Maralinda

Maralinda

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Dæmon

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 383 år

Højde / 151 cm

Grace 13.07.2015 21:50
(En skov et stykke inde fra kysten)

Foråret var på vej, skønt vinteren langt fra havde sluppet taget i den nordlige del af krystallandet. Skovens grene stod stadig bare, men knopper var begyndt at danne sig på dem og de første små blomster var skudt igennem skovens snedækkede undergrund. Det var ikke så langt nord på at sneen stadig havde den ultimative magt, men den havde heller ikke sluppet taget helt endnu. En varm kappe og gode støvler var stadig en nødvendighed. For mennesker om ikke andet. Pigen der stod i skoven og så sig rundt var bestemt ikke det, men mest af alt pakket ind for et syns skyld og fordi hun var vokset op blandt mennesker og deres svagheder. Det gjorde heller ikke ligefrem nogen skade at ligne dem hun bevægede sig i blandt.
Havde det virket til der var nogen i miles afstand af hende lige nu.
Maralinda slog kappen let til side, så den ikke blafrede ind over hendes kort og fulgte en linie på det med blikket. Kortet var frustrerende svært at følge og endnu mere upræcist end hun havde frygtet, da hun havde fået fingre i det. Ikke at hun havde haft de store forhåbninger for denne færd, men noget kunne da godt være gået i hendes retning.

Irriteret foldede hun kortet sammen igen og lagde væk i tasken for hendes fødder. Så lod hun endnu engang blikket glide frem over skoven, før hun ulogisk for de fleste forlod den hestevognsnedtrampede vej og begav sig ind mellem træerne. Et barn på hendes tilsyneladende alder burde ikke være et sådan sted alene. Et barn på den alder burde i det hele taget ikke rejse alene, men hun virkede ikke uvant med at gøre det.
Lyden af ulve i det fjerne var dog stadig ikke betryggende og fik hende til at stoppe op og se i den retning. De kunne gøre alt en del mere besværligt, hvis de kom hende nært. Hylene kom dog ikke fra den retning hun mente hun skulle i, så hun fortsatte ind mellem træerne med retning mod en bakke der stak op mellem træerne et godt stykke længere inde.
Spike Lee

Spike Lee

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 31 år

Højde / 172 cm

Efterlyst af Lyset

Derag 13.07.2015 22:20
Spike vandrede formålsløst mellem træerne. Det var ikke fordi han var faret vild, han havde bare ingen anelse om hvor han var eller hvor han var på vej hen. Han havde aldrig set en elver før, og rygterne havde sig at de befandt sig i skove. Om det betød at hvor der var en skov ville man finde en elver, tvivlede han kraftigt på. Men Spike havde kedet sig, og en frisk gåtur kunne vel næppe skade på rejsen langs kysten.
Det var nu mange timer siden at han havde fået den lyse idé, og den store ulvehund der aldrig forlod hans side havde ikke hjulpet det mindste. Hunde skulle være fantastisk til at finde vej, men denne havde fundet en pind og var stoppet der. Den gik stolt afsted med sin pris i munden så den savlende kunne fremvise for verdenen, at heller ikke denne skov havde vundet. Ubrugelige dyr.

Man kunne høre en flok ulve hyle et sted i det fjerne. Ulvehunden kastede pinden fra sig, og hyllede med for dens lungers fulde kraft. Et sted måtte der have været en kortslutning i dens ellers kæmpe intelligens. Hvis ulvene blev lokket hertil, ville det være et kæmpe rod at slippe væk uden et kæmpe rod. Der ville ikke være nogen vindere. ”Så vær dog stille,” hvæssede Spike af den. Hunden stoppede pludseligt sit hyl, og kiggede logrende på Spike. Det var fantastisk at så dumt et dyr kunne eksistere. Spike smilte og klappede den bag øret, i svar til hvilket den greb sin pind og sprang logrende gennem træerne foran dem. Det nyttede ikke noget at være sur på et kræ, der ikke var kvikt nok til at forstå at det havde gjort noget forkert.

Ulvehunden var den første der løb ind i pigen. I samme øjeblik som den så hende, kastede den pinden fra sig og spændte i kroppen. Fra dens strube kunne man høre en dyb rumlende knurren, der mindede en om hvor stor en hund den i virkeligheden var. Dens hår rejste sig og den viste sine spidse hvide tænder. Så snart Spike hørte hunden, satte han i løb efter dens spor. Få skridt senere stod han og kiggede på den lille pige, der tilsyneladende var faret vild i skoven.
Maralinda

Maralinda

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Dæmon

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 383 år

Højde / 151 cm

Grace 14.07.2015 19:42
Maralinda rettede lidt på taskens bærestrop, som hun lod ulvehyl være ulvehyl og fortsatte fremefter. Et svar på hylene en god del nærmere fik hende dog til at stoppe op endnu engang og se i den retning med rynkede bryn. Det havde lydt mere som en hund end en ulv og det blev da også afbrudt på en måde de vilde dyr ikke ville have gjort det.
Mærkeligt.
Der kom dog ikke flere hyl fra den retning eller andre lyde der gav hende grund til at blive stående. Det havde nok været en rytter med sin hund på vejen hun lige havde forladt. Tilfreds med den forklaring satte hun endnu engang i bevægelse. En mere buet vej end lige da lave grene tvang hende til siden og ind i en lysning. På kanten af den stoppede hun kortvarigt op, som for at se om noget lurede i den retning, før hun fulgte lysningens kant rundt mod den anden side.

