Krystallandet
Grundlæggende Oplysninger
Fulde navn: Født Lucie Florence Nimrod, Kalder sig nu bare Flor IsøjeKaldet: Flor
Køn: Kvinde
Alder: 70
Fødselsdag: 13.10
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Hun droppede at tilbede en gud, da de svigtede hende da hun havde brug for dem.
Erhverv:
Nuværende levested: Dianthos - Hun er lige kommet til hovedstaden så for øjeblikket bor hun der.
Race: Vampyr
Udseende
Højde: 170 cmVægt: 67 kg
Hudfarve: Lucie var født nede sydpå for efterhånden en hel del år siden, så derfor har hendes hud stadigt noget af den tidligere glød. efter at hun døde skiftede huden ikke farve, men det meste af hendes brune glød forsvandt med tiden.
Hårfarve: en mørk rød farve.
Hårstil: Hendes hår er langt, for det meste bundet i en hårpisk, men hun har i længere tid overvejet at klippe det.
Øjenfarve: Hvide som is, kun med pupillen som den eneste anden farve i hendes øjne.
Kropsbygning: lidt kraftig, men hun er rimeligt slank.
Hverdagstøj: Hun går normalt i et par mørkegrå, næsten sorte posebukser, en rød udringet overdel, med snørreliv og mørke bånd. Et par sorte handsker er også en absolut nødvendighed da hun tit færdes ude om dagen derudover plejer hun også at have en stor kåbe på om dagen, i en mørkeblå farve i kræft af hendes profession som magiker.
Ar, permanente skader, el.lign.: et ar på underarmen, er det at være vampyr, og praktisk talt død, en permanent skade?
Særlige kendetegn: Et par spidse hjørnetænder, et ar med form som en iskrystal på hendes underarm.
Magi
Magisk evne (1): skabe og manipulere med is.Dygtighed til at kontrollere evne: Middel
Magisk evne (2): Forvandle sig til en stribet brun og grå kat.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet
Personlighed
Talenter: Forsvinde, både i byer og i terræn, Magi.Svagheder: Energi er begrænset i den stadigt unge vampyrs krop, så jo mere magi eller energi hun bruger, jo hurtigere og jo mere blod skal hun bruge. Efter 10 minutter i direkte solskin begynder hun at få brandsår, fem minutter efter bliver det værre, og efter 30 minutter begynder hun så småt at brænde. Forbliver hun i solen vil hun dø. Hun føler sig altid utilpas med ild i nærheden.
Interesser: at blive stærkere, duelere, spille musik, tegne.
Drømme/ønsker: blive en af de mægtigste magikere i krystallandet.
Elsker: hendes eneste ven, katten Constantin, hendes magi, nat.
Hader: Hunde, vagter, ild, træstager, solskin.
Helindtryk af personlighed: i starten skammede Luc sig over hvad der var sket med hende, men det er hun kommet over, og er ved at blive glad for sit nye liv. Hun har altid været meget ambisiøs og det er kun blevet mere udtalt siden hun fandt ud af at hun ville have den næste evighed til at opnår sine mål. Da hun stadig er ung kan hun ofte være lidt naiv når det kommer til hvem hun stoler på, men hvis hun opdager at nogen har svigtet hende er al nåde væk. Hun er ikke den tilgivende type. For hvorfor skulle hun.. hun kan få andre venner, og så har hun altid Constantin. Han er nok tæt på den eneste levende som hun holder af.
Baggrundshistorie
Barndom: Lucie blev født nær ørkenen, i medanien. Der kom ikke mange så langt væk fra byerne, men hendes familie havde i mange år været nomader. men efter hendes fødsel og hendes brors to år senere flyttede de ind i landsbyen Rungholm, i et lille hus tæt på udkanten af byen. De blev budt velkommen i den lille by og de fandt sig hurtigt til rette. Lucie var kun et par år gammel da hendes evner blev opdaget og hun blev sat i lære hos en af de lærde fra rådet, en vis mand somm kendte lidt til magi, som blandt andet lærte hende at skrive og at regne i hvert fald en smule, for det blev hun nu aldrig rigtig god til. Som hun blev ældre og hendes magiske evner voksede sammen med hendes intellekt fik hun en følelse af ikke at høre til i byen, men det tænkte hun ikke meget over, for hun fyldte snart 17 år og hun var forelsket.Fortid frem til nu: Lucie regnede med at hun skulle tilbringe resten af sit liv med Nicholas, deres familier var igang med at forhandle giftemålet på plads og de to unge gik lange ture sammen, og kæmpede for sjov, han med sværd og hun med is. men sådan skulle det ikke ende..
