Grundlæggende information:
Fulde navn: Lune Henry Sophie Daniels
Kaldet: Lune
Alder: 14 år
Fødselsdag: 12 juni
Køn: dreng
Tilhørsforhold: (Dette var herre svært at forstå, så nu beskriver jeg selv hvad han er xD) Lune er lidt af en vendekåbe. Han er hverken god eller ond, men man kan heller ikke sige at han er neutral. For ham betyder det ikke så meget, om det er lyset eller mørket der hersker. Lune er meget egoistisk, og så længe han ikke lider nogen last, så rager det ham hvem der regere. Hans væremåde i sig selv, ville dog hurtigt kunne betegnes som temmelig djævelsk.
Tro: Kile tilbeder

Info omkring udseende:
Højde: 160 cm
Vægt: svingende lige omkring de 47-50 kg
Hudfarve: Lune er ikke bleg, men heller ikke kullørt. Man kunne sige det sådan, at hans hud ser sund ud i farven, uden at være mørk.
Hårstil og farve: Lune har mørkerødligt brunt hår, som går ham ca. til livet. Pandehåret er kortere klippet, let pjusket, ganske svage, store krøller, som dog kun ses når han ikke fletter sit hår; hvilket han oftest gør.

Øjenfarve: Lune har to forskelligt farvede øjne.. hans øjne er en anelse store, og med lange øjenvipper. Hans højre øje er mørkebrunt, næsten sort at se på, hvorimod det andet øje er hvidt, med en sort ring udenom der hvor iris burde have været, og ellers bare en udspilet pupil. Det hvide øje, er han blind på.

Kropsbygning: Lunes kropsbygning er normal, men i den slanke ende af normalen.
Hverdagstøj: [Lune klæder sig i fine påklædningsdele.. Det der nu typisk sømmer sig for en i hans klasse. Silkeskjorter og dyre jakker, samt bukser med brokade og alskins skønne materialer. Oftest bærer han shorts, og med lange sokker, som når ham op over knæet
Ar, permanente skader, el.lign.: Lune har mange rifter på sin krop, som senere hen er blevet til ar. Hans ene øje er hvidt, og kan vel godt betegnes som en permanent skade. Ud over dette, har han forskellige sorte aftegninger rundt omkring på kroppen, som sagtens kunne sammenlignes med tattooveringer. Dette er dog ikke tilfældet!
Særlige kendetegn: Lune har et dejligt smil, som stråler og er meget ægte at se på, selv når det er falskt. Ellers er hans hår og generelle fremtoning noget man hurtigt ville bemærke. Hans hvide øje er et tydeligt karaktertræk på ham, samt hans fine påklædning.

Race: krystalisianer/menneske

Magi:
Magisk evne (1): Lune kan give folk marreridt, som er så voldsomme at det kan give traumatiske følelser når ”offeret vågner”. Dette er han ikke selv klar over, men evnen bliver aktiv når han er det sidste folk ser, inden de falder i søvn (virker kun på andre mennesker/krystalisianere.) desværre er dette skyld i at han også selv har mareridt i en endnu værre kaliber hver eneste nat.)
Dygtighed til at kontrollere sin første evne: Der er ingenting at kontrollere. Sker det, så sker det.

Info omkring personlighed:
Talenter: Violinspil, klaverspil og sang. Han går meget op i musik og ser det som det eneste der rigtigt kan udtrykke følelser.
Svagheder: Lune er bange for de fleste kryb, og tanken om udødelighed skræmmer ham.. han kan ikke tåle hvis folk nævner hans forældre. Han er også meget bange for Violet(hans stuepige.) Han ønsker så inderligt at dø, men alligevel er han bange for døden. Det er et meget følsomt emne for ham, og han hader når folk forsøger at tale med ham om det. Ud over det, er han ubeskriveligt bange for at være alene og blive efterladt

Interesser: Lune spiller violin, hvor Cole underviste ham før han stak af. Han spiller også klaver, og synger; generelt er han meget musisk. Men hvad Lune dog interessere sig mest for, er det okulte; det mystiske og farlige. Han er en meget aktiv dreng, og har det med at lege på kanten af sikkerhed og fornuft.
Drømme/ønsker: Lune’s største ønske er at hans forældre kommer tilbage til livet. Han vil føle sig elsket, og higer efter at mærke kærlighed fra andre.
Elsker: George og Luca... ellers elsker han musik og egern.
Hader: at leve, være alene, kryb og sin fødselsdag.
Andet omkring personlighed: generelt er Lune en meget livlig dreng. Han spiller at han er glad og lykkelig, men så snart han er alene, er han præget af dybt deprimerede tanker. Han er meget selvskadende, og skønt hans humør kan vende på en femører, er han ikke alene bipolar, men nok hvad folk ville kalde komplet sindsyg.