Hun var kun nået få skridt, før lyden af dæmpede poteslag fik hende til at dreje sig rundt mod lyden og bakke væk fra den. Ikke uden grund for hvad der kom frem mellem de lave, bare buske var en hund større end nogen hun kunne huske at have set i årevis og den virkede alt andet end venligsindet. Som den smed pinden fra sig - en handling der fik Maralinda til at stoppe helt mentalt et øjeblik for det virkede en smule absurd for hende i det øjeblik - og rejste børster, stoppede hun alle bevægelser bagud og blev bare stående hvor hun var. Hendes blik hang på hunden, men mødte ikke dens blik. Ingen grund til at udfordre så stort et væsen, før hun havde den mindste anelse om hvordan hun kunne håndtere den.

Så naturligt som altid rakte hun ud mod væsnet med sin magi for at veje dens følelser af. "Roolig nu..." Hendes stemme var meget afdæmpet og forsigtig. Desværre var hendes opmærksomhed også så fanget ind af den enorme hund at hun første opdagede manden, som skridt stoppede ved siden af hunden og et blik landede fuldt på hende. Da hævede hun sit fra hunden og tændte op for uskylden i sin udstråling. "Hej. Er det din hund? Han er godt nok stor..." Hun behøvede ikke engang fremtvinge nervøsitet i sin stemme, hvor sikker hun end var på at hun kunne have forhindret hunden i at gøre hende noget med den varme følelse af spontan og ubegrundet glæde hun fornemmede i dens sind, så var dens ejer en anden sag. Især at håndtere samtidig. "Er du kendt her?"
Spike Lee

Spike Lee

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 31 år

Højde / 172 cm

Efterlyst af Lyset

Derag 14.07.2015 21:23
Hunden havde altid været stor, selv i dens tidlige år. Spikes forældre havde fortalt ham at den var halvt ulv og halvt dæmon, men Spike havde aldrig mødt et mildere dyr i sit liv. Den var godtroende, larmende og elskværdig, og til tider blev man i tvivl om dens evne til at forsørge sig selv. Den gav udtrykket af at være voldsomt uintelligent, men Spike mistænkte at den blot var intelligent nok til at vælge at give det udtryk. Derudover havde dyret en sjette sans, som så mange andre. Den var altid varsom overfor folk, hvor den kunne fornemme noget galt. Direkte fjendtlig? Aldrig.
Dyrets knurren stoppede kortvarigt, da den fik en underligt fornemmelse af ro der næsten, men ikke helt, overskyggede dens beredskab. Den rystede hovedet, og gik ud af sin truende positur. Med tungen ude af munden gik den logrende over til pigen. Hvor bæstet nogensinde havde været fjendtligt indstillet, havde den tilsyneladende glemt alt om, og hunden havde altid været glad for børn.

Spike skjulte sin forvirring over hundens adfærd. Med sit ene åbne øje, undersøgte han pigen. Der var intet bemærkelsesværdigt ved hende. Bag det højre øjes skarrede øjenlåg gav hans skjulte magiske øje hende et hurtigt run over. Heller intet usædvanligt der.
Der er ingen tvivl om hvad den gamle Spike havde gjort. En vildfaren pige midt ude i skoven? Han ville myrde og fortære hende uden at tøve to øjeblikke. Han havde ikke engang behøvet at overveje det. I sit sind kunne han se blodet i sneen for sig, og høre lyden af hendes knogler der knasede. Tanken gjorde ham dårligt tilpas, og fik ham til at føle sig skyldbetynget.
Det så ud som om hun var faret vild, som hun stod der med sit kort i hånden, uskyldig og nervøs. Spike følte at hans tidligere mentale billeder gjorde at han skyldte hende hvad hjælp, han kunne give. Nu skulle han bare kommunikere med hende. Han tvivlede på at han havde snakket med et barn på noget tidspunkt i hendes levetid, og tanken gjorde ham nervøs.
”Han er ikke farlig,” sandt at sige var huden veltrænet. Han kunne være farlig, hvis det var nødvendigt, ”er du faret vild?”
Spike følte sig meget akavet, og han havde ingen ide om hvor de var så han valgte ikke at svare på hendes andet spørgsmål.
Maralinda

