Grundlæggende information:
Fulde navn: Dorín, Son of Durian
Kaldet: Dorín
Alder: 26 år (opdateret 04.08.15)
Fødselsdag: 6. Maj 1989
Køn: Mand
Tilhørsforhold:Neutral God
Tro: Laurana, gudinden som altid har været tættest på Doríns hjerte. Grundet hende, har han ligeledes en tro på Isari, men hans største trosliggende kærlighed, ligger hos Laurana, selvom han generelt ikke gå voldsomt meget op i tro.
Erhverv Jæger
Skaber: Hobbit

Info omkring udseende:
Højde: 147 cm
Vægt: 62 kg
Hudfarve: Ganske normal hudfarve, kan dog godt virke lidt brunere, grundet det mørke hår og øjne.
Hårfarve: Mørkebrunt
Hårstil: Sidder altid løst og går ham til skulderen mens det krøller let. Doríns hår er ikke lige langt alle steder og derfor krøller det mere og ligner han har pandehår.
Øjenfarve: Mørkebrune
Kropsbygning: Dorín er robust bygget og alt andet en spinkel. Men for en dværg at være er han rimelig ranglet. Han har muskler, og er stærk, men han er mere let på tå end de fleste af hans artsfæller.
Hverdagstøj: Dorín går i meget praktisk tøj, da han går og rejser meget. Han er et udendørs menneske, og hans tøj er derfor derefter. Det er nemt at bevæge sig i, og holder ham varm, men også beskyttet. Dertil bære han altid en dagger med sig, samt hans langbue (Speciallavet til en dværg, så den er ikke 160 cm, men nærmere de 120).
Ar, permanente skader, el.lign.: Han har sine skrammer og ar igennem tiden, men de fleste er ubemærkelsesværdige.
Særlige kendetegn: For det første er Dorín dværg, hvilket gør ham lavere end de andre racer, ellers er han ikke særlig iøjefaldende, ud over det varme brune øjne og den muntre personlighed, som kan lyse op overalt.
Race: Dværg

Magi:
Magisk evne (1): Dorín har element-magi indenfor Jord. Hans hovedspeciale ligger indenfor sten og derfor er hans styrker indenfor løftning af sten i store størrelser (dog ikke større end hans egen vægt på 62 kg.), hidkalde klipper og sten fra jorden, som kan skyde op og danne beskyttelse for ham, og med mere træning kan bruges til angreb. Dog angriber Dorín stort set aldrig med sin magi. Dertil har han specialiseret sig i at lytte til jorden og kan høre bevægelser som foregår langt fra ham, hvilket er meget effektivt til hans arbejde. Indenfor planter og vækst hos disse, er han ikke videre trænet. Dette skyldes at han er opvokset i bjergene og derved har haft mest med jord og sten at gøre gennem sin opvækst.
Magisk evne (2): Doríns anden magi er healing. Denne er ganske nyopdaget og derved ikke noget han er trænet i. Det har dog vist sig at være utrolig effektivt og brugbart, når man som ham tit render ind i diverse udfordringer, som kan resultere i sår, hovedsageligt som skræmmer og snitsår. Brækkede knogler, tænder og des lige er langt fra en realitet for Dorín i øjeblikket, da hans evner ikke strækker til det endnu.
Dygtighed til at kontrollere sin første evne: 7
Dygtighed til at kontrollere sin anden evne: 2