Fortid/baggrund:
Barndom: Lune er opvokset i et stort palæ nogle kilometer udenfor byen. Hans mor; Clarissa, og hans far; Thomas, elskede hinanden højt, og Lune var klart et ønskebarn. Han blev født en stjerneklar fuldmåne nat, og fik derfor navnet; Lune, som er fransk og betyder måne. De første 10 år af hans liv, var stort set lykke, liv og glade dage. Lune var altid smilende og glad, og når det skete at han var vred eller trist, lagde han heller ikke skjul på dette. Men på hans tiårs fødselsdag, ændrede hele hans tilværelse sig. Thomas havde tegnet en kontrakt med en dæmon ved navn Cole. Denne kontrakt ændrede alt for den stakkels Lune. Hans far og mod lod sig dræbe af dæmonen, som betaling for at Cole så ville passe på Lune. Lune blev revet ned i en voldsom depression, og den før så glade dreng, var nu kun en skygge af sig selv, som dagligt var præget af selvmordstanker. Denne tilstand af fortvivlelse som han sumpede rundt i, fandt hans onkel; Nicholas, vældig indbydende. denne onkel var blevet gift med Lunes fars søster da hun var meget ung. selv var han godt 15 år ældre, og havde altid været tiltrukket af ungt kød, som han selv beskrev det. han besøgte Lune; som den eneste i hele deres familie. Men problemet var at han ikke altid kunne holde fingrene fra ham. Han rørte ham dog aldrig fra livet og ned, selv om det var tydeligt hvad han var ude på. Lune blev hurtigt meget bange for denne onkel, og snart stoppede han med at komme på stedet, eftersom Lune den sidste gang han var der, nær var blevet voldtaget, og derfor havde han tabt besindelsen og gået amok. Det endte med at Nicholas nær var blevet slået i hjel. Nicholas blev bitter over dette, og man kan sagtens sige at det var hans skyld, at diverse læger og kvarksalvere derefter gjorde deres bedste for at få fat på Lune og undersøge hans hjerne...
Lune forsøgte selvmord for første gang, da han var omkring de 12 år. Han havde smidt sig selv ud fra 4 sal, men blev redet af Cole. Siden dengang forsøgte han ofte at tage sit eget liv på den ene eller anden måde.

Fortid frem til nu: Da Lune var 13 år, ansatte han en stuepige ved navn Violet. Lune anede ikke, at denne maid var dæmon, ligesom hans butler, Cole. Violet krævede ingen penge for at tjene for Daniels familien, nej, hvad hun krævede, var halvdelen af Lunes syn. Hun tog hans venstre øje, byttede det ud med sit eget, blinde øje. Lune var i starten forfærdet over sin nu manglende evne til at se på det ene øje, men langsomt vænnede han sig til dette. Da Lune så omsider fyldte 14, lod han endnu engang sine okulte interesser tage fat. En dag hvor han var på markedspladsen med Cole, var der en ung dreng, som forsøgte at stjæle fra Lune. Lune blev så rasende, at han slog drengen i jorden med en hård lussing. Den kun 8 årrige dreng skreg naturligvis højt. Dette fangede opmærksomheden hos en forbipasserende; George. Dette var endnu en dæmon, som derved fandt interesse i Lune. George kom da en dag til Lunes hoveddør, og krævede et møde med den unge dreng. George fortalte at Cole var en dæmon. Lune blev først forfærdet. Han havde ikke vidst noget om dette, og det kom som et stort chok for ham. George bildte ham da ind, at når Lune engang skulle dø, ville Cole fortære hans sjæl. Lune blev så skræmt, at George uden problemer kunne lokke den unge rigmandssøn til at tegne en ny kontrakt. George sagde, at han ville tjene for Lune, og rede Lunes sjæl fra at blive ædt når hans legme engang gik bort. Han fortalte Lune, at han ville beskytte hans sjæl ud i ald evighed. Uden at tænke over hvad George egentlig mente, gik Lune med til denne handel uden at tøve, og fra den dag, slutte George sig til tjenestefolkene på Daniels palæet. Siden hen, mødte han incubus dæmonen Luca, som han narrede ind i en kontrakt med sig.
Men så ændrede Lunes liv sig endnu engang brat. Cole og Violet forsvandt fra stedet, og var ingen steder at finde. At miste Cole, knuste Lune totalt. Men den unge dreng var ikke ladt alene, for hvor Cole ikke kunne håndtere hans sindssyge længere, trådte George gladeligt til, og er nu igang med at vinde Lunes fulde, blinde tillid og opmærksomhed.

Værste minde: hans forældres død
Bedste minde: Lune har mange gode minder fra sin barndom. Så man kan vel sige, at hele hans barndom, før forældrenes død, er hans bedste minde.
Barndomshjem: Daniels palæet lidt udenfor byen
Levested i øjeblikket: Daniels palæet. Han er ikke flyttet.
Familie: Han havde en mor og en far. Begge disse er døde. Han har også en faster(Mariah) og en onkel(Nicholas), samt en morbror(Samuel) og en tante(Denallie), og en moster(Oda) og en onkel (Marteno)
(Hans fars forældre hed Henry og Sophie. Derfor fik han de to navne ind)

Færdigheder:
(Fordel 35 points, højst 10 på hver.)
Sværdkamp: 6
Kamp med bue/pil: 0
Kamp med tunge våben: (økser, el.lign.) 0
Kamp uden våben: 4
Styrke: 4
Smidighed: 8
Intelligens: 7