Det var i undergrunden man fandt den helt rigtige underholdningen sådan en aften, og af og til lod Issac sin svaghed for den slags underholdning drage ham ned i disse underjordiske gange, hvor det hele tog plads. Måske burde han mest af alt sørge for at den slags eskapader ikke tog plads uden for de indrettede områder, hvor det var muligt at afgøre interne stridigheder udenfor loven. Dette var dog ikke interne stridigheder, men efter love og regler kunne man ikke have den slags, uden nogen indblandning fra vagternes side af - men Issac var nu af en anden holdning, hvis begge parter havde frivilligt indviet i dette her, så så han ingen problemer. 

Det sandet underlag gjorde nemmere for de kæmpende at bevæge sig hurtigere i sådan en nævekamp. Folk hujede og klappede som de to kæmpende slog imod hinanden, eller rettere sagt, den mandelige kæmper var noget ivrig i at få et slag ind hos kvinden, som dog var mere på passelig og vidste hvordan tålmodigheden til sidst sejre. 
Hun kunne ikke andet end at imponere Issac inderst inde, hun forstod at kæmpe og havde sikkert været en del af dette længe, og ikke mindst haft et god sted at lære sine kampfærdigheder.

Han var for utålmodig og usikker i sine bevægleser, og hun for hurtig til ham. Det var ikke mange slag han lykkedes med, og at hun ikke slog igen eller gjorde træk til dette, nærmest legede med ham, kunne kun gøre ham mere irriteret. Sparket som blev sendt mod hans mave kunne ikke have siddet bedre end det gjorde, og med det samme trak han sig sammen og trådte et par skidt tilbage, som luften forsvandt ud af ham. De efterfølgende slag blev lagt præcise mod hans mave, og sikrede hende allerede nu sejren over denne tumpe. Det var tydeligt at se at hun gjorde klar til at slå ham ud og sætte det afgørende slag ind, og da det kom var det hårdt og endnu engang præcist og manden faldt hårdt mod jorden. 

Endnu engang hujede og klappede folk over kvinden og sejren hun havde fortjent, selv Issac lod hans hænder klappe mod denne sejrskvinde. 

Folk hujede og stemningen var ekstatisk, hvilket Issac havde oplevet flere gange når han fandt vej ned i undergrunden. Det sus som han fik bare ved at kigge på disse kampe, måtte være dobbelt så stor for de som stod inden i ringen og kæmpede hårdt for sejren. 
Det var ikke ofte at kvinder trådte ind i ringen, men det skete det af og til, og her var det tydeligt at folk var splittet, for flere mente ikke at kvinderne havde det der skulle til for at hverken slås eller vinde, men det var tydeligt at denne kvinde gav sin modstander alt hvad hun havde. 
Ingrid jernnæve var ikke et ukendt navn for Issac, men han havde aldrig haft fornøjelsen af at møde eller se hende. Det virkede til at rygterne omkring hende talte sandt, hun slog en proper næve og hendes udseende slog endnu hårdere. Hun var smuk, det måtte han give sig selv. 

Hun gav sin modstander tørt på og hurtigt havde hun taget teten, mens han forsøgte at få et par slag ind, hvilket også lykkedes, men ligeså hurtigt var det hele ovre og hun blev hævet som den sejrkvinde hun var.
Issac fulgte hende med øjne som hun forlod ringen og tog plads op ad den nærmeste væk. Han så hvordan de forsøgte at slæbe hendes modstander ud af ringen, hvilket næsten var et ynkeligt syn. 
"Må jeg have lov til at ønske dem tillykke?" Issac nærmede sig kvinden med et smil på læberne. Han var klædt i en fin silkeskjorte og et par lækre hør bukser. Han lod hurtigt hans blik glide ned ad hende, inden han fangede hendes. "Man må sige rygterne om dig taler sande"

Issac så på endnu engang som tilskuer, til en ny forstilling, som hun tømte kruset og rakte det ud for at få det fyldt op endnu engang. Det måtte være en krævende sport, en sport som krævede alt hvad man havde, for at ende sejrsrigt efter sådan en kamp. Dette måtte samtidig være det som stedet havde til rådighed for kæmperne, især de som vandt - at der var mjød når man var færdig, så man kunne holde sin væske balance i orden.

