Her er en opdateret version, med enkelte modifikationer, hvor det virkede hensigtsmæssigt at lave dem : )

Grundlæggende information:
Fulde navn: Spike Lee
Kaldet: Har ingen venner, men bliver kaldt mange ting. Blandt dem er ’Jævneren fra Vest’, ’Sølvmanden’ og ’Dobbeltfjæs’. En enkelt person har engang kaldt ham Spike-eye.
Alder: 27 år (23 ved start, men der er derefter gået 5 in-game år).
Fødselsdag: 26/7
Køn: Født mand, og selvom han intet fast køn har, ser han sig selv som værende mand.
Tilhørsforhold: Retmæssig ond, men laver selv spillereglerne.
Tro: Areligiøs; tror lige meget og lige lidt på alle guderne.

Info omkring udseende:
Højde: Højde varierer markant, da Spike er en formskifter.
Vægt: Mellem 40-160 i kraft af sin første magiske evne.
Hudfarve: Kan skifte, men foretrækker en relativ neutral-bleg farve.
Hårfarve: Foretrækker brunt eller sort.
Hårstil: Varierer meget alt efter humør. Alle hans frisurer er dog relativt korte og uorganiserede.
Øjenfarve: Isblå.
Kropsbygning: For det meste normal.
Hverdagstøj: Går for det meste i inkvisitionens uniform, der er delvist rustning, delvist for show. Uniformen består af en lang frakkelignende kappe, der, afhængigt af hans højde, går til hans ankler. Den er sort, og med en gylden kant. Under frakken har han en lædervest i samme farver, med inkvisitionens symbol på brystet. Over den ene skulder er der en skulderbeskytter, som han dog for det meste udelader. Derudover er der bukser, bælte, sko og handsker i samme farvetema. Tøjet er dog også et produkt af hans første evne, og kan ændre sig totalt. Ændringer vil blive benævnt i starten af pågældende indlæg.
Ar, permanente skader, el.lign.: Spike har erhvervet sig mange skader efter sine lange år som kriger, men har besluttet sig for at fjerne dem efter at han blev lektor. Hvis nogle af dem dukker frem igen, vil det blive nævnt i indlægget hvor de også vil blive beskrevet.
Særlige kendetegn: Det eneste Spike ikke kan ændre med sin magiske evne er sine øjne, selvom han frit kan ændre dem til deres magiske alternativ. De sigtekornsformede øjne er hans mest markante kendetegn, da Spike efterlader det mærke som sin signatur på folk han dræber eller overfalder.
Race: Originalt menneske, nu har han ingen konkret race.

Magi:
Magisk evne (1): Formskifter: Spike består af en metallisk substans, der kan tage ethvert udseende, form, farve og kontur, alt efter Spikes eget ønske. At transformere udseende tager dog lidt tid, og han kan ikke gøre sig selv ”usynlig”. Han kan ændre densiteten af sit stof (dvs. gøre det lettere eller tungere), for at oplagre det.
For at overleve er Spike nød til at nedbryde levende væv og transformere det til sin egen substans. Derfor ændre hans vægt sig markant, for jo mere stof han har skabt, jo tungere er han.
Da han på det nærmeste er en væske, kan han ikke tage fysisk skade. Hvis han bliver stukket med en daggert, lukker hullet sig blot efter at bladet er blevet fjernet. Dog er han meget sårbar overfor al magi. For hver offensive magi Spike bliver ramt af mister han 5-10kg stof (jo større kraft i angrebet, jo større effekt). Når Spike har mindre end 40kg stof, kan han ikke opretholde sin menneskelige form, og synker for det meste til jorden, for så at gendanne sig selv et andet sted og vende tilbage når han har fået mere stof. Han er dog ikke udødelig, og så snart der ikke er mere stof tilbage til at genskabe resten, er han død permanent. Når han har nok stof til at tage menneskeform kan han dog tage form af ethvert menneske, eller en blanding af dele fra mennesker alt efter hvad han selv ønsker. Han kan forme sine lemmer som klinger, og bruger dette til at slås med.
Han kan ikke kontrollere mere end 160 kg af sit eget stof pt., men det kan ændre sig hvis hans kontrol over evnen bliver større. Hvis hans vægt kan divideres med et helt tal og give et resultat over 40, kan han opdele sin vægt i et kopier af sig selv. Hver af disse ’Spikes’ er forudsat samme regler som den originale, og er i alle henseender lige så meget Spike som originalen var. F.eks. vil en Spike med 80kg masse kunne opdele sig selv i to, hver havende 40kg. Disse kopier ville midlertidigt kun kunne modstå et enkelt magisk angreb hver før deres masser ville være for små til at opretholde de menneskelige skikkelser. Kopierne kan selv optage levende væv og på den måde øge deres masser, og derefter selv skabe kopier af sig selv. Spike er dog ikke i stand til at opretholde mere end fem kopier af sig selv på samme tid, da det mentalt kræver for meget at holde styr på fem forskellige kroppe.
Magisk evne (2): Bull’s Eye: Kan frit udskifte sine normale øjne med et par med sigtekorns-lignende mønster. Med disse øjne kan han se længere og tydeligere end normale mennesker, samt se i et bredere spektrum end almindelige væsner. Dette betyder at han kan se virtuelt alt. Som en tommelfingerregel vil Spike altid kunne se med sine specielle øjne, medmindre situationen specifikt påkalder sig at man ikke vil kunne se noget vha. magi.
Øjnene er også i stand til at se på flere eksistentielle plan, hvilket Spike dog ikke er klar over, og derfor ikke kan gøre. Det kan dog ske at han mestre dette senere i sit liv.
Dygtighed til at kontrollere sin første evne: 8 – Godt gennemtrænet, men kan blive bedre.
Dygtighed til at kontrollere sin anden evne: 6 – Bruger evnen hyppigt, men kender ikke dens fulde potentielle.

