Krystallandet
Witch Bitch 30.03.2011 21:15
Jath var beroliget af varmen fra bålet, og hun smilede roligt til Kanismo. Han ville nu nok vænne sig til hendes selskab på et eller andet tidspunkt. Hendes fingre legede med græsset som de sad på, uden rigtigt at tænke, mens hun stadig så på ham. "Ja, det gjorde jeg vidst nok?" sagde hun og så undersøgende og afventende på ham. Gad vide hvorfor han bragte det op igen? Måske han ville vise hende det, eller i hvert fald fortælle det. Ikke fordi det betød så meget, men det kunne være et tegn på at han begyndte at stole på hende.
Nichols 30.03.2011 22:08
Kanismo vendte blikket ind imod ilden, han tænkte lidt over om han skulle vise Jath hans evner, det kunne ikke skade et eller andet sted, og det plejede at hjælpe på hans humør.Han vendte blikket tilbage imod Jath og gav hende et let smil og forsvandt i sin usynlige form, han rejste sig og gik lidt frem og tilbage mod sit telt og skaffede et æble. Hvis man ikke havde set ham gøre sig usyndelig ville man nok tro at det var et hjemsøgt æble som der fløj forbi. Han gik hen imod det træ som sølvdjalen sad i og kastede det op til den.
Sølvdjalen var blevet vant til flyvende æbler og greb det og slugte det næsten med det samme hvorefter den begyndte at sove igen.
Witch Bitch 30.03.2011 23:13
Jath så afventende på Kanismo, og gengældte hans smil. Da han igen gjorde sig usynlig, lagde hun hovedet let på skrå, og kiggede spørgende ud i luften på det sted han lige havde siddet. Hun ville nok have været lidt forskrækket, hvis ikke hun allerede kendte til denne evne. Hun regnede ud hvor han var, da hun ud af øjenkrogen så noget bevæge sig. Ved nærmere eftersyn viste det sig at være et æble, som hurtigt blev kastet til sølvdjalen. Hun så nysgerrigt hen hvor hun troede han nu stod, men hun kunne jo på ingen måde være sikker. Hun smilede stadig, en lille smule forundret. Hun kunne ikke tænke på noget som han mon skulle finde på at gøre eller vise når han var usynlig. Nichols 31.03.2011 10:57
Kanismo gik hen imod sin siddeplads og satte sig igen, dog da han kom frem igen skabte han en klon lige ved siden af sig som kom frem på samme tid som ham. De begge så hen imod Jath og smilte venligt.''Hvem er den ægte?'' sagde de i kor og gav hinanden klør fem (hvordan skriver man det ellers??? 8))
((sry kort :) )
Witch Bitch 01.04.2011 19:48
Jath blev en smule overrasket da der pludseligt stod to af Kanismo foran hende. Hun grinede lidt, og så usikkert på dem begge. Det var lidt mærkeligt, det var ikke så tit man så folk lave kloner af sig selv. Der var ingen umiddelbare uligheder at se. Hun rejste sig op, gik rundt om dem og kiggede på dem, imens hun tænkte på hvordan hun mon skulle gætte hvem der var hvad, og om det overhovedet var muligt. Det var i hvert fald ikke muligt ved bare at kigge på dem. Så i stedet begyndte hun forsigtigt, og med et skævt smil, at kilde den ene af dem(?).
Nichols 02.04.2011 22:06
Kanismo så til imens at Jath kildede Klonen, de havde ingen rigtige føelser men reagerede som var de ham, de sagde lige som han ville sige hvis han blev stukket gennem maven af et spyd, og de ville også grine af at blive kildet da Kanismo var kilden stortset over det hele.Klonen grinte højt mens hun kildede den, dog forsvandt den op i en mindre røgsky da Kanismo syntes den havde fået nok.
''Forkert'' smilte han og så op på Jath, han kunne tale nogenlunde almindeligt nu, klonen havde brudt isen lidt, men hullet var dog endnu ikke stort nok til at han ville kunne hele sætninger nu.
Witch Bitch 03.04.2011 10:47
Jath var ikke sikker på om hun havde fået fat i den rigtige. Trods alt vidste hun godt at kloner kunne være meget virkelige. Men hans grin virkede så rigtigt at hun ikke kunne lade være med at grine selv. Det var egentligt længe siden hun havde grinet så meget.Da klonen forsvandt så hun hen på den rigtige Kanismo med et skævt smil. "Imponerende," svarede hun og og nikkede. Kloner var fascinerende, og nogen gange ville hun ønske at hun også kunne lave sådan nogen. Det var ret smart, ja. Hendes egne evner var ikke særligt brugbare i kamp, men hvad. Hun havde været heldig indtil videre.
Nichols 06.04.2011 13:23
Kanismo brugte som regel ikke sine kloner særlig meget, mest når han skulle bygge noget, eller hvis han skulle forvire en røverbande han nogle gange stødte på, ellers brugte han dem som en form for underholdning når der kom folk på hans vej. Var nu fint nok til at bryde isen med et samtale emne somregel.Hans nærvøsitet var næsten væk da han havde fået lidt tiltro til Jath, men dagen var stadig lang og mange ting kunne nå at ske, han håbede dog på at hun ikke var en af de kvinder som der tog noget og stak af, dem havde han mødt lidt for tit.
