Forår i luften

Tarasika Keen

Tarasika Keen

Mentalist, tyv

Kaotisk Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Topalis

Alder / 231 år

Højde / 173 cm

Efterlyst af Lyset

Xenix 16.03.2014 18:15
Tarasike havde forsigtigt bevæget sig uden for borgend mure, hun var skræmmende klar over, at hendes egen særhed snart voksede hende over hovedet og lidt frisk luft fra den mange underlige og bizarre kunne kun gøre hende godt, var hun blevet enig med sig selv om.
Af samme årsag stod hun nu her, i udkanten af paradisskoven, for første gang længe uden den bekendte RT kappe med den store røde tyr de fleste i kryatallandet kendte så godt. I stedet var hun iklædt en anonym forårskappe der sluttede ligeomkring lænden, hvorfor et par store mosgrønne posebukser stak ud og endte i et par praktiske solide læderstøvler som var snøret op omkring skinnebenene.
Hætten på kappen var slået ned og ned fra hovedet hang en fletning, længere end kappen der ligeledes lod de spidse ører stritte frit frem.
Hvad i alverden hun fortog sig i skoven var hende pludseligt et enormt spørgsmål, engang var hun en af de typiske naturelskende elvere der kunne sidde stille og fundere over livets store spørgsmål i skovbunden i timevis, men det var meget, meget længe siden.
Pludselig fandt hun sig selv enormt rastløs, et vildt blik blev kastet gennem den friske skov der var på nippet til at springe ud, inden hun satte i en rask gang imod... imod ingenting
Miccashi Shina Núun

Miccashi Shina Núun

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 1999 år

Højde / 167 cm

Nova 16.03.2014 18:44
Det var ved at være sent. Mørket var så småt begyndt at falde på, og solen var begyndt at gå ned. Den var efterhånden halvvejs, hvilket resulterede i orange og røde farver på himmelhvælvingen.
Miccashi lå og sov oppe i et træ. Tungen hang hende langt ud af munden, og savlen løb hende ned af hagen. Trods den åbne mund, var der dog alligevel ikke nogen snorken.
I hånden holdt hun alle sine 5 haler, hvor der for enden sad en lille dusk hår på dem alle. De alle var i farven lyserød, ligesom dæmonens hår.
Dog var der foretaget en ændring. Ud af hårene, var der små fine blomster, som man ikke ville mene, burde være der. Blomsterne havde meget forskellige farver. Nogle af dem havde endda blomsterblade i regnbuens farver. De lignede ikke ægte blomster, da disse var meget urealistiske - eller i hvert fald meget sjældne, hvis de overhovedet fandtes i Krystallandet!

Skoven var altid rolig. Miccashi kendte efterhånden lydene alt for godt.
Øjnene kneb sig sammen, og hun strakte sig efterfulgt af et større gab.
Hun missede lidt med øjnene, og undrede sig over, om hun var vågnet naturligt, eller om noget havde gået hende direkte i ørene.

I første omgang, kunne hun ikke høre nogen. Hun lænede sig tilbage igen, og trak benene ind til sig. Hun havde et større tilfredst smil malet på sine læber.
En kvist knækkede lidt derfra, hvilket fik hende til at spærre øjnene op igen.
Hun lænede sig nysgerrigt frem, og kiggede ned mod skovbunden.
Ganske rigtigt.. Der kom en elver gående. Hun åbnede munden let. Hun var facineret af elvere. De var så yndige skabningsmæssigt, at hun ikke kunne andet end at beundre dem.
Der gik ikke mange øjeblikke før hun handlede. Hun havde lavet dette trick en del gange efterhånden, men hun blev aldrig træt af det.

Med halerne greb hun fast i den større gren hun havde siddet på, og svingede sig rundt. Hun hang nu på hovedet, og i det øjeblik hun kom ned foran Tara, var der ikke den helt store afstand mellem dem. Højst 50 cm, hvilket nok var en smule for tæt, til at man fandt det helt normalt at forskrække nogen på den måde.
Der var ikke meget hjernekapacitet i den lille dæmon. Hun tænkte generelt ikke over tingene, det var rettere en vane.

