Krystallandet
BlitzKrieg 05.09.2006 19:24
Grundlæggende information:Fulde navn: Neo Pet Fox Ritus Unda Metus Puniceus
Kaldet: Lucifel Ritus
Alder: 325 år
Fødselsdag: 04/05
Køn: mand
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Han tror på Orden Med Kaos som dens ledsager.
Skaber: BlitzKrieg
Info omkring udseende:
Højde: 1.82 cm
Vægt: 83 kg
Hudfarve: Meget Bleg
Hårfarve: Kulsort
Hårstil: Han har langt Kulsort hår der hænger med en længde på 30cm
Øjenfarve: Grønne
Kropsbygning: Normal
Hverdagstøj: En lang sort åben kåbe, Læder armor der går over maven til under brystkassen, lange sorte slidte bukser og store slidte støvler.
Ar, permanente skader, el.lign.:
Særlige kendetegn: Hans bleghed der får ham til at se død ud.
Race: Dæmon
Magi:
Magisk evne (1): Sjæle-magi: Han har skabt kontrol over sin egen som med andres sjæle/livskraft, han kan hviske til dem fra afstand ud at se dem. Overtage andres vilje (hvis det gives lov af spilleren self.) og lade hans sjæl shifte fra tid og sted når hans fysiske krop sover, denne form kan ikke angribe og er ikke fysisk men kan bruges til at kontakte eller spionere på andre, men efterlader den fysiske krop sårbar.
Magisk evne (2): Uforudsigelig fart, kan nærmest selv shifte fra tid og sted (med begrænsninger self. Han har ikke evig stamina)
Dygtighed til at kontrollere sin første evne: 9
Dygtighed til at kontrollere sin anden evne: 10
Info omkring personlighed:
Talenter: Han har udviklet en finesse i nærkontakt våben.
Svagheder: Hans mangfoldige ”brug” af personligheder.
Interesser: Energien som sjæle består af og hvordan den kan udnyttes.
Drømme/ønsker: Balance igennem Kaos
Elsker: Han fanatiske idé om balance
Hader: Griskhed
Helindtryk af personlighed: Han er kun et fragment af sit gamle jeg, det eneste der er tilbage af ham er hans målbevidsthed om orden og kaos. Ellers skinder der uttallige personligheder igennem ham, dog kan der skabes en kontakt til oprindelige jeg, eller tidligere jeg’er…
Fortid/baggrund:
Barndom: Han voksede op i underverdenen som dæmon, han blev oplært i kampkunst og kamp strategier. Det var en almindelig barndom af en dæmon at være, der skete ikke så meget. Da han så endeligt nåede den ”voksne” alder rejste han til krystallandet.
Fortid frem til nu:
Baggrund: han var faktisk engang en meget ondsindet demon. Men engang da han kom til en landsby nordpå var der en troldmand der ændrede han livsyn på alting. Troldmanden slettede hans hukommelse og gjorde ham så god og opdragede ham som var han hans egen søn. Da han havde lært hvad han skulle rejste han ud igen for at gøre det stikmodsatte af det han gjorde før. Men nogen gange kommer den anden personlighed frem.
Han blev så derimod for nogle år tilbage nu, fjernet sin godhed. Da der ikke var mere af hans godhed i ham mere, skriftede han til den onde side. Han blev senere hen træt af dette kontinent og besluttede at rejse, hvorefter han havde været med i et tal af krige, i et dusin af lande. Han er nu vendt tilbage for at bosætte sig igen og se hvad Krystallandet har at indebære igen.
Atter igen har Neo rejst verden rundt da hans såkaldte hjem ”krystallandet” ikke sagde ham noget, han følte ikke han kunne finde noget i denne del af verdenen ikke endnu. Derfor Bestemte han sig for at se verdenen og opnå, hvad verdenen nu end havde at tilbyde. Dette ville resultere i en af hans livs største forundringer og ikke destro mindre forandringer.
På hans rejse begyndte han at opfatte verdenen på et nyt synspunkt, at ondt og godt aldrig har fantes og og aldrig ville, at dette bare var for at sætte præg på en trosretning og at han aldrig ville være nogle af delene for, hverken lysets dronning eller mørkets konge havde trosfatning han delte dem med. Verdenen skulle ligge under hans fødder, ikke med ham som konge, gud , kejser eller hvad fanden de krigs – og magtliderlige højerestående skikkelser nu kaldte dem selv. Den krig der herskede i krystallandet handlede egentligt ikke om andet end at overbevise landets beboere om, hvís trosretning var den rette. Én ting havde de dog ret i at krig, vold og blodydelse står inde som den bedste metode for at opnå et mål.