Info omkring personlighed:
Talenter: Jagt, at skjule sig, lytte
Svagheder: Han er hurtig for en dværg, men stadig langsom hvis han skal løbe længere afstande. Hans familie er hans største svaghed, manglende frihed.
Interesser: Naturen, morskab, våben
Drømme/ønsker: Engang at slå sig fast og starte en familie, selvom denne drøm først skal finde sted når Dorín er klar mentalt. Han er alt for livlig og strejfende til at fastholde sig til dette endnu.
Elsker: Sin familie, Naturen, livet, selskab, morskab.
Hader: at være inaktiv, fangeskab, Brand, Sne
Helhedsindtryk af personlighed:
Dorín er ikke ligefrem nogen kompliceret person, selvom han på nogle punkter er en meget atypisk dværg. Han er ligesom enhver anden dværg stærkt knyttet til sin familie rent følelsesmæssigt og vil gøre alt for dem. Dertil har forkærligheden for våben og ikke mindst alkohol. På de punkter, er man slet ikke i tvivl om at Dorín er en dværg. Derudover er han meget jordnær, til trods for sin unge og livlige person, hovedsageligt skyldet hans ungdom. Han er munter, humoristisk, charmerende og generelt utrolig livsglad og udadvendt. Han snakker med alt og alle hvis han da kan komme til det, og er ikke typen der dømmer dig ud fra dit erhverv eller status, selvom han foretrækker at folk er gode ved hinanden. Durín er afhængig af selskab og venner. Måske ikke hele tiden, men i hvert fald flere gange i løbet af en relativ kort tidsperiode, hvilket også er grunden til at Durín strejfer så meget omkring i Krystallandet, og møder nye mennesker mens han jager og samler diverse specielle ting han kan finde på vejen.

Fortid/baggrund:
Barndom: Dorín er født og opvokset i Andrath bjerget, som ligger inde i mørkedalen. Dværgende inde i dette bjerg er ikke på samme måde påvirket af mørket og det dystre som findes ude i dalen lige udenfor deres hoveddør. De er ret fredeligt folk. Så fredelige dværge nu engang kan være, uden at blive alt for sentimentalt. Dorín blev født som nummer to i en søskendeflok på tre. Hans storebror Duíril var ovenud stolt over at være blevet storebror, og selvom drengen var en ballademager man aldrig før havde set, kom et vis ansvar over den femårige dreng, som påtog sig rollen som opdrager af Durín. Noget forældrende ikke helt gik med til, men en sød tanke. Det første Durín husker om sin storebror, var hans dumdristige sind, men alligevel ansvarlige område når det galte den lige så kække og dumdristige lillebror. Duíril lavede altid ballade, men stoppede altid Durín inden det blev for farligt. Noget knægten ikke altid var lige begrejstret for, og forstod heller ikke hvorfor. Duíril gjorde det jo, så hvorfor måtte Durín ikke?
Det svar kom hurtigere end forventet ved fødslen af lillesøsteren Lydia. En lille spirvip, med lige så meget ballade i kroppen som hendes to storebrødre tilsammen og pludselig forstod Durín den form for ansvar som Duíril før havde følt og stadig gør overfor sine mindre søskende. Oven i det, blev Duríns magi opdaget. Jordmagi, ganske normalt i bjerget, og der var derfor mange ældre derude til at træne den unge dreng i at flytte sten og lytte, hvilket gjorde den ellers livlige og ustyrlige dreng, mere tålmodig og moden.
Fortid frem til nu:
Durín blev sat i træning med de andre unge dværge som udviste tegn på jordmagi og trænet intenst i at flytte sten og hidkalde dem. Noget som Durín var ganske god til. Det som ærgede ham mest, var dog at de ikke fokuserede på planter, for hvad skulle man bruge det til inde midt i et bjerg? Men Durín brugte dog meget af sin fritid på at fokusere på mere atypiske grene af sin magi. Nemlig at lytte til bjerget, mærke viberationerne og finde frem til det ønskede. Og når han ikke trænede, lavede han som altid ballade, eneste problem var bare at nu var Lydia begyndt at følge efter ham.
,,Lydia øhm.. Det er ikke fordi jeg ikke vil have dig med… meen.. Det kan godt blive farligt det her..” endnu et desperat forsøg på at stoppe den livlige dværg, som vidste endnu større charme og ballade end hendes brødre. Så derfor himlede hun også bare med øjnene og satte hænderne i siden, på typisk pigemaner ,,Jamen du gør det da.. Så hvor farligt kan det værre.. Dertil så skal min kæreste med..” Durín følte næsten en sten ramme ham i nakken med et ordentligt raballer ved den information. ,,Din hvad!! Lydia… for himlens skyld, det kan du ikke mene.. Du er.. du.. øjh… Okay.. Men der bliver ikke nogen kæreste! Og finder jeg ham nogensinde, så smadre jeg ham..”

