Krystallandet
Scaramouse 29.06.2011 19:52
Grundlæggende information:Fulde navn:Aladria
Kaldet: Al, Adria, Ali, Ady
Alder: 16
Fødselsdag: 15 Januar
Køn: Hunkøn
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Isarisme
Info omkring udseende:
Højde: 170
Vægt: 50 kg
Hudfarve: Blå nuancer
Hårfarve: Lys karamel brun
Hårstil: Langt, krøllet og oftest løst siddende
Øjenfarve: Lys lilla
Kropsbygning: Spinkel
Hverdagstøj: Aladria ejer ikke andet tøj, end en en langærmet trøje i hvid, et par brune løse bukser, er par forstore handsker i sort, gode vandre støvler, en strudshætte i blå, og en åben grå kutte der er gåret så meget i stykker, at den ikke er super holdbar, og forresten er for lang til hende.
Ar, permanente skader, el.lign.: Hun ved ikke helt hvorfor det skete, men hun er blevet helt blå, har fåret fået vinger, og underlig klinge klinge lignede ting på underarmene. Har spidse kindtænder og klør. Desuden har hun det spontant at miste alt styke, gispe efter vejret, blive svimmel, disorienteret og dejse om.
Særlige kendetegn: Hun er lilla og har vinger.
Race: Hyrid - Halv havfolk, halv krystalisianer. (Tilladelse fået af Slamse)
Magi:
Magisk evne (1): Ikke rigtig en evne, men hun har fået et par vinger, som hun ikke kan gøre noget ved.
Magisk evne (2): Healer hurtigere end andre, selvom det stadig tager 2-3 døgn
Dygtighed til at kontrollere sin første evne: 10 som i at hun kan bruge dem og lignende, men heller ikke andet.
Dygtighed til at kontrollere sin anden evne: 10. Sker per automatik.
Info omkring personlighed:
Talenter: Al har et fantastisk talent til at synge. Hendes stemme er generelt behagelig at høre på, og hun har en behagelig aura. Er en fantastisk svømmer, og generelt god i vand. En god læser. Gnasker sig glædeligt igennem bøger på ingen tid. Har en fantastisk evne til at huske ting, om det er for kort eller lang tid siden. Hendes optimisme er en fordel, og får hende til at klare det igennem det meste af hverdagen. En god skriver, og skriver en del. Stærkere end hun ser ud.
Svagheder: Er lettere klodset, og er ikke altid lige sikker at have omkring ting der kan gå i stykker eller blive let væk, det kombineret sammen med hendes ufattelige uheld, er skyld i at hun ofte finder sig i ubehagelig situaioner. Lettere nervøs og usikker. Hendes mystiske sygdom, der tager energi og pusen fra hende. Hendes manglende evne til at kunne gemme sig uden noget til at dække hendes udseende. Og til sidst... Hun er naiv, og for godtroende.
Interesser:Sang, bøger, vand, nye bekendtskaber.
Drømme/ønsker: Drømmer bare generelt at få gjort noget af sig selv, og finde et sted at slå sig ned, helst gerne med måske en fremtidig kærlighed?
Elsker: Hun elsker at synge, men gør det helst når hun er alene. Elsker at løse bøger, og gør det så ofte som hun kan komme til det. Elsekr også at skrive historier selv, og gør det når omstændighederne er til det. Ret så vand glad, og elsker den kølige følelse. Holder af køliger vejr og regn. Møde nye personer og skabe bekendtskaber. Tanken om at passe ind, uden at skulle føle sig anderledes, og tanken om kærlighed.
Hader: Bryder sig ikke specielt meget om folk der giver op, eller folk der gør andre ondt. Ikke selv specielt meget for smerte. Ret ked af sit utrolige uheld. Ikke begejstret for sin sygdom, eller for sit lilla udseende, eller sine vinger. Heller ikke begejstret for områder med mange mennesker på en gang.
Helindtryk af personlighed: Al er en social person, der generelt gerne prøver at finde nye bekendtskaber, og langt fra er bleg for at snakke med andre, men finder der imod stor glæde i at kunne snakke med andre, selvom hun er en smugle genert. Hun er optimistisk, og prøver at holde hovedet over vande, når hendes hverdag stormer og raser, og omgivelserne er sværre at håndtere. Hun er ikke meget for at give op, selvom hun dog på trods af sin optimisme, kan være let slået ned, hvis bare man rammer de rigtige punkter. Hele hendes væsen er tydelig sat sammen, med en stor empati og sympati over for andre personer, -gode eller onde- og prøver at hjælpe dem der ser ud til at have brug for hjælp. Hun er kreativ, og prøver at gøre det bedste ud de ting hun kan, selvom hun ikke altid stoler lige meget på sine egne evner. Hun er tydeligt også naiv, hvilke nok er grundet i hendes optimisme, hvor hun prøver ikke alene at se det bedste i alle situationer, men også alle mennesker. Dette har ramt hende flere gange, men hun har ikke mistet sin tillid til andre endnu. Hun kan dog hen og blive en del mere farlig, hvis man får ramt de helt rigtige punkter, og er meget beskyttende over for ting der betyder noget for hende.
