Larmen var overdøvende og gjorde at man knap kunne høre sine egne tanker. Der var altid larm blandt piraterne, for ikke at tale om skøgernes falske grin og lyden der blev forstærket så snart en sømand fik alkoholen indebords. Men det var ved at gå over gevind. De skændes. To mænd, stod og råbte af hinanden, formerede det videre til at skubbe for nu at starte den største slagskamp mulig på så lidt plads tilgængelig, at Madeleine var ved at blive skubbet ned af sin stol. "Så styr jeg dog, møghunde!" råbte hun arrigt, og svang en tom romflaske i en buet linje til den smadrede i hovedet på en halvskaldet gammel søulk. Med en umunter mine kantede hun sig ud af kroen for at finde en anden, mere fredelig. Hun var simpelthen ved at få NOK at mænd. I så mange måneder ombord på et skib, hvor der kun fandtes mænd, for så at ankomme til en piratby hvor mændene var mere højlydte og fulde end normalt, og alle kvinderne var falske. Armen det kunne da næsten ikke blive værre.

Madeleine åbnede døren til den næste kro, hvis støjniveau var meget mere acceptabelt, og knap så proppet. Ikke at man i almen befolkningsøjne ville kalde kroen anstændig, men i piratstandarder var dette den mere normale ende. Madeleine sank træt ned på en stol efter at havde hæntet et stort krus øl, og kastede benene op på stolen overfor sig. "Fucking mænd alle vejne, med deres evige druk og fandens til magtkampe.." knurrede hun lavmælt ned i øllet, inden hun tog en tår. Træt lænede hun sig tilbage i stolen og nød den summende lyd af stemmer, som ikke var gennemskærende, mens hun begyndte at slappe af i kroppen igen.

Magtliderlige mænd, falske kvinder og bedragere, uden tvivl hvad denne by bestod af, folk der forsøgte at være bedre end andre, hvilket var til at brække sig over. Hun selv havde haft sine kampe, men det var med andre skøger.. Eller en af kundernes koner. Hun fattede slet ikke mænd gad gå til en skøge hvis han alligevel havde en kone der hjemme som han kunne hoppe i kanen med. Et suk undslap hende som hun gik ned af gaderne, modtog folks blikke og badede nærmest i dem, men der var noget over hende der ikke var som det plejede, eftersom hun ikke var i humør til at skulle fjante rundt. Hendes dag havde været yderst dårligt, hun har måttet forsvare sig overfor en mand der var ALT for fuld til at forstå et nej og en mand der svang ud efter hende, blot fordi hun sagde nej til at tage imod de penge han gav hende for en tur på hendes værelse. Med rolige skridt kom hun ind gennem døren til kroen og gik målrettet efter baren. Hendes normale plads var optaget, hvilket fik hende til at snerre irriteret. Hun nedstirrede nærmest den kvinde der sad der, stolen ved disken, hvilket ret hurtigt gik op for hende og hun hoppede ned og gik. Et smil spredte sig på de rosa røde læber som hun tilfreds indtog pladsen og fik serveret noget at drikke ”Tak” mumlede hun kort inden hun tømte glasset og modtog en ny.

Langsomt drejede hun sig rundt, spejdede ud i rummet for at se om der var nogle interessante væsner blandt dem, men der var kun fulde mænd og skøger der ihærdigt forsøgte at tjene penge. Ja, ganske vidst var hun selv skøge, men hun var ikke ligefrem specielt desperat og kunne til tider vente længe. Men nærmest ud af ingen ting faldt hendes blik på en kvinde, sikkert en pirat. Det var et sjældent syn.. Faktisk havde hun ikke set ret mange kvinder på netop denne kro, ikke det generede hende at hun var der… Tvært imod. Endnu et smil bredte sig på hendes læber som hun vendte sig mod disken igen, lod som om der ikke var nogle omkring hende der eksisterede. 