Maralinda

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Dæmon

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 383 år

Højde / 151 cm

Grace 15.07.2015 22:11
Maralinda havde ladet blikket finde tilbage til hunden, som den holdt inde med sin knurren. Hendes magi gled stadig mod dens sind og ind i det, søgende efter de følelser hun gerne så dominerede lige nu og forstærkende dem som hun fandt dem. Dyr var heldigvis lettere at påvirke end mennesker, når man vidste hvordan og hunde var dem hun havde mest øvelse med af alle dyr. Dem og så heste. Det gjorde livet lettere at kunne aflede en vagthund eller berolige et ridedyr trods alt. For nu så hun effekten hurtigt træde frem som den truende vogter begyndte at logre med halen og lod tungen flappe ud af gabet. Noget der fik et smil frem på pigens ansigt, før hun forsigtigt rakte frem for at røre hunden.

Før hendes fingre dog nåede pelsen virkede det til at hun huskede manden igen og så spørgende op på ham. Hans blik hvilede så fuldstændigt på hende at hun rykkede lidt nervøst på sig igen og skærmede sit undersøgende blik med barnlig forsigtighed og tøven. Hendes sind var dog alt andet end det og med hunden rolig, nærmest hvalpet foran hende, var det hende muligt at lade sin opmærksomhed glide mod mandens sind i stedet.
Intet rart sind.
Hun mærkede de gamle følelser af blodrus, af blodtørst og mordlyst. Hun mærkede tilfredsstillelsen de havde udløst, friheden og mætheden. Gamle følelser holdt i skak af nye og mere tæmmede. En følelse af skyld over at de gamle blev vækket så let og en utilpashed ved det også. Ikke hvad hun havde ventet, ikke i en sådan vild og brutal grad, men det fascinerede hende. Noget hun holdt fra sit blik, som hun blidt rakte ud for - hvis hun ikke blev forhindret i det - at dæmpe de gamle følelser ned for ham. De var ikke til nytte for hende nu.

Hans tilladelse til at røre hunden tog hun dog ud fra hans forsikring om at den var ufarlig. Med et lille smil sænkede hun blikket tilbage til hunden og strøg hænderne over dens pels for så helt at begrave dem i den. Hunden var varm og hendes fingre overraskende kolde. Noget hun nok måtte huske at tænke over.
Maralinda så op ved hans spørgsmål og rystede så på hovedet kun for at trække let på skuldrene og nikke. "Måske? Mit kort er ikke så godt som jeg havde håbet." Han havde ikke svaret på hendes spørgsmål, men det forhindrede hende ikke i stille et nyt. "Jeg leder efter Whitehall. En borg der skulle være her i nærheden?" Hun så forhåbningsfuldt på ham og undlod mesterligt at nævne at Whitehall havde været forladt i mere end et årti, måske nærmere tre.
Spike Lee

Spike Lee

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 31 år

Højde / 172 cm

Efterlyst af Lyset

Derag 16.07.2015 00:17
Spike mærkede lettet af de ubehagelige følelser forsvandt hurtigt. Mistænkeligt hurtigt. Normalt var det en fortsat kamp når han var alene med nogen, men pigen lod til at have en dæmpende effekt på ham. Måske havde børn den effekt, overvejede han kort. Det var ikke ofte han fandt sig selv i en lignende situation, så det var svært at vide.
Hunden var i hvert fald smeltet overfor den lille pige. Efter at hun havde begravet hendes hænder i hans pels, gik han en logrende omgang om hende, og kiggede glad på Spike. Der var en fantastisk mængde naiv glæde i dyret, og Spike fandt det yderst smittende. Han smilte trist over tanken.

Spike havde vandret rundt i denne skov i et stykke tid nu, og selvom han ikke var bekendt med stedet eller stednavne, var han stødt på hvad der på afstand lignede en forladt borg ikke så langt fra hvor de var nu. Han følte sig skyldbetynget til at hjælpe den lille pige. Desuden, hvad kunne der gå galt? Hun var blot en lille pige, og han en garvet seriemorder. Selv hvis hun vidste hvordan man skulle skade ham, var Spike ikke sikker på hun kunne.
Medmindre selvfølgelig hun var en dæmon, tænkte han humoristisk. Han smilte kort over hvor fjollet den tanke virkede.

