Krystal 04.10.2012 12:15
Piraternes tilbagekomst



Piraterne var blevet desperate. Mørkets Æra havde ikke været god for handlen, og der havde været få skibe at plyndre.
Langsomt var tiderne dog ved at blive bedre, og idet landets tilstand stadig var svækket, indså piratkaptajnerne én ting: Det var nu, man skulle skride til handling.

Rygterne svirrede i de små, skumle havneværtshuse. Hvor ville piraterne slå til?
Især ét rygte var gældende: der var skatte at finde!
Efter sigende skulle en gammel kaptajn havde gemt en formue af krystaller og magiske relikvier på den lille ø "Smaragdøen" ud for Krystallandets kyst. Ingen skibe havde nærmet sig øen i årtier, idet det klippefyldte vand gjorde det særdeles vanskeligt.

Men nu var tiden endelig inde for piratkaptajnerne - spørgsmålet var bare, om de ville forsøge at finde de skjulte skatte, eller om de ville gå efter andre mål?


PLOTINFO:
- Alle kan deltage i plottet. Især pirater er naturligvis velkomne.
- Plottet er et lille plot, der blandt andet skal skabe lidt liv i piratbyen. I er selv med til at bestemme, hvordan det udvikler sig.
- For at være i stand til sejle ud, har piratkaptajnerne brug for en besætning. Plottet starter derfor i det lille, skumle værtshus "Det Rustne Anker", hvor kaptajnerne kan søge besætningsmedlemmer osv.:
http://www.krystallandet.dk/viewtopic.php?t=8067
~ Krys ~