Info omkring personlighed:
Talenter: Er fra naturens side en mester til at skjule, forklæde og snige sig omkring, takket være sin magiske evne. Derudover er han umenneskeligt smidig (thi han kan forme sin rygsøjle som han ønsker), og besidder en moderat hastighed og styrke, dog intet ekstraordinært.
Svagheder: Selvom Spike rent fysisk er i stand til at gøre alting, takket være sin formløse krop, er hans motoriske know-how meget begrænset, og der er mange ting han ikke kan finde ud af. I kamp er magi dog hans svageste side, da offensiv magi er det eneste, der vil kunne få ham ned med nakken.
Interesser: Til tider får han sadistiske tendenser, og da interesserer han sig meget for andres smerte, specielt når de udtrykker den højlydt. Som et menneske, og et voksent menneske, er Spike dog langsomt begyndte at holde op med at interessere sig for noget som helst, og tager hver dag som en prøvelse der bare skal overstås.
Drømme/ønsker: Et sted dybt i sig selv ønsker han simpelthen at være tilfreds. Lykkelig bliver han nok aldrig, så at være tilpas med hvad han har, ville være helt i orden med ham. Bevidst er hans nuværende ønske dog så meget magt som han kan opmønstre.
Elsker: Praktisk talt intet. Han er med tiden blev en tom skal af sig selv, og nyder meget få ting. En af de ting er at se solnedgangen fra sit kontor i inkvisitionens hovedkvarter, en begivenhed han sjældent går glip af.
Hader: Andre mennesker og deres invasive natur. Foretrækker at blive efterladt for sig selv med tid og rum til at passe sit arbejde og sine pligter. Hader også at han ikke kan få sig selv til at stoppe med at drikke.
Helhedsindtryk af personlighed: Spike var tidligere en mærkbar brutal person, der nød intet mere end at myrde og dræbe for sin egen underholdnings skyld. Dog, med tiden, er han blevet mere og mere træt af det tomme sus mord og smerte giver, og bruger mere tid på at forarbejde sig selv og sine minder end på at forarbejde tilfældiges lemmer. Foretrækker at holde sig for sig selv, svare så kort som overhovedet muligt, og koncentrere sig ellers om at passe sit arbejde. Nogle gange flipper han dog ud og går amok. Dette sker typisk når Spike er i fare, eller ved kontakt med ekstreme mængder blod.

