Grundlæggende information:
Fulde navn: Hargin Ragnarsson
Kaldet: Hargin
Alder: 44 år
Fødselsdag: 23. December
Køn: Mand
Tilhørsforhold: Neutral god
Tro: han nærer en voldsomt dyb loyalitet til Lysets Dronning, men mere på lige fod end som tilbedelse.
Skaber: Lorgath

Info omkring udseende:
Højde: 148 centimeter
Vægt: 115 kilogram
Hudfarve: Normal, let solbrændt
Hårfarve: Meget mørk brun.
Hårstil: Hårlængden er til skuldrene, og det krøller let og sidder egentlig for det meste bare ret pjusket, nogle gange med mindre fletninger.
Øjenfarve: De er lidt i nuancer mellem grå, blå og grøn.
Kropsbygning: Meget muskoløs
Hverdagstøj: Uldskjorter, støvler i meget stærk læder og med ender i metal, stor læderjakke med pelskanter og skuldre dækket i pels. Derudover armbeskyttere i læder og så går han gerne i forskellige former for rustning, alt fra ringbrynje til plade.
Ar, permanente skader, el.lign.: Han har en del ar rundt på kroppen, men det er generelt ikke noget man ser på ham i hverdagen.
Særlige kendetegn: Hans højde, hårstil og de våben han render rundt med (de er store og voldsomme).
Race: Dværg

Magi:
Jordmagi: Evnen til at kontrollere jord og de elementer der er en del af den. Der er megen stor fokus på sten her, da han jo er dværg. Han kan også med denne evne, høre hvad der sker omkring sig, hvis han lægger øret mod jorden og få ting til at gro.
Lys Magi: Med stor fokus på lyskugler der eksploderer i kraftigt lys. Han er efterhånden ekstremt godt trænet i dette og kan samtidig lyse meget store områder op. Han kan også skabe et skjold omkring andre såvel som sig selv i en kort rum tid. Dette skjold beskytter mod fysisk fare, såsom våben og folk der forsøger at slå. Han har den defensive version af magien.
Energi: Med denne evne kan Hargin trække energi ud af levende individer, for at bruge den til sit eget formål, eller til at generere eksplosioner ud af den blå luft. Når han bruger evnen kommer der en hidsig rød aura om hans hænder og hvis han virkelig bruger den meget, vil hans øjne også lyse rødt. Han kan derudover også lade genstande op til bristepunktet, hvortil de vil eksplodere. Han kan udelukkende bruge denne evne når han er meget vred.
Dygtighed til at kontrollere sin første evne: 10 – han har haft evnen siden fødsel.
Dygtighed til at kontrollere sin anden evne: 8 – han har lært det meste og trænet magien i over 20 år.
Dygtighed til at kontrollere sin tredje evne: 8 når han er meget vred, 1 når han er i neutralt humør. Det er en meget, meget flyvsk evne.

Info omkring personlighed:
Talenter: Han har et naturtalent inden for våben og rustningssmedning. Derudover er han også meget dygtig med sin hammer og sit skjold og han har en tendens til altid at se det positive i selv de værste situationer. Som det sidste er der selvfølgelig det faktum at han kan drikke meget mere end det gennemsnitlige menneske!
Svagheder: Han er på ingen måder atletisk og så er der ting han ikke kan nå på hylder grundet sin højde. Derudover er han pisse ukreativ og har ingen smag for hvad der er rigtig kunst og hvad der ikke er.
Interesser: Smedning, drikkeri, sit arbejde og våben
Drømme/ønsker: Han ønsker at han engang kan sætte sig tilbage og nyde livet og måske få sig en familie.
Elsker: Sine lyskrigerkammerater, nordkrystallandet, sit hjem, meget stærk alkohol, konkurrencer, våben
Hader: Orker, mørket, mørkets krigere, ubetænksomt mord, at handle offensivt i en kamp hvor modparten ikke har angrebet og ikke decideret er en fjende, når folk forstyrrer freden på en kro, at komme til skade.
Helindtryk af personlighed: Det vigtigste der er, at vide om Hargin er, at han er positiv og glad døgnet rundt. Han er utroligt sjældent vred, som person og er også meget, meget tålmodig af sig. Der skal sindssygt meget til at pisse ham af. Han er venlig, altid åben og han giver folk en følelse af at være velkommen, om han så taler til dem eller ej. Der er bare noget over denne veteran der virker beroligende og varmt. Hans øjne er kærlige og han kunne stort set aldrig finde på at løfte hånd over for nogle, selv når de virker for provokerende. Det eneste der virkelig kan gøre ham vred er folk der dræber uden nogen grund og gør det i vildskab. Han bryder sig ikke om sådan en ondskab og så bliver han til en vild kriger, der med et brøl springer i handling med sin store stridshammer. En sjov ting er, at han som en af de få dværge ikke har noget imod elvere. De er nok et modstykke til hans proportioner og kampstil, men han anser dem blot som en race som alle andre og har intet imod at kæmpe side om side med dem, og hvis det går til det, drikke ved samme bord som dem. Han er nemlig meget glad for alkohol, som alle andre dværge er det. Han er dog lidt bedre til at indtage det i store mængder end de fleste, selv for dværgesamfundene, og har et hvis ry inden for dette, for ikke at tale om det faktum, at han er kendt lysridder efterhånden som den lange tid er gået.

