det var lige blevet morgen og den første ude på marked var en lille pige som gik i en heldragt med handsker og store støvler. Furry hed hun og hun havde lavet at købe noget ind til sin mor. noget hun ikke var gammel nok til at jage. hjorte. hendes hvide hår og hvide øre dækkede hun med en hætte fra sin heldragt. hun var bange for at folk ville røre hende. så hun stilte sig roligt op ved en bod der stod kød på og ventede.

før hun nåede at se sig om var marked fyldt med mennesker som snakkede og skubbede til hende. den lille sjæl. hun prøvede ihærdigt at undvige alle skubbende og kunne se hvem der var gode og hvem der var onde men det blev blandet sammen alt sammen lige nu og her. hun prøvede at komme frem til boden men blev skubbet tilbage hele tiden. hun kom ind i en gyde og stod og trak vejret hurtigt. hun var ved at hyperventilere. mest af malt fordi hendes frygt for at kopier ild evner kom frem. hun stod der og så hvordan folk gik ind i hinanden og uden om hinanden.

Furry trak vejret så dybt hun kunne og gik ned på alle fire og kravlede mellem alle folks ben og prøvede at komme over til boden. men en kvinde skreg op da hun kom til at ramme hende med sin støvle.  "dit skarn kan du komme væk og rejs dig dog op dit utyske" hun farede sammen og skyndte sig tilbage til gyden og sukkede. "undskyld mor...." hun tog m sig selv og opdagede pludselig at hun havde tabt en handske. hun fik panik i øjnene. og nu hyperventilerede hun endnu mere. hendes handsker og dragt var hendes redning for kopering. hun så rundt og så hendes handske lå rigtig langt væk på jorden. den hvide handske var ikke så hvid mere. mere brun og hvid.

Furry anede ikke sine levene råd. de paniske øjene kiggede efter en venlig sjæl men hendes god og ond aura blandede sammen i alle dem der gik rundt. det var svært at se hvem der var hvem og hvorfor.... hvad skulle hun gøre nu?

Joseph havde søgt ned i en container for at f varmen fra det trælse uvejr dagen før og natten igennem. Han havde endda ligget i containeren og hørtefuglene, men han havde bare omgivet sig med pap for at sove videre. Han ville ingen ting, om end at han vidste han måtte tigge en smule for se om han kunne få noget mad. Med uro i sjlen åbnede han låget fra containeren og kravlede ud af den. Den hvide skjorte var ikke nær så hvid mere, ej de slidte bukser var særlig rene og han lignede en der i den grad godt kunne trænge til et bad.

Da han trådte ud af containeren og satte fødderne på jorden så han ikke lige hvor han havde sat foden så den landede direkte ned i en vandpyt og gjorde ham kold og våd ind til fødderne eftersom hans sko var lidt hullet. "Ej altså!" mumlede han og kiggede ned på sine sko inden han trådte ud af vandpytten og rystede det værste vand af skoene, det hjalp bare ikke så meget på hans strømper som var helt gennemblødte.  Han vendte blikket op imod himlen blot for at konstatere at fuglene sang og det var dejligt vejr. Det så da ikke ud til at ville regne lige foreløbig. Så han begav sig imod markedspladsen hvor han vidste der ville være mulighed for at placere et par krystaller hans vej nu når folk købte ind.

Markedspladsen var fyldt og det tegnede positivt inden han begav sig rundt og tiggede efter krystaller. En kvinde slog ham og med en håndtaske som han tiggede hos hende. "Av lad vær!" kom det fra ham inden han løb ind i samme gyde som Furry og bed sig i læben som han lænede sig op af en mur. Han måtte der ud igen! Så han tittede lidt frem med hovedet fra gydens ende og kiggede rundt.

