Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: 'Dorian' Yamir Seranimus Qristel Lith
Kaldet: Ældre, Firben, Dorian ( navnet han bruger til dække uner mindre legale handler )
Køn: Mand
Alder: 3000
Fødselsdag: 30 Juni
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Zerafina og Nak’lar
Erhverv: Filosof - Studerer drager. Samt har han opbygget et omdømme som slavehandler.
Nuværende levested: Rubinien - Rubinien
Race: Dæmon

Udseende

Højde: 172 cm
Vægt: 70 kg
Hudfarve: En underlig form for halvbleg gyldenbrun, med et underliggende lag af svagt grønne skæl hvor hans hud ikke vises.
Hårfarve: En mixtur af forskellige varianter af brunt med lidt grønlige undertoner hist og her.
Hårstil: Kort og tilbagestrøget, typisk gemt væk under hætten på hans kåbe.
Øjenfarve: Mudderbrune med en tynd meget lys linje der skildrer mellem øjenfarve og iris.
Kropsbygning: Virker stor og robust, men med en salamanders smidighed.
Hverdagstøj: Løst og luftigt tøj. Hjemme hos sig selv går han gerne i løse og åbne kåber. Til finere selskaber går han i mere tillukket tøj med perle og silkebånds broderier der typisk forestiller drager eller firben af forskellige slags. Skoene er behagelige snabelsko, igen med små broderier og motiver. Selvom han klæder sig simpelt er det de små tegn der afgiver at han er mere velhavende end det umiddelbart ses. Han bærer også stofbælter der typisk holder en dolk eller flere på plads mens pungen er gemt inde i selve bæltet for at få langfingrede tyveknægte væk.
Ar, permanente skader, el.lign.: Et større ar gående over venstre arm og en del af hans side efter et lidt for tæt møde med en drages ild.
Særlige kendetegn: De grønlige nuancer i håret, skællene og den temmeligt tynde ring omkring iris. Samt de utallige ørenringe han går rundt med.

Magi

Magisk evne (1): Denne evne er sær tilegnet og minder til dels om en alternativ version af camouflage. Denne evneviser sig ved at han kan låne en kropsdel af et næsten hvilket som helst dyr. Dog foretrækker han reptiler da de er lettere at låne fra og kopiere over på sin egen krop. Tidsrummet han låner af dyret i, er forskelligt, det kommer helt an på dyrets størrelse og natur. Evnen har gennem årene vist sig nyttig når han har skullet nærstudere drager. Hans skæl vil ændre farve efter hvilket dyr han låner af, i tilfælde af at det er et pelset dyr vil de nærmest ændre struktur til at virke mere pelsede, men dog ikke helt bløde. Dette er efterhånden ikke noget han tænker videre over at han bruger da det ikke er noget der tager den større energi fra ham, medmindre han skal bruge den i nødstilfælde eller tage fra et større og aggressivt dyr for at passe mere i et med naturen omkring sig.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Dæmonisk besættelse. Dette er en form for udvidelse af hvad dæmoner sædvanligvis kan med deres normale sorte masse-skikkelse. Denne evne går ud på at han kan bruge en lille del af sin dæmoniske masse, selv i sin menneskelige form, og kan indføre i andre folk, dette skal dog foregå via et sår, jo større sår jo bedre chance for at det lykkedes. Ved at tage en lille del af sig selv derind vil han kunne fornemme hvor den med den lille del af ham selv er, som en form for sporingsenhed. Det kan også bruges som torturmetode til den der får ham ind, da han selv vil kunne vælge om han vil have sin del inde i personen til at være en form for opløsning der er i blodet, eller om den skal være en klump der bevæger sig rundt. Denne evne gør han gerne brug af når han træner særligt besværlige slaver. Når han er tilfredsstillet vil han kunne tage den mørke masse tilbage til sig selv og dermed være mere hel. Han bruger dog sældet denne evne på flere end to personer af gangen da det også påvirker hans magiske evne da det jo er en del af sig selv han bruger.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Talenter: Spille musikinstrumenter, træne slaver og tjenestefolk, holde sig skjult.
Svagheder: Hans navn, blive mindet om hans tidligere herre. Hans ar kan til tider virke temmelig ømt, han er ikke typen der vil kunne løbe eller kæmpe i længere tid, hans kondition er ganske simpelt for dårlig
Interesser: Kamel- og hestevæddeløb, at deltage i disse. væddemål; han kan være lidt af en gambler, finde nye potentielle slaver og kunder. Drager, hvad der rundt omkring i landet, både krigsmæssigt men også politisk især blandt sin egen race.
Drømme/ønsker: At slavehandel ville være tilladt i hele landet, og at folk ville droppe deres fjollede ønsker om at have en dæmon i sin magt da han bestemt ikke ønsker at skulle tjene en herre igen.
Elsker:Drager, at lære omkring drager, opdage nye ting ( især om drager ) At bytte viden med andre. Spændingen i at være på nært hold af en drage. Nydelsen af at optræne nye slaver og tjenestefolk. Sin frihed og rigdom.
Hader: Folk der jager drager kun for at få deres skæl eller rigdomme. Folk der forsøger at snage i hans liv og opsnappe hans navn. At skulle tjene folk.
Helhedsindtryk af personlighed: Som så mange andre dæmoner kan man aldrig helt vide sig sikker med hvor man præcist har Yamir. Han virker typisk ganske behagelig og magelig, men har en tendens til at elske at se andre lide, mens han selv skaber ballade eller nærstuderer drager og gør sig bekendt i politiske handlinger rundt om i landet. Han kan godt gøre tjenester for folk men så skal han også have noget til gengæld. Han nyder sin frihed lige så meget som han elsker sin rigdom, sine slaver og at skabe smerte og kaos rundt omkring. Hvis han ikke er mageligt kan man bestemt ikke være sikker på hvor man har ham da han er temmelig uforudsigelig.