Fortid/baggrund:
Barndom: Spike var et almindeligt barn. Hans mor var død ved fødslen, men hans far havde valgt at tage sig af ham alene. De levede i en lille landsby ude på sletterne, den der senere blev kendt som Hulmely. Der var ikke mange andre børn i byen, men Spike fandt sig alligevel hurtigt en fast ven som han legede med næsten dagligt. For det meste løb de ud i skoven, der lå ikke så langt væk fra landsbyen. Endnu da Spike var relativ ung, ikke mere end 11 år gammel, skete der noget, der ændrede hans liv markant:
Endnu engang var de løbet ud til skoven. De havde hver et træ sværd i hånden, og holdt dem som var de betroede våben af adelig karakter. Med disse sværd havde de været på hundrede missioner, kæmpet mod drager, reddet prinsesser og endda dræbt en mørkets lord eller to. Spike var glad for at de kæmpede sammen, for Will var suverænt den bedste sværdfægter. Spike havde aldrig brudt sig meget om brugen af nærkampsvåben, og foretrak bestemt at kaste med ting, hvis han kunne slippe af sted med det. Hvis han kunne, ville han lave sig en flitsbue, men de gange han havde forsøgt var grenen knækket og delene havde ramt ham i ansigtet. Hvis han var heldig, ville hans far tage ham med ud i skoven på sin tolvårs fødselsdag, og hjælpe ham med at lave en ordentligt. Måske ville han endda lære Spike hvordan man skød med den. Will brød sig ikke om kasteskyts, og derfor var det altid Spike der skulle tvinge dragerne til jorden, så Will kunne slå dem ihjel. Spike var desuden meget stolt af sit talent med skyts, selvom de hovedsageligt var tilskrevet hans magiske øjne. Will havde endnu ikke fået nogen af sine magiske kræfter, og Spike havde også kun den ene. Og den hjalp ham sjældent.
”Lad os lege krig,” sagde Will og afbrød Spikes tankegang. Han brød sig ikke om at lege krig, for Will vandt altid. Alligevel sagde han ikke noget. Nogle gange var det alligevel meget sjovt.
”Så vil jeg være ridderen,” sagde Spike tilbage.
”Jeg er altid ridderen, Spike-eye.” Det er rigtigt. Will var altid ridderen. ”Det er da ikke så slemt at være banditkonge, du får love til at tage alt hvad du har lyst til! Bare forstil dig det: du kunne løbe ned til Wilhelms værksted og stjæle en af hans buer, lige nu!” Dette tænkte Spike lidt over. Det kunne være sjovt at have sin egen bue, selvom Wilhelms takstræbuer nok endnu var lidt for tunge for den snart 12-årige dreng.
Spike nikkede anerkendende. Han kunne vel godt være banditkongen, i hvert fald hvis han kunne få en bue ud af det.

Spike ønskede sig virkelig en bue. Og nogle pile, naturligvis. Uden pile ville han ikke kunne bruge sin bue til andet end at slå folk med, og det var en dårlig idé. Desuden kunne det også ødelægge buen, og det havde Spike overhovedet ikke lyst til. Hvad kunne være endnu bedre ville være hvis hans far fandt en mor til Spike, og specielt hvis hun kunne være smuk og rar og mor-agtig, men også hård og sej som en kriger. Hun ville kunne lære Spike at skyde og fægte, ligesom Wills mor havde lært Will. Det var grunden til at de nogle gange kom tilbage med blå mærker og hudafskrabninger; Will havde undervist Spike i hvad Wills mor havde lært ham, og deres kampe blev nogle gange meget intense.