Furry hørte en komme mod hende og hun kravlede længere ind i gyden. hun så det var en tigger og kom lidt frem. hun så på hans aura og den så meget lys ud. han måtte være venligsindet. hun kravlede ud mod ham og rømmede sig forsigtigt. "undskyld hr." furrys gule øjne sindede lettere i panik og hun holdte hænderne ind til kroppen. hendes gule dragt gik fra top til tå på hende og hætten skjulte hendes øre. men noget af hendes hår sad på hende kinder. så hun virkede ikke som en der gik op i sit udseende. hun var meget lille forhold til ham. hendes øjne var barnlige inde bag paniken og hendes blik faldt til handsken på jorden længere ude.

hun gemte godt sine hænder inde i armhulerne, hun ville ikke røre eller blive rørt af nogle vis de nu havde ild som evne. så ville hun jo først gå i panik. og hvad var værre så var hun jo skrækslagen for ild og hendes familie var fyldt med ild i både  farens og morens side. hun var ikke god til at styre sin evne med kopering så hun vidste ikke helt hvordan hun skulle finde en måde at styre det hele på når hun rørte folk eller omvendt.

Han skulle lige til at træde ude fra gyden da en stemme lød bag ham og han vendte sig om. Han lod blikket glide fra side til side, men der var kun ham og hende i gyden. "Nej" mumlede han og kiggede på hende. "Eller hej.. Eller Nej... Måske.. Heeeeej.... Nej... Bare goddag" både stammede han og mumlede lidt for sig selv, men højt nok til at hun ville kunne høre det. Han var så akavaet når det kom til stykket. han vidste ikke helt hvad han skulle mene eller sige til fremmede folk, normalt var det dem der henvendte sig til ham fordi han tiggede så meget, og nu tiggede han ikke engang men gemte sig fra en skinrende sindsyg dame der slog med taske. Den havde været så tung at man skulle tro der var mursten i den. Dog tog han sig på skulderen hvor hun havde ramt og aede den blidt. der var i det mindste ikke sket noget med ham. Han avr bare misforstået. Alle her i byen tiggede om krystaller, nogen var bare mere heldig end andre. Han var knap så heldig med at trække på gaden heller. en gang i mellem overvejede han om bordellet i byen var det bedste sted for en som ham. Der kunne man da få fast betaling og alligevel få hvad man ville have. Men det var bare ikke ham, han kunne godt lide det frie liv, og han kunne godt lide at han alligevel havde lidt magt ved sig selv. Det havde man ikke nær så meget på et bordel.

furry så meget forvirrende ud da han sagde nej som det første. hun havde ikke sagt andet end undskyld hr. hun trådte et knæ skridt længere frem og så ud mod gaden. "jeg ville bare spørger om De ville hjælpe mig. jeg har tabt min handske den ligger lige der." sagde hun og pegede med den hånd med en handske på. "vil De være så rar at hente den til mig. ellers er jeg fanget her" det var tydeligt panik i hendes stemme og blik. hun ville ikke være fanget. hun ønskede at være som andre. men når man ikke kunne kramme eller røre andre var det svært at blive lige som andre. hun så ned modd sin lomme og tog to krystaller op. "De.... de kan få dette som tak" hun så meget tiggende på ham og håbede han ville gøre det. for lige nu  var han hendes eneste redning. ¨
furry havde stadig krystaler nok til det hun skulle. men hun ville også gerne ha sin handske. hun var trodsalt alene i en storby. hun kom fra skoven et lille hus i skoven tæt på en plantage. men hun ville ikke arbejde der som sin søster og mor.

Han stirrede ud på gaden og kiggede på hende igen. Var det sikkert at gå der ud. Lige nu kunne han ikke se den strikse dame med håndtasken, så det var måske sikkert at gå der ud. Han nåede da også at tage et par skridt da hun begyndte at bede om hjælp. Hvad kunne han gøre som en hver anden ville klare bedre end ham? Han var bare en sølle tigger. En tigger som knap nok havde til dagen og vejen. Han levede på må og få og klarede sig med det mad der for det meste lå i containerne, og han levede ikke lige frem som en baron. Han var lud fattig, men da hun bad om en handske der lå der ude kiggede han på hende og trådte et par skridt tilbage da hun fremdrog et par krystaller.

