Alwyn

Krystalisianer

Status: Aktiv

Godkendt: 10.05.2007

Antal posts: 198

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Alwyn Flowerew
Kaldet: Vidor, Ally, Alwyn
Køn: Kvinde
Alder: 33
Fødselsdag: 12 maj
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Hun tror på den første Mørkets Lord, som for hende var en stor kriger, mentor og vismand. Dog har hendes syn ændret sig meget over de sidste par år, og hun følger nu den yngre gud, Thatos.
Erhverv: Alkymist, kok
Nuværende levested: Dianthos - Et lille hus i Dianthos
Race: Menneske

Udseende

Højde: 172 cm
Vægt: 68 kg
Hudfarve: Forholdsvis lys, brunes ikke.
Hårfarve: Brunt med en hvid lok.
Hårstil: Håret er langt og fladt. Hun skjuler det enten under kutter eller fletter det, så det ikke kommer i vejen.
Øjenfarve: Blå, med en gul misfarvning i det ene øje.
Kropsbygning: Atletisk.
Hverdagstøj: Alwyn bærer simple klæder; ikke fordi hun synes om det, men ganske enkelt fordi hun ejer meget få ting. Hun har en kappe med en stor hætte, som hun for tiden altid har trukket op. Hun bærer læderhandsker og slidte læderstøvler. På benene har hun nogle lange brune hørbukser og på overkroppen en mørk tunika. Hun bærer et bælte, hvori hendes to daggerter hænger. Andre gange bærer hun lyse løse klæder. Det varierer. Hun forholder sig til mørkeblå eller mørkerøde farver.
Ar, permanente skader, el.lign.: Hun har et dybt ar på venstre håndflade. Hun har ar og snitsår overalt på kroppen.
Særlige kendetegn: -

Magi

Magisk evne (1): Usynlighed.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Talenter:
* Atletisk: Alwyn er særdeles atletisk og kan både løbe, kravle, klatre, springe og sprinte på et særdeles højt niveau. Hun er hurtig, stille og smidig, hvilket var noget hun udnyttede meget da hun arbejdede som lejemorder. Nu er dette dog evner som hun primært bruger til at forholde sig uset og ubemærket alle steder hun går hen.
* Intellekt: Alwyn har talent for planlægning - hun er god til at lave en plan og føre den ud i livet. Hun er desuden ganske dedikeret og hvis hun beslutter at gennemføre en plan, så skal hun nok nå i mål; koste hvad det vil.
* Kampteknik: Ved hjælp af sin hurtighed og sin smidighed, har Alwyn bevidst at man ikke behøver være særdeles stærk for at være dødbringende med et våben. Hendes snilde indenfor kampsport og våbenføring medførte, at hun blev forfremmet til Mørkets General for den Første Mørkets Lord. En mand hun senere forrådte.
* Alkymi: Alwyn har altid været dygtig til at lave gifte og modgifte, men hun har de senere år brugt disse evner primært til at lave healende salver og medicin - både til sig selv og de der ville betale.

Svagheder:
* Mistroisk; hun forventer altid det værste af folk og stoler ikke på nogen
* Kort lunte; Hun har et problem med at styre sit temperament. Hun kan blive meget arrig meget hurtigt, og når der er noget hun ikke lige bryder sig om, så tyer hun ofte til vold for at få sin pointe gjort klar.
* Utålmodig; Hun absolut hader at spilde sin tid.
* “Uheldig”; Hun er overmodig og har skyhøje forventninger til sig selv. Dette medfører ofte at hun ender i uheldige situationer, som hun ofte ikke havde planlagt.

Interesser:
* Kultur; Hun læser gerne mange digte og anden litteratur. Hun elsker at lytte til musik; fra gaden såvel som i teatret. Hun nyder at betragte en forestilling, og elsker følelsen af at være godt underholdt.
* Madlavning; Med alderen er Alwyn blevet særdeles glad for god mad.
* Godt håndværk; Når nogen ved hvad de laver, så kigger Alwyn altid interesseret med. Om det er en bager der bager brød, en bueskytte der rammer plet eller en smed der sliber et sværd. Alwyn nyder at se dygtige folk bruge deres talenter.

Generelt om personligheden:
Alwyn er en spøjs karakter. Hun arbejdede hele sin ungdom mod målet om magt i Mørkets tegn. Hun kæmpede sig op igennem rangordenen i Mørkets Hær, og beviste sit værd da hun blev forfremmet til Mørkets General. Hun infiltrerede Lysets Palads, tog Dronningen til fange, bekæmpede Brutus klanen og endelig forrådte hun Mørkets Lord da hendes sans for retfærdighed blev for stærk.

