Hobbit 11.08.2016 17:59
Det var rart endelig at komme ud at røre sig igen, efter flere måneder sengeliggende. Pesten havde ikke været venlig overfor elveren, men tiden havde læget alle hendes sår og skavanker fra den periode og efterladt hende tilbage med nøjagtig samme udseende som før, men med en lidt anden sindstilstand. Hun var blevet mere alvorlig og følte sig pludselig dødelig.Dødelighed var ikke en følelse som ramte elver ofte, for ikke at sige stort set aldrig, men Ithilwen havde aldrig følt sig så sårbar som da hun nær var svundet bort.
Alt dette forsøgte hun at glemme, som hun listede hen over den stenede grund, mellem træer og buske, på jagt efter sit bytte.
Ithilwen endte med at sidde skjult bag en større klippeblok med buen spændt og de grønne øjne fæsnet på området et godt stykke foran hende. Hun vidste der var noget dernede, hun havde hørt puslen. Ithilwen strammede tråden til som en skygge bevægede sig mod lysningen, en skygge af en hjort. Hvis hun var heldig kunne hun tage en god portion mad med sig tilbage, i stedet for småvildt.