"Ehm... Okey" kom det noget usikkert fra ham og trådte ud på gaden igen. Han måtte gå igennem en masse mennesker der havde hobet sig op i løbet af dagen og de skulle alle sammen have noget fra boderne. Han måtte sulte sig selv lidt mere som han kunne dufte det nybagte brød, og den saltede duft af kød der blev svunget over disken til de sultne kunder. Han rystede lidt på hovedet og lod blikket glide ned imod gaden for at finde handsken.
Til hans sorte uheld lå den lige der hvor en flok damer stod og han prøvede at hive den til sig. "undskyld... Må... Må jeg lige?" han hev lidt i handsken igen men de damer havde travlt med at stå og snakke og skænkede ham ikke en tanke. "Undskyld... Jeg vil bare... Hallo... Undskyld... Må jeg lige..." men stadig registrede de ham ikke, for hvem ville skænke en tigger en tanke? De var for det meste bare et udskud. Han bed sig i læben som den ene af kvinderne endelig flyttede foden for at bevæge sig ned af gaden sammen med de andre damer. Han samlede handsken op og kiggede på den. Den var i hvert fald ikke særlig ren mere. Den var møg beskidt mere end hvad han selv var. Hvem gloede også ned på jorden når man gik på markedspladsen? Han fjernede det værste mudder fra den og tørrede det af i sine slidte bukser inden han bevægede sigtilabge til samme gyde han var kommet fra.

Han børstede lidt mere mudder af handsken og kunne mærke at den var lidt våd inden han rakte hende handsken. "Er det denne her?" spurgte han og kiggede på handsken til hendeog tilabge på handsken igen, som han havde forsøgt at gøre så meget ren som overhovedet muligt.

hendes øjne blev triste da han var ved at gå men at han kom tilbage og sagde ja til at hjælpe gav hende håb. hun så hvordan han bevægede sig ind i hoben af mennesker og de damer der ikke skænkede ham en tanke. hvor ondt! hun så på ham da han begyndte at tøre den af for snavs. hvor var han betænksom.
Furry så på ham da han kom med den og rakte den. hun tog den forsigtigt uden at røre ham. hun tog sin hånd hun gemte og tog handsken på. hun var ligeglad med den var beskidt. nu kunne hun jo røre alle uden frygt. hun så på ham og tog roligt hånden ned i lommen og tog krystaler frem til ham.

"her... som lovet" sagde hun og smilte venligt. hun havde nærmest hele sin krop dækket med noget stof eller andet. som om man ikke måtte se hendes krop. men det var en anden sandhed der lå bag. hun ville ikke røres hud mod hud, det kunne ende fatalt.

Furry så på ham med sine store barnlige øjne. "ikke fordi jeg vil være led men tror De ikke De skal lærer at tale højere til dem der ikke hører Dem" hun mente det ikke ondt men det at se kvinderne ikke lytte til ham havde lidt fået hendes blod i kog. hun hadede når folk ikke lyttede eller var opmærksomme på omgivelserne.

Han var alligevel beskidt så hvad gjorde lidt mudder mere på tøjet? Det kunne vaskes, om end at han var bange for vand især vandmagikere, de var de værste! Han ville bare gerne være i fred når han tog et bad, og det krævede at man tog væk fra Dianthos. Dog var det her der var den største indtjening af krystaller, han havde sjældent haft held med at komme andre steder hen og tjene lige så mange krystaller. Som regel gik alle hans krystaller til et varmt måltid på en kro. Det kom ham ikke til ham at bruge krystaller på nyt tøj, det kunne han alligevel finde andre steder, eller hvis nogen forbarmede sig over ham så kunne han få noget nyt tøj der når han arbejde.

Som hun tog handsken og satte den på kiggede han på hende i håb om at hun stadig ville aflevere nogle krystaller. Til hans held gjorde hun det og han rakte hånden frem for at tage dem. Hurtigt blev de puttet i lommen og han klappede lidt på den for at være sikker på der ikke var hul i lommen. Det var der heldigvis ikke, om end at hans tøj så slidt og nedbrudt ud.
"Tak" mumlede han og vendte sig om for at kigge ud på gaden. Hvor skulle han stille sig og tigge, det gik ikke mellem boderne så ville han bare blive jaget væk. Måske i udkanten af gaden og boderne? Han skulle lige tl at træde et skridt ud på gaden da hun snakkede igen. Han vendte sig om og noget usikkert kiggede han ned i jorden og bed sig i læben. "Jeg... Måske... Jeg... Jeg ved det ikke" han havde jo ingen problemer når han tiggede, der gik han bare op til folk og bad om krystaller. Det var værre når det var på tomandshånd at han skulle snakke med nogen. Som regel kiggede ingen hans vej alligevel, han var bare en simpel tigger der alligevel bare levede sit liv i rendestenen.