Fortid/baggrund:
Barndom: Aladria blev født i Rungholm, landsbyen der ikke lå meget mere end nogle dagsrejser fra Hovdestaden. Hun mente slev at det var et godt sted at voske op, og havde aldrig rigtig noget problem med at være det. Og selv på trods at mangel på hendes mor, klarede hendes far, og hende selv det ret godt igennem hverdagen. Hun passede det der skete i hjemmet, mens hendes far arbejde med sin smejde.
Dagene var skiftende, nogle perioder var der meget at lave, i andre var der næsten intet, og tingene havde svært ved at køre rundt. Aladria lod sig gå på af de længere perioder i længere tid, og Kaldori hednes far var omkring det samme, og hvis endeligt det gik ham på, gjorde han hvad han kunne, for at holde det fra hans datter. Han havde det generelt med at blive påvirket i længere tid af dårligt humør, efter at han havde mistet sin kone under fødsel af deres datter. Han elskede dog stadig sin datter ud over alle grænser, og gjorde alt i sin magt for at lyne hendes hverdag, og forsikre hende at alt var oky, og at alt nok skulle gå. Aladria havde utallige af venner, og gjorde sig hurtigt bekendt blandt eventuelt nyankommende i det kvater hun boede i. Hun prøvede at velkomme alle så helhjertet som hun kunne, og var af samme grund elsket af mange personer. Hun vidste aldrig rigtig noget om sin mor, og når hun spurgte præstere det hendes far at få hendes tanker ledt på andre ting, efter at have fortalt småting omkring hende, men uden at gå i detaljer.
Fortid frem til nu: Aladria er som sagt vokset op i en barndom hun ikke fortryder noget af. Hun har altid set tilbage på den med glæde i hjertet. Hendes tid efter de tidligere barndoms år, har hun heller ikke meget at fortryde af. Der var nogle perioder hvor hun havde problemer med nolge drenge, og har prøvet at undgå visse af dem, da de prøvede at få hende med i høet, men det har ikke afskræmt hende fra at fortsætte at tilbringe tid sammen med det modsatte køn.
Hendes far fandt en anden kvinde at være sammen med, da Aladria var 9. Kaldori elskede hende højt, men langt fra så meget som Aladrias mor, men det forhindrede ham ikke i, at prøve at starte et nyt liv med hende.
Det var lidt af en omvæltning i hverdagen, men ikke på en dårlig måde. Aladria og hendes far havde mindre at skulle bekymre sig om, og selvom der nu var mindre plads i deres hjem klarede de den. Ali prøvede sit bedste for at komme overens med hendes nye mor, og det gik da også, selvom der en gang i mellem var nogle problemer, og tingende endte i diskurioner, og stemningen bag efter blev anspænt. I sidste endte ordnede det sig dog alligevel, og en rolig hverdag fortsatte.
Det blev tydeligt at den nye mor i huset, var ude afstand til at kunne få børn, efter at hun havde boet i huset i 2 år, og der ikke var kommet flere børn, selvom hendes far havde forsøgt flerre gange. Tanken om det generede ikke Ali yderligere, men hun havde nu heller intet imod tanken om at have nogle småsøskende. Men såden ville det nu en gang være.
Det fjortne år i Alis liv, ville være det værste hun havde oplevet i sit liv, det var det år hvor hendes far gik bort, efter at havde døjet med en sygdom i lidt over et år. Det tog alt energien fra Aladria, og hun brugte langtid på ikke at gøre meget andet, end bare at være til stede. Hun var ugidelig, livløs og noget så utrøstelig. Nætterne gik på at græde sig selv i søvne, selvom det i sidste ende blot blev til at hun blot sad, uden at vide hvad hun skulle gøre af sig selv. Hun prøvede at arbejde med de daglige ting, men uanset hvad han lavede, var der ingen energi i det eller lyst, og hun fandt ofte sig selv stående stille, gået helt i stå.
Før hun vidste af det, var pengende sluppet op, og hendes nye mor og hende selv blev sat på gaden. Aladria valgte derfor selv at flytte til hovedstaden, da hendes stedmor fandt en ny mand, og ikke ville have noget med Aladria at gøre. Hendes nye liv i hovedstaden var noget anspændt, men hun arbejde med alt hvad hun kunne komme til, hvilek varierede fra alt til kropige, til syerske medhjælper.
