Yasmin

Krystalisianer

Status: Arkiveret

Godkendt: 08.09.2016

Antal posts: 128

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Yasmin Zakiya
Kaldet: Yasmin
Køn: Kvinde
Alder: 18
Fødselsdag: 24. September
Tilhørsforhold: Kaotisk God
Tro: Thatos
Erhverv: Jæger
Nuværende levested: Medanien - Omkring Medanien
Race: Varulv
Uddybende om race: Menneske

Udseende

Højde: 167 cm
Vægt: 58 kg
Yasmin er lidt af en underlig kvinde. Hun er højere end de fleste kvinder på hendes egen alder og har langt, lettere bølgende, vildt hår, der går fra mørkebrunt over i en lysere tone, hendes øjne er brune og burde være varme, men i stedet er hendes blik vildt, og ofte alt for reserveret. Hudfarvemæssigt er hun solbrun, men overraskende lys i huden i forhold til hvor hun kommer fra, men det er også fordi hun er født af en nordboer. Ikke al faderens blod hviler i Yasmins årer.
Hun går oftest klædt i let tøj, især nu hvor hun ikke er i Rubinien længere. Typisk uden fodtøj og med bare arme, og det er desuden meget tydeligt, at hun ikke har mange resourcer på farverne hendes tøj er i. Typiske naturfarver. Hun er bygget atletisk, og det er tydeligt, at hun får fint med mad at spise til trods for hvor fattig hun egentlig ser ud.
Hun har få ar her og der, det største er på hendes venstre ben og kunne tilnærmelsesvist meget godt ligne ar fra voldsomt store bidemærker.
Faceclaim: Lauren Cimorelli

Magi

Magisk evne (1): Mareridtsfængsel: Yasmins medfødte evne til, at fange folk inden i deres egne hoveder, hvor de gennemlever deres eget værste mareridt. Evnen kræver at hun selv har fysisk kontakt med hovedet på personen, hun vil bruge evnen på. Derudover er hun 100% fokuseret på det "fængsel" hun skaber for sit offer, og kan egentlig ikke mærke hvis der sker noget udefra med mindre det gør rigtig ondt. Hun har før oplevet at blive slået hårdt uden at bemærke det.
Evnen fungerer lige så længe som hun kam fokusere, men den kræver også en del af hende, rent mentalt og hun er typisk udmattet bagefter. Hvis evnen fejler, risikerer hun, selv at opleve mareridtet fra sit offer som offeret selv. Der kræver det en del koncentration at komme ud af det igen.
(jeg skal nok bede om tilladelse til brug af evnen over for andre)
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Element-Magi (Is): Den er ikke medfødt, men den udviklede sig i løbet af Yasmins barndom. Hendes mor mener at det kommer af, at hun er fra norden, men Yasmin har på fornemmelsen at ligger mere bag end bare det. Med evnen kan hun skabe is ud fra luften og manipulere det. Det har altid været svært for hende i syden, men da hun kom længere nordpå og opdagede rimfrost, blev det meget nemmere for hende, at gøre brug af sin evne. Hun har ikke opdaget sin evnes fulde potentiale endnu, men det hun kan med den indtil videre har hun nogenlunde kontrol over.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Yasmin er en forsigtig, reserveret type. Hun bærer præg af, at have haft en hård opvækst og er mest af alt fokuseret på sin egen overlevelse, men samtidig kan hun ikke lade være med at tage handling hvis hun ser at nogen har brug for hjælp. Hun er af natur en god person, men der skal lidt til, for at se det ordentligt i hendes kølige øjne, der burde have været meget mere varme.
Hun er temperamentsfuld og hvis man formår at komme på hendes dårlige side, er det nok bedst at løbe, for hun er overraskende stærk og hurtig, og kan godt virke mere aggressiv end normale kvinder på hendes alder. Det var muligvis noget at gøre med, at hun er en varulv, men det forstår hun ikke helt selv. I virkeligheden er hun egentlig meget flink, men hun har nogle voldsomme forsvarsværker bygget op omkring sit sind, og der skal en del til for at komme igennem de vægge. Det er meget tydeligt, at hun har set og hørt alt for meget i forhold til sin alder.