Furry holdte altid ord derfor fik han også krystallerne hun havde lovet ham. hun så ud mod gaden og sank en klumb. hun rejste sig i sin fulde (160) højde og kiggede ud på gaden nu hvor hun havde handsker på. "jeg lovede at handle ind imens min mor og søster er i plantagen.... men jeg kan ikke komme der ud og hen til boden. jeg er så lille folk skubbe mig væk... og så jeg bange for at blive rørt" sagde hun, det sidste var dog en hvisken. "men jeg holder altid mit ord så jeg skal ha handlet.... måske..." hun kiggede mod ham og smilte venligt. "måske De kunne hjælpe mig over mod boden" hun ville ikke tvinge ham derfor hun spurgte så forsigtigt.

Furry skulle jo bare ha noget hjorte kød. og det kunne hun lugte var lige over i den bod der. mange forstod ikke at hun ikke ville røres. men det var kun hud mod hud hun ikke kunne klare. medmindre hun vidste at folk ikke havde magiske evner. så kunne hun røre som en gal. Furry hadede sin evne med at kopire. men hvad skulle hun gøre, hun kunne jo ikke bytte den ud.

Noget usikkert skulle han til at vende sig væk fra hende og bevæge sig ud på gaden og imod boderne, dog kom hun ham i forkøbet og snakkede til ham. Han standsede sin begyndende gå gang og vendte sig om imod hende, lyttede til hendes ord og kløede sig på hagen. "Men... Jeg... Øhh... Jeg har ingen stemme" svarede han usikkert og kiggede på hende. Hvis hun skulle hen til boden måtte hun snakke og han skubbe folk væk, også selvom han ikke kunne sige ting særlig højt, om end at han prøvede til tider. Det var for det meste hvis han tiggede om krystaller at han kunne åbne munden. "Altsåååååå.... Jeg... Ehm... Kan da godt... Men jeg ehm.... Jeg er lidt genert og utilpas med andre mennesker" det var ikke helt en løgn, han brød sig ikke om fremmede mennesker, og han brød sig bestemt ikke om at han skulle kunne kigge på andre når han ikke vidste hvad de tænkte på.

Han kiggede lidt fra hende til gaden til boderne og så tilbage på hende igen. Skulle han hjælpe? Var der krystaller involveret? Han vidste det ikke, men han havde et godt hjerte, så måske kunne han godt hjælpe hende. Hvis hun altså ikke angreb ham på vejen der hen, eller stjal fra ham. Ikke at han havde noget godt der kunne stjæles fra ham, men det skulle nok gå alt sammen alligevel ikke sandt?

Furry så på ham med sine store øjne. ingen stemme. hvad mente han med det. han talte da nu?! gjorde han ikke. hun gik lidt tættere på ham og smilte venligt. "vis.... vis jeg nu skælder ud så skubber De?" spurgte hun selv om hun aldrig havde skældt ud før. især ikke fremmede. Furry ville bare så gerne gøre sin mor og søster stolte af sig.

hun så bedene på ham og så mod kød boden. de måtte skynde sig der var ikke meget hjorte kød tilbage. det kunne furry se og lugte. hun gned lidt på den beskidte handske med den anden handske og så ingående på ham. ville han hjælpe hende? nok var hun lille men hendes stemme var stor. men når store mennesker bare så forbi hende hjalp hendes stemme ikke. man skulle være høj nu om dage for at det hjalp noget med en stor stemme.
Furry havde heller ikke lyst til at støde ind i en med en sort aura. de var trodsalt onde. men denne tiggers aura var lys, altså ikke ond, men god. hendes næse snussede ind og hun så en gå forbi dem. de havde lige købt hjortekød. Furry skulle skynde sig vis hun skulle nå at ha noget. "hvad siger De? vil De hjælpe mig der over" hun pegede på jægerboden. hvor der lå hjorte kød, kanin kød, og andet vildt kød.