Madeleine var langsomt faldet i staver med blikket tomt ud i kroen, mens hun sad med krusset i sin hånd og førte det fraværende op til munden engang imellem. Hun ensede knap at døren gik endnu engang da en kvinde trådte en. Der var efterhånden så mange kvinder af forskellig afstamning og udseende dette sted, at Madeleine ikke så meget som overvejede at kigge hen til døren.
Det var først da en snerren afbrød den naturlige brummen der ellers fyldte kroen, at Madeleines øjne skiftede position fra at kigge ind i væggen til at se på kvinden der indtog pladsen ved baren og kylede drikkelsen ned der var blevet hende serveret. Madeleine kom med en let fnysende lyd, nærmest uhørlig, og et skævt smil kom frem. Hun kunne alligevel ikke undgå at føle respekt for de skøger med ben i næsen. Hvor forkert det end var, var det præst hvad Madeleine troede alle andre kvinder i dette område var, med mindre de havde tydeligt piratanliggende tøj på kroppen. Desuden havde de en tendens til at flagre en del mere med barmen.

Madeleine mødte den andens blik kort, uden at gøre antræk til at skjule at hun havde kigget på hende, før hun tog en stor slurk af krusset, løftede hånden mod baren og fik bestilt en ny på denne måde. Madeleine vendte blikket tilbage på kvinden, der nu havde vendt sig, ignorerende alle omkring sig. Umildbart havde tidligere tegn afsløret at kvinden måtte havde haft en dårlig dag. Det kendte Madeleine alt for godt til, og vidste hvor farligt det kunne være at afbryde en som surmulede. Så hun holdte sig i ro, og tog imod det nye krus.

Dagen kunne næsten umuligt blive værre, jo måske, men det ville kræve en del af de folk omkring hende. Hun var kendt for at være en af de skøger der ikke var bange for at ende i kamp med en anden kvinde, eftersom hun nærmest var stamkunde på denne kro, hvilket også betød hun havde sin specielle plads ved baren. Hun lod hånden glide gennem det brune hår inden hun sukkede opgivende. Hun ville bare have denne dag til at være overstået så der kunne komme en ny, bedre dag. Hun tømte sit glas og fik et nyt. Hun var efterhånden ved at være træt af mænd, at det var det samme kedelige om og om igen, hvis man så bort fra den ridder. Tanken fik hende til at smile, men hun havde ikke tid til at tænke på ham nu, om end hun havde lyst. Måske skulle hun prøve noget nyt? Hun havde aldrig været sammen med en kvinde, det ville være nyt, udfordrende og sikkert mere spændende. Det var ikke tit hun stødte på kvinder på kroen, jo andre skøger og så denne ene pirat ind til videre, men hun kunne ikke? hun bed fast i underlæben og sukkede over sine tanker. Hun var håbløs.

Hun så sig igen omkring, men hver gang faldt blikket på den kvindelige pirat. Der var noget over hende, en form for mystik der tiltrak hendes blik hver eneste gang. Hun bed sig kort i underlæben som hun tog sig selv i at stirre og rettede blikket mod det tomme glas. Det var første gang hun var på denne måde overfor en kvinde. Hun sukkede og rejste sig fra sin plads inden hun gik ned til piratkvinden "Sjældent syn.. Ikke at jeg brokker mig" sagde hun og smilede kækt til kvinden. Hun vidste ikke hvad hun skulle forvente for et svar, om det var irriteret eller med fryd.. Men det måtte det jo vise sig.

Maddy sad tilbagelænet med fødderne hvilende på bordet, trods det havde medført et let utilfreds blik fra krofatter da han kom ned med et nyt krus til hende. Madeleine havde knap ænset det, mest af alt fordi udtrykket forsvandt da han fik sin betaling i hånden. Deres rov havde været specielt godt på det sidste, og efter hun var kommet om bord på piratkongens skib var det kun lut og glade dage for hende! I hvert fald i forhold til hvad hun kom fra. Det var for en gangs skyld afslappende at være afsted, nu hun havde forladt det larmende spektakel der var i en af de andre kroer, hvor man ikke kunne få lov at nyde sit alkohol i fred og ro. Med det sagt, var Maddy ikke modstander af selskab! Langt fra, hun nød det i fulde drag når hun var på land, men fulde mænd med dårlig ånde var bare ikke særlig charmerende at støde på. Dem var der rigeligt af på skibet i dagligdagen.