"HEJ!!! De må være en elver, er de ikke? Jeg er en dæmon... altså ikke som alle andre dæmoner. Min race stammer fra Toropolis Isla... Vi er mere lillae i det.. " Smilet blev malet over dæmonens ansigt. Hun lignede en der var en irriterende skabning, men hey.. Det ville de fleste også synes at hun var.
Skønt man troede at vandfaldet af ord ville stoppe, fortsatte de..

"Elvere er flotte væsener. Men De kan blive endnu flottere!.. Hov! Må jeg kalde Dem for Du? Du ved... det er noget nemmere, og elvere ser jeg som mine venner. Har du måske ikke dæmoner som venner? Nej vent.. Det er en dum idé at sammenligne mig med andre dæmoner.." Ordene gik stærkt, og det lød til, at hun allerede havde en hel masse at snakke om, skønt Tara slet ikke havde fortalt hendes navn endnu.

"Hvad hedder du egentlig, elver? Og hvor er du på vej hen? Må jeg komme med? Jeg skal nok opføre mig pææææ-ææænt!" Så mange spørgsmål, og så lidt tid for Tara at svare på dem alle. De fleste vidste ikke engang, om Miccashi overhovedet var interesseret i svarene, i og med der kom så mange spørgsmål på en gang, og folk ikke fik en chance for at svare på dem alle.


| Profil | Profil |Kontakt | Bag skærmen |
Avatar er fundet på photobucket
Tarasika Keen

Tarasika Keen

Mentalist, tyv

Kaotisk Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Topalis

Alder / 231 år

Højde / 173 cm

Efterlyst af Lyset

Xenix 16.03.2014 23:58
Taras ihærdige traven kunne næppe kaldes lydløs, eller det kunne den nok, faktisk, gav hun ikke meget lyd fra sig som hun travede afsted, men sammenlignet med elverenes normer var det hverken elegant, eller adræt. dette kunne dog imidlertid ikke være hende mere ligegyldigt, der var langt til Elverly herfra og de færreste elvere bevægede sig alligevel ud for skovens solide og trygge rammer. Om det var frygt, uvidenhed eller ren og skær tryghedsnarkomani for de andre elveres vedkommende var ikke til at sige, men Elverly havde ikke fået lov at holde på Tara!

Midt i sine egne tanker og dybt begravet i en egenhændig skumlen dukkede pludseligt noget vældigt lillat op, lige foran elverens ansigt, der omgående forvred sig i en mine, der nok kunne mistænkes for at splitsekundter efter at fremkalde en eller anden forskræmt lyd, et stakåndet gisp eller et hjerteskærende skrig, men intet kom ud. Intet andet end at hun påpasseligt trådte et par skridt bagud. Til dæmonens held var Tara ikke rigtigt den bevæbnede type, hun havde en enkelt kniv på sig, i nødstilfælde, men selv nødstilfælde ville sikkert ikke ende ud til elverens fordel, da hun med sin fysiske styrke ikke ville være i stand til at overmande en udkogt gulerod.

Da hun, efter uendeligt lange sekundter, fik sin ansigtsmimik under kontrol blev dette i stedet forvredet til noget belærende og bedrevidende. Den rødhårede kvinde åbnede munden og skulle til at give dæmonen en opsang, da denne kom hende i forkøbet med en uendelig talestrøm det krævede mere end få år på skolebænken at følge med i.

"Du... Du har ikke så mange venner, har du, dæmon?"

Tara hævede det ene øjenbryn unaturligt langsomt, mens hun skævede fra dæmonens overstadige ansigt, til de strittende ører, til de mange haler, inden blikket gled tilbage til ansigtet. Overraskende nok, opfangede mentalisten ikke meget mere hjerneaktivitet end hos en hjort på vild flugt.

"og ikke for noget, vel, jeg tror ikke rigtigt du er i stand til at opføre dig pænt, med mindre du selvfølgelig er i stand til at holde din overraskende store mund lukket, hele vejen, uden at sige en lyd!" - Ikke at et ville hjælpe meget, for din utilgivelige irriterende summen af tanker ville alligevel drive mig til vanvid på ingen tid.

Det sidste blev ikke sagt, men tænkt højt nok til, at mentalister i miles omkreds ville være i stand til at opsnappe, at elveren var irriteret allerede nu.