Skulle HAN have nærkontakt med folk?! Det var da ikke det han skrev under på, ikke at det forlagde en kontrakt, men virkelig skulle han skubbe til folk?! Hvad nu hvis de troede at han ville stjæle fra dem? Han lignede jo sådan en med det tøj han havde på, som både var slidt og hullet.  Kunne han tillade sig det?! "O...Okey" svarede han og stille og kiggede ud på menneskerne inden han tog en dyb indåndning og kiggede lidt på hende som hun havde sine handsker på, og så ud som om hun var klar til mord. Ingen fingerprint kunne afsløres ved at slå en ihjel. Var det sådan hun ville gøre med ham når hun fik chancen?!

Han bed sig lidt i læben og kiggede ned i jorden og ud på gaden. Han kunne vel lige så godt hjælpe ikke sandt? Okey hans kulle bare lige have modet som han kiggede lidt ud på folkene og så tilbage til Furry. "Okey.. Ko... Kom" kom det roligt fra ham og kiggede på hende inden han rakte en hånd ud imod hende men trak hurtigt hånden til sig selv igen. Han stak hænderne i lommerne og bevægede sig ud på gaden med forhåbentlig Furry lige i hælene. Han stoppede dog hurtigt op og vendte sig om for at kigge på hende i sin fulde højde med rank ryg. "Hvi.... Hvilken bod... Skal... Skal du over til?" han drejede hovedet og kiggede lidt på alle boderne, der var så mange og der var så mange mennesker, skulle han virkelig have modet til sig og skubbe folk væk hvis de kom tæt på dem?

Furry smilte glad da han sagde okey. hun så åp hans hånd da han rakte den frem mod hende. hun så lidt nervøs ud. men gik om bag ham og holdte et par cm meters afstand. da han spurgte hvilken bod hun skulle til så hun ud fra siden af ham. "kød boden der over. vildt jægeren" sagde hun og så en var på vej ind foran dem.
hun kom med det samme frem med sine ord. "HEY SE DIG FOR! sagde hun højt og kvinden blev så forskrækket hun hoppede til siden og lod dem komme forbi. Furry nikkede pænt da de gik forbi kvinden "tak". Furry var ikke høj. nem at over se og ikke lige fremst god til at blive rørt eller røre andre. faktisk rørte hun sjældent sin familie. hun krammede dem ikke som familier nu gjorde. og derfor gjorde hun hvad hun kunne for at gøre dem stolte af hende.

Da hun ikke lige frem tog fat i hans hånd tog han den blot til sig igen og lagde hænderne i bukselommerne og kiggede på boderne. Okey de skulle over til boden og så var det overstået. Så kunne han komme videre med at tigge på gaden over i hjørnet ved muren. Der hvor han plejede at være, det var da ikke så svært var det? "Kødboden. O... Okey" svarede han og banede sig vej ind imellem boderne med hende på slæb eller faktisk gik hun jo bare bag ham hvor han skulle skubbe til folk og alligvel skulle han røre ved dem. Tænk hvis de vendte sig om og slog ham fordi han skubbede?!
Da hun råbte højt fik han et lettere chok og vendte sig om for at kigge på hende. Dog kunne han ikke lade vær med at små le en smule som han kiggede på damen der hoppede videre og uden for rækkevide. Det gjorde ham lidt mere modig som de kom tættere på kødboden. Straks lod han en hånd gå imellem et par mennesker der stod pakket op ved en smykke bod for at se de nyeste vare. Han pressede sig igennem folkene og prøvede så vidt muligt at bane en vej igennem så Furry kunne komme forbi uden at blive rørt ved. For hun virkede ikke som en person der ville røre ved folk. Ej heller særlig venlig sådan som hun råbte.