Madeleine drejede blikket langsomt op i mod baren, i det en kvinde lige nøjagtig ændrede sit blikretning til sit glas. Maddy lod øjnene hvile på hende en stund. En smuk kvinde, men ikke en der lignede at være fast inventar på et skib. Hun skammede sig ikke over at hun placerede kvinden som en skøge med det samme, men selv skøger kunne være anstændige mennesker. Hende her havde i hvert fald ikke råbt af hende endnu, det var et plus. Madeleine løftede krusset på ny som kvinden kom ned til hende. Hun drak en slurk inden hun lod krusset forlade sine læber og hun snak den gyldne væske. ”Jeg kan godt li komplimenter – slå røven i sæddet” svarede Maddy tilbage efter en per sekunders stilhed, og hun gjorde antræk til en af stolene der stod rundt om det runde bord. Hun trak fødderne ned fra bordet og satte sig bedre på stolen. ”Du holdte øje med mig?"

Kvinden der havde siddet alene, men som hun nu stod overfor var uden tvivl en der tilhørte havets folk, pirat eller ej, men det var tydeligt. Måden hvorpå hun mindede lidt om en mand, fødderne på bordet og kruset der var fyldt. Hun så med lidt store øjne som kvinden betalte krofatter og han forsvandt. Et skævt smil spredte sig på hendes læber, der var ikke nogen tvivl om at denne kvinde kunne betale sig fra det meste, hvilket måtte betyde hun var med… Hun gispede svagt og så sig omkring.. Denne kvinde var sikkert med piratkongen… ¨

Et smil spredte sig på hendes læber som hun hørte kvindens ord om hun skulle sætte sig ned ” Der er flere hvor de kommer fra” sagde hun og satte sig tilrette på en af de stole der var omkring bordet. For hedes skyld behøvede hun ikke at tage fødderne ned, da hun efterhånden var så vandt til at de fleste mandlige pirater hun talte med sad med fødderne oppe om hun var hos dem eller ej. Hun bed sig kort i underlæben som kvinden igen talte ”Hvordan ville man ikke have lyst til at holde øje med så sjældent et fund som du?” sagde hun og smilede kækt til hende. Der var ikke en eneste løgn i hendes ord, for denne kvinde var uden tvivl smuk og kvinder inden for den branche som hun havde var normalt ikke der var den største fryd for øjet. Hun lænede sig svagt indover bordet og satte en arm op og lod sin hage støtte på sin hånd som hun betragtede kvinden foran hende.

Madeleine tog det med umådelig ro at kvinden kiggede på hende med store øjne, samt det svage gisp der kom over hende. Faktisk var hun ikke helt sikker på om det var kvinden eller noget andet i kroen der havde fremkaldt den lyd, siden kvinden så sig lidt omkring. At kvinden havde set at Madeleine havde penge rørte hende ikke voldsomt. Overmodig kunne man kalde hende – hun frygtede ikke for sit liv ej heller at blive bestjålet. Mest fordi hun ikke havde al sin rigdom med sig, for det andet var det ikke svært at regne ud hvor man hørte til. Og ingen ønskede piratkongen på nakken – hvis han da ville tage sig af hendes sag. Små dumheder som at blive røvet i byen var nok alligevel for vigtige til hans normale gøremål, men det behøvede de andre jo ikke at vide.

Madeleine smilede skævt og lænede sig tilbage i stolen som hun ganske fint tog imod komplimenterne. Som kvindne havde sagt at der var flere hvor de kom fra, skulle hun da også levere. ”Så længe det er øjne som dine, modsiger jeg mig ikke den ekstra opmærksomhed.” gav hun tilbage af honningkrukken som hun så ind i kvindens blå øjne med sine egne mørkebrune. ”Kan jeg friste med en øl til frøkenen?”