Kanismo havde ikke bevæget sig i noget tid nu, han tænkte på om han skulle lave sig en ruse så han kunne fange sig nogle fisk på sin vandring.
Witch Bitch 06.04.2011 19:53
Jath så længe på Kanismo, afventende. Det så ud som om at han tænkte over et eller andet, så hun ville ikke forstyrre ham. Det var ikke særlig høfligt, nej. Men selvom hun ikke var et særligt utålmodigt menneske, så blev det til sidst for meget, og tålmodigheden slap op. "Hvad tænker du på?" spurgte hun, uden at tænke. Hun slog forskrækket hånden op for munden, som om hun havde sagt noget grimt. "Undskyld," sagde hun, så stille at det næsten lød som en hvisken. Nichols 09.04.2011 23:33
Kanismo rystede pludsligt med hoveddet da han røg ud af tankerne og så hen imod Jath. ''Gør skam ikke noget..'' sagde han stille og så ind i bålet igen.''Bare noget fortid...dem jeg har mødt'' sagde han roligt, han mindedes stadig de brækkede ribben han fik da han beskyttede Samsons fæstning under et barbar angreb, det kunne mærkes i tankerne endnu.
''Bare minder....intet andet'' sagde han i samme tone som før og vendte hoveddet hen imod Jath.
Hun var nu køn, han havde ikke lagt mærke til det før. Han rystede på hoveddet for ikke at komme for godt igang med hans tanker, han havde hørt om mænd der tænkte lidt for meget på en kvinde foran sig, og det endte sjældent godt.
Witch Bitch 10.04.2011 11:27
Jath rødmede lidt. Det var ikke pænt at blande sig i folks tanker, nej. Heldigvis blev han ikke sur eller fornærmet; det virkede i hvert fald ikke sådan. "Det lyder ikke som om det er nogen rare minder," konkluderede hun ud fra hans tonefald og ansigtsudtryk. Det var ikke et spørgsmål, for hun regnede ikke med at han havde lyst til at uddybe det eller kommentere på det.Hvad var det hun så i hans øjne? Hun kunne ikke helt finde ud af det. Hun gad godt vide det, men turde ikke spørge. Det kom alligevel heller ikke hende ved. Men hun ville rigtigt gerne lære ham at kende.
Nichols 11.04.2011 22:02
''Blandede minder...'' sagde han i en rolig tone og greb en af spisepindene de havde brugt for noget tid siden og stak den ind i ilden. Der kom ild i spidsen og han trak den ud af bålet, han betragtede den nøje, ild var nu facinerende på sin egen måde.Det var ikke andet end varme som kunne spredes, men det kunne dø ud, dog skabes ud af intet?
''Gode og dårlige minder...skadelige og morsomme...alt sådan set'' sagde han imens at han forsat betragtede ilden som langsomt forsatte op af pinden.
Witch Bitch 12.04.2011 09:31
Jath lyttede, og betragtede samtidig ilden som Kanismo nu havde på pinden foran sig. Uden rigtigt at tænke over det fik hun former, billeder til at fremstå af ilden. Dansende mennesker, sommerfugle, nogen der skældte ud, et elskende par, en slåskamp. Alt sammen bittesmå billeder. Alt sammen ild. Hele tiden forandredes det til nye ting, og hun kunne ikke helt selv følge med i det hele. Både gode og dårlige billeder. Hendes bryn rynkedes, og hun tænkte så dybt at hun glemte alt om hvor hun sad og hvem hun var sammen med, stirrede bare på ilden og billeder.Ilden gik ud med et knald, nærmest som en lille eksplosion, og pinden som Kanismo sad med røg nu kun. Jath spærrede øjnene op og kom tilbage til virkeligheden. "Øhm... Undskyld," hviskede hun. Hun var lidt forvirret, det var aldrig sket før.
Nichols 12.04.2011 13:40
Han gav et mindre sæt i sig da flammerne begyndte at danne mønstre og forme, han betragtede dem nøje og så en enkelt gang hen imod Jath med et mindre smil på læben hvorefter han drejede hoveddet tilbage imod pinden og dens mønstre. Der var hjorte, både, fisk og s¨var der det elskende par som begyndte at skændes. Han bemærkede ikke at han nærmest blev opslugt af den korte fortælling om de to i ilden. dog var det ikke noget som varede længe, men billedet af dem var fanget i hoveddet på ham et stykke tid.
Han hørte et mindre brag og slap pludseligt pinden da han var blevet forskrækket over det. Han tog sig kort til hjertet og gispede kort efter vejret hvorefter han så hen på Jath og små lo.
''Gør ikke noget...haha'' små glukkede han og lændte sig tilbage mens han støttede sig til sine arme.