”Jeg så en borg omkring en kilometer den vej,” sagde han mens han pegede, ”skal vi vise dig vejen?” Ulvehunden sprang glad rundt i lysningen ved forslaget. Den havde tydeligvis forstået at der ville komme en gåtur med den lille pige, som den af en eller anden uforklarlig årsag holdt så meget af.
Maralinda

Maralinda

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Dæmon

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 383 år

Højde / 151 cm

Grace 18.07.2015 20:25
Maralinda havde ikke mødt modstand i mandens sind, som hun havde dæmpet hans mere brutale følelser ned. Hun blev der dog ikke længe for om et menneske - eller hvad han nu var - havde forsvarsværker mod hendes magi eller ej, så var hendes påvirkning en de fleste bemærkede. Af samme grund brugte hun den mest med omtanke og i små mængder, når hun ikke følte sig presset. Hunden ville intet sige til det, men manden kunne vise sig besværlig hvis han indså hun kunne manipulere med ham på den måde.
Og han lignede ikke en hun havde lyst til skulle gå imod hende.
Så var det rarere at mærke glæde forblive i hunden efter hendes lille ændring og mærke dens nærhed. Den havde ingen forbehold for hende længere og hun smilede ved tanken. Hvor havde den gjort ret i at knurre dog. Hun var bestemt ikke et sikkert væsen at møde, skønt så langt fra det værste.

Hendes ansigt lyste op i glæde som han svarede hende og nikkede ivrigt. "Meget gerne!" Hun smilede op til ham og løsnede så grebet i hundens pels, da den sprang på benene. Havde hun ikke gjort det, havde den nok væltet hende omkuld. I stedet lagde hun nu hånden op på ryggen af den og så afventende på manden. "Jeg er Maralinda." Navne havde magt, men var også rare at have på hinanden. Nemmere end at tænke på ham som 'manden' i hvert fald - hvis han ville give hende noget at kalde sig. Hendes eget fornavn var da også alt hun gav fra sig. Mere havde for stor magt.
"Jeg er ikke så vant til skove..." Indrømmede hun så efter de havde gået lidt. Hun lignede heller ikke en der helt var udstyret til at være på egen hånd, så det var ikke det store for hende at komme med.
Spike Lee

Spike Lee

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 31 år

Højde / 172 cm

Efterlyst af Lyset

Derag 21.07.2015 20:42
Spike havde aldrig fået vredet sine tanker rundt om konceptet af magi. Magi var af natur uforklarligt, og alle han havde snakket med, havde beskrevet det som noget der bare var. Så til sidst havde han givet op. At han selv var magisk af natur var ikke noget han kunne arbejde med. Det føltes ikke som om der var noget magisk ved hvordan han var, han var blot sig selv.
Derfor havde han aldrig tilskrevet navne nogen magt. Et navn kunne bruges til at identificere og finde en person, og som sådan var de farlige. At holde fast i ét navn gennem hele sit liv var at invitere stridighed indenfor. Folk ville led efter dig, og før eller siden ville de finde dig, for folk ville kunne pege dem i retningen af personen, der bar det navn de kendte.
Den primære grund til at han ikke kunne forstå værdien af et navn, var primært at han ikke havde nogen fast form. Det virkede meningsløst at give et fast navn til et flydende objekt.
”Mit navn er Will,” sagde han køligt, ”hunden hedder Spike.” Spikes navn havde engang haft vægt. Det havde fået småfolk til at ryste i bukserne, men tilpas mange småfolk udgjorde stadig et stort problem. Det var tre år siden han sidst havde sagt sit navn, og han var ikke længere sikker på om folk stadig løb efter høtyve ved lyden af det.

”Jeg har op til flere timers erfaring med den her skov,” sagde han tamt i et forsøg på at være morsom. Spike havde aldrig været morsom. ”Jeg ville aldrig lade mig selv vise vej, hvis der var nogen anden måde at komme rundt på.”
Med disse ord begyndte han at bevæge sig i den retning, han bestemt mente at ruinerne havde været. Hunden løb foran dem og vendte tilbage med tungen stående ud af munden, som mente den i hvert fald at de var på rette vej.
Maralinda

Maralinda

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Dæmon

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 383 år

Højde / 151 cm

Grace 25.07.2015 08:28
"Rart at møde dig Will." Maralinda smilede som hun sagde det, men behøvede heller ikke flere ord fra nogen af dem til at vide det ikke var hans rigtige navn han havde givet hende. En lille ting, men værd at bemærke, skønt grundene til det kunne være flere end hun helt orkede at tænke over. Han kunne have lagt sit navn bag sig, være blevet en ny person med en ny fremtid han helst ikke så ødelagt af fortiden. Han kunne i skoven under dække, hvor ingen skulle vide hvem han var. Han kunne mistet det som han voksede op. Det skete trods alt at forældre tog et tilsyneladende navnløst barn ind og gav det et. Så hun lagde ikke det store i det neutrale navn hun fik at kalde ham.
Hundens navn var mere interessant og bag skygger af fortiden med sig. En anden end en hunds fortid og en hun havde hørt en del historier om, mens hun havde rejst rundt. Det kunne dog let være et sammentræf og hun tog det som et sådan.