Hun bed sig kort i underlæben da hun ikke spottede andre fra det crew hun formentligt sejlede med. Hvis hun trådte forkert ved denne kvinde ville det kunne ende hendes liv og så ville hun ikke… Blot tanken om ikke at skulle se Nao igen gjorde ondt, hvilket var derfor hun måtte spille sine kort ordentligt, ikke træde ved siden af og få piratkongen på nakken, for det var der ikke nogen der ønskede, ikke engang en anden pirat. Kvindens ord fik hende til at smile kækt ”Dine øjne må også gerne blive liggende på mig, for de er yderst smukke, som den kvinde der ejer dem” sagde hun og så på kvinden overfor sig med et blidt smil som hun betragtede hende. Det var bestemt ikke nogen løgn, for denne kvinde var yderst smuk!

 
Kvindens spørgsmål fik hende til at lyse op og bide sig i underlæben ”Øl lyder ikke som en dårlig ide.. Så jo tak” sagde hun og så direkte ind i kvinden mørkebrune øjne. Det var som om hun blev væk der inde. De var så dybe og intense at hun kunne se i dem for evigt uden forsøg på at bryde det.

Madeleine anså ikke ligefrem sig selv for at være specielt farlig - hun kunne forsvare sig selv, og hvis hun bad kaptajnen om hjælp ville han nok også foretage sig et eller andet. Men mest af alt havde hun ikke vænnet sig til at være tilbundet hans skib og dermed den magt og respekt der fulgte med. En respekt hun nok mere ville kalde frygt, som hun inderst inde ikke følte hun fortjente noget af. Maddy gad dog ikke spekulere over det. Hvis den anden kvinde var nervøs over det, var det i hvert fald ikke noget hun observerede i øjeblikket. Og Maddy kunne godt li komplimenter! "Du ved lige hvilke ord du skal vælge" svarede hun med en munter stemme og betragtede den anden selv. Nok fik Maddy komplimenter, knap så rafinerede og rare som disse, men trods alt komplimenter - alligevel var der noget andet over at få dem fra en smuk kvinde. "Tror jeg lader mine øjne blive hængende lidt - de nyder det smukke udsyn" tilføjede hun og lod de brune øjne udforske uden at være for intense og ubehagelige

Madeleine smilede et kækt smil, som hun rakte hånden i været og viftede til kroejeren endnu engang. Hun var efterhånden godt stedkendt, og han var også hurtig til at finde øl frem og sætte på bordet foran den anden kvinde. Madeleine flippede en krystal op i luften som kroejeren greb og forsvandt igen. "Mit navn er Maddy. Hvilket navn bære skønheden foran mig?"

Et kækt smil spredte sig på hendes læber som kvinden foran hende talte ”Har også haft god tid til at lære det” sagde hun og blinkede kort til hende. Hun var trods alt gammel efterhånden, men det stoppede hende bestemt ikke, hvorfor skulle det også det? Bare fordi man var over syvhundrede år, det var i så fald ikke noget der stoppede hende. Det var sjældent hun fik så mange komplimenter, ikke hun klagede da det var rart at høre hvad folk syntes om hende, ikke blot når de havde haft sex med hende, men også bare som nu, hvor hun sidder og har en ”samtale” med en person og de så slynger komplimenter ud. Som kvinden atter talte smilede hun kort ”Så længe det er de brune øjne du besidder… Så bliv endelig ved” sagde hun og bed sig kort i underlæben. Kvinden foran hende var yderst smuk det måtte hun indrømme og hun forsøgte inderligt at ligge låg på hendes evne og håbede den ikke havde en effekt på kvinder, eller ikke den samme som den havde på mænd i så fald.

Hun så på kroejeren som han med det samme gav sig til at skænke en øl og satte den foran hende. Hun have ikke regnet med det ville gå så let, men det viste blot at kvinden foran hende vidste hvad hun havde gang i. Hun rettede blikket mod kvinden og smilede ”Ja navnet passer til din skønhed.. Aviaia” sagde hun og bukkede kort hovedet i stedet for at rejse sig og neje eller bukke. 

