Da de endelig nåede frem til deres endestation, var Dandeloin udmattet af den lange rejse. Det var ikke så slemt med Alzko, han var vant til sådan noget, men det virkede det bestemt ikke til at Dandelion var. Hun var udmattet, træt, tørstig og sulten efter den lange og hårde rejse. Han hoppede af den store hingst og tog fat i hende og smed hendes trætte krop henover skuldrene. Han førte hesten ind i dens boks, inden han gik ind i det lille bindingsværk hus som han havde sig.
De fleste huse i Tusmørkely var lavet som enten stenhuse eller bindingsværks huse, begge slags med stråtag. Det var ikke noget uhumsk hus han havde sig, det var meget normalt, men heller ikke noget fancy. Han kunne sagtens købe og gå mere op i indretning af hans hus, men det var ikke noget han rigtig gik op i og derfor forblev det som det var.
Huset bestod af et lille køkken, som havde et lille spisebord og et sted hvor der kunne laves mad, et lille badeværelse som indeholdte et stor kar og et spejl på væggen. Et større soveværelse, med en stor og slidt seng, samt et skab til tøj og det største rum var stuen, hvor en slidt sofa og et bord stod. Der var ikke så meget i de forskellige rum og han havde ikke brug for mere, for de var ikke meget han opholdt sig i huset.

Han lukkede døren bag sig og låste døren med nøglen, som han smed i sine shorts lommer. Bare så hun ikke kunne smutte ud af den dør. Han gik stadig med den trætte Dandelion på sine skuldre. Han gik ind i soveværelset hvor han smed hende på sengen. ”Vil du have mad eller sove efter den lange tur? Eller måske et varmt bad?” Brummede han til hende. Der var ikke noget smil til hende, men hans blik lå roligt på hende.

Dandelion brød sig ikke synderligt om at blive båret på den måde, som var hun mere eller mindre et nedlagt bytte. Men hun var for træt i kroppen til at protestere, selvom hendes sind var ganske vågen. Hun valgte det kløgtigst at holde sin mund helt og aldeles lukket.
Ærligt havde hun regnet med et helt andet kvarter at ankomme til, både fordi han havde betalt så meget for hende - hvilket hun stadig ikke forstod - samt hans ydre indikerede noget helt andet end et område med almindelige huse. Huset var egentlig også ganske normalt indvendigt, omend slidt i hjørnerne. Hun gjorde sig notist af det forskellige ting fra sin noget akavede position, mens hun hørte døren blive låst. Ørene løftede sig med den drejende og klikkende lyd, men lagde sig ellers fint på plads igen. Hænderne var stadig bundet sammen, så hun havde i forvejen ikke megen lethændighed til noget.

Der kom en let forskrækket lyd fra hende som hun blev kastet ned, og hun var heller ikke langsom til at kravle sammen op af ryglændet, mens hun så vagtsomt på ham. Der var ikke megen venlighed at spore, mere som om det var en forpligtelse, som han alligevel tog med dødsens rolighed. "Mad... Tak.. Og jeg fryser.." Hvor mange gange havde hun ikke fået prygl for at sætte krav op og modsætte sig, men denne gang blev hun spurgt, så det kunne hun vel ikke blive straffet for. Den pjuskede hale, lagde sig over hendes skød i et forsøg på både at varme sig selv, men også ligge lidt mere skjul på at hun mere eller mindre havde været så tæt på nøgen hun næsten kunne komme, hele dagen.