Wills ord fik hende til at stoppe op og se undersøgende på ham. Drillede han hende? Det lød og føltes grangiveligt sådan! Hun rynkede brynene let, før hun lod et smil tage over og rystende opgivende på hovedet af ham. "Jeg har lidt mere end det..." Så kunne hun alligevel ikke lade være med at le af hans efterfølgende ord. Det var jo håbløst det her. Hun havde lige set frem til at få en følgesvend for en tid der kunne den slags, for ærlig talt var hun en del mere hjemme i mere civiliserede omgivelser.
"Hvad laver du egentlig herude så? Hvis du ikke er skovmand?" Hun så endnu engang op på ham, som de gik i den retning han havde anvist. Skoven ændrede sig ikke det store omkring dem og alligevel gjorde den som de gik. Som skiftede sammensætningen af træerne. Hun var sikker som hun så et knudret æbletræ stå uplejet hen med andre frugttræer ikke så langt fra sig. Det kunne være den gamle frugtplantage de var på vej igennem. Klart et godt tegn! Skønt ikke at alt var så tilvokset.
Spike Lee

Spike Lee

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 31 år

Højde / 172 cm

Efterlyst af Lyset

Derag 25.07.2015 23:00
Spike travede videre gennem skoven og kiggede over skulderen på pigen. Da han havde set borgen så den ret efterladt ud, selvom han ikke havde ventet længe for at tjekke efter. Det slog ham først nu som underligt at en lille pige kunne tænke sig at opsøge et sådant sted. I Spikes erfaring havde borge altid åbenlyse tegn på aktivitet. Hvis ikke der var en borghersker, der var bosat på borgen, var der en meget stor sandsynlighed for at en forladt borg ville være befæstet af landevejsrøvere eller desertører. Der gik sjældent længe efter at en ruin var ryddet før den blev bosat igen.
”Jeg har boet lidt længere ude på landet en tid. Var på vej til byen. Skoven var i vejen, så jeg var nød til at finde igennem.” Han skubbede en gren af vejen. De var snart fremme ved ruinerne. ”Hvad laver en pige som dig egentligt herude midt i ingenting? Der er farlige typer i området.” Spike kunne godt mærke at han begyndte at føle sig lidt mistænksom.
Hunden stoppede op et stykke foran dem og kiggede ligeud med begge øre rejst opmærksomt. Dens tunge havde fundet sig vej ind i dens lukkede gab igen. Længere fremme kunne man se dele af en falden borgmur. De var fremme.
Maralinda

Maralinda

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Dæmon

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 383 år

Højde / 151 cm

Grace 26.07.2015 09:10
Maralinda kunne ikke andet end more sig over mandens måde at tale på. Han havde skulle fra et sted til et andet og skoven var i vejen. Så frygtelig uhøfligt af den og så havde den end ikke splittet sig foran ham så han havde kunne undgå at bevæge sig rundt mellem træerne. Billedet i sig selv holdt en munter glimten i hendes brune øjne, som hun fulgte ham fremefter og for en stund virkede helt i fred med sig selv og alt omkring hende. Hendes skridt var blevet mere hoppende som hendes blik også gjorde det over omgivelserne. Et ubekymret barn ubekendt med verdens farlighed. Hvad hun så langt fra var, men elskede at virke som om.
Hans direkte spørgsmål til hende fik hende til at se op på ham endnu engang og smile. "Jeg leder efter Whitehall." Det havde hun allerede sagt, men han forventede nok lidt mere nu han spurgte hende så mistroisk og så på hende på den måde. Så hun fortsatte let og uden at fortrække en mine over at lyve så stærkt som en hest kunne rende. "Far sagde det var ganske sikkert at løbe gennem skoven og at jeg skulle se om jeg kunne finde skovjordbær på vejen. Jeg fik kortet med, men..." Hun lod tøven komme frem i sin stemme som gik det først op for hende nu at der kunne have været noget lusk med i at sende hende til skovs.
"Han sagde de ville vente på mig der..." Hun lod stædig overbevisning om at det var sandt fylde sin stemme som hun sagde det, men rynkede så brynene. "Jeg hørte godt nok ulve..."
Maralindas blik gled fra manden og til den falden borgmur længere fremme. Mesterligt skjulte hun et smil. Endelig! Så måtte hun kun håbe ikke alt var gået til i forfaldet - og at hun fik en chance for at gennemsøge ruinen. Alt efter om han købte hendes historie altså eller om den gjorde ham endnu mere mistænksom.
Spike Lee