Styrker:
God til at slås
Taktisk begavet
Mere fysisk stærk end de fleste kvinder
Har overraskende god styr på sin magiske kunnen

Svagheder:
Socialt "retarderet"
Voldsomt temperament
Ikke vant til kulde (immunforsvarsproblemer)
Kan ikke lave mad, og har ikke en tone i livet
Kan hverken læse eller skrive

Baggrundshistorie

Erika havde fået nok af Norden. Hun vidste godt, at hun burde være blevet hos den familie hun lige havde skabt. Men hun kunne ikke. Hun var bange for de forpligtelser der ville komme og hun stak af, langt væk fra den lille fiskerby i norden, ned sydpå. Hun stak af til hun nåede syden, Rubinien og her forblev hun til hun fandt en ny mand. Han virkede chamerende, Azar var hans navn. Han var en stærk kriger, og hun så noget af den nordlige kampgejst i hans ellers sydbrune øjne. De fandt sammen og snart fik de et barn sammen. Denne gang stak Erika ikke af. Hun forblev sammen med sin nye mand og de elskede hinanden inderligt, samt det barn de havde sammen.
Da Yasmin var 4 somre gammel, blev parret enige om, at de ikke kunne få et barn mere. De havde prøvet og prøvet, og til sidst gav de op og lod Yasmin være deres eneste lille datter.
Men Azar var en kriger. Han skulle beskytte sin lensherre, og en dag kom han hjem manglende en hånd, som han havde mistet grundet vanære. Han havde fejlet sin herre og havde både mistet en hånd og sit arbejde. Han begyndte at drikke. Hvad der før var en lykkelig tilværelse, begyndte at blive tragisk, for hele familien.
Azar blev forblændet af sin indre ulykke og skam og allerede da Yasmin var 7 år gammel, begyndte han at kræve at hun blev trænet som en kriger. Han kunne ikke få en søn, så skulle han satme gøre sin datter til én! Erika turde ikke sige sin mand imod. Han havde fået et iltert temperament og var ikke til at løbe om hjørner med. Så det blev sådan, Yasmin voksede op. Hårdt og brutalt, slet ikke som de andre piger i byen. Desuden kunne hun heller ikke tale med dem. Azar var vanæret, og dermed var hele hans familie også en sort plet på byen. De var udskud, og sådan var det bare. Yasmin lærte at venner ikke var noget man kunne få. Der var kun krigerens vej, ingen anden.
Da hun var 17 somre gammel, fik Erika endelig nok, og hun overtalte sin datter til at flygte fra byen. Hun fortalte om norden, hvor hun selv kom fra, og Yasmin blev enig med sig selv om, at det var dér de skulle hen. Der ville hun gerne hen, for Erika havde godt sagt, at hun havde en halvsøster, der nok var blevet voksen deroppe.
De brugte lang tid på at rejse, for de var nødt til at gøre det til fods, men af sted kom de, og snart var de begyndt at komme hen til midtlandet, hvor grønne, frodige skove groede. Yasmin kunne ikke tro sine egne øjne, og hun begyndte faktisk at slappe mere af.
Det var en fejltagelse, for godt et halvt år efter blev de overfaldet af ulve i natten. Yasmin fik en voldsom skade i benet fra et bid, men hendes mor var i en meget værre forfatning. Et bidsår i halsen var ikke til at spøge med, og hun mistede sin moder den nat.
Det eneste hun har tilbage af hende er den armring, som hendes første elsker fra norden gav hende. Nu sidder den omkring Yasmins håndled og hendes rejse er endnu ikke slut.

Familie: Far: Azar Zakiya
Mor: Erika Ragnisdottir - Død

Andet

Intet

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Over middel


Yasmin - 18 år - Varulv

"I must confess, that I feel like a monster"

Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: jack, Tatti, Lux , Echo
Lige nu: 4 | I dag: 12