Som hun svarede ham og han lyttede, drog hans blik på udflugt på hendes krop. Ikke at han ikke havde gjort det tidligere på markedspladsen, men nu havde han bare mere tid til at gøre det og han kunne bedre danne sig en mening om hende, og den var på ingen måder dårlig. ”Nuvel. Jeg vil lave dig noget mad” Han smed tæppet som han sov med om natten hen til hende, som en opfordring til at hun kunne tage det om sig, indtil han havde fundet noget ordentligt at give hende på. Han rejste sig og løsnede hendes hænder fra rebet og tog det med sig. Han kiggede hurtigt skabet igennem, for de få ting han nu havde derinde. Det var ikke meget kvinde tøj han havde liggende, faktisk intet. Men han blev nød til at finde et eller andet hun kunne have på i denne kulde. Han fandt en stor kåbe som han efterfølgende smed over til hende, hvor efter han forlod rummet i håb om at hun ville slappe lidt af inden maden ville være færdig.
Han gjorde et kort stop i stuen, hvor han smed brænde ind i pejsen og fik godt gang i den. Oven over hang en stor gryde, fyldt med vand. Vand til et varmt bad til den unge dame.

Alzko gik i køkkenet og begyndte at lave en stor gryde med varm suppe, med kød og grøntsager og brød som tilbehør. Det var sikkert noget som ville falde i god jord hos Dandelion. Ind i mellem sin madlavning, gik han frem og tilbage mellem badeværelset og stuen. ”Kom” Sagde han roligt og fik Dandelion op fra sengen og tog hende med ud på badeværelset, hvor damp stod op fra det store træ kar. ”Af med tøjet” Han kiggede roligt på mens hun klædte sig af. Han ville ikke, endnu ikke selv ligge en hånd på hende. Hans blik faldt på hende da hun trådte ned i det varme vand og han rakte hende et stykke sæbe, inden han endnu en gang forsvandt ud i køkkenet og tog gryden med suppen af ilden, hvor efter han vendte tilbage til badeværelset.

Dandelion kiggede stadig vagtsomt med der kom taknemmelighed frem i ehndes blik, specielt som hun modtog tæppet hun på rekordtid fik lagt over sig, og så snart hendes hænder var frie fra ræbet pakkede hun sig helt ind på rekordtid og skuttede sig i tæppet. Hun kiggede efter hvad han lavede, mens hun ømmede sine håndled, der havde fået røde mærker efter så lang tid i fangeskab, men det var ikke noget som ikke gik over med tiden. Hun fortsatte med at kigge efter ham, efter han gik ud i hvad hun regnede med var stuen, indtil det også lød som om han gik videre derfra. Hun trak kåben hen over sine knæ og sukkede dybt. Hun var ikke helt sikker på hvad der foregik. Måske forstod hun ikke hvad det betød at være netop den type slave hun var. Hvad hun havde hørt blev slaver behandlet værre en lort for at sige det lige ud, men det så ikke ud til at være tilfældet her. Det virkede faktisk mere som om at han passede hende, som var hun en forkølet lille fugleunge. Lidt specielt at se så stort og stygt et væsen som denne minotauer være rolig og direkte omtænkende med hvad hun behøvede for at overleve.

Dandelion kunne mest af alt høre lydene af hans hove hen over trægulvet når han gik frem og tilbage. Hun var ikke sikker på hvad han lavede der krævede lige netop at han gik sådan, men hun begyndte hurtigt at kunne lugte mad blive varmet. Noget hendes mave gav sig til at klage efter i sammme sekund.
Dandelion havde pakket sig ind i kåben og bagefter slynget tæppet om sig, i mellemtiden, og lod derfor kun tæppet blive tilbage da han kom tilbage for at hente hende og førte hende til et nyt rum.
Hun måbede en smule. Et varmt trækar stod klar, og det var meningen hun skulle i det - nok for at få varmen, men hun havde egentlig også stærkt lyst til at blive ren igen.. Vaske alt utøjet af sig, fra de andre mænds gerninger.. Ikke at det var sidste gang, hvis hendes fremtid så ud som de forudsage.
Hun så en smule skræmt på ham, ved ordren, men endte med at bide tænderne sammen og lagde først kåbe, og derefter resten falde af sig. Hun lagde med det samme de blege arme om sig, mens hun så hurtigt hun kunne uden at falde, skyndte sig ned i karet og lod det varme vand dække kroppen og brikke som hendes lemmer vågnede op igen efter at havde været godt kølige. "Tak" Hun nåede kun lige akurat at tage imod sæben før han var væk igen. Dandelion skuttede sig vandet og mærkede det varmede kroppen op til den sidste kuldegys forlod hende. Derefter fokuserede hun hurtigt på at bruge det hårde stykke sæbe til at skrube sin krop, især ved mave, bryst og lår området. Hun føltes sig stadig ulækker, men det havde en af de andre sagt at man vendede sig til. Dandelion gøs ved tanken.

