Ingen skulle glemmes, alle skulle med. Landet havde stået under kaos længe nok, så folket skulle have noget at se frem til og glæde sig til, noget som de sent ville glemme.
Alle havde fået en invitation, alle skulle inviteres. Små som store, fattige som rige.
Og ligesom sidste, var ingen var for gode eller for lavstående til at komme med.
Det hele var gjort klart til denne fremragende aften som folk sent ville glemme. Den ene side bygning til det
Store hovedhus var ryddet for alt hvad der før havde været og nu var der blevet dækket op til en overdådig fest som folket sent ville glemme. Han ville helst ikke have at Hovedhuset blev brugt til den slags, det værnede han for meget om og der ville heller ikke være plads til alle de mennesker som han havde inviteret. Han var heller ikke sikker på at de kunne være herinde, men så måtte man gå lidt rundt.
Eller gå i de små rum som var blevet oprettet til de lidt mere private stunder. Hvad folk nu havde af forskellige lyster, kunne klares herinde. Der var alt hvad man kunne tænke sig til den slags lege.
Selvom folket led under tørken var et overdådigt måltid blevet stillet op og der var selvfølgelig også drikkelse, vin fra egen mark. Det var det eneste som var muligt at støve op, uden at det ville være frås. Det ville selvfølgelig have været større hvis tørken ikke lå over landet.
Der var ikke mere at sætte en finger på mere, det hele var fantastisk. Det var tilfredsstillende for Henry, som kiggede smilende ud over salen hvor hans piger rendte og gjorde de sidste små ting klar før at de kunne tage imod de mange gæster, som han håbede ville dukke op denne aften.
Solens sidste stråler var ved at synge på sidste vers og inden længe ville gæsterne dukke op. Henry havde fuldført sit eget ydre og var klædt i hans fineste klæder. Selvom det var meget normalt for ham, så var dette her lidt mere finere end normalt. Det skulle der til. Hans ansigt var dækket af en lille maske, som dækkede hans øjne. Det var jo påkrævet, og det gjaldt også værten selv.
Henry gik rundt mellem servitricerne, og sippede af et stort glas vin og smilede glad over hans projekt. Det var en god årgang som han havde fundet frem til denne lejlighed. En sød og fyldig vin.
"Så tror jeg godt vi kan lade festlighederne begynde" Han gik ud på den grusvejen og kiggede op ad alléen som de første vognen anført af heste ankom til gården.
(HVIS DER GÅR MERE END 3 DAGE, MÅ DEN NÆSTE GERNE SPRINGE OVER)