Krystal 29.11.2010 17:53
Krystallandet benytter et D&D-inspireret system for at beskrive en karakters tilhørsforhold. Tilhørsforhold vil kort sagt sige, om din karakter er god, ond eller neutral. Dette er uafhængigt af Lysets og Mørkets side og relaterer udelukkende til din karakters personlighed.

Tilhørsforhold


God
» Retmæssig God

En retmæssig god karakter følger altid reglerne. Egen interesse nedprioriteres i forhold til lov og orden. Lever efter regler og love. Ondhed skal straffes. En retmæssig god siger sandheden, overholder sine løfter, hjælper dem i nød, bekæmper uretfærdighed og hader at se de skyldige gå ustraffet hen.

» Neutral God
Gør sit bedste for at hjælpe andre og fremme godheden. Følger ikke altid reglerne, men har ikke ondt i sinde. Forsøger at leve efter regler og lov.

» Kaotisk God
Følger sin egen moral og modsiger til tider reglerne. Følger sit hjerte, gør hvad man vil, men har intet ondt i sinde. Hjælper folk der har behov for det og kæmper altid for det gode, omend på sin egen måde.

Neutral
» Retmæssig Neutral

En retmæssig neutral karakter handler som loven, tradition eller en personlig moral siger. Orden og organisering er vigtige for ham. Stræber ofte efter et stærkt fællesskab.

» Sand Neutral
Sande neutrale karakterer føler sig ikke forpligtigede til at opretholde godhed og at hjælpe andre, men de har tendenser til at elske det gode mere end det onde. De følger hjertet og gør hvad de lyster.

» Kaotisk Neutral
Sætter pris på egen frihed, men ser ingen grund til at hjælpe andre. Undgår eller decideret hader love og regler. Er ofte uforudsigelig og drives af sin lunefuldhed. Interesser sig ikke for samfundet.

Ond
» Retmæssig Ond
En retmæssig ond person tager metodisk hvad han kan få, uden at tænke på hvem det kunne skade. Han bryder sig om tradition, trofasthed og orden, men ikke frihed, værdighed eller liv. Han overholder spillets regler men uden nåde eller medlidenhed. Han er komfortabel i et hieraki og vil gerne regere, men er villig til at tjene. Han fordømmer andre ikke på baggrund af deres handlinger, men på baggrund af race, religion, hjemland eller social rang.

» Neutral Ond
En Neutral Ond vil gøre alt hvad han kan slippe afsted med. Han græder ingen tårer for dem han dræber, om det så er for profit, sport eller belejlighed. Han har ingen forkærlighed for orden, selv om han ikke nødvendigvis er i mod det. Han har ikke den hvileløse natur eller forkærlighed for konflikter, som den Kaotisk Onde har.

» Kaotisk Ond
Styres af grådighed, lyst og had. En umoralsk person, som vil benytte sig af alle midler for at opnå hvad han ønsker. Overholder ingen love eller regler, gør hvad der passer ham. Er meget konfliktsøgende og har svært ved samarbejde.
~ Krys ~