Han åbnede døren og gik ind på badeværelset og lod blikket falde ned på den nøgne krop. Han ville lyve hvis han sagde han ikke var tiltrukket af den nøgne og tynde krop, de faste runde bryster og hendes kønne ansigt. Sæbens duft hang tykt i rummet og hun var i fuld gang med at sæbe kroppen ind, da han afbrød ved at åbne døren. Han begyndte roligt at tage sit tøj at. Først hans skjorte og så hans shorts, hvor efter han stod nøgen for an hende. Det havde været en lige så lang rejse for ham som det havde for hende, og han var mere beskidt som hende, bare på en anden måde end hende. Hans var skidt, hendes var psykisk og skidt. ”Ryg dig lidt” Sagde han roligt og rykkede hende lidt, som han trådte ned i karret og satte sig. Det var stort nok til dem begge, især fordi at hun på ingen måder var så stor. Men tynd og flot.
Han lænede sig tilbage i karret og lænede sig op ad kanten, hvorefter han tog roligt fat i hende og trak hende ind til sig, så hun sad mellem hans spredte ben. Han duftede behageligt til hende. Sæben havde gjort sit arbejde godt. Nu skulle han bare have skaffet hende noget ordentligt tøj og måske nogle duftende olier som hun kunne bruge.

Han lod roligt sin ene hånd glide ind på hendes mave. På den ene side var hun hans, men samtidig ville han heller ikke skræmme hende alt for meget, han prøvede virkelig at gøre det behageligt for hende. Men hun var hans. ”Vil du være så venlig at række mig sæben?” Sagde han roligt og tog imod den da hun rakte ham den. Han lod sæben glide hen over hendes bryster og følte dem mellem hans fingre. ”Vil du vaske mig, kære” Sagde han roligt til hendes øre.

Dandelion havde efterhånden også fået gjort hår og sine øre våde, for at få ført sæben ind der, da minotaueren kom tilbage igen. Han betragtede hende på den måde, som hun før havde oplevet. Betaget af kroppen, hun bar - hvor hun før havde følt sig heldig, følte hun sig mere forbandet nu. Men han var ikke lige så ubehagelig som de andre. Ikke endnu.

Noget af det kom frem som han begyndte at tage tøjet af, og hun mærkede hvordan hele hendes krop modsatte sig at lystre. Hun klemte sig så langt hen i hjørnet af karet som hun kunne, og sørgede for at kigge væk. Det ville være forkert at sige at hun ikke var bange for ham - for det var hun rent faktisk. Også selvom han indtil videre faktisk havde vidst sig fra en langt mere rolig og positiv vinkel end hun havde regnet med.
Hun gjorde imidlertid ingen modstand som han trak hende til sig. Hun stirrede direkte ind i hans brystkasse, bange for at kigge op og havde heller ikke spor lyst til at kigge nedad heller. De andre havde sagt at hun ville vænne sig til det. Dybe indåndinger. Og det var hvad hun gjorde, hun tog en dyb indånding som hans hånd ramte hendes mave. Hun løftede blikket, roligt og fattet, som han spurgte til sæben. hun ragte det frem i den knyttedde hånd hun havde, og fastholdte hans blik i lang tid, inden hun forføjede sig til at lade blikket kigge direkte ind i hans brystkasse igen, mens han lod hånden med sæben glide ned over hendes barm, hvilket blev mødt med en ny dyb indånding for at få ro i sit eget sind. "Som De ønsker" Hun vidste ikke rigtig hvad hun ellers skulle svare. Det var ikke fordi hun havde lyst, men hun måtte vel ikke modsætte sig. Hun tog den hånd han havde sæben i, kiggede op og tog sæben væk fra hånden, men lod den være hvor han var i gang med at udforske. Hun skummede sine hænder ved hjælp af sæben og det varme vand, og lod dem vaske ham hen over hans arme og overkrop, mens hun slog fuldstændig ro i kroppen - så godt det nu kunne lade sig gøre.