Maddy grinede muntert. Ja, det undrede hende egentlig ikke, og det generede hende heller ikke. Kvinden var tiltalende. Interessant på en bestemt måde hun ikke havde set før. Nærmest tryllebindende måske - Maddy kunne ikke helt forklare hvorfor. Jo, kvinden var smuk det var der ingen tvivl om, men det var mere end det. Maddy kunne godt flytte blikket hen til krofatteren der tumlede rundt, men blikket faldt hurtigt tilbage til kvinden igen der syntes at blive mere indtagende hver gang. Spøjst, men det var ikke ubehageligt. Hun følte ikke at hun ingen kontrol havde - så længe det forholdte sig sådan slog ingen alarmer sig klar.

Madeleine løftede blikket til Kroejeren og nikkede til ham med et smil på læben. "Vi får nok brug for flere senere" han smilede til hende, men hans opmærksomhed blev hurtigere taget af kvinden foran sig. Ikke at Maddy kunne fortænke ham i det.
"Smuk navn, ganske unikt" Hun havde ikke hørt andre med det navn før og det passede til hende. "Det virker ikke til at det kun er mig, der har interesse i dig, kære." Maddys brune øjne spejdede kort rundt i krostuen. De kunne bare komme an, Maddy havde tænkt sig at beholde Aviaias dejlige selskab.

Hun så mod krofatter og derefter på Maddy foran sig. Det var tydeligt at hendes magi også virkede på kvinder, da det var sjældent at kvindens blik fjernede sig fra hende, samt de få andre kvinder der var her inde også sendte et blik af og til. Det var nok en af de få gange hun havde været i nærheden af en kvinde, hvor det så var gået op for hende at evnen også virkede på dem. Ikke at hun brokkede sig for det var uden tvivl rart at få opmærksomhed om det var mænd eller kvinder. Kort bed hun sig i underlæben og fokuserede da på Maddy, for det var trods alt hende hun sad sammen med. Som kvinden talte med krofatter smilede hun blot, for der var ikke nogen tvivl om at når denne øl var blevet drukket, så kunne der nemt ende med at komme flere ind, blot for at nyde selskabet med hinanden og alkohol var ofte med til at åbne op.

Som kvinden komplimenterede hendes navn smilede hun skævt ” Mange tak” sagde hun og bed sig kort i underlæben.  Det var dejligt at høre hendes komplimenter, da det blot var med til at give hende lyst til at blive hos denne kvinde, gav hende lyst til at se hvad hun havde at tilbyde, for de søde ord kunne umuligt være det eneste. Hun så sig selv omkring og grinede ganske kort ”De må gerne se om de kan fjerne mig her fra, det bliver dog værst for dem selv” sagde hun og blinkede til kvinden foran sig. Hun havde ikke tænkt sig at forlade sin stol, kun hvis det var sammen med kvinden i så fald. 

Opmærksomhed kunne være meget rart, så længe den ikke var påtrængende og modbydelig. Beundrende blikke kunne man dog hurtigt vende sig til. Maddy kunne i hvert fald! Og det var også beundrende blikke hun snedte Aviaia foran sig. Der var noget over hende. Som mange andre kvinder på stedet var hendes skæbne nok i den retning som Maddy ikke ville gætte på. Men det var ligemeget. Alle skulle overleve på en eller anden måde. Hun smilede til den anden og mærkede en kildende følelse i maven af at se den anden kvinde bide sig let i underlæben. Det var nok til at hun måtte tage en ekstra indånding, hun skjulte bag at slikke sig selv over læben inden hun tog en slurk af øllet. Den virkning havde kvinder sjældent på hende, men det ville være forkert at sige at hun ikke nød det.