Witch Bitch 12.04.2011 18:51
Jath lagde slet ikke mærke til hvordan Kanismo havde reageret under den lille 'forestilling'. Men nu hvor han grinede af det, slappede hun lidt mere af og kunne grine med. Hun var lettet over at han tog det på den måde. Måske var det kun hende der kunne se det mærkelige i det, fordi hun ikke selv havde haft nogen kontrol over det. Det vidste han jo nok ikke. Hun lænede sig afslappet tilbage, på samme måde som han selv gjorde. Hvor var det egentligt fantastisk ikke at skulle stresse rundt og tænke på at nå alt muligt. For hendes skyld kunne de sidde her i evigheder, men hun vidste godt at det ikke kunne lade sig gøre. Kanismo havde sikkert ting han selv skulle nå. Hun skubbede tanken væk, opsat på at lade tingene gå som de nu engang gør.
"Er du på vej nogen steder hen?" spurgte hun nysgerrigt. Tanken var slet ikke faldet hende ind før.
Nichols 12.04.2011 22:35
Han drejede hoveddet lidt på skrå og så hen imod Jath. ''Næh... ikke rigtigt'' lød han rolig og så på det orange skær som solen gav når den var på vej ned. De havde åbenbart været ved hinandens selvskab i nogle timer, var nu hyggeligt påtrods hans nærvøsitet tidligre.''Dig? var du på vej til en af byerne her på omegnen?'' sagde han roligt mens han så på solens sidste stråler over træerne.
Kulden var ved at trænge sig på, og søvldjalen var lige kommet ind i teltet for at dække sig med et af Kanismos tæpper. Det var en dårlig vane han havde givet den siden den brækkede sin vinge i sidste måned, så har den ikke villet sove andre steder end der.
Witch Bitch 13.04.2011 10:36
Jath kiggede ned på sine hænder. Men den ene hånd greb hun ud i luften efter ilden, og en lille flamme dukkede op i hendes hånd. Hun sad og legede lidt med den, formede den. Hun løftede blikket og smilede til Kanismo. "Heller ikke rigtigt, nej. Jeg er ikke på vej nogen steder hen," hendes stemme var rolig idet hun rystede lidt på hovedet mens hun svarede. Hun var også lidt lettet. Måske betød det at hun kunne blive i dette selskab lidt endnu.Uden at tænke over det trak hun kappen lidt tættere om sig. Bevidst lagde hun ikke mærke til kulden, men det var ikke så sent på året endnu, så en lille smule køligt blev det når solen begyndte at gå ned.
Nichols 13.04.2011 22:14
Han så kort hen imod teltet, Søvldjalen havde lagt sig til rette i venstre side som den altid gjorde, han havde så højre side men det var der intet problem i.Skulle han tilbyde hende et tæppe og tag til natten? måske? eller var det for tidligt? solen var jo først lige gået ned så nok for tidligt.
''Hvad lavede de før fuglen fangede deres jakke?'' Spurgte han for at vise en interrasse i hvad hun havde fortaget sig denne dag før de mødtes på den noget anderledes måde. Det var første gang at fuglen havde stjålet noget fra andre, men der var vel en logisk forklaring på det.
Witch Bitch 14.04.2011 17:50
Jath fulgte Kanismos blik hen mod teltet og fik øje på sølvdjalen. Hun smilede lidt, for den så nu meget sød ud når den lå der. Det havde hun aldrig set en fugl gøre før, men denne her var vidst også speciel. Noget helt for sig selv. Hendes blik vendte tilbage til Kanismo da han snakkede igen. Hun kunne ikke rigtigt finde ud af om hun skulle kommentere på hans formelle tone, hans måde at sige 'De' og 'Deres'. I grunden var det ikke noget hun brød sig særligt om, det fik hende til at føle sig så forkert og udenfor. Men han gjorde det jo kun for at være høflig, det vidste hun jo godt. Et kort øjeblik overvejede hun om hun skulle gøre det samme, men nej. Hun kunne ikke påtage sig noget der ikke var hende tillært. "Hmm," hun tænkte sig om et øjeblik, spolede tiden tilbage oppe i sit hovede. "Jeg lå ved vandet og øvede mig i mine evner," svarede hun så med et smil. "Hvad med dig selv?" spurgte hun nysgerrigt. Hun havde lidt på fornemmelsen at hun var mere nysgerrig omkring ham, end han var omkring hende, men hun kunne ikke helt finde ud af det.
Nichols 14.04.2011 22:15
Kanismo så hen imod Jath, han nikkede til hvad hun besvarede og hostede svagt, bare fordi han havde brug for det. ''Jeg havde lige fanget de hare vi spiste lidt af'' sagde med en venlig stemme og kikkede lidt efter skinnet fra haren, det var penge værd inde i byen, ellers ville de gå godt til noget varmt tøj til vinteren. Skønt at det var forår, holdte tøj jo ikke evigt beklageligvis.''Har du set skinnet fra haren?'' sagde han pludseligt og rejste sig op for at se lidt omkring efter det. Skind var ikke noget han kunne lade gå til spilde, han levede af hvad naturen bød på og han kunne bruge hvad han fik af den.
''Skindet kunne ellers blive en del af nogle gode kamiker'' Sagde han med en rolig tone og gik lidt frem og tilbage i lejren for at finde det.
Chatboks
IC-chat▽