Han nød hvordan hendes hænder gled henover hans krop. Det var meget længe siden han havde fået det gjort af nogen kvinde, normalt var det jo noget han selv skulle sørge for, men nu hvor han havde en kvinde i huset, ville han da helt sikkert udnytte det. Han kunne sagtens se ydmygelsen og rædslen for ham i hendes øjne, de få gange som hun egentligt kiggede på ham, og det var ikke meget. Hendes blik var enten fast på hans brystkasse eller det små beskidte vand. Hans hånd gled rundt på hendes krop, stadig med lidt sæbe på dem fra da han havde det i hånden. Han nød at sæbe hendes krop ind og hvis det ikke var fordi at hun var i gang med ham, ville det have været omvendt.
”Selvom det er en stor omvæltning for dig, så må du prøve at få det bedste ud af det” Sagde han roligt. Han lod sin ene hånd tag fat i hendes hage og løftet hendes hoved op fra hendes stirren på hans brystkasse.

Han tog rolig fat i hendes hånd som hun havde sæbet ind og pressede den roligt ned ad hans krop, ned mod hans underliv. Da hånden ramte vandet forsvandt det meste af sæben, men han lod hendes hånd glide helt ned. ”Ville det være nemmere hvis jeg rejste mig?” Hans stemme var stadigvæk rolig, det påvirkede ham ikke rigtig at hun, på ingen måder fandt sig behagelig tilpas.

Det var egentlig ikke svært at mærke at han fandt det ganske rart at hun sæbede ham ind og sørgede for at få snavset af ham, selvom det nok ikke var den sidste del han fandt stor glæde i. Alt imens arbejdede hun på højtryk på at få sin hjerne til at lade være med at arbejde på højtryk. Hvilket i sig selv ikke var nemt. Hans ord bekræftede også det hendes indre forsøgte at overbevise sig selv om. Ignorerer eller bare få det bedste ud af det. Den sidste del betvivlede hun, for hvad kunne hun få ud af dette? Intet.. Absolut intet. Selvom hendes krop muligvis reagerede ved berøringer, gjorde hendes sind ikke, og det skulle hun nok til at vende sig til.

Dandelion stoppede sine bevægelser som han løftede hendes hage og tvang hende til at se ham i øjnene. Der var mange følelser på en gang i de store brune øjne, men den mest stålfaste, var stædigheden til at overleve. Hun var ukomfortabel, hun var bange for hvad han var i stand til at gøre ved hende, både i at slå men så sandelige også andre områder, men hun var også relativt kontrolleret. Dandelion tog en dyb indånding og tvivlede stærkt på at han lod det blive en rolig og mild omvæltning.

Hånden blev presset ned under vandets overflade, og selvom hun ikke gjorde modstand, hjalp hun heller ikke til med at føre den derned. Hun vidste godt hvad der gemte sig dernede, det nye var nok mere at han var minotauer. Hans underkrop var vel som en tyrs? eller noget af den? Det var underordnet! Tankerne sloges mod hinanden, for at danne stilhed. "Det kommer an på hvad du ønsker." Hendes hånd nåede frem til det hun regnede med var destinationen. Hans manddom, som hun tvang sin betydeligt mindre hånd til at ligge sig om. "Vil du få mest nydelse af at stå eller sidde ned?" hun havde lyst til mentalt at brække sig over at hun var sunket så dybt, men hendes stemme var neutral og rolig, uden tegn på hvad hun inderst inde følte. Ikke andet end hendes øjne stadig signalerede utilpashed.