Madeleine grinede med hende og så også ganske kort rundt i lokalet, men ikke længe. ”Jeg har nok heller ikke helt i hensigt at det skal lykkes for nogen at fjerne dig!” bekendtgjorde hun med et glimt i øjet og et skævt smil på læben. Madeleine var ikke et flirtende vidunder af nogen art. På mange måder var hun inkompetent på den led, men komplimenter kunne man nå langt med. Så meget vidste hun trods alt. ”Fortæl mig lidt om dig selv” bad hun roligt som Kroværten satte et par krus på bordet og modvilligt gik fra bordet igen. Madeleine værdigede ham ikke engang et blik.

Jo det var da yderst rart at få opmærksomhed fra tid til anden, men når det kom i så store doser som det gjorde lige nu, var det faktisk ikke specielt rart. Blikkene var ikke det store problem, det var mere når folk ville kæmpe for at få opmærksomheden fra hende at hun stod af, hun hadede det og krydsede alt hvad der kunne krydses kunne for det ikke skete denne gang. Hendes blik var ikke til at fjerne fra kvinden foran hende om folk så forsøgte. Hun bemærkede hvordan hendes tunge gled over læben inden øllen blev sat for læberne, hvis hun selv skulle gætte, så havde hun heller ikke lyst til at der var nogle der skulle komme og tage dæmonen fra hende. 

Et kækt smil bredte sig på hendes læber "De skulle være velkommen til at prøve, dog ville det ende slemt for dem selv" sagde hun og blinkede til kvinden foran hende. Aviaia havde allerede tanker om hvad hun ville gøre hvis der var nogle der turde fjerne hende, for det ville bestemt ikke være rart for personen. Hun lyttede til kvindens ord og bed sig igen i underlæben. Hvor skulle hun dog begynde? Hun lod kort en hold glide gennem håret og hun så på kvinden "Der er en del at fortælle, så hvad er du mest hooked på?" spurgte hun og smilede kækt. Hun var som på herrens mark, for hvor skulle hun starte og hvor skulle hun slutte? Og hvor meget ville kvinden egentlig vide? Hvilket var derfor hun sagde det på den måde hun havde gjort.

Maddy fik et skævt drilsk smil på læberne. Hendes blik flyttede sig for et kort sekund for at iøjetage hvilke udfordringer der eventuelt kunne dukke op. Men det så ikke ud til at nogen havde samlet sig modet endnu. Og hvis der var, så kunne de vente sig. Maddy selv var ikke ligefrem nogen dame – langt fra. På mange punkter opførte hun sig som en mand og havde stort set ingen manere hvis hun selv skulle sige det. ”De ved sgu nok godt hvad der er bedst for dem selv” de dumme hunde. Men på et eller andet tidspunkt blev hvalpen ulydig.

Madeleine flyttede sit blik tilbage uden nogen tanker om at fjerne det igen, med mindre hun blev tvunget til det. Hun lagde hovedet let på skrå med en eftertænksom mine. ”Lidt af det hele tror jeg. Hvor du kommer fra, hvordan du kom hertil, hvem du er og ting i den retning – selvfølgelig kun hvis du vil dele det med mig” Madeleine følte bare en trang til at vide det – vide hvem hun sad overfor for en skønhed og hvordan hun dog var havnet dette sted fremfor i et palæ hvor folk for alvor satte pris på hendes skønhed. Tanken strejferede men blev ændret igen. Jo nok et palæ, men ikke en pyntegenstand. Det skulle ingen kvinder være! Ikke på vilkår! Nej, hun skulle være herre over sit eget palæ! Ingen der bestemte over hende – det kunne Maddy bedre lide at tænke.

Det var næsten sjovt at sidde her sammen med denne kvinde, for der var ikke nogen tvivl om at mændene i lokalet havde en lyst til at stjæle Aviaia's opmærksomhed, men det var så godt som umuligt, for nå hun havde udset et ”bytte” så var det den person hun brugte tiden på og guderne bevare dem der forsøgte at splitte hende fra denne kvinde. Ikke nok med Avi selv ville gøre noget, men hun var heller ikke i tvivl om at Maddy ville gøre noget ved de folk der forsøgte. Kvindens ord fik hende til at smile kækt som hun selv så sig omkring ”De vil sikkert gøre det alligevel, for mænd ved ikke bedre” sagde hun og rettede atter blikket mod kvinden foran hende.


