Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Morrygan Zili’saeth
Kaldet: Morry
Køn: Kvinde
Alder: 527
Fødselsdag: 3 september
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Druide tro
Erhverv: Elverly fortets healer
Nuværende levested: Elverly - Fortet i Elverly
Race: Skovelver

Udseende

Højde: 175 cm
Vægt: 64 kg
Hudfarve: Lys, bleg
Hårfarve: Blonde
Hårstil: Enkelt, noget hår er trukket tilbage i en knold, men frit går det hende til midt på ryggen.
Øjenfarve: blå
Kropsbygning: Normal
Hverdagstøj: lange kjoler, gerne hvide
Ar, permanente skader, el.lign.:
Særlige kendetegn: De store blå øjne

Magi

Magisk evne (1): Healer, Morrygan er healer, modsat sin bror ikke kraftfuld fra naturens side, men med en meget bedre stamina, hvilket har gjort hende istand til at indhente forskellen mellem dem. Dette har gjort Morrygan i stand til at øve sig i former for healing hvor Thorn ikke har kunnet specialiserer sig. På grund af sin stamina kan Morrygan side ganske lang tid og heale meget små ting så som døde nerver, også selv om nerverne har været døde i lang tid, men selvfølgelig jo længere tid des hårdere bliver det, men det er der Morrtgans udholdenhed kommer til sin ret. Morrygan er blandt andet meget dygtigt til at heale sygdomme, og andre ting så som gift som ikke er en fysisk skade, men noget som angriber kroppen inden fra. Morrygan kan godt heale lidt væk fra personen men kun basis healing så som sår, hvis hun skal heale mod sygdomme eller andet i den stil skal hun røre eller være ganske ganske tæt.
Morrygan er også i stand til at heale sig selv, de mest basiske ting så som sår og brækede knogler går nemt. Sygdomme er dog lidt trickier på hende selv end på andre, det kan lade sig gøre, men hun har aldrig været alvorligt syg, eller der omkring, så hun ved ikke til hvilken grad hun kan heale sig selv på det plan, hun ved bare det er anderledes ved sig selv. Hun ved ikke om det er fysisk eller mentalt det er forskelligt, men det er det.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Følelses manipulation, hun kan selvfølgelig ikke få en til at hade en anden så meget de vil gøre drastiske ting eller få dem til at elske en anden for evigt. Men hvis Morrygan gerne vil have en til at tage det roligt kan det lade sig gøre. Eller hvis det for eksempelvis er en der vil hende ondt, kan hun tricker skyldfølelse. Hun kan ikke få folk til at gøre noget der er stik imod deres person. Men hun kan tricker følelser og mentale tilstande, for eksempel hvis man er ved at panikke kan Morrygan lige så roligt få en til at slappe af. Denne evne giver hende også et indblik i personerne omkring hende, om de er stressede forelskede eller andet. Hun opdagede denne evne lidt senere i sit liv, da hun var i en situation hvor en patient panikkede.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Talenter: Morrygan er vældig intelligent og er desuden en meget dygtig healer. Hun er også meget velvidende inden for feltet botanik. Morrygan er meget rolig og dette er specielt godt i stressede situationer da hun, med kun ganske få undtagelser, altid kan forholde sig rolig.
Svagheder: fysisk styrke
Interesser: healing og botanik
Drømme/ønsker: Hvad hun ikke kan få, de døde tilbage.
Elsker: Thorn, heale, botanik. Haama.
Hader: Krig, had og blodudgydelse.
Helhedsindtryk af personlighed: Morrygan er en meget blid sjæl men også meget intelligent. Hendes fremtoning meget blid og omsorgsfuld. Hun er ikke en person man ville kunne forestille råbe af en anden. Morrygan giver udtryk af at være en skrøbelig sjæl, dette er til en vis grad rigtig, Morrygan er en meget sympatisk kvinde, men hun er også viljestærk og har en stærk moral. Hun opgiver ikke hvad hun finder rigtigt på grund af andre, selv hvis hun er alene om målet. Morrygan har ligesom sin bror Thorn et indre håb og en tro på der er noget godt i alle, Morrygan er dog ikke så negativ om dette håb som Thorn. Morrygan er også håbløst trofast til Thorn og Haama.

Baggrundshistorie

Barndom: Morrygan blev født lidt for tidligt sammen med sin tvillingebror. Men de begge yndige små børn. Thorn skælte sig ud ved at være en smule mere stram i betrægget end Morrygan, som selv var en mildere skabning. De var begge født med evnen healing, Morrygan bemærkede sig med sin udholdenhed, mens Thorn primært brillierede inden for styrke. Thorn blev hurtigt udtaget til at skulle træne til kamp, Morrygan havde ikke nogen umiddelbar lyst til at lærer at kæmpe, men hun lærte at skyde med bue, hun var ganske god, bue og pil kom ganske naturligt til hende, men hun var ikke særligt interreseret, så det blev aldrig noget hun brillierede inden for. I stedet brugte Morrygan tiden på at lærer hvad hun kunne om botanik og øve healing på sin egen måde. Morrygan nød sine slentre turer, og elskede at finde de planter der var i hendes bog, og samle på dem.