Han ændrede mening og ville faktisk spare hende for det hun skulle til. Hendes dag havde været hård, men hvorfor han havde det sådan var han ikke helt klar over, og alligevel, han gad ikke sidde i vandet længere. Selvom de ikke havde siddet meget længe. Han rejste sig op i badet, og mærkede hendes hånd omkring han skaft. Han var sikkert noget større end hvad hun før havde prøvet, han var jo halv tyr og hendes selvom hun dårligt nok havde rørt ham, var det ikke uden virkning. Vandet gled af hans nøgne krop. Hun var sikker helt sikker på at dette var svaret til hendes spørgsmål, at han ville stå op i badet, mens hun gjorde hendes job, men han fjernede hendes hånd fra ham og trådte ud af badet.

Han kiggede på hende og rakte hende en hånd og hjalp hende op ad badet og lagde kåben omkring hende nøgne krop, ”Maden står og bliver kold derude” Sagde han roligt og tog et håndklæde rundt om sig eget underliv og gik med hende ud i køkkenet, hvor han fandt to skåle og skænkede suppen op til dem. Der var en mindre stilhed da de sad sammen og spiste ved det lille bord. Han ville gerne holde en samtale i gang, men han regnede ikke med at hun var i det mest snak sagelige hjørne.

Som han rejste sig, tog hun det det mildest talt som en noget fysisk svar på hendes spørgsmål. Hendes hånd var fulgtes med op som han havde rejst sig, men hun måtte alligevel blive overrasket. Dandelion er ikke sikker på hvorfor han ændrede mening, eller hvad der fik ham til det, men hun var taknemmelig for det. For det første var fik hun bekræftet at han var en del mere voldsomt udstyret nok pga hans races gener, og hun var ikke helt sikker på at hun var hverken fysisk eller mentalt klar på sådan en udfoldelse. Men han fjernede hendes hånd og steg ud af badet. Hun tog en smule tøvende imod hånden og kom op og stå i det varme vand. Kåben blev slynget om hende, og hun var lynhurtig til at pakke sig ind, og skjule sig selv. Det var lidt en forandring. Dandelion havde aldrig før i sit liv følt nogen grund til at dække sig til - ikke før nu hvor hun var gjort til et objekt i rigtig manges øjne.
Maden? Hun så uforstående på ham. Hun huskede godt at han satte mad over, men at han tænkte på det havde hun ikke regnet med. En smule forvirret fuldte hun med og satte sig ved bordet.

Det var måske en lidt trykket stemning der var ved bordet. Dandelion forsøgte at kaste maden ned så pænt som muligt, selvom hendes sult var tæt på at overgå hendes opdragelse. Der gik i hvert fald lang tid i stilhed før Dandelion begyndte at tænke. Hun anede ikke engang hvad han hed. Faktisk anede hun ikke en bjælde om ham - andet end det noget private hun lige havde set i badet. Hun var egentlig også i krig med sig selv om hun ville vide det eller ej. Måske var det en god måde at distancere sig hvis hun ikke vidste det. Men det ville også bare være mærkeligt at være i en andens varetægt (og kontrol) og så ikke engang ane hvad han hedder.
Hun kiggede tøvende op på ham, og stoppede skeen i vejen op til munden. "Hvad hedder du?"