I slutningen af hendes fjortne år, var der at det skete. Det hele startede bare som en lille plet på hoften, bare en lille blå plet. Det var ikke noget hun tog sig af, det lignede mest af alt nok bare et blåt mærke. Problemet var først senere, hvor området syntes at blive større, og det gjorde ikke som ondt at rør. Hun begyndte at føle sig en smulge svimmel, men brugte ikke lang tid på at tænke på det. Området blev ved med at blive større, og uanset hvad hun gjorde ved det, om det var at smørre det med urter, eller prøve at spise noget medicin for det, skete der intet ved det. Hun blev mere og mere svimmel, og begyndte at få en let hovedpine. Senere fulgte smerten i ryggen, og små tegn på deformatet omkring skulderplade, og lidt ned langs ryggen. Sære pletter i øjne, ømhed i kæbe, ben og arme. Hendes brystkasse føltes som om den snørrede sammen, og hun fik problemer med at holde pusten, og det eneste der hjalp en smugle, var de utallige timer i det kølige kar vand på hendes lille værelse. Hun kunne dårligt arbejde, for hun blev mere og mere svimmel, og fik svært at holde sig på benene. Til sidst måtte hun bede om at få fri i bare 5 dage, og efter at have lovet at arbejde tre gange så hårdt når hun kom tilbage og overtid, fik hun lov til at blive hjemme. Hun fik det kun dårligere, selv på trods af pausen fra arbejde, selvom hun prøvede at slappe af, og køle sig så meget af som muligt.¨
På sin trejde dag hjemme, var hele understykket og det halve af hendes arm helt blåt, og hendes arm var blevet længere, det samme med hendes finger, der endda havde vosket noget der mere lignede klør, og havde dannet en deformatet som på hendes ryg. Det på ryggen var blevet værre, og smerten og hele forandringen var begyndt at gøre hende feberagtig, det var svært at blive stående i bare kortere tid.
En stærk smerte skar igennem hendes ryg, og hun stile sig foran spejlet, efter at have følt en varm flydende fornemmelse glide ned af ryggen. To lange flænger var det syn der mødte hende, da hun så ind i spejlet med ryggen til. hun valgte at stille sig normalt, og prøvede at ignorer hvad hun havde set, men det stoppede ikke smerten. Hun skubbede ned i sine bukser for at se hvor slemt det stod til der, og fandt kun det horride syn af at hele hendes hofte var blå, og regnede med alt under ejede samme farve.
Et smertes støn forlod hende, da en pressede fornemmelse bredte sig i hendes ryg, fulgt af en ubeskrivelig smerte, der ikke en gang kunne få hende til at gøre andet, end at mase sine negle ind i sin arm, og få tårerne til at løbe ned af hendes kinder. Hun kunne ikke tage det ret meget mere, hun havde kvalme, og var sekunder fra at miste bevistheden. Hendes håndled fik den samme følelse som hendes ryg, og det der virkede som utallige minutter senre, men blot var sekunder, fulgte en ligne følelse i hendes læg.
Hendes ben gav væk under hende. Hun fik et glimt af noget fjerligne stikkede ud fra hendes ryg, før alt blev sort. Hun ramte gulvet kort efter at hun gik bevistløst, og husker ikke rigtig tingende i detaljer der efter. Hun husker dog at verden skiftede mellem en skærende hvid og så en uigennemtrængelig sort. Smerten og en ubeskrivelig støj.
Hun vågnede først senere på sit værelse, uden at vide hvor langtid der var gået, og lettere forvirret over hvor hun var. Hun fandt sig selv stirrede ind i sit spejl, som det første hun så. Hun kunne ikke fatte hvad der var sket med hende, og selvom hun prøvede at fortsætte sin normale hverdag, fandt hun hurtigt at mange blikke var rettet mod hende, og hun valgte til sidst at tage et liv op som rejsende. Hun blev i de steder hun var, så længe som hun kunne, men hun prøvede at tage de arbejdstilbud der var, hvor det ikke var krævet at hun skulle smide det tøj der dækkede hendes mærkværdige udseende, hvor hun kunne arbejde uden nogen så det, eller hvor at hendes udseende ikke rigtig fik så mange til at kigge i hendes retning, men når tingende gik lidt for galt, flyttede hun vidste til næste by, og fortsatte den samme rutine.
Værste minde: Året hendes far faldt syg, og det efterfølgende hvor han døde.
Bedste minde: Hendes lille romance som hun en gang havde, selvom den ikke var særlig lang.
Barndomshjem: Rungholm/Landsbyen
Levested i øjeblikket: Havnebyen
Familie: Adria's mor døde under fødsel af hende, og da hun var det første barn, har hun ingen søskene, efter som at hendes far kun fandt en anden kvinde, men hun var ude af stand til at føde. Hendes far gik bort da hun var 14 af en sygdom der længe havde været et problem.
Mor: Livari, døde som 15 årig. Havfolk
Far: Kaldori, døde som 40 årig. Krystalisianer
Færdigheder:
Sværdkamp:0
Kamp med bue/pil:2
Kamp med tunge våben: 0
Kamp uden våben: 0
Styrke:6
Smidighed: 10
Intelligens:6