Lidt af det hele? Avi trak kort på smilebåndet og tænkte kort igennem hvad hun ville sige ”Altså jeg kommer fra Kzar Mora, men der har jeg ikke holdt til i årevis! Jeg begyndte at rejse lidt rundt, sov de underligste steder, blev smuglet på et skiv her til byen og blev her så.. Jeg var en kvinde der manglede penge, så da jeg mødte en skøge, som sikkert er død nu.. Så blev jeg ligesom en del af det. Men oven i det, lever jeg også lidt som en spion for piraterne... Samler informationer og får betaling for det, hvis jeg føler der er nogen grund, ellers giver de som regel rom eller whiskey” sagde hun med et smil på læberne. Hun lod kort en hånd glide gennem pandehåret inden hun fortsatte ” Hvem jeg er, er en lang historie... Jeg er en -ung- dæmon kvinde, der har et af de ældste erhverv i verden og underligt nok, så nyder jeg det” sagde hun med et lettere uskyldigt smil. Hun kunne høre hvordan en hvisken bag dem begyndte og hun sendte et blik over mod personerne inden hun kneb øjnene sammen, sendte dem et blik der kunne slå ihjel, inden hun igen rettede blikket mod kvinden foran hende, nærmest som om der intet var sket ”Men hvad med dig selv? Hvem er du egentlig?”] spurgte hun og lagde svagt hovedet på skrå.

Madeleine grinede og rystede på hovedet. ”Nej, det gør de sgu ikke” langt langt fra! De vidste aldrig hvornår det var en god ide at pakke piben væk og lade være med at være så idiotiske. De troede de kunne alt, men det var da kun fordi de havde så høje tanker om sig selv. Mænd var og blev for dumme til deres eget bedste! Og sådan ville det altid være. De var alt for nemme at distraherer oven i det. Noget der dog kunne være en fordel for de klogere kvinder der rendte rundt. Madeleine var da i hvert fald ikke blind for at udnytte det når muligheden stod for døren.

Der blev ikke som sådan sparet på detaljerne, selvom det blev holdt relativt kort. Madeleine var overrasket over Kzar Mora delen som afslørede at kvinden foran hende var dæmon. Men hvad fandtes der ikke af forskellige racer og ikke mindst blandinger i piratbyer som disse? Hvis alle ikke kunne holde til her og drikke sig i hegnet, så var der ingen steder de kunne. Så generede det hende? Egentlig ikke når det kom til stykket. Skøge delen? Nej, det generede hende egentlig heller ikke. Nok var det ikke et erhverv Madeleine selv yndede at blive en del af, men det betød ikke at hun så forkert på dem der gjorde.
Det uskyldige smil var nok alt andet end uskyldigt når det kom til stykket, og Madeleine kunne li det. Det uskyldige ydre der gemte på en farlig kvinde. Det var da det bedste der fandtes. ”Sikke en fortælling! Jeg vidste du var spændende” bekendtgjorde hun kækt og drak af krusset før hun selv svarede på spørgsmålet.
”Hvor skal jeg starte. Jeg er datter af en skøge – intet underligt eller fantastisk spændende over det. Jeg har været pirat siden jeg kunne svare igen og har et talent for at havne i problemer. Jeg tjener under piraternes konge, Baltazar og har en evne der gør jeg er skabt til vandet. Nogen af drengene påstår jeg er en selkie, men nok nærmere efterkommer. Jeg lever nok et ganske almindeligt piratliv. Plyndre, myrder, horer. Og jeg nyder hvert sekundt” hun var nok en ganske typisk pirat på det punkt, om end hun var kvindelig. Men det var ikke altid en ulempe.

