Hun havde været inde på kroen og få noget mad, iført sin kappe dog med hætten over, så ingen kunne se hende og beskylde hende for at være dæmon. Det ville ikke være første gang nemlig og hun havde ikke behov for den ballade. Selvom nogen kiggede på hende, da hendes hætte var formet lidt mærkeligt pga. hendes horn. Men nu ventede hun egentlig bare på at hendes herre fandt hende. Han var bedre til at holde sig i skyggerne og han fandt hende altid, selvom hun prøvede at holde sig i skyggerne og ikke drage opmærksomhed på sig.
Lige nu stod hun i nærheden af midten af byen. Byen var ikke ligefrem noget kønt syn i forhold til så mange andre byer, men hun stod alligevel op mod en mur og betragtede menneskerne der gik frem og tilbage på pladsen. Mange af dem lignede i den grad pirater eller var hårde typer på andre måder. Forhåbentlig var hun lille nok til at ingen af dem gad at komme over og hive fat i hende eller prøve på noget.