Baggrundshistorie

Barndom: Dengang Krystallandet endnu ikke var særligt meget andet end et uciviliseret sted og menneskene ikke rigtigt havde skabt nogle kulturer, blev en dæmonisk masse skabt og fik sit eget liv. Massen fløj rundt i stilhed og betragtede hvordan verden og kulturen blev mere og mere udført indtil den begyndte at opdage sin evne til at kunne besætte en menneskelig krop. Dette fandt den megen fornøjelse i mens den ligeledes begyndte at få mere og mere personlighed. Mens menneskene opdagede hvordan verden hang sammen og at man kunne tiltvinge sig sådanne masser, som efterhånden gik under en fællesbetegnelse: dæmoner, at disse kunne indgå som ens tjener og ville være underlagt en hvis de kom til at give deres navn væk. Et navn de åbenbart kun selv kendte fra deres gamle skabelsesmasse. Som Yamir, som massen kaldte sig selv, opdagede dette begyndte han at søge hvor der var færre mennesker og væsner, men hvor han stadig kunne nyde at skabe ballade og nyde fornemmelsen af andres panik, frygt og smerter. Dette sted blev Rubinien, hvor han slog sig ned.
Fortid frem til nu: Eftersom Yamir blev mere og mere nysgerrig på verden og folkene omkring sig, begyndte han at udvikle og optræne sine evner mere og mere i takt med at han også fik oplagt sig et mindre omdømme som han fik mere interesse for de ældre skabninger: drager, der var i starten mange af dem, men et eller andet skete og de begyndte pludselig at nærmest gå i et og forsvinde, steder han ikke var sikker på hvor var.
Det gik ganske fint for ham, lige indtil han mødte hende. En flot kurvet ung købmandsdatter der lige havde arvet sin fars hjem og handel i Rubinien. Han vidste ikke helt hvordan han skulle forholde sig til hende, ville lære hende bedre at kende men vidste at hun også kunne være en potentiel fare. Ikke desto mindre tog han kontakt til hende. Dette blev til et flere-årigt venskab der varede ved lige indtil hun blev gift. Yamir ville ikke kalde sig selv jaloux, men det var bestemt hvad han var. Han fik med held og snedighed overtaget mandens krop, men forandringen der var sket i kroppen var for hans veninde tydelig. En aften han forsøgte at forgribe sig på hende overraskede hun ham ved at sige det som det var: "Jeg ved hvem og hvad du er Yamir, tving mig ikke til at bruge en del af dig imod dig selv. "
Yamir kunne ikke helt forstå hvad hun mente, men vidste alligevel instinktivt at dette bestemt var et tegn på fare. Han holdt fingrene for sig selv, men båndet imellem dem blev ikke bedre, istedet blev det mere akavet og anstrengt, indtil det nærmest blev en pinsel for ham. Han forsøgte at stikke af, men kunne ikke holde ud af skulle efterlade hende, da slog det ham at det højest sandsynligt var noget af det farligste en dæmon kunne gøre udover at frigive sit navn der var sket med ham; han var forelsket.
