Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Feliciah Triakan
Kaldet: Temperance (Hun har taget dette navn efter hun blev genfødt)
Køn: Kvinde
Alder: 34
Fødselsdag: 23.10 år 1991
Tilhørsforhold: Retmæssig God
Tro: Aladrios / Kile
Erhverv: Nomade, tror hun er engel af Kile.
Civilstatus: Enlig
Seksualitet: Aseksuel
Nuværende levested: Omrejsende - Lidt over det hele
Race: Engel
Uddybende om race: Temperance tror hun er budbringer af Kile. Grundet hendes banshee evner, har hun en helt andet forhold til døden i forhold til andre engle. Da hun døde med plagen i hendes krop, er hun stadig påvirket af dens dæmoniske egenskaber. Dette betyder at jo mere hun lader sig selv falde ind i mørket, desto mere dæmonisk vil hun også vise sig. Skulle hun dog møde en, som der finder lyset frem i hende, vil hun igen blive mere menneskelig at se på.

Udseende

Højde: 173 cm
Vægt: 57 kg


Hudfarve | Meget bleg, som når man ser på en dødende menneske.
Hårfarve | Hvidt, med en smule grålige nuancer.
Hårstil | Langt, fedtet, spaltet.
Øjenfarve | Sorte, blodsprængte.
Kropsbygning | Spinkel, sygelig tynd.
Hverdagstøj | Typisk dækket til i sorte klæder og kapper.
Ar, permanente skader, el.lign. | Når hun tager sine vinger ind, efterlades der nogle grusomligene ar på ryggen, som næsten får det til at ligne at nogen har revet vingerne af hende.



Særlige kendetegn
Denne skikkelse, er den som folk ser når de er døende, eller hvis man er dæmon
hun har runer over hele kroppen, disse runer har nogle helt specielle egenskaber. Grundet at hun døde med en dæmonisk virus i blodet, har den ikke sluppet kroppen, trods at hun blev genfødt. Hvilket har gjort at hun har haft dæmoniske tendenser. Der er dele af hendes historie som hun ikke husker, men grunden til at ingen af hendes familie medlemmer er i live den dag i dag, er fordi hun myrdede størstedelen af dem, i et blindt raseri. Der er runer som forbyder denne dæmoniske side at overtage, den bliver dog afspejlet i hendes Banshee form der vises for døende mennesker, og deres familier. Andre runer, gør at hun kan bruge hendes magier, da hun ikke var magisk ladet som menneske. Desuden er der runer som forhindre andre racer, på nær engle og dæmoner at se hende.

Magi

Magisk evne (1): > Banshee
En kvinde set som et dødssymbol

Da Feliciah genopstod som Temperance, fik hun evnen til at forstå døden, som mange andre ikke ønsker. Dette betyder hun kan se hvordan det indre ur tikker og ved hvornår tiden rinder ud. Men det betyder også, at hun kan mærke og se energier og forstå hvordan en person døde, skulle hun ville finde ud af det.

Formen lange sorte vinger, et skelet lignende udseende, med dybe sorte øjne og runer kastet over hele kroppen. Hendes aura er kold, ubehagelig og mange vil prøve at flygte når hun kommer i nærheden, fordi man ved i ens hjerte at det er døden der kommer tættere på. Også selvom det ikke er tilfældet, det er blot den følelse der kan skabes af frygt i personers hjerte. Det er dog kun folk som er døden nær, eller er familie med personen som dør, der kan se denne form. Med undtagelse af individer med dæmoniske gener, samt andre engle.

Dødens gps Temperance har en umådelig dygtig forståelse af døden, hun kan finde frem til folk hvis ur er ved at tikke ud. Kan se hvor længe der går før de dør og i nogle tilfælde, endda se hvordan de vil dø. Men evnen er også omvendt, hvilket betyder hun også kan se hvordan en person døde når hun rør ved dem. Nogle sjæle som stadig er tilbage, kan gennem skrig, lyde og ved at overtage hendes krop, fortælle hende hvordan hun døde. Dette er dog umådeligt svært, da hun ikke kan kommunikere med sjæle. For hende handler det om at forstå lydende der bliver hende givet.



Svagheder & begrænsninger
> Generelt er hun ikke en person mange vil have i nærheden
> Hun er selv meget påvirket af, at mærke folk omkring sig og hvornår de skal dø
> Kan miste forstanden yderligere, vil at befinde sig i større byer
> Har ofte brug for at trække sig væk og lever bedst alene
> At se andres død kan påvirke hende umådelig meget
> Folk med stor mental udholdenhed, vil ikke blive påvirket af hende
> Dem med mental skjold, kan hun ikke se hvornår de skal dø
> Det er ikke utænkeligt at hun tager fejl, da alt kan ændre sig

Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): > Dødens stemme

SkrigetTemperance har muligheden for at udløse et skrig, så voldsomt at alle omkring hende vil skulle holde sig for ørene. Nogle vil endda mærke hvordan at deres øre vil begynde at bløde, hvor andre vil mærke at de til sidst vil besvime af de smerter som der vil opstå i deres hoved. Det er dog ikke en evne der kan gøre andre døve, eller kan dræbe dem. Det er udelukkende et skrig, som der gør, at hun kan flygte bag efter. Skulle man i forvejen have dårlige øre, kan det dog godt være en mulighed at man vil miste hørelsen på det ene eller begge øre.