Alzko havde hvert fald ikke noget problem med at få den varme suppe ned, ligeså lidt som Dandelion havde. Men det var godt at hun tog for sig, hendes sult måtte have været enormt, og det var sikkert også derfor det gik så hurtigt. Han kiggede roligt over på hende, som hun stillede hendes spørgsmål. Han havde slet ikke noget imod at hun stillede ham spørgsmål, han forventede næsten at der skulle ske en eller anden samtale, selvom det nok ikke var nemt for hende, og slet ikke når han ikke rigtig havde nogen interesse i livet før hun endte hos ham. Han kiggede rolig på hende, "Alzko, er mit navn" Han spiste resterne i hans skål og lod blikket glide ned i hendes. "Sksl du have mere?"

Dandelion nikkede kort og satte derefter sin opmærksomhed tilbage mod den næsten tomme skål med suppe. Det var rart endelig at få noget at spise, som var andet end tørt brød. Rubinien var vitterligt ikke hendes ynglingssted af nogen art, og det var helt fast nu! Hun afskyede sit besøg der og havde ingen intentioner om at vende tilbage.
Hun løftede blikket igen, og nikkede. "Ja tak" Svarede hun og slap skålen, så han kunne komme til at give hende mere.
Dandelion var helt ærligt forvirret over ham, men samtidigmed begyndte hun også at blive små fascineret. Han havde købt hende, uden at sige særlig meget - hele turen hertil var foregået i stilhed. Derefter var han begyndt at tjekke til hendes behov... Var det virkelig normalt? Eller var han i bund og grund venlig indeni, men ingen tog sig tid til at finde ud af det, fordi han så alt andet end venlig ud. Hun så stadig på ham, som hun begyndte at spise igen, dog lidt langsommere end før. "Hvad er din plan med mig?" Det var et ret ligepå og direkte spørgsmål. Hun kunne havde været mere indledende med små spørgsmål af forskellig art, men det lå i forvejen ikke til hende. Dandelion var en direkte person, og det var ikke så nemt at slippe af med.

Han ventede roligt på hendes svar, og fyldte derefter skålen op og skubbede den hen til hende. Han kunne se en undren i hendes øjne, han var nu ikke helt klar over hvorfor, måske ville hendes næste spørgsmål give hende svar. Han ville ikke forbyde hende at stille spørgsmål, hvorfor skulle han det? At købe hende havde været lidt et impulskøb, selvom det nok ikke var det helt rigtige ord at bruge når man havde med et menneske at gøre. "At bruge dig som jeg har lyst til. Jeg har købt dig, indtil videre er du min" Sagde han roligt og kiggede på hende, "Du vil altid få mad eller hvad dine behov ellers er. Men du er her også for at tilfredsstille mine behov" Det var måske hårde ord, men det var sådan landet lå.

Efter maden tog han hende igennem huset og førte hende ind i soveværelset og låste døren efter dem. Han vidste ikke hvor han havde hende, så han var nødsaget til det. Han vendte hende om og lod kåben glide af hende og lod hendes bare krop komme til syne. Hans hånd gled op ad hendes krop, og fandt frem til hendes barm. Han klemte det bløde bryste mellem hans store fingre og nød hende. Hans anden hånd gled ned mellem hendes ben og kærtegnede hende kort.
Han smed hende ned i sengen og trak hende til sig, og lænede sig ind over hende og spredte hendes ben. Hans hånd fandt igen frem til hendes underliv, som han roligt masserede. Hun måtte være våd.

Hans rolighed forbløffede hende, og på skræmmendevis smittende den en smule af selvom hans ord skar i hver muskel og sene i hele hendes krop. Hun skubbede skålen fra sig, som hun var blevet færdig og så fast på ham. Lod hans ord sænke ind. "Jeg havde vel egentlig heller ikke regnet med andet." Svarede hun ham en smule køligt, men på en måde afklaret. Det ville være direkte dumt at tro at hun var købt fri fra sin tilstand som slave. Eller mere specifikt en slave holdt for at tilfredsstille. Hun havde ikke lyst til at være den slags slave, igen lyst til at modtage eller give den slags til andre. Men det var sådan hendes verden var blevet. Forhåbentlig var denne minotauer. Store voldsomme minotauer dog klar over at hun ikke var erfaren i dette erhverv - hvis man overhovedet kunne kalde det det, og krævede en del tilvendelse. Hvis det nogensinde lykkedes.