Det følte som om at bjerget buldrede og bragede, som Durín råbte af sine forældre med en sådan vrede han aldrig havde følt før og forhåbentlig aldrig kommer til at mærke igen. Han var ikke kun vred, han var ligeledes led og ked af det over at de ikke forstod ham. Duíril, deres ældste søn, var langt mere som de ønskede. Han havde allerede fundet sig en kone og slog sig ned i bjerget. Bjerget var deres hjem, det var der de hørte til, sådan var dværge. Men sådan var Durín ikke. Han var meget atypisk for en dværg. Han ville se hvad der var udenfor, han ville opleve noget og stå på sine egne ben. Være sin egen herre kan det rolig kaldes. Dette forstod hans forældre ikke, og kommer nok aldrig til det. Men der var ingen vej tilbage. Han pakkede de mest nødvendige ting, mens han forsøgte at få sin søster til at forstå hvorfor han gik. Han havde ikke lyst til at forlade hende, men Durín havde sit eget liv. Han ville aldrig kunne slå sig ned og opfylde sine forældres ønsker, før han var kommet ud i verdenen og være sig selv. Han pakkede derfor sin taske og vendte ikke tilbage før efter mange måneder. Han bosatte sig i Lindeskoven, og kom kun sjældent hjem på besøg, når han alligevel var ude på sine strejfeture.

Dog lærte Durín hurtigt at livet alene var hårdere end han havde regnet med, men det lykkedes alligevel den unge dværg at få opbygget et mere eller mindre komfortabelt hjem solidt plantet på jorden! Det hjalp en del at være i besiddelse af jordmagi for at opbygge hjemmet fra bunden, og Durín var på ingen måde interesseret i at bygge et hjem i træernes toppe. Han følte sig lille nok i forvejen.
Durín følte sig dog aldrig alene ude i den store verden. Han fandt en såret Ekuma nogle måneder efter hans ankomst til skoven. Egentlig bød hans jægergen at skyde den. Den var et nemt offer og skindet kunne indbringe nogle penge. Dertil smagte de også ganske udmærket. Men noget i dyret blik stoppede Durín, der i stedet valgte at forsøge at lappe dyret sammen. Det var her det skete. Det var her, at Durín opdagede sin anden magiske evne. Healing. Han kørte forsigtigt hånden hen over dyrets sår på benet og Durín så såret heale sammen for øjnene af ham. Det var ikke perfekt healet sammen og pelsen voksede ikke ud, men efterlod en pelsløs plet tilbage på let irriteret hud, men såret var helt væk. Durín måtte vende og dreje sine hænder nogle gange, før det rigtig gik op for ham hvad der egentlig lige var sket. Ekumaen stavrede sig nervøst og usikkert på benene inden den puffede til hans skulder med mulen. Derefter fik Durín en følgesven for livet og han navngav den Miriam. Miriam og Durín har derefter levet et ganske roligt liv med at jage, strejfe omkring og sælge skind inde i byerne. Mere eller mindre føler Durín sig godt faldet til i skoven.
Værste minde: Skænderiet med sine forældre, der resulterede i at han flyttede væk fra bjerget.
Bedste minde: Hele hans familie samlet rundt om bordet, hvor latteren og den gode stemning fyldte rummet.
Barndomshjem: Inde i bjerget Andrath, Mørkedalen
Levested i øjeblikket: Strejfer meget omkring, men bor hovedsageligt inde i Lindeskoven, der ligger i Elverly. Her har han sin egen lille hytte, som i modsætningen til elvernes hjem, står solidt plantet på jorden!
Familie:
Far: Durían
Mor: Teriel
Storebror: Duíril
Lillesøster: Lydía

Færdigheder:
Fysisk styrke: 6
Våbenfærdigheder: 10
Smidighed: 3
Fysisk udholdenhed: 8
Taktik: 2
Intelligens: 4
Kreativitet: 6
Mental udholdenhed: 5
Chakra: 5

Profilen er godkendt, velkommen til! :)