Furry var faktisk venlig. men hun ville gerne vise for ham at hun gjorde som lovet. hun talte han skubbede. og det med at blive rørt var faktisk mest pga evnen hun havde. hun smilte til ham og da han skubbede til to der stod ved en smykke bod rømmede hun sig og de så på ham istedet for. Furry så frem for ham og vinkede. "undskyld De damer. må vi lige komme forbi" sagde hun og smilte til dem. hun lignede et menneske når hun havde hætte på og skjult sin hale inde i tøjet. hun så på joseph og de fik da lov at komme forbi. 
De var der snart! Furry kunne ikke tro det de var faktisk ved at være der. hun knugede sine hænder sammen i spændning og glæde. hendes små ulve øre sitrede under hætten i bare spændning. måske hun kunne gi joseph lidt mad  af det hun havde tilbage. det ville mor nok ikke ha noget imod.

Nok var han stille, men han kunne sagtens skubbe til folk, så længe han ikke skulle slås, for det duede han virkelig ikke til. Han var en slapsvans for at sige det pænt. Han havde aldrig lært at slå fra sig, og det ville nok heller ikke komme til at ske. Han var ikke voldelig på nogen måder. Faktisk kunne han snildt bare sidde i et hjørne og udforske alle mennesker der gik forbi og tigge dem om krystaller. Det var det nemmeste at gøre. Frem for at skulle være frembrusende som nu ved at skubbe til folk.

Der var dog ingen problemer med at komme forbi damerne og snart kunne han se boden i sit sigtekorn. Så skulle de bare nogle meter længere fremme og så ville de være der. Han sagde ingen ting, men skubbede til de respektive personer og lod en hånd glide ind imellem dem der stod tæt pakket sammen. Han vendte sig kort om for at kigge på Furry inden han vendte blikket mod kødboden.
Det sidste stykke gik nemt, men der stod stadig en masse mennesker ved kødboden. Så håbede han bare de havde det hun skulle have, ellers var turen lidt forgæves. "Her... Her er vi så" kom det fra ham og kiggede på hende og så på folkene der begyndte så småt at gå i opløsning.

Furry så på de mange mennesker der gik forbi dem og hun følte sig meget lille. men da de kom til boden og han sagde de var der smilte hun venligt. "tusind tak." hun skyndte sig under hans arme og om foran ham. hun snussede ind. kød... meget kød og mange slags. hun kunne lugte. hjort. ræv, ko, får, væddere? den lugt var hun lidt i tvivl om. hun så på bodens ejer der løftede et øjenbryn ved synet af et barn. "noget hjortekød tak" sagde hun og tog nogle krystaller frem. hun så på ham og han så meget mistroisk ud. "og hvor har du stjålet de krystaler barn"
hun mærkede hårene i nakken rejse sig. hun havde bestemt ikke stjålet. "undskyld mig.... men det er min mors krystaler. hun bad mig købe hjorte kød." sagde hun med en irreteret stemme. manden så op på joseph og hævede igen øjenbrynet. en tigger og et barn. hun var sikkert et tiggerbarn. selv om hendes tøj var mere nyt end joseph's men hun var faktisk lidt undrene over at mor ville ha hun købte hjortekød. mor var jo veganer. det var kun hende og hendes søster der spiste kød.

"må jeg så BE om det hjortekød der" sagde hun og pegede på noget kød der hang i en krog. det var ikke nemt at se det var hjortekød men Furrys næse løj ikke. 
boden ejer tog det ned og lagde det på disken. "vis jeg finder ud af det er et nummer for at i to kan stjæle fra andre kommer jeg selv efter jer" Furry så modig ud i det øjeblik men inden i var hun ved at knække sammen. hun tog krystallerne og skubbede mod bodens ejer og tog kødet og så på joseph med bange øjne. hun var bange. han var jo ikke ond joseph han var faktisk venlig og sød. måske.... hun så ned i hånden med de krystaller hun havde tilbage og gik over til joseph og holdte en lukket hånd ud til ham. vis han valgte at tage hånden ind under ville hun slippe krystaller nok til at han ville kunne gå et sted hen og få mad.