Fortid/baggrund:
Barndom: Hargin blev født ind i en smedefamilie i et bjerg i det nordlige krystalland. Han havde en god familie, faderen sund og stærk, moderen kærlig, men streng og allerede i en ung alder var han placeret foran blæsebælgen, da det var vigtigt, at han lærte det samme som sin fader. Nok var det ikke nødvendigvis meningen han selv skulle blive smed engang, men det var vigtig at lære alt det basale, samt mere avanceret. Sådan var dværgelivet. Og han brokkede sig da også langt fra over det. Alle dværge var jo glade for at lege med kreationen af våben og rustninger og det at gøre det så holdbart som muligt. Og Hargin var intet særtilfælde. Heller ej hans lidt mere rolige lillebror.
Desværre for Hargin og hans familie, var livet i det nordlige krystalland aldrig helt fredeligt, især ikke når de forskellige klaner af nordkrystalisianere jog deres fjender på flugt. Og når Ragnar Ugrimson skulle op med sin karavane for at lade en sending gode sager gå videre for at få mere betaling end bare det han fik i bjerget, så var der jo forskellige træfninger. Normalt tacklede Ragnar dem godt, men da Hargin i en alder af 15 fik at vide, at hans fader var faldet for hænderne på en grim orkklan, blev han vred. Især da de havde medbragt ligene af både karavanebeskytterne, selve rustningerne og våbnene for at gøre, gud ved hvad, ved dem. Både Hargin og Mordrinn mente at dette skulle ikke blot gå uantastet hen, så de rustede godt op, kyssede moder farvel og drog med mange andre frænder ud af bjerget for at spore satanerne. Her spillede Hargins magiske evner ind, for det var ikke sket for lang tid siden, og han kunne høre dem, ved hjælp af jorden. Kort efter gik jagten i gang og den varede godt og vel 4 dage, før dværgene rendte i orkerne og nedslagtede dem. Brødrene fik deres fader tilbage og tog hjem til en begravelse. Sådan var det, og det var hvad der havde været, at gøre ved det. Det endte med at Hargin, rastløs, valgte at tage væk for at opleve mere af verdenen, medens Mordrinn forblev hjemme og forsørgede familien.
Fortid frem til nu: Hargin var nu på landevejen, rundt på eventyr uden at tænke videre over hvad han egentlig ville med sit liv. Han var en 15-årig meget ung mand, som dog havde stor forstand på smedekunst og overlevelse, samt kamp. Han klarede sig, men han vidste, at han måtte finde sig et mere fast arbejde. Da han hørte om lysets krigere, konstaterede han at det var værd at se an, og sandt nok var det præcis stedet for ham. Da han blev optaget var det i en alder af 18, og han havde det fantastisk, som en del af enheden. Godt nok var mange dybt fanatiske, hvor han var lidt mere nede på jorden, men som årene gik, var der på ingen måder tvivl om hvor hans loyalitet lå. Han ville gøre utroligt meget for sine nye kammerater og i lysets tjeneste. Han nåede at komme i en alder af 30 da to fantastiske ting skete. Først fik han et brev fra sin broder, som han havde holdt kontakt med i løbet af årene, om at konen havde været med barn og nu havde født en søn. Hargin var lykkelig og tog en kort rum tid hjem, for at lykønske sin bror, før han var tilbage i tjeneste igen. Her reddede han en kammerats liv under en træfning på paladset, ved at tage imod et øksehug i armen, i stedet for at mandens hoved røg. Her blev han forfremmet til ridder, hvor hans arbejde straks blev meget mere svært og krævende. Men han elskede det. Selv under mørkets dominerende tid var han stadig i sit es og gjorde arbejdet godt uden at blive pessimistisk. Selvfølgelig var der sorg over tabene der kom, og han var en del af mange begravelser af tætte kammerater, men i stedet for at hade, valgte han at se positivt, og samtidig være lige så retfærdig som altid. Naturligvis var der ingen nåde til fjenden, men han var under denne tid altid den person folk kom til, da hans uskadede humør satte et positivt præg på andre. Han gav morale hvor han gik og nægtede at give efter for det tærende mørke og dets farlige krigere. Han pådrog sig mange sår frem til i dag hvor lyset igen er dominerende.
Værste minde: Både sin faders død og den periode hvor mørkets krigere herskede.
Bedste minde: Da han fik brevet om at Mordrinns kone havde fået en søn og han var blevet med familie.
Barndomshjem: Dragorn.
Levested i øjeblikket: Her og der. Han har hjem i Krystalpaladset, men kan også altid tage tilbage til sit barndomshjem.
Familie:
Far: Ragnar Urgrimson, Død
Mor: Sigrun Dagmarsdottir, 78 år
Lillebror: Mordrinn Ragnarsson, smed, 38 år
Kone til Mordrinn: Hilda Freyasdottir, 36 år
Nevø: Jotunn Mordrinnson, 14 år, smedelærling

Færdigheder:
Fysisk styrke: 8
Våbenfærdigheder: 10 - Stridshammer
Smidighed: 4
Fysisk udholdenhed: 9
Taktik: 7
Intelligens: 5
Kreativitet: 1
Mental udholdenhed: 6
Chakra: 5

Drage
Navn: Fahfeimnil
Køn: Hunkøn
Udseende: Fahfeimnil har de sædvanlige lyse skæl for en opaldrage. Den er lidt mindre end den gennemsnitlige drage, da det er en dværg, der skal ride hende, men hun er også udtrykkeligt slank og har stadig en ret intimmiderende statur.
Temperament: Fahfeimnil er en meget rolig drage af sind. Hun har en lang lunte og bliver sjældent særlig temperamentsfuld. Til gengæld er hun meget stædig og der skal altså belønninger til, før hun vil arbejde for sin rytter.