Da neo trådte i land efter utallige måneder til søs, hvor han havde overvejet sin egen trosretning, en trosretning der var bestemt af naturen, og at kaos var hans metode. Han ville skabe orden i en verden der manglede den, og at skabe kaos ville skabe den. Han startede i en lille landsby med en grådig adel som bønderne frygtede. Dette var den perfekte destination at starte sit budskab. Det han gjorde var at slå en gammel vandre ihjel og stjæle vandrerens tøj, for at virke så ussel, slidt og vag som muligt. Derefter tog han til adelen, med et falskt bud om krig. Da han så nærmede sig adelen på sit slot sørgede han for at røre ham, bare en enkelt gang, dette sørgede for at han kunne kontrollere den sindssvage og grådige adel. Dén aften blev der ydet blod i ordenens navn, i landsbyen lød det at adelen,hans kone og børn var slået ihjel samt 3 hushjælpere, trods det var adelen selv under Neo’s magt. Kaos skabtes i landsbyen, adelens rådgiver mente at det måtte være en af bønnerne der havde brokket sig for den seneste uge, og derfor blev bønden i åben gade henrettet. Der var nu skabt enorm frygt i landsbyens gader, og grænsen mellem kaos og frygt er spinkel, det eneste Neo skulle gøre nu var at give bønderne et lille skub i den rette retning. Derfor råbte han ordene ”det var rådgiveren!” dette ville være hans største fejltagelse i hans liv. For med dette blev han spydet i hjertet bagfra af en af adelens generaler.
Imens Neo’s sjæl langsomt strejfede til underverdenen, hvor den tilhørte blev han af en stærk kraft trukket tilbage til livs. Han hørte et hjerte stoppe langsomt, og langsomt åbnede han øjnene igen imens det begyndte at slå igen. Han kiggede ned på sin lilla pelsede krop, som stille begyndte at forstøve ud i intet. Han kiggede sig nu tilbage, hvor der var et spejl. Han var i en andens krop, han var i landsbyens præst’s krop, som havde været i færd med at skulle balsamere Neo krop. Han kunne høre en stemme som ikke kom udefra, men som en hviskene stemme indeni hans hoved. Den bad ham om at give den, dens krop tilbage. Dette var det sidste han hørte fra hans nye krops tidligere ejer. Noget havde bragt ham tilbage til livs, men han var uvis om det var sjælemagí eller, hvad det var.
Hans nye krop havde lyst pjusket hår og azylblå øjne, han var iført en hvid kåbe han lignede i sandhed en præst, og det var netop en præst som bønderne havde brug for til at skabe kaos. Uvis om, hvem eller hvad der havde bragt ham tilbage så vidste han, at han havde fået endnu en chance for udrette noget. Igen så råbte han ud til borgerne, denne gang under en prædiken at borgerne selv måtte tage ansvar for byen.
Uvis om at byen nu enten ville gå op i flammer, skabe fred og idyl, eller forsvinde hen med tiden, så vidste han én ting at han havde gjort hvad han skulle gøre han havde skabt orden , spørgsmålet var bare om at orden ville forblive, men dette var naturens ansvar.
I sin rejsen ydede Neo lignende dyder for at skaben balance og orden til en verden uden. Samtidigt begyndte han at forstå, hvad der var sket med ham. Ved at komme i fuld kontakt med sin sjæl, så havde hans evne til at kontrollere levende væsner opnået sit fulde potentiale. Reelt så var dét han gjorde at røre ved væsnets sjæl. Forskellen var nu at han er istand til at skabe kontakt til sjæle uden berøring, dette ville afgjort blive en fantastisk evne, som han var i besiddelse af. Men en problematik blev skabt da han begyndte at tage evnen i brug, han begyndte så småt at røre ved så mange sjæle at han ikke kunne ”finde” sin egen. Hans personlighed blev delt op i flere stumper, han kun en basis væremåde og et mål resten kunne han ikke styre når han blev sat ud i situationer, det eneste tidspunkt var han formel det andet en grådig svindler. Men han var målrettet og fik altid sit job udrettet på den ene eller anden måde. Samtidigt med at hans personligheder begyndte at løbe løbsk transformerede hans nye krop sig også, han lignede nu mere et dødt væsen fra underverdenen end den lyshåede gudsbenådige duks han havde overtaget.
Han har nu i sinde at vende tilbage til Krystallandet for at rette op på den uorden der hærger i landet, og nu hvor naturen selv har taget hånd ved verdenes orden så bliver det kun nemmere for ham.
Værste minde: Mindet om hans egen fysiske krops smuldren.
Bedste minde: Hans åbenbaring om balance
Barndomshjem: Underverdenen
Levested i øjeblikket: Han overnatter pt. i tusmørkedalens kro.
Familie: Har inge errindringer om dem udover den troldmand der fratog ham hans hukommelse.
Færdigheder:
Sværdkamp: 7
Kamp med bue/pil: 0
Kamp med tunge våben (økser, el.lign.): 3
Kamp uden våben: 6
Styrke: 6
Smidighed: 7
Intelligens: 6