Spike Lee

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 31 år

Højde / 172 cm

Efterlyst af Lyset

Derag 26.07.2015 20:48
(( Undskyld om jeg fatter mig i korthed, jeg har lidt tidspresset :b ))
Spike bemærkede at pigen ikke havde givet noget direkte svar. Det eneste han vidste var at der ville være andre, hvilket næppe tydede godt, om ikke for hende så for ham. At dømme ud fra tilstanden borgmuren var i, havde den rigtigt nok ikke været i brug i lang tid. Så han stod tilbage med tre muligheder: Enten var hendes var en adelsmand, der var kommet tilbage for at istandsætte families ejendom eller også var hun datter af en røver. Sidste mulighed var at hendes forældre skulle være skattejægere. Den tredje mulighed præsenterede det samme problem som det første. Hvorfor ville de lade deres datter gå alene gennem en skov befæstet med ulve? Røvere kunne sagtens være mindre ansvarlige, men en adelig havde sendt vagter, og en skattejæger havde sandsynligvis ikke taget hende med.
Spike var ikke god til at stole på folk. Han var opvokset på gaden hvor hver person kun var ansvarlig for sig selv. Var man uopmærksom eller naïv spiste man ikke. Det betød at han ikke vidste hvordan man skulle være ærværdig. Tricket kunne vel være at stole blindt på hvad hun sagde. Spike havde kun erfaring med det modsatte. Han besluttede sig for at han var nød til at prøve at stole på hende.
”Sagde din far hvad han skulle?” sagde han uden at kigge tilbage på hende. Hunden var allerede nået over til et større hul i den forfaldne mur, og kiggede opmærksomt frem. Han gav intet tegn på at se noget interessant på den anden side.
Maralinda

Maralinda

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Dæmon

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 383 år

Højde / 151 cm

Grace 27.07.2015 21:35
"Nej? Kun noget om hestene og vejen..." Maralinda så på Will med store troskyldige øjne, som hun byggede videre på sine løgne og bandt ham en historie på ærmet. Problemet var at gætte i hvilken retning hans tanker var gået af det første og hvilken historie det var han troede på. Det var altid det der var afgørende. At ramme noget der passede med den andens ide og ikke nedbryde den ved at gå i en anden retning. Noget der kun blev sværere jo flere spørgsmål der kom og som en øvet i forhør ville lokke hende til at modsige sig selv.
Det var dog også et sjovt smil, som Maralinda elskede.
Nok til at hun smilede til ham og smuttede forbi ham hen til muren og gav sig til at kravle over den et sted hvor den lavest. Hun havde ikke spottet at hunden havde fundet et rigtigt hul i muren. "Men muren er godt nok noget forfalden. Tror du det er fordi den har været glemt? Nu den er så langt fra resten?" Hun så tilbage på ham over skulderen og beholdt barnets troskyldighed i sit ellers beregnende blik.
Muren var ujævn og stenene lå ikke helt fast. Noget Maralinda hurtigt opdagede som en mindre en smuttede væk under hendes hånd og fik hende til at vakle på stakken.

(heller ikke det længste, men vender nok frygteligt tilbage med tekst snart igen!)
Spike Lee

Spike Lee

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 31 år

Højde / 172 cm

Efterlyst af Lyset

Derag 27.07.2015 22:54
(Nu prøver vi noget nyt :b Hunden er Spike og Will er manden.)
Hunden Spike var vendt tilbage fra sin eskapade længere fremme, og så at pigen begyndte at vakle. Uden at tøve sprang den over, og gav hende et lille puf i ryggen i et forsøg på at stabilisere hende.
Der var noget underligt ved ruinerne, men hvad det var kunne Will ikke sætte en præcis finger på. Et eller andet fik de små hår i hans nakke til at rejse sig, og en kold fornemmelse løb langs hans rygrad. Havde det ikke været for pigen, ville han have holdt sig langt væk fra det her sted.
Han kunne stadig ikke lade være med at være mistroisk over pigens historie. Han havde brugt for længe på at lytte efter løgne til at han kunne genkende sandhed. At hun havde fundet så langt på egen hånd var et mirakel.
”Langt fra hvad?” spurgte han. Han var holdt op med at følge efter hende, og sørgede for at holde en bekvemt afstand mellem dem. Han var i tvivl om hvad det ’gode’ at gøre var. De ’gode’ personer lod altid til at være godtroende, men om det blot skyldtes at de ikke kunne gennemskue folk, vidste Will ikke. Han valgte at spille den ’gode’ person en tid endnu. Måske blev det mere naturligt hvis han øvede det.

”Du burde måske blive tilbage og lade mig undersøge stedet først… Hvis din far ikke er kommet endnu kan der være farligt.” Han lagde afslappet en hånd på sværdskeden og holdt øje med hende med sit ene åbne øje.
Maralinda