Dødens sang hun kan nynne en sang, der kan skabe så stor frygt i folk, at dem af svag mental udholdenhed kan dø af skræk. Dog er det mest en lyd man hører, når døden er ved at nærme sig. Dette ses ofte når hun vandrer slagmarker og folk ligger og er døende, eller hvis hun besøger et hjem hvor der en som snart vil afgå med døden. For andre, er det blot en sang der fortæller at hun er i nærheden og der er en som vil dø den nat.

Svagheder & begrænsninger
> Folk med større mental udholdenhed kan modstå skriget længere end andre
> Hvis man kan manipulere med lyd, kan man fjerne hendes skrig og gøre hende forsvarsløs
> Det er kun en forsvarsmekanisme, kan ikke bruge stil aktiv at skade folk
> Det værste der kan ske, er nedsat hørelse eller besvimelse

Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Helhedsindtryk af personlighed
Feliciah, eller nu Temperance. Var en meget udadvendt, elskværdig kvinde/pige. Med et stort hjerte for alle mennesker, naiv og ønskede sit intet højere end at skabe den bedste verden for hendes kommende barn og mand. Nu, er hun kynisk, hun hader sin livssituation og har svært ved at se positiviteten i at leve. Da hun endnu ikke har oplevet nogen har kunne se hende, med mindre hun har skulle afhente deres sjæle, har hun efterhånden opgivet håbet om nogen sinde at få lov til at have en samtale igen. Hvilket har efterladt hende mistroisk over for alt, og har også prøvet at begå selvmord et par gange. I håbet om at finde en vej ud af dette helvede som hun er blevet spærret inde i.

Baggrundshistorie

Feliciah (Temperance)’s baggrund:
Der er meget som forventes af børn, individer i denne verden bliver ikke bare sat i verden, uden at have et pres fra en eller anden vinkel. Enden ønsker forældrene at det bedste for deres børn, at de skal være glade og gøre det som de lyster, men hvad nu hvis det ikke er sådan man er skruet sammen? Nogle ønsker at de ønsker at være i det samme erhverv, videreføre den arv som forfædrene havde lagt deres milepæl til. Stien var allerede skabt, var allerede klar. Der var dem som der valgte at skuffe og finde deres egen vej, dem som der opgav kampen, og blot gjorde hvad der var forventet af dem. Også var der dem, som delte den samme entusiasme og gik med et smil på læben, igennem livets vej.

Feliciah blev født en mørk oktober nat, som hendes mor havde leet, atten timer fødsel, og kun en time til. Også havde hendes far vundet en ko, samt fire pose hvede. Det var et sundt hjem hun voksede op, hun var dog den eneste barn, men med et hav af kusiner og fætre, var det aldrig kedeligt. Moderen som var klanens doktor, med store viden inde for runelæsning, urter og havde evnen forme besværgelser både på godt og ondt. Var der også store forventninger til barnet som hun havde født, og Feliciah skuffede ikke. Allerede fra en tidelig alder, viste hun stor kundskab inden for læring af de forskellige urter, hvad der var spiseligt, hvad der kunne redde liv og hvad som kunne tage liv.
Som årende gik, vidste hun også fra en skønhedens side. Med fine træk, en lille fin næse, et evigt skævt smil. Kunne få de fleste mænd til at kigge langt efter, rullende hofter, og en vel proportioneret krop. Det lange blonde hår, med et skær af noget blåligt. Krystal, isblå øjne, som havde brune pletter rundt omkring iris. Perfekte til at falde i staver i.
Men allerede lovet væk, til klanens overhoveds ældste, tænkte hun aldrig meget over det. Heldigt nok, var Toval en utrolig charmerene mand, godt bygget og med et smil, der kunne få de fleste blød i knæende. Det var derfor ikke svært for den unge nordkrystallianer at forelske sig, i manden der senere hen blev hendes mand.

Heldigt lokaliseret, var det ikke meget klanen så til den indbydes krig som de andre fraktioner førte imod hinanden. Det hente at de yngre medlemmer, valgte at drage ud, finde nye veje. Mens nye sluttede sig til, og man på den måde undgik at allerede beslægtede mennesker, stiftede familie.
Det er først senere hen, det virkelig går op for Feliciah hvor heldig hun var. Hvad hun egentlig tog forgivet.