Hun grinede ganske kort. De var ret ens på det punkt, næsten den samme holdning om mænd.. De fleste af det modsatte køn tænkte ikke just med det hoved hvor hjernen var, men mere det hoved der var drevet af lyst og der var ikke nogen tvivl om der var mænd her, som allerede havde tænkt med det forkerte hoved.

Man kunne svagt antyde overraskelsen på kvindens ansigt da det gik op for hende, at hun sad overfor en dæmon. Bevares man kunne heller ikke just se det på hende, da hun ikke ligefrem havde horn, hale eller vinger, der som regel virkede som en ret klar indikator på at man var dæmon. Dog var der en ting der var beviset på hun var dæmon... Hun ældes nærmest ikke og hvis hun gjorde ville det tage flere hundrede år. Som kvinden talte sendte hun hende et kækt smil og et blink ”Jeg kan være mere spændende end blot denne fortælling” sagde hun og bed sig kort i læben. Aviaia havde ingen skam og smed nærmest kortene på bordet med det samme, men det så heller ikke ud til at denne kvinde havde ret meget i mod det alligevel. Som kvindens historie blev afsløret smilede hun ”Piratkongen ligefrem.. Folk siger han er modbydelig at tjene under, men det er jo bare rygter” sagde hun og trak kort på skuldrene inden hun tog en tår af kruset. Hun var uden tvivl en spændende person.. Tjente piratkongen, drak, plyndrede, myrdede og horede, netop som en ægte pirat ville gøre det.

Mænd var og blev vattede. De tænkte for meget med deres kønsorgan til at man kunne få meget fornuftigt ud af dem. En lille bitte distrahering og hele skibet lå over ende! Hun havde bemærket det når månederne var lange og evige på havet. Når tiden ikke gik hurtigt nok og afstanden til land var for lang. Det var ikke de salte bølger eller skibets gyngen der fik ballonen til at briste. Nej, det var lysten. Madeleine havde efterhånden brækket en dels næser når de blev for nærgående. Man var ikke sammen med folk på skibet - det bragte for mange problemer med sig.

"Det er jeg slet ikke i tvivl om!" og hun glædede sig til at se det. Den måde hun ganske uskyldigt bed sig selv i læben, fik Madeleine til at glemme at holde sig orienteret omkring dem. Aviaia var langt mere interessant at fokusere på end omgivelserne af misundelige mænd. "Han har sit temperament.. Men hvis man ikke går i vejen, får man ikke smerten at føle" Madeleine virkede ikke ligefrem skræmt af piratkongen, men hun havde sin respekt for ham. Man skulle ikke gøre sig uvenner med ham. "Han kan dog virke ret skræmmende.." meget ubehagelig faktisk. Han var ikke en hyggeonkel.

Trods Aviaia var glædespige, så havde hun alligevel benægtet nogle af de mænd der hade besøgt hende sex, da de havde et ry om hvordan de var overfor kvinder.. Og det skulle hun bestemt ikke nyde noget af. Hun havde dog ikke fået penge de aftner og nætter, men hun var ligeglad, da det trods alt var hende selv det gik udover og ingen andre. Hun havde ikke andre at tage sig af, end sig selv... Så det var fint hvis hun missede en ”løn” nogle få nætter.

Et kækt smil bredte sig på hendes læber som Maddy talte. Selv vidste hun godt at hun var forførende, men sådan havde det altid været, men hun gav dødssynden skylden, for det var uden tvivl den der fik hende til det. Som Maddy igen talte nikkede Avi kort . Hun havde godt hørt rygterne om han på ingen måder var en rar mand, men så slem kunne han vel ikke være hele tiden? Hun trak kort på skuldrene ”Har alle ikke et temperament? Det handler vel bare om hvor nemt det bliver udløst” sagde hun og hævede kort det ene øjenbryn. Hun selv havde da også en temperament, men der skulle en del til før hun gik fuldkommen amok og smadrede alt omkring hende og det var endnu ikke sket der var nogen der havde gjort hende så vred, gudskelov.