Nogle uger. Det var efterhånden hvad der var gået siden hun havde haft en eventyrlig hed og tilfredsstillende nat med en tiltrækkende muskuløs ridder af lyset. Selvfølgelig var det ikke noget hun tænkte på hver evig eneste dag. Hun havde pligter at klare eller hvad man nu skulle kalde dem. Tjene penge i hvert fald, og lige sørge for at de venner hun nu engang havde i området også klarede sig nogenlunde. Stadig steg prisen på øl og det blev sværrer og sværrer at finde folk der var villige til at tage et slag terninger eller en omgang kortspil. Men hun klagede ikke, for hun havde stadig pengene til at få væske, omend det ofte var øl og det efterhånden begyndte at være rimelig ensformigt.
Men alt dette kunne jo knap forklare hvad hun foretog sig i de riges kvarter, i det øvre distrekt. Det var som regel kun med aftale med dem der boede her, at de mere almene borgere kom til. Angel fnøs bare ved tanken. Nej, hun havde planer, og det krævede også at hun måtte liste sig en smule. Tingene var blevet en del mere kompliceret efter at hendes magiske evne ikke fungerede. Men det lykkedes.
Det lykkedes at komme ind i krystalpaladsen, undgå folk på gangene ved at gemme sig bag gobeliner, statuer og så videre. At hun farede vild et par gange, var en anden side af sagen, og problemet kom til, at trods hn havde fundet beboelsesfløjen vidste hun så absolut ikke hvor hendes ridder holdte til. "Undskyld, kan de fortælle mig vejen til Ridder Naos gemakker? Jeg har lovet at aflevere nogle ting fra markedspladsen til ham" Angel var talentfuld til at lyve, og hun fik ham da også ganske let til at fortælle hvor hun skulle gå hen.
Døren var selvfølgelig låst. Med et dyb suk gav hun sig til at pille ved låsen, indtil der kom en klikkende lyd når hun drejede til siden. Hun smuttede hurtigt ind på den anden side, og satte sig til at låse døren igen indefra. Det var en stor gemak, tydeligt en ridder værdig. Angel lod tasken dumpe ned på en stol, efterfulgt af hendes rejsekappe mens hun kiggede rundt. Støvlerne blev sat samme sted og hun vandrede i bare tæer hen over gulvet, i den mørkegrønne kjole med det vante korset omkring, som passede en del bedre til temperaturen end hendes normale tøj. Angel placerede sig i en behagelig stol, med det ene ben liggende blidt over det andet, afslørende en god del op af hendes ben. Ventende. Stolen stod lidt afskærmet fra døren, så med mindre man kiggede bevidst derover ville man ikke få øje på hende. Han havde nok først fri når det blev aften.

Krystallandet