Alwyn er på mange måder en dybt kaotisk og tragisk person, der gennem sit liv blev drevet af frygten for kaos og et brændende ønske om retfærdighed. Hun manglede et solidt punkt i sit liv, og derfor krakkelerede hendes verdenssyn da hun indså, at trods hun fik magt over folk og fæ, så havde hun ingen kontrol over hændelserne i sit liv. I sin jagt på magt og retfærdighed efterlod hun et spor af ulykke efter sig.

Hun valgte derfor at gå under dække efter sit forræderi, og forsvandt fra Krystallandets overflade i en række år. Hun har nu fundet ro i sig selv og sit liv, accepteret sine fejl og valgt at vende tilbage til det kaosfyldte liv i krystallandet. Et simplere og mere fyldestgørende liv er nu på horisonten. Hun har fundet en let optimisme frem og hendes mange års erfaringer indenfor krig, spionarbejde og håndtering af diverse kriminelle sider af byen har givet hende en robust grobund til at undgå fremtidige problemer. Håber hun.

Baggrundshistorie

Barndom & Fortid:
Alwyn voksede op i en kernefamilie, hvor forældrene elskede deres børn og børnene elskede hinanden. Dog ønskede skæbnen ikke at børnenes barndom skulle være lykkelig, og en dag blev deres forældre myrdet. To årtier efter, opdagede Alwyn at hendes elskede fader havde været sælger af eksotiske og farlige varer, og han var kommet på dybt vand i det sorte marked. Alwyn har ikke tilgivet sin far for hans handlinger, som i sidste ende kostede ham og sin kone livet. Det var et sår på sjælen, som aldrig helede. Men livet fortsatte, som det nu gør, og de to piger voksede op til to vidt forskellige liv.

Som et ungt gadebarn, blev Alwyn fundet af James Flowerew. Han var en listetyv, der desværre havde fået sit ansigt på for mange plakater rundt omkring i byen, så han havde brug for et uskyldigt ansigt til at lave det hårde arbejde for sig. Alwyn blev oplært i hvordan man skulle fjerne folks opmærksomhed fra deres ejendele, imens James snildt snuppede guld og ædelsten fra deres lommer. De to blev et glimrende makkerpar, og udover at give hende tøj og mad, så lærte James hendes også at forsvare sig mod gadens andre banditter.

Da Alwyn blev 19 år, besluttede hun sig for at starte på en lidt mere dyster karriere. Hun var klar over, at hun havde talent for at snige sig omkring. Hun opsøgte derfor nogle "slum-konger" og tilbød sine evner som listetyv og kniv. Det var ikke et livsvalg hun var stolt af at træffe, men hun havde ikke mange andre muligheder. Hellere gøre byen fri for skumle typer - og samtidig få andre skumle typer til at betale.

I start tyverne blev hun en del af Mørkets Hær; hun fandt endelig et sted, hvor der var en ideologi og en lidenskab hun kunne stå indefor. Hun arbejdede ihærdigt som kriger og blev senere forfremmet til ridder. Igennem mange år stod hun trofast ved Mørkets Lords side, og til sidst blev hun hans højre hånd. Hans general. Hun fortsatte med at træne både med sværd og daggerter, og hendes listighed og smidighed blev ivrigt brugt til diverse opgaver imod lysets hær. Hendes viden og forståelse for taktik blev ligeledes en vigtig styrke. Hun rådede ofte Herren i alt fra krig til strategi til økonomi.

Mange år kom og gik. Morgoth blev Mørkets Lord og han bragte ændringer med sig til deres orden. Alwyn mærkede hele sit fundament forsvinde under hendes fødder. Hendes tro til deres kamp forsvandt mellem hendes hænder, og for første gang i sit liv, var Alwyn i tvivl om hvilken sti hun skulle følge. Hun så Mørket fortære ærlige mennesker. Så hvordan gode frie folk blev slået ihjel under hendes eget banner. Hun forrådte Morgoth, men i et fejlagtigt forsøg på at fjerne ham fra Krystallandets overflade, måtte hun se sig slået - hun flygtede efterfølgende ud af hovedstaden og Morgoths søgelys.

Mange år er passeret. Alwyn er nu vendt tilbage til Hovedstaden. Hun lever et stille liv; et godt liv. Hun holder sig ude af slummen og arbejder for sine egne penge og passer sig selv.

Familie: Moder og fader; Seraphina og Peter. Søster; Alanna.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Fantastisk
Kreativitet: Elendig
Mental Udholdenhed: Elendig
Chakra: Elendig


Avatar af Sixmorevodka
Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Venus Læremester
Lige nu: 1 | I dag: 9