Hun havde bestemt ikke været blødsøden overfor hendes modstander, det var tydeligt at se efter de trak ham ud af ringen. Isaac undrede sig over hvad der blev gjort at disse "tabere", om de overhovedet fik muligheden for at komme tilbage? Sådan som hun kæmpede, så var der måske ikke den store grund til at være ked af at tabe til en kvinde. 

"Det vidste De ikke?" Det undrede ham næsten at hun ikke var klar over hvordan rygterne spredtes omkring hende. Hun var en dygtig og stærk kvinde, en interessant kvinde i hans øjne, "Jeg er sikker på de fleste som kommer i disse miljøer, er sikker på hvem De er og hvad de er i stand til. Det er meget imponerende" 

Issac havde respekt for denne kvinde, for det var sjældent at opleve en som hende, en kvinde som havde den styrke og kunne slå de fleste modstandere ud - om det var mand eller kvinde. Hun havde vist at hun kunne tage de fleste af sine modstandere ud, og af hvad han havde hørt så var det få personer som kunne vinde over hende. 
Et smil bredte sig på hans læber, som det ene krus mjød efter det andet blev hældt ned, og i alt tre styks blev det tid. Alt efter hvilken person man var, så ville det nok kunne mærkes på et tidspunkt. 

Det var ikke sikkert at rygter om hendes kunnen var noget som hun vægtede højt, eftersom at hun ikke kendte dem, men i denne underverden og dette miljø kunne det vel ikke komme bag på hende at hun havde et velkendt navn? Hendes modstandere måtte vel frygte hende? 
Flere at folkene hernede vidste hvem han var, kendte hans navn og derfor gav det ham ikke meget at holde sig bag et dæknavn eller lignende. "Jeg er Issac Thorne, Løjtnant i byvagten" Byvagterne vidste udmærket at dette foregik hernede og normalt ville stedet blive ryddet, men Issac nød at komme disse steder og så ikke nogen problemer i at folk gjorde som de selv lystede. Alt dette var frivilligt, så hvorfor ikke blot lade det ske, så længe de holdt det til undergrunden.

Issac nød egentligt at komme disse steder, det gav et rus at overvære sådan en kamp, mellem to personer som var indforstået med det og som havde trænet op til det. Han var ganske vist ikke som de fleste andre byvagter, for han så igennem med flere ting og havde ingen forventninger om at skulle lukke stedet her. Hvor skulle folk så gå hen og gøre dette? Ville det så ende på gaden? Issac mente at stedet her burde blive, så folk som dem havde et sted at komme. Det var nok ikke mange der var enige i, og måske var der også mange der ikke anede at dette sted fandtes. 

"Det er korrekt" Svarede han med et smil, men ikke en byvagt som alle andre, "Det kan De selvfølgelig have ret i, det burde jeg, men det er ikke noget jeg har i tankerne at gøre" Issac kunne jo lide stedet. "Jeg er en stor tilhænger af stedet og mange ansigter hernede kender mig, og omvendt" Han havde set flere kampe, men han havde aldrig haft muligheden for at møde Ingvild på egen hånd. 

"Ja, det kan De ikke skjule for mig" Kom det fra ham med et lille grin, som han så hvordan manden famlede for at gribe kruset, "Har De flere kampe i aften?" 

Issac så bestemt ingen grund til ikke at skulle tage med ud og fejre denne sejr, som hun havde vundet. Han kunne ikke være mere enig med hende, han ville også hellere feste end at skulle skrive papirer og bruge tid på at hive nogen ind for gadekampe. En ting som var så lille og ligegyldig i hans øjne. 
Der var inderst inde flere ting, som han så igennem fingre med, fordi at han mente at det var spild og tid. Han var sikker på at Ingvild ikke ville holde sig væk fra dette, hvis han sendte hende en nat i en celle. Hvorfor skulle hun? Det var det hun levede af. Det var få der lærte af at sidde i en celle, for noget så småt som en gade kamp.

"Bare rolig. Jeg har ingen interesse i at spilde tid på papir, og at hive dig med i en celle" Svarede han roligt, med et lille smil. 
"Jeg takker bestemt ikke nej, til sådan et tilbud" Han sendte hende et varmt smil, "Lad os fejre din sejr, men om det bliver med 10 mjød, det er jeg måske ikke så sikker på at jeg ville kunne klare" Lød det grinende fra ham efterfølgende. Det ville bestemt være interessant at komme i byen, med en kvinde som hende. Lære mere om denne sportsgren at kende, og ikke mindst mere om hende. Sjældent så man en kvinde som hende.