Fortid frem til nu: Alt var godt i Frostheim indtil vinterkrigende brød ud. Især for Morrygan blev dette hjerteskærende. Ikke alene mistede Morrygan sin far, sin bror og frygten for at miste Thorn. Hun mistede også en der var hende meget kær. En elver mand ved navn Haama. Hun havde kendt ham helt fra hun var lille, han selv var ca 75 år ældre end hende. Morrygan havde været forelsket i ham siden hun var ganske lille, men han var en del ældre end hende og gengældte dem ikke da hun kun var et barn i forhold til ham. Morrygans interesse i botanik kunne også i høj grad tilskrives Haama. Hun forsøgte desperat at gøre sig bemærket, Haama lagde godt mærke til det, men hun var stadig et barn i hans øjne, og han dømte hendes følelser blot som et barns idolisering. Morrygans pacifistiske natur og stækre moral var også på grund af Haamas indvirken i hendes liv. Morrygan blev ældre, og hendes følelser og beundring for Haama gjorde intet andet end vokse i takt med hende selv. Haama begyndte også langsomt at indse at Morrygans følelser ikke bare var et barns beundring for en lærer. Hvilket først førte til en del konflikter i Haama, og han begynte at undgå hende. Morrygan blev først såret af denne opførsel, men hendes stædighed tog over og hun konfronterede ham.
” Hvis du vil ignorere mig har du i det mindste den respekt for mig, at du fortæller mig grunden! Aldrig har jeg været så vræd og følt mig så uværdigt behandlet! Er jeg ikke mere end noget der kan smides væk? At du ikke kan acceptere mine følelser er ikke en grund til den behandling! Den frækhed er uacceptabel” Skældte Morrygan fyldt med tårer i øjnene og en stemme på nippet til at knække over, men stædigheden holdt det hele, og selv om det var tæt på holdt hendes stemme, og hendes kinder forblev tører. Haama der blev aldeles forskrækket over dette, stod blot med øjnene spæret op og fikseret på Morrygan. Aldrig havde han set hende ytre sådan en utilfredhed og selv om det var langt fra et raseri anfald var det et stort spring fra den ellers glade og rolige Morrygan, som man ikke i sine vildeste drømme kunne tro på ville skældre end voldsomt ud.
” Well?!” udbrød Morrygan fustreret og desperart.
Haama der stadig var lidt i chock fik forsøgte at få rystet chocked af sig. Men han sagde stadig ikke noget. Dette irriterede den allerede sårede Morrygan, hun sukkede fustreret og ville gå forbi Haama. Han nåede kun lige at få fat i hendes arm inden hun var væk. Hun var tydeligt ikke tilfreds med dette, hendes ellers blide blå øjne ville ikke fange Haamas.
” Roolig rolig nu.” Sagde Haama hastigt i håb om at få en ekstra chance for at sige noget.
Morrygan kiggede nu Haama i øjnene, hendes store blå øjene i tvivl om det næste ville være godt eller dårligt. Ud i det blå fik Morrygan sin vilje, det første kys af Haama. For Morrygan var dette et ønske hun havde næret de sidste mange år. Hun følte sig som varm ler, der kunne smelte og falde sammen når som helst. Men lige så snart Haama havde sluppet hendes bløde læber fik han en flyvende lussing af Morrygan.
” Du skal ikke kysse mig af medlidenhed! Din.. Din tølper!” Råbte Morrygan, dette var et af de første gange dette var sket.. Morrygan havde aldrig før denne dag hverken råbt eller lagt hånd på Haama. Men choked fortog sig hurtigt hos Haama, og de begge begyndte at grine.. Begge af situationen, det forekom dem begge utroligt syrealistisk, men allermest af at selv om Morrygan var såret og sur og aldeles ude af sit normale emotionele stadie, var det stadig Morrygan, og det værste hun kunne sige var tølper.
Efter dette begyndte de at mødes, mere eller mindre hemmeligt i skoven, selvfølgelig ikke særlig hemmeligt da det var hver mands viden. De rykkede sig tættere og tættere på det romantiske forhold. Men det varede ikke længe, på grund af vinterkrigende.
Haama døde for øjnene af Morrygan. Morrygans far Beriadan greb hende hurtigt og rykkede hende væk fra Haama, mens hun skreg og sparkede for at blive. Morrygan blev smidt i sikkerhed sammen med hendes bue og pille samt en dolk.. Men på trods af alt blodet omkring hende, sad hun bare. Billederne af Haama blive spydet lige igennem hjertet kørte bare i hovedet.. Alt var kaos, larm og krig omkring hende. Men for Morrygan gik alt i slowmotion, intet kunne hun høre. Sådan sad hun i lang tid, hvor langt tid vidste hun ikke, men da hun kiggede op var det første hun så sin far få en hammer klasket i sit hoved. Morrygan vendte pludseligt tilbage til vernden, kaos og larmen var nu overvældende. Hun skyndte sig at samle pillene og buen op og løbe. Morrygan dræbte ikke nogen. Hun affyrede kun advarsels pile.
Morrygan fik i det næste stykke tid ikke lov til at sørge over Haama. En stor del af hendes familie var døde, og hendes bror også tæt på.
Da Thorn besluttede at flytte fulgte Morrygan selvfølgelig med.. Hun kunne alligevel ikke udholde at blive i Frostheim.

Værste minde: Haama, hendes far og bror blive slået ihjæl.
Bedste minde: Sit første kys
Barndomshjem: Frostheim

Familie:
Far: Beriadan Zili’saeth, Død
Mor: Faunalyn Zili’saeth, befinder sig i Frostheim
Storebror: Raakel Zili’saeth, Død
Tvillingebror: Miilaethorn Zili’saeth

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Under middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Under middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Over middel