Krystal 01.05.2017 23:23
Hej alleI har nu mulighed for at angive jeres tråde her på siden som afsluttede. Dybest set er det blot en funktionalitet der tillader almindelige brugere at låse tråde, de selv deltager i, men jeg håber, at I vil gøre brug af det :)
Jeg ved, at der er rigtig mange af jer, der efterhånden har et stort og uoverskueligt antal tråde liggende, som er blevet halvt glemt, og det er en rigtig god mulighed for at få ryddet op i dem, afsluttet nogle plots og derved kunne komme videre og starte nye tråde.
I praksis fungerer det således:

Klik på "Afslut emne" for at skrive en afslutning til tråden. Har karaktererne allerede out'et kan du bare nøjes med at skrive afsluttet eller noget i den dur. Efter du har færdiggjort dit svar, vil tråden være låst, og man kan ikke længere skrive i den. De andre tråddeltagere vil modtage en notifikation om, at du har afsluttet tråden.

Under Mine tråde i brugermenuen, er ingame tråde nu delt op i Igangværende og Afsluttede. Her kan du hurtigt få overblik over alle de tråde, der pt. ikke er afsluttet, og hvis du har en medspiller, der er gået i stå, kan du eventuelt gå ind og afslutte tråden, så din karakter ikke er låst fast i et plot, der aldrig bliver færdiggjort.

På folks brugerprofiler kan man nu se antallet af igangværende tråde, samt antallet af tråde, folk er tagget i. Dette kan muligvis hjælpe, når man leder efter nye trådpartnere, for at se, om en anden person er meget hængt op på tråde i forvejen, og om man skal forvente, at der går lang tid, før man får svar.
Jeg håber, at I kan bruge den nye funktionalitet til noget :)
Jeg anbefaler meget kraftigt, at I går ind og rydder op i gamle tråde, hvor I ikke regner med at få svar, eller benytter lejligheden til at få afsluttet de der tråde, I selv har været gået død i længe.
Skriv endelig hvis der er problemer eller fejl med afslutning af tråde.
- Krys
~ Krys ~