Grundlæggende Oplysninger
Fulde navn: Into KarinKaldet: Into, Inn, Enni.
Køn: Kvinde
Alder: 23
Fødselsdag: 4. juli.
Tilhørsforhold: Retmæssig Neutral
Tro: Ateist
Erhverv:
Nuværende levested: Omrejsende - Dracoran-klanens hovedkvarter.
Race: Nordfolk
Udseende
Højde: 181 cmVægt: 67 kg
Hudfarve: Ualmindeligt hvid, selv for en nordkrystallianer.
Hårfarve: Hvid.
Hårstil: Helt kortklippet, bortset fra nogle enkelte totter der er snoet i tynde fletninger.
Øjenfarve: Lyserød
Kropsbygning: Normal, måske en anelse ranglet.
Hverdagstøj: Into har for det meste altid en tyk, hvid og grå pelsjakke og matchende kappe, medmindre vejret er alt for varmt, hovedsageligt fordi de er gode til at opbevare diverse ting i. Har hun brug for at kæmpe eller bevæge sig mere smidigt tager hun den dog af, og bærer under den en højhalset, kortærmet, sort trøje samt en lyseblå vest over. Hendes bukser er et par bløde, sorte som er nemme at bevæge sig i, og af sko bruger hun et par robuste læderstøvler med skind.
Ar, permanente skader, el.lign.: Hun lider af albinisme, er stum, og er sikkert udviklingshæmmet på en eller anden måde der er blevet skrevet af som ”langsom”.
Særlige kendetegn: Hendes unormalt lyse hud og hår, plus de lyserøde øjne, hvis man er tæt nok på.
Magi
Magisk evne (1): UopdagetDygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne
Magisk evne (2): Uopdaget
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne
Personlighed
Talenter: Siden Into ingen magiske evner har, fokuserer hun på sin kampkunst som hun er meget dygtig til. Hun har et talent for at bygge forskellige ting, især snilde våben, som hun ofte benytter sig af. Hun er desuden god til at tilpasse sig og justere sin opførsel og sine apparater til sin nuværende situation, og kan være yderst intelligent hvis nok tid er givet. Hun kan være meget diskret og er god til at falde i et med omgivelserne. Hun er desuden fysisk stærk, og bortset fra sit syn har hun et godt helbred: Især hendes hørelse er god, for at kompensere for synet.Svagheder: På grund af sin albinisme har Into svage øjne og er overfølsom over for lys. Desuden bliver hun nemt solskoldet, og må derfor dække sig så meget til som muligt. Det at hun er stum hindrer hende selvfølgelig også, i den forstand at hun har sværere ved at tilkalde sig opmærksomhed. Hun er en anelse langsom i forhold til at løse opgaver eller fornemme ting som hentydninger eller sarkasme, men forstår det som regel i sidste ende. Hun er generelt ikke den stærkeste person socialt, hvilket kan føre til problemer sammen med hendes ekstreme loyalitet.
Interesser: Into interesserer sig meget for teknik og våben, men er også glad for naturen og jagt og fiskeri. Hun er interesseret i fremmede kulturer og kan bruge lang tid på at studere arkitektur eller eksotiske smykker og lign.
Drømme/ønsker: Hovedsageligt at bedrive noget stort så hendes familie kan opfatte hende som voksen.
Elsker: Naturen, våben og teknik, sin familie og venner, at stå tidligt op om morgenen og at opdage nye ting. Hun har desuden en stærk, platonisk loyalitet til Lord Argon.
Hader: Stærkt lys, krabber, sociale situationer hvor hun ikke kan følge med i hvad der foregår.
Andet omkring personlighed: Into er generelt en meget glad, optimistisk pige. Hun knytter sig nemt og hurtigt til folk, og er ekstremt loyal over for sin familie, venner og arbejdsgiver, næsten til en besættelsesagtig grad. Hun kan have svært ved at indse at de personer hun har denne loyalitet overfor, muligvis opfører sig forkert.
