Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Tryggvi Eirikr Asvaldur
Kaldet: Trygge, Tryggvi, Tågemaner
Køn: Mand
Alder: 36
Fødselsdag: 11.3 år 1989
Tilhørsforhold: Sand Neutral
Tro: Kile
Erhverv: Fange af Lyset
Seksualitet: Heteroseksuel
Nuværende levested: Omrejsende - Landevejen
Race: Vampyr
Uddybende om race: Nordfolk der døde som 19-årig

Udseende

Højde: 177 cm
Vægt: 77 kg
Øjen: Grålig
Hår: Sort i en pjusket frisure
Hud: Dødelig hvid
Kropsbygning: Ret muskuløst bygget
Hverdagstøj: Han går for det meste klædt i skintøj, vadmel eller uld. Både kjortel hoser og en god rejsekappe.
Ar, permanente skader, el.lign.: Han har stadig mærker omkring skulderen fra den vampyr der bed, og forbandede ham
Særlige kendetegn: Han bærer tydelige markeringer på at han tilbeder Kile. Blandt andet bærer han en del amuletter som for det meste har hængt på hans vandrestav.

Magi

Magisk evne (1): Phasing: Han er i stand til at gøre sin krop inkorporlig. Det gør ham i stand til at træde gennem solide objekter som var de luft. Han kan dog ikke opholde sig inde i objekter, da han vil risikere at blive kvalt, da han stadig har brug for luften. Når han bruger sin evne, påvirker han også de genstande han har på sig, men han kan ikke påvirke andre personer
Han kan kun gøre sig inkorporlig for kortere perioder. Hvis han fuldt koncentrerer sig på evnen kan han være inkorporlig i nogle minutter, men så bruger han også al sin chakra.
Mens han er inkorporlig kan han ikke interagere med andet der ikke er inkorporligt.
Dygtighed til at kontrollere evne: Lidt trænet

Magisk evne (2): Meteorokinese: Han er i stand til at påvirke det lokale vejr med ham selv som centrum.
Vejrfænomener han kan manipulere er alt fra vinde, nedbør, lynnedslag og til tåger.
Hvilke ændringer han kan udføre kommer meget an på hvordan vejret er på det gældende tidspunkt. Det er f.eks. lettere at få det til at regne, hvis himlen allerede er dækket af tunge skyer, end hvis det var en skyfri himmel.
Hvis der allerede er optræk til en storm vil det også være nemmere at manipulere vejret til at forme en skypumpe, end at gøre det komplet vindstille.
Manipulationen af vejret tager tid og koncentration, og sker gradvist. Jo større skiftet i vejret vil være, desto længere tid vil det tage, og desto mere koncentration og chakra kræver det.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Styrker: Lærerig, ambitiøs, grundig og metodisk
Svagheder: Blodlysten, kynisk, melankoli

Generel beskrivelse af personlighed:
Det første indtryk man får af denne meget ungt udseende mand, er en masse bitterhed. Han virker utrolig tilbageholdende og afvisende for folks nærvær, og virker for det meste utilpas i folks selskab. Han trækker sig ofte fra folk hvis de kommer for tæt på ham.
Tryggvi er i bunden af en masse vrede og melankoli. Der er en masse afsavn mod en verden hvor han ikke skulle kæmpe med sine problemer. Denne frustration kommer ofte til udtryk i sine interaktioner med folk, hvor han snerrer af dem og virker kold overfor folk. Han har derfor ikke haft det nemmeste med at skabe relationer til andre folk, siden sin forbandelse.
Dybt inde er han dog en nysgerrig og ambitiøs mand, der gerne vil lære alt hvad han kan om verden. Han er grundig og til tider perfektionistisk. Han elsker det når han kan få lov til at gå i dybden med emner, og elsker at sparre med andre om teorier og viden. Han tager næsten altid gerne alle mulige emner, og intet emne er for mondænt for ham. Om der så diskuteres landbrug, magisk teori, eller taktik i kortspil, så elsker han det.
Han savner en følelse af samhørighed, og længes efter fællesskab. Han kan derfor være nem at manipulere, hvis man ved hvordan man udnytter denne længsel om at være sammen om noget, og hvor han føler at han kan være tryg, og hvor han kan være til hjælp for andre, i stedet for kun at have lyst til at bide hul på dem.

Baggrundshistorie

"Hvorfor er der så mange stjerner, far?"
Tryggvi var fra en meget ung alder meget fascineret af naturen, og stillede sine forældre ofte mange spørgsmål som de ikke havde en mulighed for at svare, men de var altid meget støttende om hans nysgerrighed.
"Guderne har sat dem der for at vi også føler os trygge om natten. De holder altid øje med os."
Som ganske almindelig skovhugger i Nordlandet, var der ikke mange penge til at få det til at løbe rundt, men de havde det godt nok. De havde et hjem, en arne, og hinanden. Nogle gange havde Ulfr og Runa snakket om, at de kunne prøve at spare sammen allerede, for at måske sende Tryggvi til Nordvik for at studere, når han blev ældre. Knægtens nysgerrighed og lærenemhed tog ingen ende. Der sad et godt hoved på knægten. Hvis der bare var nogen som kunne nære den unge knægts kløgt, så ville han sikkert komme langt i livet.