Maralinda

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Dæmon

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 383 år

Højde / 151 cm

Grace 29.07.2015 21:17
Maralinda vaklede faretruende på muren, som en sten ikke blev under hendes hånd. Det var dog ikke før en varm krop ramte hende i ryggen at hun mistede balancen helt og tumlede i en forlæns kolbøtte over det sidste af den lave mur og ned i græsset på den anden side. Til hendes held græs fri for nedfaldne sten, da disse så ud til at være vælte den modsatte vej.
Hun havde gispet højt da hun faldt og blev siddende et øjeblik, mens kroppen genvandt fokus. En anden god grund var også det friere udsyn til ruiner i det fjerne. De kaldte på hende med deres løfte om efterladte skatte, men advarede også hendes sanser om at det ikke var et ufarligt sted for svage sjæle. Hvad end det var virkede det ikke fjendsk mod hende. Altid en god ting... eller noget.
Så huskede hun at Will havde sagt noget aom hun faldt og svarede fraværende. "Langt fra hovedbygningen. Den må ligge godt væk når vi ikke kan se den!" Hendes stemme var stadig fyldt med barnlig tiltro til at hun var på vej mod en velfungerende og velholdt borg i skoven og ikke den ruin hun vidste det var.
Stille kom hun benene og skar mentalt en grimasse ved tanken om at blive ladt tilbage. Det passede hende slet ikke. "Farligt? Tror du de vil gøre noget slemt på borgen?" Hun drejede sig mod hans stemme for at se på ham med store troskyldigt chokerede øjne. Som var det en helt ny ide for hende at folk kunne tænke på at gøre hende eller nogen andre fortræd.
Spike Lee

Spike Lee

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 31 år

Højde / 172 cm

Efterlyst af Lyset

Derag 30.07.2015 22:37
Will åbnede munden for at gentage sit spørgsmål. Hun var bare et barn, hun ville ikke have nogen idé om den potentielle fare sådan et sted udgjorde. At diskutere med hende ville aldrig have været en god ide, og Will var heller ikke meget for diskussioner. Han gav slip på sværdets skæfte og trådte efter hende gennem muren.
Spike ventede til at han kunne se hun var okay, og hoppede så logrende over til hende. Hvad enten det var en for en leg hun havde gang i, den hvor hun væltede henover sten og tumlede på jorden, ville han være med. Hunden sprang let rundt om hende en enkelt gang med tungen hængende ud af munden, hvorefter den stoppede og kiggede forvirret på sin ejers alvorlige ansigtsudtryk.
”Jeg gør i hvert fald med indtil du kan blive overleveret til en voksen.” Han var allerede ved at blive træt af at være en af de gode. Der var en forfærdelig stor mængde arbejde involveret i at gøre folk tilfredse. Uden at vente på at hun skulle give svar, fortsatte han med at tale, denne gang til sin hund.
”Spike, find bygningen.” Hunden rejste opmærksomt ørene ved lyden af dens navn, og efter at Will havde færdiggjort sætningen løb den væk fra dem i fuld fart med en målrettethed, der udtrykte komplet forståelse for hvad Will havde kommanderet.
Han kiggede tilbage ned på pigen. ”Ejer dine forældre det her land?” spurgte han direkte. Hun måtte vide et eller andet.
Maralinda

Maralinda

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Dæmon

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 383 år

Højde / 151 cm

Grace 02.08.2015 14:33
Maralinda smilede varmt til hunden, som den hoppede omkring hende og virkede så legesyg som det var den muligt. En kontrast til stedets vogtende stilhed og især til dens ejers alvor og sammenbidthed. Hans tålmodighed var under prøve kunne hun mærke og det var ikke noget han var specielt vant til. En ting hun bestemt måtte huske på som hun holdt facaden oppe og fulgte hunden med blikket.
Om ikke andet Will så fast som nogensinde forkyndte at hun ikke sådan lige slap af med ham igen. Maralinda havde egentlig ikke helt forventet andet. Han havde virket mere vild og fri end selv hende, men også som en der stod ved hvad han havde sat sig for. En skam det nok betød han ville blive rigtig godt knotten når sandheden gik op for ham.
For nu ignorerede hun hans bekendtgørelse og så i stedet efter hunden, før hun satte af sted efter den.
Hans direkte spørgsmål fik hende til at se over skulderen på ham. "Nej." Hun måtte give ham at han var meget vedholdende. Han havde dog været meget hjælpsom med at få hende i den rigtige retning, så hun fortsatte med at snakke og forsøge at lede ham en smule på vildspor, mens de nærmede sig ruinen. "De kender sikkert dem der gør.. kender du dem? Har du været her før?" Kunne hun nu bare få ham til at snakke en smule om sig selv i stedet for at bore i hendes løgne.
Foran hende forandrede ruinen sig og som hun kom rundt om en sammenfaldet mur, så hun hovedbygningen lige fremme. Den havde bestemt set bedre dage. Den ene fløj var hærget af ild for år tilbage og stod nu i sand ruin. Den modsatte så bare forladt ud og havde taget sunket sammen mod midterbygningen. Begge disse var også godt overgroet med slyngplanter. Maralinda stod lidt og tog stedet ind før hun vendte sig Will. At de var alene på stedet kunne der ingen tvivl være om. "Det er i bedre stand end jeg havde frygtet." Hendes udtryk var ikke længere så barnligt.
Spike Lee