Ikke at det så ud til at hun fik megen tid til at vende sig til tanken. Den store pelsede hånd lukkede sig om hendes tynde håndled og trak hende med sig, med kursen det sted hen hun før havde været. En smule modløst lod hun sig trække med, mens hun med den anden hånd holdte kåben om sig, bare en smule endnu. Forhåbentlig så længe det var hende muligt.
Du er et redskab.. Intet andet end det. Skabt for at tilfredsstille din herre. Din herres ord er lov, lille ræv.. Og jeg vil fortsætte med at straffe dig til du forstår det.
Orderne genspillede sig i hendes hoved igen og igen, på en spøgelsesagtig måde, som dørens lås klikkede, til kåben gled ned af den bløde krop, så Alzko fik det syn han ønskede.
Et øjeblik syntes hun ikke engang at mærke hans berøringer af hende, som orderne stadig gav genlyd i hendes trommehinder. Dandelion rørte sig ikke, men lod ham blot gøre hvad han ønskede. Hun var til for at tilfredsstille sin herre, havde hun fået at vide. Og det var hvad han ville.
En let overrasket lyd undslap hendes læber som hun ramte madrassen. Panikken spredte sig i hendes krop igen, fuldstændigt ligesom da den mørke skikkelse havde indfanget hende. Men i modsætning til dengang virkede minotaueren langt mere fokuseret på at det ikke skulle gøre ondt på hende heller, siden han valgte at røre steder som ville få hendes krop til at lystre hans ønsker. Dandelion var ikke sikker på hvad hun skulle synes om det, andet end at kigge op i træloftet, slappe af i kroppen og lade vejrtrækningen finde sig tilpas, mens kun få muskler i hendes krop reagerede ved at stramme sig sammen eller løsne op igen, som han udforskede.

Han havde ikke lyst til at forvolde smerte på hende, og derfor gik han op i om hendes krop var tændt, hendes sind var med sikkerhed ikke tændt på ham. Han tog resten af sit tøj helt af, så de begge var helt nøgne. Han stod på gulvet helt op ad sengen og trak hende hen til sig, og vendte hende om så hun lå på maven. Han fik hende til at hæve sig, så hun nu hvilede på alle fire, med røven strittende mod ham. Han kiggede sultent på hende og lod den ene arm glide op ad hendes ryg, hvor han greb fat i den røde fletning og trak hendes hoved tilbage. Med den anden spredte han hendes balder og nød synet af hende røv og underliv.
Med et hårdt stød trak han sig op mellem de våde læber. Pigen gav et hårdt støn fra sig da han tvang sig op i hende og ramte hendes væg.

Det var ikke hurtige stød som ramte hende, men hårde og langsomme stød, som hver gang fik huden til at smælde og hende til at gynge kort frem og så tilbage. Det var dybe brummende lyde som tilfredst kom fra ham.

Det var for hende et skræmmende syn, som han trak tøjet af og stod hævet over hende, stor og dominerende. Som han var på alle lede og kanter. Han ejede hende, og hun var underlegen i den forstand, selvom hun virkelig ikke havde lyst til at være det. Hendes sind var et helt andet end underdanig, men efter alt for meget smerte ved at gøre modstand, lærte man at lade det ske. Om ikke andet, var han under alle omstændigheder stærkere, hvilket han også tydeligt påviste som han fik hende trukket til sig, løftet og vendt uden nogen form for problemer.
Hun mærkede hans arm glide ned af den hvide ryg, der svagt sitrede ved berøringen. Hun bed tænderne sammen for ikke at komme med en hvæsen da han hev hendes fletning tilbage, så hun var tvunget til at løfte hovedet tilbage. Dandelion mente ikke han ville sætte pris på hvæsen og knurren.

