstå sådan. Især fordi hun er hurtig til at dømme andre.
Det er dog ikke helt umuligt at være venner med Faida, for når først hun føler sig tryg ved en person, åbner hun sig op og bliver næsten sød.
Noget der måske er vigtigt at nævne er, at Faida ikke tror på guderne. Kun enkelte gange, som mindre, har hun bedt, men hun har ikke følt at hun har fået noget ud af det. Hun tror på at alt i verden sker ud fra de valg, som man selv har taget.

Baggrundshistorie

Barndom
Faida blev født hos en typisk arbejderfamilie, hvor hun egentlig havde det meget godt. Hun hjalp til hos sin moder med diverse husholdningsting, og brugte fritiden med at lege i skoven. Alene, vel og mærke, næsten altid alene. Det er dog det mest traumatiske hun har oplevet i sin barndom, som hun ellers husker som værende meget positiv. Som 8 årig fik hun en lille bue og et par uskarpe pile af sin far, og hun fik herefter mange timer til at gå med at træne. Fordi hun var enebarn, har hun fået hvad hun ville - er måske endda blevet forkælet lidt for meget, i forhold til så mange andre børn.

Som ung og voksen
Efterhånden som hun blev teenager, begyndte livet hos familien at kede Faida. Hun havde brug for eventyr og spænding! Så hun drog afsted, kun i selskab med lidt mad og hendes elskede bue. Maden forsvandt dog hurtigt, og Faida måtte tage sin bue i brug. Hun måtte også ty til tyveri af diverse madvarer - hun var bare ikke verdens bedste tyv, så de første år kom hun tit i problemer. Hun er dog blevet meget bedre, og opdages nu sjældent.
Faida har planer om at se hvert enkelt lille afkrog af Krystallandet, og derfor er hun altid på farten.

Familie: Både Faida's moder og fader er stadig levende, men hun ser sjældent noget til dem. Ingen søskende.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Elendig
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel

Billede tegnet af GUWEIZ, deviantART

Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Venus Læremester, Tatti, Mong
Lige nu: 3 | I dag: 9