Spike Lee

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 31 år

Højde / 172 cm

Efterlyst af Lyset

Derag 02.08.2015 16:26
Will var træt af at hun snakkede udenom. Stedet havde været forladt i årevis, så vidt han vidste. At et barn skulle have fundet herud på egen hånd i et farligt område, og så uden at vide noget blev mindre sandsynligt hver gang hun åbnede munden. De levede i en farlig verden, hvor alt var muligt. Hvad hun var, havde Will ingen idé om, men han troede ikke længere på at hun bare var et uskyldigt barn på en farefuld mission.
Uden at svare på hendes spørgsmål løb han efter hende, og han trak sit sværd. Han antog ikke nogen aggressiv stilling og gav intet tegn på at det var med hensigt at skade hende. Han tvivlede meget på at pigen, hvad end hun var, kunne gøre nogen alvorlige skade mod ham, men Will foretrak at være forberedt på det værste.
Han fulgte efter hende til hun stoppede, og sørgede for at holde en tre meters afstand til hende. Som hun vendte sig om mod ham og kommenterede ruinerne tog han sig chancen for at se hende bedre an. Hans sværdarm hang slapt ved hans side.
”Inden vi fortsætter…” sagde han langsomt og roligt, ”Inden vi fortsætter skal du fortælle mig hvad der foregår. Jeg bryder mig ikke om at blive holdt for nar.” Som var det planlagt kom ulvehunden rundt om hjørnet i det øjeblik, og kiggede på pigen med en tavshed, der var mere truende end dens knurren. Alt dens legesyge adfærd var forsvundet med dens herrers tålmodighed.
Maralinda

Maralinda

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Dæmon

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 383 år

Højde / 151 cm

Grace 05.08.2015 20:31
Som Maralinda vendte sig mor Will og lod sin kommentar falde så hun at han havde trukket sit sværd igen. Han holdt det nede og ikke truende op, men han havde trukket det og gjort sig klar til at bruge det. Hun kunne mærke det i hans sind, som hun fandt hans blik og mødte det med en ro hun ikke burde føle. Det smil der voksede frem var heller ikke et, som et barn burde vise ved synet af en voksen mand der havde tabt tålmodigheden med hende, hendes snak og hendes løgne. Det var alt for fyldt med morskab.
Hendes ansigt gled let på skrå, som han talte og smilet gled skævt og op i hendes brune øjne. "Jeg ledte efter Whitehall og du har bragt mig her. Intet er ændret ved det." Hendes blik blev i hans et langt øjeblik længere, før hun lod det finde hunden med et spekulativt udtryk. Den vidste sandere farver nu end på noget tidligere tidspunkt. Dens sind var også lukket af for hende og den var helt sin herres. En smule bekymrende, men ikke mere end at hun knuse sig vej skulle nøden være der for det.
For nu efterlod hun en smule af sin opmærksomhed på hunden, som hun vendte blikket tilbage til Will. "Men du har ret. Jeg løj for at få dig til at følge mig herhen. Jeg kender ikke mine forældre." Hun så oprigtigt på ham, mens hun holdt sig klar til et modtræk til hvad end han kunne finde på. Var hun heldig ville han blot efterlade hende. Var hun ikke... ja, så måtte hun håndtere det.
Spike Lee

Spike Lee

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 31 år

Højde / 172 cm

Efterlyst af Lyset

Derag 08.08.2015 17:50
Meget vel, det var vel en start. Det havde også været det største hul i hendes løgn, men hendes svar havde på ingen måde lukket hullet i hendes historie. Han mødte hendes blik uden at blinke. Hun gav ingen tegn på svaghed.
Det første og største problem var hvad hun i virkeligheden var. Will var ikke et sekund i tvivl om at hun ikke var et menneske, eller i bedste fald ikke var et menneske længere. Vampyr eller vareulv kunne han nemt håndtere, men der var et utal af andre farlige væsner han ikke kunne gætte på ud fra hendes udseende. Og hvis hun var en af disse, var der en stor chance for at hun kæmpede med magi. Og magibrugere var altid besværlige.
”Hvorforer Whitehall vigtig?” Der var ingen grund til at de skulle slås. Will havde ingen moralske skrupler når det kom til de ”onde” racer, da han på papiret selv tilhørte en af dem. Hvis ikke hun havde et problem med ham, var der en god chance for at han heller ikke havde et problem med hende. Han besluttede sig for at det var det forkerte spørgsmål han havde stillet først.
”Nej, det er vigtigere at du fortæller mig hvem og hvad du i virkeligheden er.”
Ulvehunden stod fortsat med alle muskler spændt i en truende tavshed. Dens hår stod på ende, og dens øjne havde et mystisk blankt udseende, man normalt ikke ville forbinde med en kampsituation.
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Blæksprutten, Hope, Mong
Lige nu: 3 | I dag: 12