Hendes fingre knugede sig om lagenet under sig, men ikke fordi hun nød hans berøringer. Det var for at stoppe hende selv i at modsætte sig og forsøge at flygte ud af hans greb. Hun stod blot stille, helt og aldeles stille, med modsætningen af den svage sitren der nogle gange løb over hendes ryg og let fik halen til at bevæge sig, men det var ikke meget.
Men som han tvang sig ind i hende, ville hun ønske at hun kunne slå hovedet fremad. Det gjorde ikke nær så ondt denne gang, selvom det var en større og anderledes oplevelse denne gang. Halen bevægede sig let, men faldte også hurtigt sammen til bare at forføje sig, som resten af hendes krop. Hun kontrollerede ikke sin egen stemme eller hvad der forlod hendes krop af diverse lyde, hvoraf hun var sikker på at nogen af dem var nær klagende lyde - men det lød ofte ens, ud fra hvad hun før havde hørt og oplevet.
Men hun kunne høre på minotauerens brummen at han var tilfreds, det var i hvert fald hvad han indikerede, for hver gang han skubbede sig hårdt frem med en kraft der fik hende til at havde svært ved at stå fast. Hans hænders tag gjorde dog at hun aldrig røg langt væk, trods det nemt kunne ske, hvis hun skulle bruge sin egen styrke til at holde sig på plads.

Efter noget tid under deres nuværende position, trak han sig ud af hende og tog et nyt greb om hende og væltede hende rundt, vendte hende om, så hun nu lå på ryggen og kiggede op mod ham. Han forventede ikke at hun ville lade hendes blik forblive hvilende på ham, det regnede han ikke med hun ville, eftersom hun ikke helt var enig i denne akt.
Han trak sig endnu en gang op i hende og kiggede ned ad hendes krop. Hun havde helt sikkert heller ikke den samme lyst til ham, som ham til hende. Hans blik hvilede på hendes bryster, som han tog fat i hendes hofter og trak hende længere ind til ham, hvor han samtidig stødte hårdere og længere op i hende. Han smilede roligt, da et støn undslap hendes læber.
Han forsatte sine hårde stød, imens hans hånd gik på opdagelse på hendes krop.

Da han var færdig trak han sig ud og brummede roligt og tilfredst. For han var tilfreds, men han havde egentligt ikke så megen i at vide om hun var, for det var hun nok ikke helt. Han satte sig på sengens kant og begyndte igen at tage sit tøj på.

Hun forføjede sig, som han vendte hende, uden at gøre nogen indvendinger til at flytte sig væk. Faktisk var der ingen bevægelser at spotte overhovedet. Hun lod ham blot gøre. Det var et ganske kort blik der ramte hans øjne, før hun drejede hovedet lidt til siden, og de ravbrune øjne fokuserede i stedet på et enkelt område. Et skab, hvor der var skåret en figur på håndtaget - der holdte hun sin fokus som minotaueren tog for sig.

Nogle gange kunne man høre hun hev let efter vejret, for at få kroppen til at falde til ro over den oplevelse den gennemgik. Både ved de hårde stød der trængte længere og længere op indeni hende, men også som en hånd bevægede sig over hendes krop.
Som han var færdig blev Dandelion liggende, men fjernede endelig blikket fra skabets håndtag og så ind i ryggen af Minotaueren som valgte at tage tøj på igen - han var færdig.
Dandelion skubbede sig op og sidde og trak benene til sig, som hun lagde de tynde arme omkring. Hun kiggede tomt frem for sig, hun vidste egentlig ikke om hun ventede på noget eller om hun bare foretrak at sidde og ikke føle noget som helst før næste gang han ville tage for sig.

Afsluttet since Dandelion be dead