Baggrundshistorie
Barndom: Into blev født ind i en stor fiskerfamilie, bosat i en lille havnelandsby nær Krystalbjergets fod. Hun var sine forældres syvende barn, så det var naturligvis begrænset hvor meget opmærksomhed kunne gå til hver enkelt af ungerne, og den nye pige var ikke ligefrem en man lagde særlig meget til. Ikke blot gjorde hendes albinisme at hun måtte holde sig indendørs det meste af tiden, men hun tog også så lang tid om at begynde at tale at forældrene til sidst gav op og måtte indse at hun var stum.Generelt havde hun altid været lidt langsom. Ikke nok med at hun aldrig talte, men hun tog også lang tid om at lære at læse og skrive, og da resten af børnene for længst havde fundet deres magiske evner, viste hun ingen tegn på magi. Flere gange var familie og venner fristet til at kalde hende dum, men sagen var at hun bare tog sig lidt længere tid om tingene end alle andre. Det virkede som om at hun ville være sikker på at hun havde tænkt grundigt over det før hun gik i gang, og når hun endelig gjorde det var resultaterne som regel fejlfrie. Men ellers udmærkede hun sig ikke og viste ikke interesse i at gøre en ekstra indsats.
Forældrene overvejede at skyde pokker i det hele og sende hende ud til en tante for at blive oplært til husmor, men tog en chance og lod hende tage med resten af familien ud på ishavet og fiske. Det viste hun sig at være god til, og far og mor stillede sig tilfreds med deres datters præstationer.
Fortid frem til nu: Kort tid efter hun var begyndt at tage på fisketure, i tolvårsalderen, begyndte Into at vise interesse for de skibe og redskaber landsbyen brugte til at fiske med. I de middagstimer hvor solen var værst og hun måtte blive inde, fordrev hun tiden med at fifle med net, skibsdele og våben, og snart havde hun et arsenal af redskaber i topkvalitet. Drevet frem af sin nye hobby begyndte hun at stå op midt om natten, langt tidligere end resten af familien, og vandre rundt i klipperne og på stranden omkring landsbyen, ledende efter drivtømmer og andre interessante ting hun kunne bruge. Snart fik hun en forkærlighed for naturen, og i den lille bog hun brugte til at kommunikere med andre skitserede hun bjerge og solopgange på livet løs.
Årene gik, og folk i landsbyen værdsatte Into uden egentlig at tænke alt for meget på hende. Hun var ganske tilfreds med sin tilværelse, men drømte tit om at se verden udenfor landsbyen, på den anden side af bjerget. Tiden kom til hendes nittenårsfødselsdag, og traditionen tro måtte hun, for at træde ind i de voksnes rækker, vise sit værd ved at foretage en rejse på egen hånd og vende tilbage når hun havde udført noget heltemodigt eller en lignende stor bedrift.
Hele foretagendet bekymrede ærligt talt Into en anelse. Nok ønskede hun at se verden og blive voksen, men hun havde ingen anelse om hvordan hun skulle bevise sit værd. Hendes søskende og landsbyen andre unge var kommet tilbage med fortællinger om at have dræbt drager, reddet menneskeliv og andre store eventyr, men hun kunne ikke forestille sig hvordan en ung pige uden nogen form for evner, magiske eller diplomatiske, skulle opnå noget som helst. Optimistisk af natur lod hun sig dog ikke slå ud og fortsatte ind til byen.
Hun vidste at det første man skulle gøre ude i verden, var at skaffe penge. Så det lykkedes hende at komme i lære hos en våbensmed, hvor hun hurtigt fik ros for sin fingernemhed. Smeden lærte hende også forskellige former for kampkunst – hun var allerede fysisk stærk af at fiske og slås med sine søskende, så det var kun et spørgsmål om at lære teknikkerne. Nogle år gik på denne måde, men hun fik aldrig større omdømme end ”den smilende pige i lære hos smeden”. Dette ændrer sig dog da en kunde, Lord Argon Dracoran, viser interesse for hende og hende kampevner og lader hende optages i sin klan som livvagt. Into har fulgt ham lige siden, og udviser allerede stor loyalitet for sin nye leder.
Værste minde: En blanding af barndomsminder hvor hun har haft svært ved at forstå hvad hendes forældre forsøgte at lære hende, og derfor er blevet skældt ud.
Bedste minde: En specielt dejlig, fredsfyldt fisketur med familien.
Barndomshjem: I en lille havneby ved Krystalbjergets fod.
Familie: En mor, en far, omtrent otte søskende og et hav af fætre, kusiner, onkler og tanter.
Færdighedspoints
Fysisk styrke: MiddelSmidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel
Chatboks
IC-chat▽