Stormen virkede ikke til at ville tage nogen ende. Tryggvi sov næsten konstant. Ulfr og Runa var sikre på at knægten var syg, og de kunne ikke gå ud efter hjælp i denne storm. Landsbyen var bekymret over stormen, og var sikre på at der var mørke kræfter på spil. Rygter om Mørkets indtrængen i Lysets rækker havde også nået Nordlandet.
Den konstante buldren af torden gjorde folk utilpasse. Stormen virkede kun til at tage til, og flere lyn havde slået ned ikke langt fra landsbyen og Ulfrs hus.
En af dagene vågnede Tryggvi med en splittende hovedpine. Hans krop var svag, som om han overanstrængte sig. Han gik ud til sine forældre der var glade for at se at han i det mindste var på benene. Han kiggede på dem, og som han så sin mors varme smil, hørte han et øresønderrivende brag og en pludselig mørke.

Han vågnede igen som han blev trukket op af resterne af det sammenstyrtede hus. Stormen var forsvundet pludselig, men Ulfr og Runa døde i de sidste vilde tordenstorm, som ødelagde deres hus. Kun Tryggvi overlevede. Rygter gik om at drengen var forbandet og ingen var villige til at tage drengen til sig. Knust af sorg og ensom var han sikker på at han nok ville dø når vinteren ville ramme Nordlandet om nogle få måner.

Det var en gruppe omrejsende handelsfolk som blev hans frelse. De kendte ikke hans historie, og på trods af advarsler, så tog de drengen til sig. En af de folk der rejste med var meget interesseret i drengen. En ældre herre som snakkede med den unge Tryggvi om videnskab og magi. En der faktisk kunne lære ham noget om verden, som han havde håbet på i sine unge dage.




Tryggvi var blevet en del af den omvandrende karavane. Folket tog sig af hinanden, og passede på hinanden. For at Tryggvi kunne være til hjælp, så blev han oplært af folkene i handelskaravanen. Ingolf, som var karavanens vagt lærte Tryggvi alt om sværdets kunst. Hvordan man bruger det, og hvordan man forsvarer sig. Ragur den ældre herre lærte ham alt hvad han kunne om magi, chakra, og verden. Tryggvi lappede alt til sig og blev en værdifuld vagt for karavanen.

En af deres handelsekspeditioner bragte dem til Tusmørkedalen. Et berygtet og farligt område, og med Mørkets magt i landet, var intet sted sikkert. Mørkets væsner var mere åbne i deres færd. Ingolf var stadig voldsomt såret efter et bagholdsangreb, så det stod til Tryggvi at forsvare karavanen, mens Ragur så til Ingolfs sår.

Natten ville blive endnu et stort vendepunkt for Tryggvi. Han husker ikke meget fra natten. Han huskede det pludselig angreb. Smerten i skulderen. Flugten gennem skoven. Smerten. Den vanvittige smerte. Overvældende smerte. Han ænsede ikke en gang at hans næsten døde tilstand vækkede et aspekt i ham. Flugten var uhindret af skovens bundvækst. Hvordan han passerede igennem træerne i stedet for at støde ind i dem. Blot en flugt. Bevidstløshed.
Da han vågnede op var natten faldet på. Smerten var væk. Ligeledes var kulden. Men sulten. Den vanvittige brændende sult. Tørst. Tørsten efter jern. Ustyrlig. Grådig. Mørk. Vampyrforbandelsen havde sat sig fast i den unge Tryggvi.




Landet har været i kaos i mange år. De dæmoniske plager havde sat deres præg på landet, og også Tryggvi. Evig i et udseende af en 19-årig nordlænding. De sidste mange år havde han kæmpet med sin forbandelse. Hvor var den kommet fra? Hvordan kunne han styre den? Hvordan kunne han komme af med den? De spørgsmål havde bragt ham tæt på Kile. Gudinden for de døde. Han håbede at hun kunne svare på hans spørgsmål. Hvorfor tillod hun den forbandelse overhovedet?
Hans jagt på at finde en kur på forbandelsen havde ledt ham til en gruppe af tilbedere af Kile. En orden der ville bringe fornyet styrke og succes til landet, der havde lidt i alle disse år. Måske de kunne svare på hans spørgsmål, og samtidig kunne begive sig i verden, uden fare for at blive myrdet når han nåede i nærheden af civilisationen? Kunne han blive en del af samfundet igen, og samtidig løse sig blodtørstige problem?




Det hele var ved at kollapse. Ordenen havde været en løgn. Udnyttelse af de troende og desperate. Oprøret var i fuld gang, og Lysets Hær havde overtaget. Det hele var kaos. Han vidste ikke hvad han kunne stole på, og det eneste han tænkte var at han måtte komme væk. Væk og overleve endnu en dag. Lyset ville sikkert med garanti henrette ham, hvis de fik fingrene i ham. Vampyr og Kile tilbeder. De kunne sikkert ikke se noget værre end det.




Hvor længe havde han været der? Et år? To? Kun med begrænset næring følte han som om han var ved at blive et feralt dyr. Konstant sulten, og dæmpende magi, der blokerede hans chakra. Han var vitterligt fanget på alle mulige tænkelige måder. Han vidste ikke hvad der havde været bedst. Om han var blevet henrettet som mange af de andre fra Kiles Orden, eller at han nu stadig fik lov til at leve i dette stadie af nær konstant forfald. Så de et potentiale i ham eller hvad? Tørsten og udmattelsen gjorde ting svære at huske. Måske var der stadig håb for ham. Måske han stadig kunne få svaret på sine spørgsmål. Måske Kile var nådig ved ham, fordi hun håbede på at han ville redde verden fra denne forbandelse.

Familie: Far: Ulfr Sverrir Asvaldur - død
Mor: Runa Asvaldur - død

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Under middel
Chakra: Middel