”DØ, DØ, DØ, DØ, DØ!” Hørte Spike nogen råbe, da han endeligt fik samlet sine tanker igen, men just som han opdagede ordene, forsvandt de igen. Will lå på jorden foran ham, med lange stiksår fordelt på hele torsoen. Blod væltede ud af sårene, og Spike syntes at se noget bearbejdende i den måde Wills døde øjne kiggede på Spikes blodige hænder. Hvis det da var hvad man kunne kalde dem. Hver finger var udstrakt og havde en underlig sølvlignende farve. De steder hvor fingrene ikke havde blod løbende ned af sig kunne Spike sig sit blodplettede ansigt kigge vantro tilbage på ham.
Spike ventede på at synet skulle forsvinde. Han ventede på at Will skulle ruske hans skuldre og hive ham ud af en fantasi, der var gået for vidt. Han kiggede sig ikke omkring, men sad blot og stirre på sine vanskabte fingre. Derefter blev han ramt af panikken. Han skreg, faldt om på jorden, og sparkede sin sammenrullede krop væk fra liget. Armene havde han tæt klappet omkring sit hoved, så at intet af omverdenen skulle nå til ham. Alligevel fangede han den kvalme lugt af friskt blod i det tøj han havde presset op i ansigtet, og den klistrede fornemmelse af blod, der gned mod hans hud, kunne han heller ikke undslippe. Stemmen han før havde hørte ønskede han også bare ville forsvinde, mens den gentog: ”Forsvind, forsvind, forsvind, forsvind…” Det var først mange år senere at Spike anerkendte stemmen som sin egen.
Da han vågnede, var det blevet sent. Han lå på ryggen og kiggede op på skovens kroner, da det hele ramte ham igen. Han satte sig op med et ryk, og begyndte panisk at lede efter Will, men uden at han kunne finde noget. Han kiggede på sine hænder og sit tøj og lugtede til sit ansigt. Der var intet. Alt så ud præcis som det havde dagen før. Will var det eneste der manglede.
Fortid frem til nu: Efter episoden i skoven blev Spike en meget tavs dreng. Flere gange drog de voksne af sted for at forsøge at finde Will, men kom tilbage uden held hver eneste gang. Spike fortalte aldrig hvad han havde set, og tilskrev det hans fantasi. Spikes fantasi var også hvad der holdt ham vågen på utallige nætter, hvor han genoplevede hele scenariet, selv de dele han ikke kunne huske. Han så minderne gennem de magiske øjne han havde opdaget at han var i besiddelse af sidste sommer kort før episoden, og kan blev plaget af knivskarpe billeder af skarpe kniv-fingre og blod. Nogle gange var hans søvn plaget af andre mareridt. I dem nærmede han sig forskellige af byens borgere. Når de blev klar over at han var der, vendte de sig mod ham. Spike kunne aldrig huske mere end det, men hver morgen var dem han havde drømt om væk. Til sidst besluttede Spike sig for at forlade byen. Dette gjorde han kort efter sin 15års fødselsdag og levede et halvt liv på gaden. De samme mareridt plagede hans unge liv, og de fleste personer han kom tæt på forsvandt sporløst. Alligevel haltede han sig videre, indtil han en dag begyndte at se sine mareridt færdige. Han så hvordan han myrdede folk og optog deres lig, og ved hjælp af disse mareridt fik han kontrol over sin anden evne. Herefter meldte han sig selv ind i hæren som mørkets kriger, kæmpende på den side han passede bedst hos. Med morderne og misfostrene. Hvis Will havde set ham, ville han have skammet sig, men det tænkte Spike ikke over længere. Hvis Will havde kunnet se ham, havde der ikke været noget problem. Det var hans skyld at Will og alle andre forsvandt. Han fortjente ikke at tjene de gode.
I militæret blev hans voldelige tendenser fostret, og ved brug af drømmene begyndte han at træne sin anden magiske evne op. Som han arbejdede lykkedes det ham gradvist at assimilere den voldelige biperson der var i Spike, og hans menneskelige side begyndte gradvist at blive mere synlig for personerne omkring ham. Folk holdt også op med at forsvinde sporløst. Nu efterlod de store, tydelige og ikke mindst blodige spor.
Spike var nød til at anerkende nødvendigheden i at folk forsvandt. Efter at de var holdt op med det følte han sig svagere, og hans utrolige regeneretive evner falmede gradvist. Han begyndte at forstå implikationerne af sin metamorfiske evne, og brugte mere tid i fangekælderen end noget andet sted. Når han havde stillet sin sadistiske underbevidste persons blodtørst myrdede og absorbere han fanger, uden at efterlade et eneste spor. Han tog stolthed i sit arbejde og de overfladiske undersøgelser, der blev lavet over fangerens forsvinden. Eftersom at Spike var en af de krigere, der tilbragt mest tid i fangekælderen blev undersøgelsen til sidst tilskrevet ham. Efter at få fanget og givet skylden til en ’uskyldig’ seriemorder, med evnerne til at lave disse mord, blev Spike forfremmet til Lektor i den nyligt oprettede inkvisitionen. Her var hans eneste formål at opretholde ro og orden, og at finde alle forræderiske sind i landet. En opgave han ivrigt gik i gang med. Efter en tid resignerede Spike sig dog til at udføre sine opgaver med en hengiven professionalisme. Oftest opholder han sig på sit kontor, hvorfra han udsteder ordre og underskriver henrettelsespapirer.
