Men i aften var en af de mere afslappede, og han rejste sig med det samme, skovlende resterne i munden mens han nikkede flere gange til vagten, der kort efter forlod ham. Han stillede skålen fra sig og trak i en ringbrynje, men med en neutral doublet uden over, samt en stor, tung kappe. Sværdet var godt skjult under kappen og da den store mand gik ud, fik han taget tre andre byvagter med sig. Nogle af de mere trænede, så det skulle nok kunne lade sig gøre, at få fjernet de banditter.
"Jeg ville have bedt jer om, at tage skjolde med, men da det er for afslørende, må I selv bestemme hvornår det er bedst, at gøre et taktisk retræte. I kender alle min måde at behandle banditter på,"
Forklarde han de tre mænd, som de sadlede op, de andre til normale heste, Bjørnen selv, på en noget større hest, der bedre kunne håndtere hans enorme vægt.
Og så red de fire mand ellers ud af byporten, ud på den mørke landevej.
De red i totalt stilhed til de var omkring halvanden time fra hovedstaden, før en puslen gjorde Aethelwulff opmærksom. Han sendte hurtigt sin sidekammerat et blik, og denne vekslede også blikke med de andre. De var forberedte, da banditterne trådte ud på vejen.
Den ene af banditter, en stor karl, men overhovedet ikke nær så stor som Aethelwulff trådte frem.
"Jeg kan se I er på vej fra hovedstaden. Men den vide verden kræver told. Vi.. Kræver told,"
Forklarede manden med et ulvegrin, mens han så på Aethelwulff.
Og det var da, at kæmpen valgte sin første handling. Hvor mange de var, vidste han ikke helt, men for ham var det hip som hap. Han satte i galop og sprang fra sin store stridshingst, lige ned på den store mand, der væltede omkuld.
"Byvagten kommer for, at tage jeres ulovlige godter fra jer! Det lyder som en langt bedre idé, lille mand!"
Sagde han så højt han kunne, bare så de andre også kunne høre det. Rundt omkring ham startede det kaos der altid startede når banditter var involveret.

Krystallandet