"Og sidst, men ikke mindst, tror jeg slet ikke du vil med mig, jeg skal hen et sted hvor man tilbereder og spiser dæmoner med yderste velbehag og det er du forhåbentligt ikke interesseret i!" - for så er jeg da for alvor nervøs for dig

Tara sendte dæmonen et uinteresseret blik, inden hun skævede fremad, solens flotte farver slikkede sig hen ad skovens bund, der nu indholdt de første blomsterskud og bade på vej op, var det helt umuligt at få en smule fred, bare af og til? Elveren havde valgt at bruge samme fremgangsmåde som man brugte på et barn, eller i dette tilfælde som Tara havde set folk bruge på børn, nok i virkeligheden, havde hun valgt den måde at hun havde hørt folk brugte på umulige unger, for var der noget i dette univers der var mere irriterende end stædige dæmoner - så var det børn, og dem havde elveren holdt sig på ganske behændig afstand af, altid!
Miccashi Shina Núun

Miccashi Shina Núun

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 1999 år

Højde / 167 cm

Nova 17.03.2014 10:19
Miccashi havde stadig det største smil smørret på ansigtet. Hendes tanker fokuserede generelt omkring blomster og hår, og så var det hele i en stor smørre, at man som mentalist nok ville tænke, at hun var bindegal, og heller ikke særlig klog. I hvert fald, var hun heller ikke særlig klog. Man kunne sammenligne hjernen med en grøntsag.

"Jeg har MASSER af venner! De er over det hele! Skoven er min ven, er det ikke stort nok? Og så har jeg masser af venner på Toropolis Isla! Min familie ligner mig..." Et lille lyst grin kom fra hende. Hendes stemme var overraskende lys, og mindede om en stemme, der ikke kunne finde på at gøre en flue fortræd. Dog ville selv en flue nok kunne dø af alt hendes snakken og fjollen omkring.

Hendes øjne blev store, da Tara fortalte, at hun skulle et sådan et farligt sted hen.

"ER DET RIGTIGT?!?" Øjnene blev store, og ørene blev lagt en smule bagud. Hun var forbløffet. Hun havde aldrig hørt om sådan et sted før. Det kunne være, at sådanne folk bare skulle tøs lidt om. Måske, ville hun endda kunne ændre deres holdninger.
Miccashi hang et godt stykke tid. Der gik kun noget der minder om en summen, gennem hendes hoved. Hun lagde knap nok mærke til, at Tara var begyndt at gå, og allerede var gået forbi hende.

Hun blinkede et par gange hårdt, drejede omkring, således at hun så mod Taras ryg som allerede var på vej videre.

"HOV!! VENT PÅ MIIII-IIIG!" Alle 5 haler slap grenen, og hun endte med at gå på hænderne i stedet, efter Tara.

"De folk du taler om, har nok ikke mødt en som mig! De vil ELSKE mig! Jeg kan gøre dem smukke! Hvem kan ikke lide at være det måske? Kan du ikke godt lide at være smuk? Nu er du godt nok en elver... Elvere har et ry for at være smukke.. Du lever selvfølgelig op til det, men selv du ville kunne blive endnu smukkere, med min kunst! Vil du se, hva' hva'? Vil du ikke seeee?" Noget skarpt lå i skovbunden, og mens Miccashi vandrede afsted på sine hænder, stak det op mod dæmonens hånd.

"AAAAUCH" Hun tumlede ned af sine hænder, og lå hovedkluns ned mod jorden. Hun tog sig til den hånd, der havde sat af på noget skarpt. Der var kommet et lille sår, som hun slet ikke brød sig om.
Hun kørte tungen henover såret, som en anden hund, men hun ville alligevel indhente Tara.. Såret var heldigvis ikke så dybt, men det var nok til at genere dæmonen. Hun var meget sart af sig.

Hun rakte sin hånd frem, og forsøgte at komme i kontakt med Taras hår. Blomster groede nu ud i Taras lange hår. Blomsterne var i alle farver, og der var sågar kommet smålige fletninger ind i håret også, hvor blomster også var flettet ind i.

"Seeee! NU er du smuk!" Jublede Miccashi, og grinede med sin lyseste stemme. Der var alt for meget kærlighed i den dæmon, til at der var nogen væsener i denne verden, der ville bryde sig om det.


| Profil | Profil |Kontakt | Bag skærmen |
Avatar er fundet på photobucket
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Mong, Nao
Lige nu: 2 | I dag: 13