Han kiggede på hende som de kom hen til boden. Han nikkede til hende som en venlig gestus og han kiggede lidt rundt for at se på alle menneskerne. Der var så mange g han ville aldrig å krystaller i så proppet et marked. Med mindre han stjal dem og det var en af de ting han ALDRIG gjorde! Han havde dem der stjal, han roede i containere ja, men det var alligevel efter mad der var blevet smidt ud. Så det var da sikkert. Frem for at skulle stjæle ra en person og risikere at blive opdaget!

Han stod lidt i sine egne tanker da han hørte bod ejerens ord. Straks kiggede Joseph ned a sig selv og rystede kraftigt på hovedet. Han skulle ikke nyde noget af at komme i problemer! Faktisk ville han allerede gå med det samme, men han måtte hellere vente, tænk nu hvis hun skulle eskorteres tilbage til gyden, eller et helt andet sted. "Jeg... Nej... Nej... Jeg stjæler ikke" kom det usikkert fra ham og stak hænderne i lommerne for at bevise han slet ikke havde hænderne fremme til bod ejeren. Han skulle ikke ud i nogen problemer, dem mødte han rigeligt af i forvejen. Men han stirrede på Furry og lagde hovedet lidt på skrå som hun endelig fik kødet. Så kunne han godt gå, og der var ingen problemer mere vel?
Han stirrede lidt på hendes bange øjne og sank en klump. "K... Kom" svarede han usikkert og holdte stadig hænderne i lommen lige indtil hun rakte en lukket hånd op imod ham. Langsomt rakte han ud efter hånden og lagde den under hendes hånd. lot for at mærke krystallerne falde ned i hans hånd. Straks puttede han krystallerne i lommen uden så meget som at se på hvor mange det var. Om det var Jade eller Ravstykker. Han vendte sig om og gled igennem mængden i håb om at Furry ville ølge med ham.

Furry så på ham. nej han stjal ikke. han havde ikke stjålet i den tid de havde været sammen. Furry var fornærmet over at bodens ejer havde sådan fordomme. hun slap krystallerne og fulgte ham roligt ud. hun holdte godt fast i kødet og da de endelig var ude så hun på ham med venlige øjne. "tusind tak for Deres hjælp. jeg er dig dybt taknemmelig... selv om jeg ikke ved hvad De hedder har De hjulpet mig meget idag... jeg vil hjælpe dig vis jeg en dag kan i skoven. bare kald på Furry så skal jeg nok dukke op." sagde hun med et venligt smil og så en sidste gang op på hans aura. den var lys og venlig. dejligt.

Furry så mod porten til byens udgangs punkt og så på ham en sidste gang. "jeg håber mine krystaller er Dem til hjælp med mad eller andet De har brug for." sagde hun og smilte glad.

Han fulgte ud den vej de var kommet ind til boderne. Et eller andet sted skulle han jo føre hende hen. Desuden vidste han jo ikke engang hvor hun skulle hen, eller hvad formålet var med dette kød. Men åh kød!!!! Det havde han ikke fået længe! Bare tanken om det gjorde ham sulten. Sådan et solidt måltid mad ville gøre underværker!
Han stoppede op da de nåede væk fra boderne da hun begyndte at snakke. Langsomt og usikkert vendte han sig om og kiggede på hende. "Fu... Furry... Jeg ehm... Jeg hedder Joseph" Kom det usikkert fra ham og stirrede på hende inden han åbnede oh lukkede munden et par gange. "Jeg... Jeg kan ikke tjene krystaller i skoven" det var jo ikke løgn. Hvorfor skulle han gå i skoven når han ikke engang vidste hvordan han skulle finde rundt? Faktisk var det længe siden han havde været I en skov. Dianthos havde altid været hans hjem bortset fra da han var hjemme i Topalis. Dog havde han heller ikke været der længe. Det var bare ikke det samme nu hvor han vidste at hans far var død.

"T... Tak... Måske... Jeg kan købe mad?" tanken om mad fra en kro ville gøre godt. Det ville være hans lykke dag så. Tanken om at sidde ned få list at drikke og et måltid mad. Nøj hvor kunne det sætte tænderne til at løbe i vand!