Den dag skulle komme, da portene til dæmon riget åbnede sig. Og pesten greb med sin mørke hånd omkring landet. De første der døde, var de ældste, og de yngste. Både moderen og hende selv, gjorde hvad de kunne for at få medicin og se efter de dødende. Men efter en hård kamp, greb pesten desværre også hånd omkring den ældre klans doktor, som måtte bukke under for den voldsomme sygdom der rasede i den efterhånden svagelige krop. I sorg over at miste hendes mor, og mentor havde Feliciah svært ved at se. Hvorfor hun skulle blive ved med at kæmpe for at redde andre, da det hele virkede håbløst. Men da resten af hendes familie også begyndte at få sygdommen, fandt hun nyt mod og styrke til at fortsætte.
I midten af januar, begyndte hun dog selv at mærke de første symptomer på den dødelige virus. Raslen om at miste livet, og frygten for det ufødte barn hun bar. Begyndte hun for alvor at spærre sig inde, i håb om at finde svar på kuren. Da det endnu ikke var nået til landsbyen, at dæmon blod kunne hjælpe.

Jeg husker stadig natten, da døden kom og tog sine kolde hænder om mit hjerte. Hvordan alting stoppede, livet der flød ud af mig. Min grædende mand som der tiggede om, at jeg skulle blive hos ham. Min svage hånd der prøvede at skubbe ham væk, læberne der mødtes en sidste gang, inden at alting blev sort.
Mange fortæller omkring hvad man kan forvente når man dør, lyset som kommer og svøber omkring en. Livet der passerer for ens øjne. Jeg mødte intet andet end mørke. Mørke hvad der føltes i evigheder. Også en skærende smerte, duften af forkullet træ, varme.
Jeg havde ingen måde at komme ud af denne smerte tærskel, ind til at en figur flød foran mit syn. Jeg genkendte hende, jeg havde set alter fra denne gud, sorte klæder og ansigtet dækket af den rødlige maske. Kile.
Frygten manifisterede i mig, jeg var død, mit endelig var kommet for at tage mig til de dødes rige. En hånd omhyllede mig, og et så brandende ønske at jeg skulle tilbage. Skulle sprede et budskab om at døden var kommet for at blive, skyllede igennem mig. Mørket omhyllede mig. ’

Et gisp forlod Feliciahs læber, det eneste som blev hende mødt, var smagen af aske og olie. Hostende, og med svage legemer kæmpede hun sig, igennem brædder, klumper af aske, og kropsdele for komme op til den friske luft. Hvor længe hun lå, i den bløde sne, nøgen, med nogle klamme grålige vinger der omhyllede hende. Det var ikke til at vide, men lige så stille kom hun endelig op på benene, og tilsølet af indtørret blod, aske og olie. Bevægede hun sig hen imod hendes hjem, i håbet om at finde sin mand. Kun for at finde landsbyen øde, ingen var tilbage, enden var de flygtet eller dræbt af epidemien som havde ødelagt hendes liv, drømme og familie.

Alting blev atter sort, det var som om dele af hendes minder blev blokeret, og hun vågnede op alene i en grotte, med et vandhul ikke så langt fra hvor hun lå. Blikket fangede en skikkelse hun ikke kendte, og da det gik op for hende, at det var hendes egne øjne der kiggede tilbage. Skreg hun, tårende flød ned af kinderne, mens at virkeligheden gik op for hende. Hun var ikke længere den smukke kvinde som mænd havde kigget langt efter, med det fedtede hvide hår, runer der var tegnet op over hele den nøgne krop, som skinnede i lette rødlige farver. Øjne så sorte som tjære, og blødlige åre, samt en hud så hvid at hun for evigt ville ligne en dødende. I de følgende dage, forligede hun sig med hendes nye udseende, og tiltog sig selv navnet Temperance, da kvinden hun var før, var død.
Tvunget af hendes erhverv, drog den nedbrudte, ulykkelige kvinde sig afsted. I håbet om, måske endda at finde en ny start på livet, trods at hun nu var en engel af dødens gudinde, og måtte føre sig således. De første par dage, mødte hun ingen på sin færd, men inden længe, kom hun til en landsby. Desværre lige som hendes, var folk dødende, de som endnu ikke var blevet smittet var flygtet. Det var her hvor at Temperance lærte hendes ny fundende kræfter, og at folk så hende anderledes i dødende tilstand. Skræmt fra vid og sands, som så de døden selv i øjnene, kunne hun ikke andet end at adlyde runernes kræfter og tage sjæl efter sjæl, til de dødes rige. Hvilket var den stygge sandhed, for hver by, for hvert menneske hun passerede hvor livet var ved at svinde ud af deres kroppe. Skulle hun hjælpe dem videre på deres rejse, om hun ønskede det eller ej.

Barndomshjem: Nordlandet

Familie: Hele hendes stamtræ, er afgået med døden. Efter hendes viden.

Andet

Runerne
Temperance besidder flere forskellige runer. Disse er tatoveret ned af hendes hals, arme og hænder.
Runer mod at den dæmoniske sidde overtager
Runer der gør at meget få kan se hende, dæmoner, engle og folk der har indtaget dæmonisk blod
Runer der gør hun kan bruge hendes magiske evner, dette betyder hvis de bliver fjernet, så kan hun ikke bruge hendes skrig og sangstemme

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Under middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Fantastisk