Nu, hvor Levon snakkede om finere kredse, kunne hun faktisk godt erindre, at hun havde hørt navnet før. Dog var det ikke nogen, som hun havde beskæftigede sig særlig meget med. Hun havde dog godt hørt de løse rygter omkring noget med lysets kriger. Dog var det ikke noget, som hun ville på pege.
”4 navne. Jeg må indrømme, at det overrasker mig lidt. Men det giver god mening, når vi snakker om de finere kredse. Men jeg vil give dig ret. Det er ikke altid, at man ved, hvem folk kender.”[/color] svarede hun med et smil på læber. Hun kendte skam en del mennesker, selvom hun måske ikke virkede til at være en, som gjorde det. Hun lod sig svinge rundt. Hun havde altid syntes om at blive snoet rundt. Det havde en befriende følelse. Det var en rar følelse.
Historietimer. Hun ville dø, hvis det var hende, som skulle have historie timer. Hun havde nok i de få timer, hvor hun skulle lære at læse og skrive. Undervisning. Det var ikke hendes ting.
”Hvem ved? Måske er der en dronning gemt i mig?”[/color] sagde hun med en latter i stemmen. Det var selvfølgelig ment, som en spøg.
Nadia mister balancen lidt, da hun pludselig bliver snoet den anden vej rundt. Hun blev en smule disorienteret og faldt mod Levon, da han lige var den eneste støtte, som hun havde. Hun brød sig ikke helt, om den disorienteret følelse. Dog da hun genvant balancen, genvandt hun også hendes orienteringssans.