
Beau
Te Connoisseur og handler med euforiserende stoffer
"Det er så sandt, som det er sagt, min ven." sagde han med en løftet, anerkendende pegefinger, og smilede behageligt. De løftede mundvige afslørede et hint af smilehuller; hvilket kun tilføjede ekstra charme til hans fregnede ansigt og store blå øjne. Det var ikke mange der fik lov til at se denne muntre side af Beau, da fremmede oftest blev mødt af den mere stoiske og kyniske version af ham. Det var nemmere at bevare respekten hvis folk troede man var farlig; også selvom det blot var misforstået frygt. Det gjorde det nemmere at omgås i undergrunden. For Beau var alt dog ikke så sort og hvidt. Man kunne være ond og god og alt det grå inde i midten. Og Beau landede nok et godt sted i midten. Det kunne godt være at te-bryggeren havde et hjerte af guld, men hvis han blev skubbet til det, var han ikke bleg for at slå ihjel.
"Fedt - bare gør dig det behageligt." tilbød han, og vidste godt at Cole var vant nok til at bevæge sig rundt i hans hjem, at han vidste hvor det meste var.
Beau fik fat i krukken med Godnat symfoni; en the der havde liflige frugt noter, samt en anelse elver-rod der gjorde den god at tage inden senge tid hvis man havde tendens til urolig søvn, stress eller var præget af angst. Og så smagte den helt igennem fantastisk. Han skruede låget af, og kunne ikke dy sig for at dufte til noterne der kom ham i møde.
"Jeg blir' aldrig træt af at dufte til den." sukkede han af velbehag, og begyndte at fylde en pose op med 100 gram af theen.
Cole havde fundet en stol, og kom ud at satte sig i butikken igen, baglokalet som han lige havde været ude på, fungerede både som lager og soveværelse. Det bestod blot af en madras med sengetøj - og så havde han nogle af sine klæder pænt foldet sammen og af vejen. Han boede temmelig simpelt.
Han klukkede muntert af Coles respons, og drejede hovedet for at se på ham,
"Årh, jeg kan vel godt tilbyde en smagsprøve i ny og næ." han satte nænsomt en lukning på theposen, så det var nemmere for Cole at tage den med sig når han skulle gå. Han placerede den nemt og tilgængeligt på disken.
"Der sker heller ik' så meget i dag, underligt nok." Han trak lidt på skuldrene, og kiggede hen på døren; og rigtigt nok var der ikke mange kunder der overvejede at træde ind i dag.
"Nå, det var den the." kom han i tanke om og vendte rundt for at begynde at koge vand. Han fandt med det samme, også en kop frem.
"Jeg tænker du nok ikke ska' ha' Godnat symfoni lige nu." smilede han skævt til den anden og betragtede kappen han havde på. Dog vendte han hurtigt tilbage til at forberede theen til sin ven. Han dryssede theblade fra dåsen med Bayrons blend i Coles kop. En sort the, perfekt til eftermiddagen med sine friske noter af bergamot.
Imens han ventede på at vandet begyndte at koge, betragtede han endnu engang sin ven der sad overfor ham, og roligt lænede han sig tæt ind til Cole over disken, og tog fat i kanten af hans kappe for at nærstudere den lidt.
"Har du selv broderet det her?" han løftede blikket for at se den anden i øjnene med et imponeret udtryk i ansigtet,
"Du har altså talent for det der, du har." Beau Bayron | 24 år | Te-connoisseur og drug dealer | Menneske
"I am human, and I will let you down - I think it's funny that we say that, when things don't seem to go our way."