Opdatering, inkvisitionens fald:
"Løbende føder pillede forbi udenfor Spikes kontor. Til at begynde med havde lydene irriteret ham; den øverste etage af inkvisitionens tårn var forbeholdt ærinder af den højeste statslige vigtighed, og under Spikes ledelse havde inkvisitionen været udsat for få af disse. Den midaldrende mand stod lænet ind over sit skrivebord, et glas med ravgul væske ikke langt fra hans hånd. Nogle af hans rådgivere mente at han skulle stoppe med at drikke, men paradoksalt nok fik det ham bare til at drikke mere. Bureaukrati kunne være utroligt udmattende.
Hans agenter havde forsøgt at standse udbredelsen af nyheden, velvidende at hvis den slap ud for hurtigt, kunne store folkemængder blive fanget af revolutionens ånd, hvilket aldrig var godt for den regerende klasse. Spike stod personligt for skud, vidste han, for trods effekten af hans… Præventive metoder, insisterede folket på at Spike var en budbringer af kaos og død. Normalt ikke noget han ville kry fra, hvis bare ikke det han havde givet dem var ro og retfærdighed. Men ja, målet helliger tilsyneladende ikke altid midlet. Og Spike havde skam heller ikke tænkt sig at stoppe nyheden i at spredes, han ville bare sænke hastigheden hvormed den blev udspredt. Hvis hele byen fik det fortalt over nogle dage ville beboerne ikke kunne holde følelsen af inspireret revolution længe nok til at deres antal kunne blive et problem. Men som det stod til, havde han fejlet.
”Lektor, oprørerne er nået frem til porten!” sagde en mand med flagrende kappe, der netop var væltet ind i hans kammer. Spike havde gennem årene oparbejdet et bestandigt had mod besøgende. På den øverste etage af inkvisitionens tårn kom folk aldrig med gode nyheder.
”Isabel,” Spike kiggede op fra kortet, der var blevet lagt foran ham. Foran ham stod der en gruppe på to kvinder og en mand, der var alt han havde tilbage af højerestående officerer. Mange var blevet taget i byens udkanter da Spike havde erklæret undtagelsestilstand. Kvinden længst til venstre kiggede på ham med et spørgende ansigt. ”Tag reserven ned og barrikader porten. Ingen kommer ind, er det forstået?”
Kvinden kiggede tvivlsomt på Spike, og en tid var den eneste lyd der hørtes lyden af løbende støvler på sten. ”Forstået.” Sagde hun opgivende. Pigen vidste godt at det bare var et spørgsmål om tid før hovedporten faldt, hvis ikke en af de andre indgange. De nedre etager ville snart være oversvømmet af arrige byboere, og der var ikke mere end halvtreds soldater tilbage i tårnet. Hendes hverv var en selvmordsmission, og Spike kunne se i hendes øjne at hun godt vidste det. Stakkels pige, tænkte han til sig selv, hun havde altid været for klogere end godt var. Spike brød sig ikke om at sende hende derned, men han havde brug for tid til at finde på en plan, og ingen af fjolserne tilstede kunne hjælpe ham.
Han vendte sig rundt og kiggede ud af det ene store vindue, der dækkede hele væggen bag ham. Fra det vindue kunne han se størstedelen af byen, inklusivt horden af mennesker, der omsværmede tårnet. Han kunne svagt høre deres råb som de svingede et fældet træ frem og tilbage i takt. Hver gang træet ramte porten kunne han høre et rungende ekko bag sig, da lyden klatrede op gennem tårnet.
Dørene til hans kammer sprang op, og syv soldater i inkvisitionens rustning kom væltende ind med trukne sværd. Mens Spike vendte sig nåede de at fælde de to tilbageværende officerer, der knap havde tid til at trække deres våben. Oprør, i egne rækker, tænkte Spike med et grimasse, da han tømte glasset og knuste det i sin højre hånd. Idet tre sværd gennemborede hans krop på forskellige stede besluttede han sig for at det var på tide at forsvinde. Det politiske liv havde alligevel aldrig været hans kop te, og han vidste ikke hvorfor han var blevet involveret til at starte med. Han havde desuden haft tid nok til at lægge en plan. Ingen ville mistænke én deserteret soldat blandt de oprørende mængder. Han kiggede den ene af sine angribere i øjnene og smilte afslappet, mens hans ansigt begyndte at ændre form og hans krop størrelse. Nu manglede han bare at skille sig af med øjenvidnerne."
Værste minde: At se Will ligge død for sine føder. At liget derefter forsvandt, har gjort ham uden af stand til at komme over det.
Bedste minde: Spike kan huske mange ting, men ingen af dem er vitterligt positive. Nogle enkelte ting fra før episoden i skoven kunne betegnes som gode, men ellers intet.
Barndomshjem: Landsbyen Hulmely på sletterne.
Levested i øjeblikket: Inkvisitionens høje tårn.
Familie: En mor og en far, hvoraf kun faren stadig er i live.

Færdigheder:

Fysisk styrke: 8.
Våbenfærdigheder: 10.
Smidighed: Han er et flydende væsen... Smidighed gælder vist ikke i hans tilfæde. 5, hvis ikke han bruger sin evne, og er i sin almindelige menneskelige skikkelse.
Fysisk udholdenhed: 10, igen, et specielt tilfælde. Læs den første magiske evne.
Taktik: 9.
Intelligens: 9.
Kreativitet: 2.
Mental udholdenhed: 2.
Chakra: 0.