Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Morénn Fauve-Eithné
Kaldet: Morénn, Tjørn, Pil, Kvist.
Køn: Kvinde
Alder: 220
Fødselsdag: 31/5
Tilhørsforhold: Neutral Ond
Tro: Urelementerne
Erhverv:
Nuværende levested: Omrejsende - Hvor end hendes bytte fører hende til.
Race: Speciel race
Uddybende om race: Træ elemental

Udseende

Højde: 245 cm
Vægt: 98 kg
Evt. Hudfarve: Olieret brunt træ.
Evt. Hårfarve: Afhængig af sæson, men gående fra lys grønt til dyb orange.
Evt. Hårstil: Grene og blade.
Øjenfarve: Rav gyldne
Kropsbygning: Smidig
Evt. Hverdagstøj: Intet
Særlige kendetegn: Morénn er en træ elemental, så hun skiller sig ret meget ud fra mængden, af særlig kendetegn i forhold til andre træ elementaler er hendes ”næb”
Race: Træ elemental

Magi

Magisk evne (1): Ingen magisk evne

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Talenter: Hvis man ser Morénn som en datter af jorden, er hun meget initiativrig. Ser man hende derimod som en datter af vinden, er hun meget tålmodig. Hun er en fremragende skytte. Hendes syn er godt, og hendes evne til at være en del af de naturlige omgivelser gør hende stor set usynligt i al terræn.
Svagheder: Morénn svømmer af helvede til, heldigvis flyder hun ret godt fra naturens side. Hun er en forfærdelig kok, men det har primært noget at gøre med at hun aldrig har haft behov for at lave mad til nogen eller noget. Sidst men ikke mindst er hun en ret dårlig samtale partner da hun over årene er blevet meget indspist og bitter.
Interesser: Musik, filosofi, ornitologi, folkeeventyr, jagt, mos, dyr.
Drømme/Ønsker: Hævn, oprindeligt over dem der brændte hendes afkom af, nu blot over hele deres æt. Frihed for alle levende væsner, at alle har en chance for at gøre hvad de vil uden at nogen prøver at tvinge sin vilje igennem. Et sted at være, således at alle ikke træder hinanden over tæerne og forstyrre andres frihed. At hendes afkom vokser sig stærkt, og mangfoldigt hun har set sit afkom forgå fordi det ikke kunne klare kampen mod menneskene dette agter hun ikke at lade ske igen.
Elsker: Filosofi, fugle, fløjtespil, fred, friske briser, regn, blomster, muld, at klatre i træer.
Hader: Ukontrolleret ild, had og andre stærke følelser, frihedsberøvelse, magt.
Menneskeforhold[Bittert]: At disse små forstyrrede væsner, mangler forståelse og respekt for andre livsformer, og at de som en syg del af organismen må nedkæmpes om nødvendigt, hvis ikke symbiose kan opnås.
Andet omkring personlighed: ”Gav du træerne mulighed for at vokse vildt ville de omslutte hele jorden og blokere for solen, gav du ilden mulighed for at sprede sig frit ville den opsluge alt. Dette er årsagen til at vi alle må eksistere side om side, da ingen af os kan være balancen.”

Baggrundshistorie

Fortid frem til nu: Når jorden stræber mod himler skyder den først ryg og skaber bjerge. Dog indser jorden at dette aldrig vil være nok, så her indgår jorden en pagt med ilden og lader vulkaner slynger sten og klipper langt ind i himlen. Dog varer denne forening ikke længe og stenen vender hurtigt tilbage til jorden igen. Jorden indgår så en pagt med vandet og sammen giver de mulighed for at træerne kan vokse sig ind i himlen og blive kærtegnet af vinden. Således så Morénn også dagens lys første gang. Som datter af vinden men for altid bundet til jorden. Morénn tilbragte sine unge dage med at suse igennem skoven, springe fra gren til gren og gribe ud efter himlen. Hun brugte sine barndoms nætter på at borer sig ned i mulden og mærke jordens kræft. Dog varer intet evigt, og selv om Morogg måske holdte på Morénn lidt længere end de fleste andre forældre holder på deres børn. Kom der en dag hvor Morénn måtte ud i verden for at finde det hun søgte men aldrig fandt i hendes egen skov. Så Moénn forlod sit hjem for at rejse rundt om i krystallandet. En rejse der bragte hende meget på godt og ondt, hun stiftede venskaber og havde eventyr, fandt træer der voksede højere og vildere end nogen andre planter. Dog var verden ikke det ubrudte paradis hun havde forstillet sig, men derimod et sted som var ude af balance, et sted der havde brug for hjælp. Så Morénn gjorde hvad hun kunne for at hjælpe verden i nød, hun gjorde hvad hun kunne for dem der krydsede hendes vej, og dem hun mødte på sine rejser. Dette var ej heller et problem, før hun mødte folk hvis eneste mål var mere profit til dem selv. Det var således at Morénn for første gang så hvorledes mennesker og andre intolerante væsner i den grad forstod at udnytte andre og hinanden. Morénn tilbragte en tid med freakshowet, men efter et års tid mente hun at det var tid til at gå videre. Her opdagede hun så hvad der var værre end folk der ønskede profit, folk der ønskede magt over andre. Morénn gjorde modstand men, tingene havde ændret sig og således endte hun nu med at være en del af showet mod hendes vilje. Morénn opgav at tælle dagene, og ventede i stedet på at noget skulle ændre sig så hun havde en chance for at slippe bort. Denne chance kom da lederens søn tog over.

I ly af natten så Morénn sit snydt til at bryde fri at sit fængsle og søge tilbage til naturen, dog ikke uden at efterlade en gave til den familie der havde holdt hende fanget. Den samme morgen blev der fundet ikke mindre end tyve døde mennesker. Alle havde de haft tilknytning til den familie der havde drevet freakshowet. Morénn søgte nu væk fra menneskene og deres afskyelige byer, hun søgte dybt ind i skovene, og langt ud på havene. Her fandt hun sin mage Ygraad, og sammen skabte de et fristed for væsner der havde brug for fred, hvile og hjælp. Denne lille lysning blev kendt som et sted man kunne søge hen hvis du havde brug for hjælp eller bare ønskede fred og ro. Dette fristed blev også det første sted som Morénn prøvede at lade sit afkom vokse op. Det siges dog at intet varer evigt det gælder bestem også for elementaler og deres lykke. De kom om natten og stjal hendes afkom, de kom om dagen og brændte hendes mage. Morénn svarede dog igen ved at jage de inkvisitorer der have gjort hende uret, herefter jagede hun deres familie og senere deres efterkommere. Hendes vrede er kun blevet mere bitter med tiden, dog er den blevet en smule mindre. Men efter at de andre elementaler har rejst sig, har Morénn indset at det er tid til at handle det er blevet tid til at gøre en fælles front, hvis ikke for sig selv så for fremtidige generationer af elementaler.

Værste minde: Da den skov hendes afkom og mage skjulte sig i blev brændt ned.
Bedste minde: Da Morénns første spire begyndte at vokse.
Barndomshjem: Skovene syd øst for krystalbjergene.

Familie: Datter af Vind elementalen Al’Sirh og Jord elementalen Morogg, disse to havde kun en kort romance som af åbenlyse årsager aldrig blev til noget fast. Hendes mage træ elementalen Ygraad, samt hendes afkom, alle tyve. Alle afbrændte, alle døde, ingen glemte.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel