Grundlæggende information:

Fulde navn: Renatika Kitsune
Kaldet: Renatika, Ren, Kitsune, Rævetøs, Djævleyngel, Horeunge, Tyvetøs, what have we.
Alder: 16
Fødselsdag: 7. Marts
Køn: Pige
Tilhørsforhold: Rigtig Neutral (lænende Neutral Ond, men påstår selv hun er Neutral God.)
Tro: Kile-tilbedere


Info omkring udseende:

Højde: 165 cm
Vægt: 45 kg
Hudfarve: Lidt lysere end medium
Hårfarve: Mere brunt end rødt.
Hårstil: Det stride hår skæres af med en kniv når det bliver for langt, og er derfor temmelig uens rundt omkring på hovedet. Normalt binder hun det op i lille hestehale eller endnu mindre rottehaler, men af og til hænger det bare ud til alle sider.
Øjenfarve: Venstre er grønt, højre er lilla.
Kropsbygning: Normal
Hverdagstøj: Stor hat, laset og for stor frakke, kåbeagtig, grønlig overdel undet sammen med reb som bælte med plads til bl.a kniv, pung og et utal af små poser fyldt med alverdens sager, primært dyremad. Desuden har hun en slags overslag på, som også dækker hendes hals.
Ar, permanente skader, el.lign.: Hun har hul igennem det højre øre og venstre ben er lidt længere end det andet.
Særlige kendetegn: Hendes lilla øje, primært. Og selvfølgelig det at hun går rundt og snakker med dyr.
Race: Alm. Krystalianer.

Magi:

Magisk evne (1): Kan tale med dyr på deres respektive sprog, så kun dyrene selv eller evt. halvdyr / folk med samme evne forstår det. Desuden har de forskellige racer forskellige sprog, så en ræv vil altså ikke kunne forstå det hvis hun taler til en hjort. Det samme gælder for halvdyr.
Magisk evne (2): Jorden, og i mindre grad planter og sten, kan manipuleres af hende, og det er altså muligt for hende at frembringe jordskælv, få planter til at vokse flere meter på få sekunder m.m. Dog kan hun af egen vilje kun lave små ændringer, og evnen styres af hendes følelser og humør. Den er mest effektiv i tilfælde af stærke følelser.
Dygtighed til at kontrollere sin første evne: 8
Dygtighed til at kontrollere sin anden evne: 1 – efter en sygdom mistede hun kontrollen over sin evne, og den styres nu af hendes følelser og humør.



Info omkring personlighed:

Talenter: Renatika er en fremragende kok hvilket er praktisk når man sjældent har råd til et måltid på kroen. Desuden holder hun af at spille spil, og er vældig god til en del - heriblandt skak, som hun foretrækker.
Udover disse mere fredelige talenter, er hun en dygtig kæmper og stærk, især for en pige. Hun er desuden rimeligt intelligent og tænker hurtigt, samt er hun parat til at kæmpe sig frem uden hensyn til andre for at opnå det hun vil have. Hvorvidt sidstnævnte er godt eller dårligt er så op til diskussion. Hun er en hurtig løber, hvilket er praktisk når man stikker af så meget som hun gør.
Svagheder: Hun er bange for vampyrer og hunde, og er desuden hidsig og kommer nemt op at slås. Trods sin intelligens har hun vane for ikke at tænke før hun taler - eller i det hele taget bare tænke. Hendes humør kan give nogle voldsomme udsving af og til, hvilket ikke bare påvirker folk omkring hende, men også planter og jorden.
Hun er derudover lidt af en kujon, og selvom hun godt kan finde på at hjælpe folk i problemer nu og da, ender hun for det meste med at dømme fra sidekanten, og forsøger sjældent at ændre noget drastisk. Hun er skam hurtig til at slå fra sig og kyle et agument af, men når det gælder trækker hun sig tilbage. Hendes toppriotet er at overleve og bevare kontrollen over sit eget liv, og hvis det betyder at hun bliver nødt til at ofre andres sikkerhed, vil det ikke stoppe hende.
Interesser: Eventyr og historier: Hun er faktisk meget kreativ, og elsker at fortælle og bare finde på opdigtede ting. Desuden kan hun lide musik og dans, selvom hun er dårlig til at udføre begge.
Drømme/ønsker: I følge hende selv går hendes liv ud på at overleve, at holde Avia uskadt, og måske også bare gøre visse af de personer hun kommer i kontakt meds ophold på denne kolde, uretfærdige jord, en smule mere behageligt.
Elsker: Alkohol, mad, Lucifer, Avia, Kitsu, natur/planter/jord, bjælder, musik, vind, duften af sommerregn, æbler, valmuer, uldtæpper, sin onkel og nattehimlen.
Hader: Hunde, vampyrer, Lucifer, pæretærte og de fleste andre ting, virkelig.
Andet omkring personlighed: Hun er temmelig ilter, og som sagt alligevel lidt af en kujon. Dødsensangst for hunde og vampyrer.
Ud over det, har hun intimitetsproblemer, og bryder sig ikke om at komme tæt på folk. Er fuldkommen aseksuel og aromantisk.

