Lune var stukket af - igen igen igen! og denne gang var han søgt mod havet.. den unge dreng var iført en hvid, stor skjorte, samt nogle hvide bukser.. tøjet lignede mest af alt nattøj; hvilket det også var.. hvidt, og sikkert ret dyrt, siden det var af ren silke.. hans hår hang løst ned over den ene skulder, eftersom han havde trukket det frem, og som han sad dér, oppe i det eneste tårn, som stadig var oprejst, virkede han så lille og skrøbelig, at det næsten gjorde ondt at se på..
taget manglede på ruinen, og den var vakkelvåren.. der var stadig nogle bjælker tilbage, der hvor der engang havde været et tag, og en del af muren manglede.. Lune sad på kanten af den mur.. hans blik var sløvt, som det stirrede ud i horisonten.. langt under ham, var der lavt vand, som kærligt indkrandsede nogle spidse klippeblokke, og gamle murbrokker... fra hvor Lune sad, var der omtrændt 30 meter ned... faldt han ned fra sin siddeplads, ville hans spinkle krop blive spiddet mod de modbydelige klipper..
Vinden rev i de rødbrune lokker, og Lunes blik var en anelse fjernt.. Det hvide øje var som altid dødt at se på.. stirrede bare tomt ud i luften uden at kunne se noget, mens det brune var bedrøvet at se på.. der manglede en del af muren, både hvor han sad, hvor fronten var ud mod horisonten, men et stykke bag hans ryg, manglede der også en del, så med et godt øje ville han kunne spottes fra klitterne et stykke inde på stranden.. Men naturligvis var det svært at få øje på ham, når han var 30 meter oppe..
Lune Henry Sophie Daniels
link til emne på opslagstavlen: http://www.krystallandet.dk/viewtopic.php?f=24&t=6049 læææs : D