Han bandede sit held langt pokker i vold, og opsøgte hende en aften for at tage afsked, en afsked hun bestemt ikke synes om idet hun istedet for at acceptere det ganske simpelt valgte at bruge hans navn imod ham og dermed tvinge ham til at underligge sig hende. Han var bestemt ikke tilfreds med dette udslag af situationen, og gjorde da også sit for at holde hende tilbage, men hende, værende en købmandsdatter der i forvejen vidste hvordan man behandlede og trænede slaver op, viste ham ingen nåde indtil han var nærmest passiv overfor hende og blot gjorde som hun ønskede.
Han lærte at observere hende, observere hendes venner og bekendte, at lade som om han stadig blot var hendes mand selvom han egentligt var en dæmon underlagt hende. Det var hendes ønske at beholde ham som sin mand som en illusion for folkene omkring dem. Han tillærte sig sine vaner, mens han forsøgte at udtænke en plan til at komme ud af sine pinsler. Som han bitterligt erfarede at han intet kunne gøre for at skade hende, end ikke give hende den mindste rift, begyndte han at opsøge den dystre ende af Rubinien, hvor han fik fat i en giftspecialist. Han stjal de stærkeste gifte han kunne finde, inden han dræbte ejeren af biksen og tog tilbage til sin herre.
Tålmodigt afventende det perfekte tidspunkt hvor de ville være alene, fik han med trusler og vold overtalt en yngre husslave til at fylde giften i det ene glas som det ville være ham selv en fysisk umulighed at gøre. Det var som om båndet hun havde bundet ham i ved at have opsporet hans navn og brugt det imod ham, forhindrede ham selv i det. Endnu en frustration for Yamir.
Aftenen forløb som den kun kunne; hun slappede af mellem en bunke puder, udmattet efter utallige møder og handler mens han selv tavs blot sad og lyttede til hendes klager mens han gav hende en massage. Hun tog glasset med den forgiftede vin og drak den.

Det var en direkte lettelse ligesom det også var en stor sorg for dæmonen at føle hvordan livet gled ud af hende, hvordan båndet imellem dem løsnedes indtil der ikke var spor af hendes sjæl a spore. For at skjule liget og sporene væltede Yamir nogle lys, idet han 'tilfældigt' rejste sig op og lige så 'tilfældigt' fik væltet dem ned i puderne der hastigt gik ild i. Hastigt forlod han rummet for at opspore slaveknægten og dræbe ham. Ingen vidner skulle være der. Efterfølgende var han i lav profil for den næste menneskealder inden han igen kom op til overfladen igen og fik genopbygget et nyt ry og omdømme som han fik skaffet sig rigdom ved at købe billige slaver som han trænede op til de var lydige og han kunne sælge dem videre til langt over hvad han selv havde betalt for dem originalt. Utallige år gik med dette og han har efterhånden genopbygget både rigdom og omdømme, og er meget velkendt i sin færden på slavemarkederne men også blandt turisterne og de hjemløse, forældreløse, lovende dem guld og grønne skove kun for at kunne bruge dem som slaver og tjenestefolk og senere sælge dem videre.
Værste minde: Sin tid med hans tidligere herre.
Bedste minde: Sin forelskelse ( ja den var meget bittersød for ham )
Barndomshjem: Rubinien

Familie: Afdøde forældre, 5 børn og et ukendt antal af børnebørn.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Under middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Elendig
Mental Udholdenhed: Fantastisk
Chakra: Fantastisk