Det var midt på sommeren, der var sommerfest, blomsterne duftede kraftigt en nylig overstået regnbye fik alting til at dufte friskt og solen var på vej ned, da en fremmed mand ankom. Han var smuk, tidsløs, og præsenterede sig som baron de Allemerde. Han så på hende på en hel speciel måde og hun opdagede at hun kunne lide at blive set sådan på. Da han så senere på aftenen bød hende op til dans tænkte hun bare *det kan der da ikke ske noget ved* og hun dansede med ham.
i dagene efter tænkte hun ikke meget over det, og alting forsatte i den samme lykkelige bølge indtil en aften hvor hun havde sagt farvel til Nicholas og var på vej hjem i det begyndene mørke, så hun ham igen. Baronen kom roligt gående ud fra skyggen og tilbød at følge hende hjem, men hun afslog. Dansen havde været sjov, men at han fulgte hende hjem ville sende et forkert signal. hun satte farten op, og forlod ham i gaden. Men da hun ikke var ret langt fra sit hun hev han hende ind i en gyde, med hånden for hendes mund. Hun nåede ikke at gøre modstand før at han satte tænderne i hende.
Næste gang var hun ude i skoven og havde lige sagt farvel til Nicholas, da han dumpede ned bag hende og med hånden for hendes mund satte tænderne i hende. denne gang var det ikke bare et harmløst bid. denne gang skete der noget.. han sugede hende tør, der var så lidt blod i hende at hun kunne lige præcis ikke kunne overleve, men med tilførslen af hans blod begyndte de største smerter hun nogen sinde havde oplevet. det var langt værre end da hun faldt ned at en skrænt, da hun skar sig på en kniv, brændte sig. Hendes krop gik i krampe i knap en minut før at hun ål stille og de klare før lyseblå øjne blev tomme. Den udødes blod gjorde sin virkning og da hun satte sig op igen var al farve forsundet fra hendes øjne og kun de sorte pupiller havde farve. Blodtørsten hærgede inden hende som en isstorm og usynlige syle ramte hende ustandseligt, og den gjorde hendes øjne til sammenknebne blodrøde sprækker. Foran hende stod hendes skaber, den arrogante baron, og han fortalte hende hvad hun havde brug for nu og i al evighed: blod.
Blod, hendes mund formede lydløst ordet og skøjtende på isen som hun brugte som vej kom hun lige så hurtigt frem som hun havde gjort til hest.
Uden for landsbyen fandt hun den sidste bonde, på vej hjem og uden at se om der var nogen i nærheden bed hun ham hårdt i halsen. i starten kæmpede ham imod, men som hun langsomt tog hvad hun havde brug for blev han mere og mere slap. Hun genvandt langsomt bevidstheden, og hvæste til den halvbevidstløse bonde "fortæl hele byen at jeg, De Allemerde, dræbte Lucie Nimrod!"
Derefter slap hun ham, og forlod byen. hun kunne ikke se folk i øjnene følte hun, og besluttede at finde en der kunne fortælle hende hvad hun var blevet til. en der ikke var De Allemerde. Ham, som havde ødelagt alt.
hun har nu rejst rundt i noget tid, og er efterhånden kommet til hovedstden efter at have undgået den i noget tid, på grund af de mange mennesker.
Værste minde: Da hun blev forvandlet, smerten, det øjeblik hun var død.
Bedste minde: Tiden med Nicholas, Da hun var ung, lykkelig og forelsket.
Barndomshjem: I landsbyen Rungholm.
Familie:
Mor: Frances Ally Nimrod - Død -
Far: Aaron Nimrod - Død -
Bror: Gabriel Nimrod - Død -
bror's søn: Martin Nimrod - ca 50 år -
bror's datter: Eva Timothy født. Nimrod - ca 40 år -
Brors børnebørn:
Karl Nimrod - ca 20 år -
Elena Nimrod - ca 16 år -
Rosa Nimrod - ca 14 år -
Ethel Timothy - ca 19 år -
Lukas Timothy - ca. 15 år -
Silas Timothy - ca. 12 år -
Ikke familie, men dog en vigtig del af hendes liv:
Nicholas: han var hendes ungdomskærlighed, men efter at hun blev vampyr havde hun ikke mod nok til at opsøge ham og fortælle ham den rigtige historie om hvad der skete med hende. hun forlod ham i troen at hun bare var død.
Færdighedspoints
Fysisk styrke: MiddelSmidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel
Chatboks
IC-chat▽