Fortid/baggrund:

Barndom: Hvad Renatika aldrig har vist, er at hun blev født ind i en konfliktfyldt familie. Længe før hendes fødsel, har hendes mor ligget med lidt for mange mænd til at kalde hende uskyldig. Også to brødre havde hun sin omgang med, men da hun fik barn med den ene, gik det op for hans storebror, at han havde tabt. Det havde aldrig været hans stærke side at håndtere et nederlag, og drevet frem af jalousi slog han både sin elsker og bror ihjel. Efterladt med en toårig pige, bildte han Renatika ind, at han var hendes far.
Men manden havde dårlig nok styr på sit eget liv, og havde da slet ingen anelse om, hvordan han skulle tage sig af en lille pige. Asocial som han var blevet, holdt han og Renatika sig for sig selv i en lille hytte et par kilometer fra den nærmeste landsby. Renatika voksede op uden kontakt til andre mennesker, men led ikke synderligt under det. Det rige dyreliv i skoven blev hendes ven, og snart lærte hun at kommunikere med de fleste arter.
Også naturen lærte hun at lade holde sig med selskab, da hun en dag regnede ud hvordan den kunne manipuleres. I sine hjemmelavede huler af tårnhøje blomster og snoet jord følte hun sig hjemme, og til trods for onklens fjernhed og aparte opførsel, kunne hun lige klare sig igennem hverdagen.
Men ved et indkøb hos landsbyens købmand, gik noget galt. For første gang i sit liv blev hun konfronteret med et andet barn, en bleg, spinkel pige med sort hår, og chokeret så hun til, hvordan barnet krammede sin bedstemor. En form for kontakt, hun aldrig før havde kendt til.
De følgende dage brugte Renatika på at snige sig ind til landsbyen og betragte de andre mennesker udtrykke kærlighed til hinanden. Forgæves forsøgte hun at efterligne dem, men træstammer var intet værd at kysse, og dyrene stak hvæsende af når hun ville kramme dem. Renatikas verdensbillede var begyndt at krakelere, og en morgen tog hun sin onkels jakke og hat, og forlod sit hjem uden yderligere forklaringer.
Fortid frem til nu: Renatika begynder langsomt at fortryde hendes ret så impulsive handling, da det kort efter at hun er nået et godt stykke ud i skoven, begynder at sne voldsomt. Træt og med forfrosne tæer i det hullede støvler, kryber hun sig op af et halvråddent træ, og trækker den alt for store jakke godt op omkring sig. Næste morgen vågner hun fuldkommen dækket af sne, og døden nær af kulde. Hendes klynk og smågråd lokker en ræv til sig, som utroligt nok lægger sig op af pigen. Det hjælper på kulden, og mirakuløst nok overlever Renatika. Hun følger efter ræven, og holder sig til den og dens unger, indtil sneen er smeltet. Da hun endelig tager videre, følger en af ungerne med hende. Renatika overlever kun lige de næste par år, og det er ved at stjæle og fra småarbejde rundt omkring. Alt ændrer sig dog, da Renatika møder en hun har set før, men ikke husker. En sorthåret, lille nervøs pige ved navn Avia. Ret hurtigt finder de to sammen, og viger ikke fra hinandens side. Efter det, blev Renatikas liv noget andet en den rutine den før havde været. Pludselig fandt hun sig selv med mere end en dødsfjende, et uventet kærlighedsforhold og endda liv på samvittigheden. Det gik snart op for Renatika at hun ikke vidste hvem der var hendes venner eller fjender mere. En hun i starten hadede var den eneste der støttede hende under en sygdom hvor hendes kræfter var ude af kontrol, kun forsaget af en som hun først havde gode tanker om, som valgte at bogstavelig talt udhule hende med en klump is. Men, trods alt, overlevede hun det hele.
Værste minde: Da Avia blev bidt af Iceria, og Renatika ikke kunne redde hende. Selvom det nyere minde om at få blodet suget direkte ud af sin hals af Morgoth også topper listen.
Bedste minde: Et svagt minde om at hendes mor badede hende nede ved floden
Barndomshjem: Ved en lille hytte i nærheden af Krystalbjerget.
Levested i øjeblikket: Hvor hun nu kan komme til. De fleste af de ting hun ikke kan slæbe med sig ligger i Lucifers gamle hytte, dog ikke med hans gode vilje.
Familie: Forældre - døde. Onkel, som er plejefar.


Færdigheder:

Sværdkamp: 1
Kamp med bue/pil: 1
Kamp med tunge våben: 1
Kamp uden våben: 9
Styrke: 8
Smidighed: 7
Intelligens: 8

Profilen er godkendt!